Rwanda vil have ét nationalt universitet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Bunkebryllup i Rwandas universitetsverden. Regeringen vil lægge de offentlige universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner sammen og skabe et University of Rwanda. Det skal højne uddannelsernes kvalitet, lyder det fra regeringen.

Rwandas syv universiteter og højere uddannelsesinstitutionen skal fusioneres til ét universitet – University of Rwanda. Det har regeringen og parlamentet besluttet og hvis tidsplanen holdes vil det nye nationale universitet være en realitet fra september 2014.

Målet med fusionen er at harmonisere og styrke landets længere uddannelser, forklarer undervisningsminister Vincent Biruta ifølge Rwandas officielle hjemmeside:

“Running state-owned higher institutions under one institute will allow us to improve the quality of education since they will combine their resources and will be branded as one “world-class” higher learning Rwandan institution,” said Dr. Biruta.

Planen er vedtaget af parlamentet og mangler blot præsidentens godkendelse.

Blandt politikerne er planen om ét samlet offentligt universitet populær, selvom mange af dem under en høring tilstod at de havde svært ved at holde styr på de forskellige uddannelsesinstitutioner.

Men i akademiske kredse er der nogen skepsis, skriver avisen The East African.

Ifølge avisen er der bl.a. utilfredshed med at fusionen ikke sker på frivillig basis. Desuden tvivler nogle på om fusionen vil skabe mere effektivitet.

Utilfredsheden i visse kredse kan naturligvis også tilskrives, at mange med ledende stillinger på de eksisterende universiteter og uddannelsesinstitutioner, der skal indgå i det kommende University of Rwanda risikerer at miste deres stilling eller i hvert fald kan se frem til en degradering.