“Nogle påstår, at vi sender syriske soldater i kamp i Nagorno-Karabakh (region omstridt mellem Armenien og Aserbajdsjan, red.), men vi har aldrig haft sådanne intentioner,” sagde Tyrkiets præsident Recep Tayyib Erdogan i en tale i Ankara i sidste uge.
”Hvis der er russere, der kæmper i Libyen, så er det ikke som repræsentanter for den russiske stat eller på statens regning,” fortalte Ruslands præsident Vladimir Putin i januar.
Kreml har indtil videre ikke ville udtale sig om brugen af syriske lejesoldater.
Trods tyrkiske benægtelser og russisk tavshed om brugen af syriske lejesoldater så har de seneste måneder og uger budt på bevismateriale, der har tegnet et andet billede.
Journalister fra blandt andet amerikanske Foreign Policy og britiske The Independent er kommet i kontakt med syrere, som russerne og tyrkerne har hvervet som lejesoldater, og som i øjeblikket opholder sig i krigszoner i Aserbajdsjan, Libyen og Syrien. Open-source analytikere har analyseret video- og billedmateriale sendt fra Aserbajdsjan og Libyen af syriske lejesoldater og er nået frem til, at materialet sandt nok stammer fra konfliktområder i Aserbajdsjan og Libyen, rapporterer The Independent.
Derudover har en række syriske familier fortalt journalister fra al-Jazeera og Foreign Policy om, hvordan de har modtaget ligene af deres faldne familiemedlemmer, der var draget i krig i Aserbajdsjan og Libyen. En rapport fra det amerikanske forsvarsministerium har konkluderet, at Tyrkiet har gjort brug af tusindvis af syriske lejesoldater i Libyen.
I forhold til tyrkernes brug af lejesoldater i Aserbajdsjan fortæller sikkerhedsanalytiker ved det amerikanske Mellemøstinstitut Neil Hauer, der bor i Armenien til The Independent, at ”Jeg var skeptisk over for de første beretninger om tilstedeværelsen af syriske lejesoldater i Aserbajdsjan, da landet i forvejen har en stor hær, og derfor ikke behøver flere soldater. I øjeblikket er der dog så meget bevismateriale, at det ikke er til at overse.”
Tyrkiet og syriske lejesoldater
I slutningen af 2017 annoncerede en samling tyrkisk-støttede militsledere fra grupper i det nordlige Syrien, at de havde til hensigt at gå sammen for at danne den syriske nationale hær. Det var et forsøg på at samle under en fælles struktur, hvad der længe havde været et sammensurium af forskellige syriske militser under tyrkisk kontrol. De har sammen med tyrkiske tropper siddet på kontrollen med syriske områder op mod den tyrkiske grænse.
Flere af disse grupper begyndte som oprørsgrupper, der bekæmpede Assad-regimet med økonomisk opbakning fra Tyrkiet. I takt med at den syriske borgerkrig er kørt fast, har flere af dem udviklet sig til at være enheder af lejesoldater, der arbejder for Tyrkiet med alt fra bekæmpelse af modstandsgrupper i de tyrkisk-kontrollerede territorier til pacificeringen af kurdiske militser.
Med udvidelsen af det tyrkiske militære engagement i regionen har tyrkerne gennem disse gruppers netværker hvervet og trænet de syrere, som tyrkerne efterfølgende har sendt i krig i Aserbajdsjan og Libyen. Derudover har der også været forlydender om at tyrkiske myndighedspersoner har hvervet syrere fra flygtningelejre i Tyrkiet.
”Brugen af lejesoldater er for Erdogan et effektivt middel til et mål, som han kan forkaste, når det har udlevet sin nytte,” forklarer amerikansk forsker i militærrekruttering i Libyen, Noah Agily, til Deutsche Welle.
”I fremtiden vil disse lejesoldater tillade Tyrkiet at positionere sig geo-strategisk, uden at der vil opstå offentlig modstand på hjemmefronten.”
Rusland og syriske lejesoldater
Den russiske involvering i Syrien startede i september 2015 med luftangreb mod oprørsstillinger efter Assad-regimet havde sendt et desperat råb om hjælp i retning af Moskva. Den russiske intervention vendte krigslykken i det syriske regimes favør på et tidspunkt, hvor regimet stod til at blive løbet over ende af oprørsgrupper. Den russiske indblanding har skabt en tæt alliance mellem Damaskus og Moskva, som har gjort Syrien til et springbræt for en udvidet russisk indflydelse i regionen.
Modsat tyrkerne har man fra russisk side været mere påpasselig med direkte at læne sig op ad udenlandske lejesoldater i de konflikter, man har involveret sig i. I stedet har de foretrukket at benytte lejesoldater fra den russiske Wagner-gruppe, hvor langt størstedelen af medlemmerne er russere, og som har ekskluderet bestemte grupper som tjetjenere for eksempel.
Men inden for de sidste par år er russerne også begyndt at rekruttere syrere til udsendelse til Libyen, efter at konflikten i landet er eskaleret mellem de forskellige udenlandske aktører.
Her har flere syriske oprørere berettet om, at manden i front for den russiske rekrutteringskampagne i Syrien er Alexander Zorin kendt som ”the Godfather”. Han greb chancen i 2016 og stillede sig i spidsen for forhandlinger, der endte med flere forsoningsaftaler mellem det syriske regime og en række oprørsbevægelser, der opererer i det sydlige Syrien, efter at amerikanerne havde indstillet støtten til disse grupper. I samarbejde med Assad-regimet har Zorin forhandlet videre med grupperne og overtalt flere af dem til at sende soldater til Libyen.
Ikke til salg for enhver pris
Tyrkernes syriske lejesoldater og allierede i Syrien kommer i høj grad fra en del af den syriske befolkning, som gennem den lange borgerkrig har udviklet et dybt had til Assad-styret, dets shiitiske base og dets iranske allierede. Aserbajdsjanerne er også shia-muslimer, og da det gik op for en række syriske enheder af lejesoldater, der var på vej til konflikten i Aserbajdsjan, hvor Tyrkiet støtter aserbajdsjanerne mod armenierne, nægtede de at drage afsted.
Brudte russiske løfter om både løn og opgaver i Libyen har også betydet, at syriske lejesoldater har nægtet at kæmpe for russiske interesser i Libyen og endda truet med væbnet mytteri, hvis ikke russerne sendte dem tilbage til Syrien.
