2 år siden
-
15:48
Amazonas: Hvis skovrydning fortsætter, kommer naturen sig aldrig
Skovrydningerne og udvinding af resurser i Amazonas er så ekstrem, at dele af regnskoven har nået et kritisk vendepunkt og måske aldrig ville komme sig. Det er konklusionen udarbejdet i en stor, ny rapport.
Kun to af de ni lande Amazonas strækker sig over, Surinam og Fransk Guyana,
har mindst halvdelen af deres skove stadig intakte, og der er kun 74 procent af
den samlet oprindelig skov tilbage.Især i Brasilien og Bolivias dele af regnskoven står det slemt til, og rapporten konkluderer at:
”Brasilien og Bolivia står for 90 procent af al kombineret skovrydning og nedbrydning. Som et resultat af dette, finder savannisering (konvertering fra skov til savanne) allerede sted i begge lande.”
Rapporten forslår bl.a. en total suspendering af nye licenser og
finansiering af olie, kvæg- og minedrift, større samarbejde mellem regionale
myndigheder og en genoprettelse af den ryddet jord.Vendepunktet er ikke et fremtidigt scenarie, men er allerede et faktum flere områder i regionen.
-
14:29
Republikken Congo får sine første beskyttede havområder
Pukkelhvalen og læderskildpadden ser ud til at få mere fred ved Republikken Congos smalle kyststrækning. Det centralafrikanske land har nemlig valgt at udpege tre havområder som beskyttede områder. Det er de første havområder i Republikken Congo, der bliver fredede.
Områderne er skabt i samarbejde med den grønne organisation Wildlife Conservation Society. Det samlede område, der nu er under beskyttelse, er mere end 4.000 kvadratkilometer, og udgør lidt over 12 procent af landets havområde. Ud over skildpadder og pukkelhvaler, er der blandt andet også mulighed for at opleve hvalhajer og djævlerokker i farvandene ud for Republikken Congos kyst.
Beskyttelsen kan også komme lokale småfiskere til gode, da de tidligere er blevet plaget af illegalt industrielt fiskeri. Flere af dem har frygtet at tage ud for at fiske, fordi de risikerer at støde ind i et af de store skibe på hugst i havene. En tidligere undersøgelse af WSC viste, at 49 procent af de lokale småfiskere havde oplevet tab eller skader som følge af de store illegale fiskerskibe, skriver organisationen.
-
14:03
Statsstøtte til fossil energi er steget massivt
Stort set alle statsledere i hele verden har lovet at skrue ned for den klimaskadelige energi. Mange lande bruger imidlertid store summer til at støtte fossil energi. Det fremgår af en ny analyse af Det Internationale Energiagentur (IEA).
IEA’s analyse rummer 51 lande, som i alt uddelte 697,2 milliarder dollars i statsstøtte til fossil energi i 2021. Det er næsten en fordobling i forhold til de 362,4 milliarder dollars, som støtten var på i 2020. Agenturet forventer, at støtten vil stige yderligere i år på grund af energikrisen, der følger af Ruslands invasion af Ukraine.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har tidligere blandt andet kaldet statsstøtte til fossil energi “skamløst”, mens direktøren for IEA, Fatih Birol, nævner at subsidierne blokerer for en bæredygtig fremtid. Den største andel af statsstøtten er givet som støtte til forbrugere på grund af de høje priser, skriver The Guardian i en omtale af analysen.
-
11:03
Israel: ”Sandsynligt at israelske soldater dræbte Al Jazeera-journalist”
Det israelske militær erkender nu, at en af dets soldater sandsynligvis dræbte journalisten Shireen Abu Akleh, som blev skudt 11. maj 2022. Hun var på opgave for TV-stationen Al Jazeera i Jenin på den israelsk-besatte Vestbred. Her dækkede hun sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensere, som angiveligt var bevæbnet.
De militære myndigheder i Israel har nu afsluttet sine undersøgelser og konkluderer, at det med stor sandsynlighed var en israelsk soldat, som ved et uheld ramte journalisten. Men præcis hvor skuddet kom fra, har undersøgelsen ikke kunnet afgøre. Det skriver det israelske medie Israel Defense.
