Den største globale fødevarekrise i nyere tid er under opsejling. Samtidigt er 103 millioner mennesker fordrevne, og hvert 23. menneske på Jorden har behov for nødhjælp.
Det var endnu engang med dystre toner, at FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats (OCHA) i december præsenterede udsigten for humanitær bistand i 2023. I alt har 339 millioner mennesker i verden behov for nødhjælp. OCHA har lavet en plan, der kan bringe nødhjælpen ud til 230 millioner mennesker i 68 lande. Den koster 51 milliarder dollars – eller knap 354 milliarder danske kroner.
Med knap 14 milliarder kroner i humanitær bistand i 2022 var EU-kommissionen verdens tredjestørste humanitære donor – penge, der bliver indbetalt til kommissionens eget budget af medlemslandene, ifølge Statista. I 2023 planlægger EU-institutionen at bruge lidt under 13 milliarder kroner på nødhjælp, og i sidste uge blev fordelingen af midlerne afsløret.
Yemen, Syrien og MENA
Den største portion af midlerne bliver uddelt til Mellemøsten. 2,8 milliarder kroner skal hjælpe med at aflaste de berørte af kriserne i regionen med særligt fokus på konflikterne i Yemen og Syrien. Krigen i Yemen kører på lavt blus for tiden, men der er stadig enorme behov for at lindre befolkningens lidelser.
Læs også: FN er sat uden for døren, mens Yemen ligger i limbo mellem krig og fred
Elendigheden er også til at føle på i Syrien, der har været plaget af borgerkrig i over et årti. Her støtter EU-kommissionen med nødhjælp til befolkningen samt støtte til nabolande, der mærker konsekvenserne af den syriske borgerkrig. Der er særligt tale om støtte til de lande i nærheden, der huser millioner af syriske flygtninge. Derudover skal støtten til regionen gå til Sahrawi-flygtninge fra Vestsahara. Vestsahara er besat af Marokko, og omkring 170.000 flygtninge fra området lever i flygtningelejre i Algeriet. De kan se frem til EU-støtte i 2023.
Det østlige og sydlige Afrika
Næsten 2,5 milliarder kroner er afsat til det østlige og sydlige Afrika. Regionen bliver dermed den næststørste modtager af humanitær bistand fra EU-kommissionen i 2023, og pengene skal gå til forskellige kriser i området. Nogle af pengene skal gå til at afbøde konsekvenser af konflikten i den østlige del af DR Congo, hvor oprørsgrupper hærger. En af dem er M23, som mange beskylder Rwanda for at støtte. EU har i hvert fald specifikt opfordret Rwanda til at stoppe med at støtte den militante gruppe.
EU-millionerne skal ligeledes gå til hjælp til de mennesker, der er fordrevet af konflikt og klimaforandringer i Sudan, Sydsudan, Uganda samt Djibouti, Etiopien og Kenya på Afrikas Horn.
Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”
Asien og Latinamerika
Kriseramte i Asien og Latinamerika kan også forvente bistand fra EU-kommissionen i 2023. Den forventer at donere 1,6 milliarder kroner i nødhjælp til de to regioner i det kommende år. I Asien skal pengene særligt gå til krisen i Afghanistan, hvor millioner af mennesker er i bekneb for almindelige fornødenheder. Rohingyaerne kan forvente en hjælpende hånd fra EU i 2023. Det statsløse folk er igennem flere år blevet forfulgt i Myanmar, og det har ført til mange flygtninge i Bangladesh.
I Latinamerika bliver der sat penge af til den økonomiske krise i Venezuela, ofrene for konflikten i Colombia samt støtte til at afbøde konsekvenserne af vold og kriminalitet i Caribien og Mellemamerika. Der er penge til Haiti, hvor gangstere nærmest har overtaget kontrollen flere steder i landet, og til Mexico og andre voldsplagede lande i Centralamerika.
Ukraine og det sydøstlige Europa
Der er også humanitære behov i Europa. I 2023 vil EU-kommissionen sætte 1,5 milliarder kroner af til kriser i den sydøstlige del af kontinentet. Den største portion skal mildne konsekvenserne af krigen i Ukraine. Der er også sat penge af til humanitære behov i Kaukasus, hvor der for nyligt har været krig mellem Armenien og Aserbajdsjan. Det er et område, som EU netop ved et møde mellem EU’s udenrigsministre mandag er blevet enige om at fokusere på med en civil mission i grænseområdet mellem de to lande, der ifølge omtalen skal skabe stabilitet i det spændingsfyldte forhold mellem de to kaukasiske nationer.
En sidste del af de humanitære midler til regionen bliver tildelt Tyrkiet for at mildne de konsekvenser, som konflikten i Syrien har for landet, som det hedder i præsentationen. Der er nok særligt med tanke på støtte til de mange millioner syriske flygtninge, som Tyrkiet huser.
Sahel og Tcahdsøen‘
I Sahel-bæltet, der går på tværs af Afrika lige syd for Saharaørkenen, er der også stor nød. Konflikt, sult, fordrivelser og andre elendigheder hersker i store dele af området. Lidt over 1,3 milliarder kroner vil EU støtte med i området, hvilket er den mindste andel, der er sat af specifikt til en region i 2023. Det skal hjælpe dem, der er påvirket af konflikt, usikkerhed, fordrivelser og klimaændringer i Burkina Faso, Mali, Mauretanien og Niger samt Tchad, Cameroun og Nigeria i området omkring Tchadsøen.
Læs også: 10 konflikter at holde øje med i 2023
Krisen ved Tchadsøen får ekstra opmærksomhed i denne uge, hvor Tyskland og Norge sammen med FN er værter for en donorkonference for det plagede område. EU-kommissionen lovede ved konferencen tirsdag at donere 762 millioner kroner til lande i området. Nigeria vil modtage lidt over 250 millioner kroner, Nigeria og Tchad vil modtage lige omkring 185 millioner kroner, mens der er afsat omkring 126 millioner kroner til Cameroun.
Pengene skal gå til nødhjælp til fordrevne mennesker og de lokalsamfund, der modtager dem, fødevarehjælp, sundhed, rent vand, skolegang til fordrevne børn og til at styrke modstandsdygtighed mod katastrofer ved hjælp af varslingssystemer og klimatilpasning.
Stor kløft mellem behov og donationer
Der er sat yderligere 2 milliarder kroner af i EU-kommissionens nødhjælpsbudget til pludselige katastrofer og kriser i det kommende år. Derudover skal lidt over 800 millioner kroner gå til innovative projekter, tværgående initiativer og politikudvikling.
EU’s 13 milliarder kroner i humanitær støtte er kun en lille dråbe i forhold til de 343 milliarder kroner, som FN beder om. Og kløften mellem behovet for nødhjælp og den faktiske levering stiger og stiger. I 2022 var det finansielle gab større end nogensinde til trods for, at de reelle donationer også nåede en ny rekord, viser tal fra OCHA.
Det er et mønster, der efterhånden er set i de seneste mange år.
Læs også: Kløften mellem humanitære behov og donationer fortsætter med at stige
Læs og lyt: FN har udsendt den største nødhjælpsappel nogensinde
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
