Rystede Emmaus-folk på Lampedusa: Skandale for Europa

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Sov nu roligt, glem de døde og luk øjnene for skandalen, eller husk på, at den skete skade er uden grænser og fortæl om den! Slut op om kampagnen Frontexit for at stoppe denne krig mod de fattige!” Sådan skriver Emmaus Europas repræsentantskab efter sit møde på Middelhavs-øen Lampedusa.

Øen, der har modtaget tusinder af økonomiske flygtninge fra Afrika – dem, der nåede frem og ikke fandt druknedøden i Middelhavets vand – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/14-04-14/middelhavet-6000-b-dflygtninge-reddet-p-fire-dage

Emmaus, der udspringer af Abbé Pierres klunserbevægelse, er klar i mælet i en udtalelse efter mødet, som ikke lader megen tvivl tilbage om organisationens stillingtagen:

Vi, repræsentanter fra 16 lande, fra Finland til Italien og fra Portugal til Ukraine, vil berette om, hvad vi har set i dagene 3. – 6. april 2014:

En lille, fantastisk ø på kanten af Afrika med 6.000 indbyggere og med en flot fiskerihavn i læ for vinden.

Et dramatisk symbol på prisen for vores bekvem-melighed.

Siden tidernes morgen er der ankommet rejsende og migranter til denne ø.

Men Europa har besluttet at lukke denne åbning mod syd.

Ansigt til ansigt

Migranters både er forlist ud for øen, livløse kroppe er strandet, beboerne har søgt at kontakte deres familier eller begravet dem på deres kirkegård.

Indtil dramaet 3. oktober 2013: Et skib med 500 mænd, kvinder og børn havarerer, de drukner og bliver skyllet op på stranden. Indbyggerne står alene ansigt til ansigt med denne katastrofe og eftersøger utrætteligt familierne.

Tilbage ligger ca. 10, navnløse, som bliver begravet på stedet. Den italienske regering og Europa-Kommissionen lod dem i stikken, ganske som under tilstrømningen af 2.500 libyske flygtninge under borgerkrigen i dette land i 2011.

Indbyggerne stod sammen og mødte al den lidelse, som skyllede ind over øen, med værdighed og respekt.

De fortsætter med at indsamle ting, der er skyllet op på stranden: en sutteflaske, en koran, en bibel, flasker med vand i en taske, beklædningsgenstande fra syd for Sahara, cigaretter, redningsveste … alt samles i et dertil dedikeret hus, man kan besøge på øen.

Indfanges systematisk

Nu har Europa-Kommissionen reageret:

Man forstærker Frontex! En paramilitær organisation der koordinerer jagten på migranter, et budget på 300.000 euro pr. dag, 1.500 soldater installeret på øen, med 11 speedbåde, fly og helikoptere. Lige som under 2. verdenskrig er øen blevet en militærbase.

Migranterne bliver systematisk indfanget, inden de ankommer til Lampedusa, og sendt i opbevaringslejre på Sicilien. Der er de mindre synlige, øen er større, der er flere indbyggere og centrene bedre skjult.

Sov nu roligt, glem de døde og luk øjnene for skandalen, eller husk på, at den skete skade er uden grænser og fortæl om den! Slut op om kampagnen Frontexit for at stoppe denne krig mod de fattige!

Budgettet kunne anvendes til at bekæmpe fattigdom ved at fremme integration af disse mennesker, som kommer til Europa for at arbejde og leve, lige som vore forfædre gjorde det.

I vore 300 medlemsorganisationer spredt over hele Europa lever Emmaus hver dag med disse samfundets udstødte, og vi viser, at det er muligt at leve sammen som venner.

Ønsker vi et mere humant og solidarisk Europa? Eller et rigt og uværdigt Europa, der ender med at ekskludere alle dem, som nogle mener ikke har nogen værdi?

Det er på tide at vågne op.

Udtalelsen er oversat fra fransk for Genvej til Udvikling af Gunver Bjærre.

Genvej til Udvikling er medlem af Emmaus, og foreningens koordinator, Jørgen Olsen, deltog i repræsentantskabsmødet på Lampedusa – i egenskab af medlem af bevægelsens udvalg for politiske aktioner og international solidaritet.

Udtalelsen kan læses på engelsk, fransk og spansk på de følgende links:
http://gtu.dk/EN_RCEE%20Lampedusa%20statement%202014.pdf
http://gtu.dk/FR_Declaration%20CREE%20Lampedusa_avril%202014.pdf
http://gtu.dk/ES_Declaracion%20CREE%20Lampedusa_abril%202014.pdf

En billedserie fra Lampedusa kan ses her:
http://gtu.dk/photos_ee_lampedusa.pdf

Yderligere oplysninger hos:
Jørgen Olsen, koordinator, Genvej til Udvikling
Tlf. 98 56 29 94 og 42 17 09 97
E-mail: [email protected]
Web: www.gtu.dk