Tidligere har en rapport fra FN fastslået, at det var de israelske soldater, der dræbte journalisten, som Globalnyt beskrev i juni.
De palæstinensiske selvstyre-myndigheder afviser den nye forklaring fra det israelske militær, og fastholder, at drabet var overlagt, skriver The Jerusalem Post. Palæstinenserne vil have den skyldige fundet og dømt for drab og kræver at sagen bliver rejst ved det internationale straffedomstol, som beskæftiger sig med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Israel har underskrevet aftalen om den internationale straffedomstol, men har senere trukket sin underskrift tilbage og er derfor ikke underlagt domstolens jurisdiktion.
2 år siden
-
16:54
Rekordmange indfødte kandidater på stemmesedlerne i Brasilien
Stigende berøvelse af rettigheder og flere angreb mod indfødte grupper i Brasilien har ført til massiv politisk aktivitet. Hele 181 kandidater, der identificerer sig som indfødte folk, stiller op til det brasilianske parlamentsvalg d. 2. oktober. Det er en stigning på 36 procent på fire år, skriver The Guardian.
Vanda Ortega Witoto på 35 år er en af dem. Hun er født i en landsby i området Alto Rio Solimões, 900 km vest for Manaus, dybt i Amazonas. Bolsonaros dårlige regeringsførelse under corona fik Vanda til at stille op til posten som føderal stedfortræder ved parlamentsvalget.
Hvis hun bliver valgt, vil hun være den første indfødte brasilianer, der vinder ved et parlamentsvalg i Amazonas, der ellers er hjemsted for den største indfødte befolkning i landet.
Indtil nu har Brasilien kun valgt to indfødte repræsentanter til kongressen: Mário Jurunai i 1982 og Joênia Wapichana i 2018.
-
14:55
Kenyas højesteret anerkender William Rutos sejr ved præsidentvalg
William Rutos sejr ved Kenyas parlament- og præsidentvalg den 9. august bliver ikke omstødt af landets højesteret. Det står klart, efter de syv højesteretsdommere enstemmigt affejede beskyldningerne om valgsvindel, som den besejrede kandidat Raila Odinga fremsatte den 22. august.
Valgene i 2007 og 2017 blev også udfordret, hvilket eskalerede til vold, der tilsammen har fordrevet 600.000 kenyanere og kostet mindst 1200 liv.
Højesterettens undersøgelser har ikke afdækket beviser på manipulerede optællinger, og eks-vicepræsidenten William Ruto kan formentligt tage sidste skridt mod magtens tinde allerede den 13. september. Det skriver New York Times.
William Ruto.Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Foto: Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket/Getty ImagesWilliam Ruto.
(Foto: Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket/Getty Images)Højesterettens talsmand kaldte nogle af Odingas anklager for “sensationalistiske” og “varm luft”. Beslutningen om at anerkende valgresultatet markerer endnu et nederlag for Odinga, der i forvejen har stillet op som præsidentkandidat fire gange uden held.
Odinga har endnu ikke kommenteret på højesterets beslutning, men hans vicepræsidentkandidat Martha Karua har tweetet, at hun “respekterer, men er uenig i afgørelsen”.
Du kan læse mere om magtkampen bag kulissen til det kenyanske valg her: Gamle rivaler forener sig ved vigtigt valg i Kenya.
-
9:30
Overvældende flertal stemmer nej til ny progressiv forfatning i Chile
Det var et overvældende flertal, der natten til mandag dansk tid stemte nej til Chiles nye forfatningsforslag, der er blevet kaldt woke og en af verdens mest progressive og demokratiske forfatninger.
Selvom knap 80 procent af chilenerne tilbage i 2020 blev enige, om at Pinochets gamle forfatning fra 1980 skulle skiftes ud, stemte 62 procent imod det dokument, som 154 folkevalgte har brugt et år på at forfatte.
Forfatningen indebar blandt andet en legalisering af abort, øget socialt ansvar for staten med hensyn til sundhed og uddannelse samt øgede rettigheder til landets 10 oprindelige folkeslag.
Ja-siden har allerede anerkendt nederlaget, og landets præsident Gabriel Boric har indkaldt de andre partiledere til drøftelse om, hvordan en ny forfatning kan sikres, skriver Reuters.
2 år siden
-
12:04
Brasiliens Lula ønsker fælles klimafront med DR Congo og Indonesien
Brasilien, DR Congo og Indonesien er de lande i verden, der rummer mest regnskov. Derfor er det logisk, at de tre lande danner en alliance. Det mener Brasiliens tidligere præsident og nuværende kandidat til embedet, Luiz Inácio “Lula” da Silva, skriver Reuters.
Lula nævnte ved et vælgermøde onsdag, at han vil øge beskyttelsen af Amazonasregnskoven, hvis han bliver valgt som præsident ved valget i oktober. Han foreslår, at Brasilien sammen med DR Congo og Indonesien skal presse på for at rige lande støtter bevarelsen af regnskov i landene. Det skal ske ved efterårets klimakonferencen under FN i Egypten.
Den tidligere præsident fører i meningsmålingerne forud for valget i det store sydamerikanske land. Den nuværende præsident, Jair Bolsonaro, som er blevet stærkt kritiseret for at slække på beskyttelsen af regnskoven, kæmper imidlertid hårdt for at få en periode mere som præsident i Brasilien.
-
11:38
Forsøgsabe er nu en truet dyreart
Makakaben hører bestemt ikke til blandt de sky dyr. Den er kendt for at være en fræk og enten sjov eller irriterende indtrænger i flere byer i Thailand, Vietnam og Laos. Til trods for synligheden er arten den langhalede makakabe nu blevet kategoriseret som truet af den internationale naturorganisation IUCN. Den danske forsker Malene Friis Hansen, som har en ph.d. fra Københavns Universitet, har bidraget til optælling af arten, der har ført til den nye status.
“Makakaberne har søgt hen, hvor der er mad tæt på mennesker, og det giver konflikter. Mange steder bliver de derfor opfattet som skadedyr på linje med rotter. Derfor er de ikke er beskyttet – hverken i nærheden af mennesker eller i naturen”, siger Malene Friis Hansen, i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Makakaben er medicinalindustriens foretrukne forsøgsabe, og efterspørgslen efter forsøgsaber til EU, Kina og USA er steget på grund af coronapandemien. Det har gjort, at den langhalede makakabe er blevet verdens mest handlede abe.
“Det er jo først og fremmest rigtig sørgeligt. Makakaber er jo intelligente og meget gode til at tilpasse sig, og alligevel ender de på listen over truede dyrearter. Men jeg er glad for, at truslerne mod dem nu bliver taget alvorligt,” fortæller Malene Friis Hansen.
Der findes 23 arter af makakaben, og andre arter er kendt fra Algeriet, Japan og Gibraltar, hvor omkring 300 individer af arten Berberaben lever ved Gibraltarklippen.
Makakabe af arten Berberabe ved Gibraltarklippen. Foto: Matt Cardy/Getty Images. -
10:36
Stigende omkostninger samt klimakrisen kan lede til global uro
Stigende mad- og energipriser samt klimakrisens indvirkning på de globale ressourcer forventes at øge civil uro i mere end halvdelen af verdens lande i løbet af de kommende måneder. Dette fremgår af en risikovurdering fra britiske det konsulentfirma Verisk Maplecroft udgivet fredag.
Over 80 procent af verdens lande har for tiden en inflation på over seks procent, og analysen vurderer at 101 ud af 198 lande, inklusive Storbritannien og i hele Europa, nu har en øget risiko for konflikt og ustabilitet.
Anti-regeringsprotester ses flere steder over hele kloden som en reaktion på kriserne.
The Guardian har artiklen.
2 år siden
-
15:21
Ny rapport kan blive et vendepunkt for uighuernes frihed i Kina
De muslimske mindretal uighuerne, i de såkaldte ”gen-uddannelses lejre” i den kinesiske provins Xinjiang, bliver udsat for tortur og andre former for mishandling. Det er konklusionerne i en ny rapport (pdf) fra den udgående FN-højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet.
Ifølge rapporten er forbrydelserne begået lejrene af en skala der kan beskrives som ’forbrydelser mod menneskeheden’.
Tidligere indsatte i lejrene beretter om tortur og andre former for mishandling, såsom tvangsmedicinering og seksuel vold og rapporten opfordrer den kinesiske regering til at løslade alle individer, der er berøvet deres frihed i Xinjiang.
Den kinesiske regering har offentlig afvist rapporten (pdf) og siger at den er ”baseret på desinformation og løgne fremstillet af anti-kinesiske interesser”, men ifølge Human Rights Watch’ Kina-direktør, Sophie Richardson, skaber rapporten grobund for at FN’s Menneskerettighedsråd bør indlede en omfattende undersøgelse af situationen i Xinjiang for at finde ud af, om den kinesiske regering begår forbrydelser mod menneskeheden i sin behandling uighuerne. Det skriver The Guardian.
-
13:54
Japans planer om at dumpe radioaktivt vand i Stillehavet skaber vrede
Japans regering har planer om at lukke spildevand fra det havarerede atomkraftværk Fukushima ud i Stillehavet. Der er tale om spildevand, som har været gennem en rensningsproces, men dog fortsat er radioaktivt. Det skriver Radio New Zealand.
Planerne har skabt furore blandt civilsamfundsgrupper i en række af de små lande i Stillehavs-regionen.
I en fælles pressemeddelelse skriver organisationerne blandt andet, at planerne er et brud på stillehavsbefolkningernes fundamentale ret til et rent, sund og bæredygtigt miljø.
Siden den japanske regering offentliggjorde sine planer i foråret 2021 har både ledere fra Stillehavsnationerne og flere civilsamfundsorganisationer været ude med kritik. Det har dog indtil videre ikke fået japanerne til at opgive planerne.
-
13:10
Danmark sender kr. 10 mio. til oversvømmelseskatastrofen i Pakistan
Pakistan har siden juni været ramt af voldsom monsunregn og øget afsmeltning fra gletscherne i Himalaya-regionen. Det har skabt voldsomme oversvømmelser og jordskred. For tiden står omkring en tredjedel af landet under vand, skriver det pakistanske dagblad Dawn.
Knap 1.200 mennesker er omkommet i katastrofen, som langt fra er slut endnu. Mange huse, veje og broer er helt eller delvist ødelagt. Flere områder af afskåret fra omverdenen.
Landets myndigheder har bedt om hjælp, og penge, mad og nødhjælp strømmer ind fra mange dele af verden – især fra Kina, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater.
Nu har den danske regering bevilget 10 millioner kroner til FN’s flygtningehøjkommisariat, UNHCR, som hjælper med for eksempel telte, presenninger, sanitære produkter, tæpper og soveunderlag.
Den pakistanske regering anslår, at det vil tage fem år at genopbygge det ødelagte og at det vil koste et beløb, som svarer til mere end 75 milliarder danske kroner.
Læs mere: Pakistan peger fingre af rige lande efter katastrofale oversvømmelser
2 år siden
-
11:39
Høje energipriser betyder én skoledag mindre om ugen i Bangladesh
De skyhøje energipriser får Bangladesh til at spare på energien. Det vil man gøre ved at gøre arbejdsdagene kortere i regeringskontorer og banker. Desuden kommer børnene til at miste en ugentlig undervisningsdag i skolen. Det skriver France 24.
De fleste skoler i Bangladesh er i forvejen lukket om fredagen, men nu bliver lørdag også en fridag for børnene. Tiltagene i Bangladesh for at dæmme op for elforbruget kommer på et tidspunkt, hvor FN’s verdensmål om uddannelse og skolegang til alle allerede har været ramt hårdt af nedlukninger, der fulgte af pandemien med Covid-19.
2 år siden
-
14:26
I Singapore kan man igen dyrke sex med samme køn
I Singapore er det igen lovligt at dyrke sex med et menneske af samme køn, skriver nyhedsbureauet AP
Det bliver af LBGT+-organisationer set som et lille men vigtigt skridt for hele Asien og Stillehavsregionen.
Der er dog ingen planer om at ægteskab mellem to kvinder eller to mænd bliver lovligt, har regeringen i østaten.
2 år siden
-
14:35
Brasiliens Wall Street vender Bolsonaro ryggen
São Paulo, Brasilien. Ved en stor demonstration for demokrati i går blev to åbne breve læst op, skriver Foreign Policy. Begge erklærer underskrivernes støtte til Brasiliens valgsystem, hvis uafhængighed og legitimitet på det seneste er blevet stærkt kritiseret af præsident Jair Bolsonaro op til landets kommende valg.
De åbne breve er underskrevet af flere store organisationer i det sydamerikanske land, og tilslutningen kommer særligt fra økonomiske og finansielle institutioner samt prominente bankfolk. Finansverdenen har tidligere været trofaste støtter for den højreorienterede Bolsonaro.
Kritikere frygter, at præsidenten forbereder et kup, hvis han taber valget, som meningsmålingerne indtil videre spår. Brasilianerne vælger deres næste præsident den 4. oktober, og valget ser ud til at stå mellem Bolsonaro og den tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva – i folkemunde ‘Lula’.
2 år siden
-
12:18
Honduras overvejer at flytte ambassade tilbage til Tel Aviv
Det er kun et år siden, at Honduras valgte at følge den tidligere præsident Donald Trumps beslutning om at flytte ambassaden i Israel fra Tel Aviv til Honduras. Men nu bliver den måske flyttet tilbage igen, skriver Reuters.
Den amerikanske beslutning om at flytte ambassaden til Jerusalem blev mødt af fordømmelse, da status for Jerusalem ikke endeligt er afgjort i forhandlingerne mellem Israel og Palæstina. Begge nationer mener at have ret til at kalde Jerusalem hovedstad.
Beslutningen om at flytte ambassaden blev truffet af den tidligere højreorienterede præsident i Honduras, Juan Orlando Hernandez. Han er nu udleveret til USA for anklager om narkosmugling. Den nuværende præsident, Xiomara Castro, overvejer at flytte ambassaden tilbage til Tel Aviv, fortæller Honduras udenrigsminister.
2 år siden
-
14:00
Den gennemsnitlige levealder i Afrika er steget
Den forventede levetid for mennesker, der er født i Afrikas lande er siden 2000 steget fra 46 til 56 år. Det skriver det svenske netmagasin OmVärlden på baggrund af en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
I samme periode er den forventede levealder på verdensplan steget fra 59 til 64 år. Ifølge Danmarks Statistik kan et barn født i Danmark i 2020 eller 2021 forvente at blive 81,5 år – husk at der er tale om gennemsnit.
Mange flere afrikanere har i dag adgang til sundhedsydelser, fra 24 til 46 procent af befolkningen – og det betyder ikke mindst, at mødre i dag er meget mindre i risiko for alvorlige lidelser eller ligefrem død, når de er gravide og føder. Ligeledes har deres nyfødte og børn i dag har væsentlig større chance for at overleve.
En væsentlig faktor er, at der er kommet mere styr på infektionssygdomme, som for eksempel Aids, der har kostet mange liv i Afrika og andre dele af verden. Her lurer der desværre en dårlig nyhed i horisonten, for som Jørgen Harboe forleden skrev i et blogindlæg her på siden, så er Aids igen på fremmarch i flere dele af verden. Indtil videre dog ikke i Afrika syd for Sahara.
Man kan frygte, at pandemien vil betyde, at de positive udviklinger bliver rullet tilbage. For at undgå det er det afgørende, at der gøres en ekstra indsats, siger Louise Lindfors, generalsekretær for den svenske solidaritetsorganisation Afrikagrupperna til OmVärlden.
-
13:17
Marshalløerne er ikke længere Covid 19-fri
Den lille østat Marshalløerne har siden pandemiens begyndelse undgået sygdommen, men mandag blev seks personer testet positive for Covid 19. Det skriver det newzealandsk medie RNZ International.
Landet lukkede sine grænser i marts 2020, da pandemien for alvor tog fart. For tiden har landet et krav om, at man skal være i ti dages statskontrolleret karantæne, når man ankommer til landet. De seks positive har angiveligt ikke haft kontakt med nogen, der var i karantæne og har heller ikke selv rejst. Derfor er det lidt af et mysterium, hvordan de er blevet smittet.
Som konsekvens af sygdommens entré i landet, har myndighederne udskudt skolestart, der ellers skulle have fundet sted i denne uge ligesom i Danmark.
-
13:04
Udviklingsministeren er blandt de mest ukendte politikere
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen søger seks danske unge til et nyt rådgivende ungdomspanel, hvor også otte afrikanske unge skal være med.
Foto: Steen BrogaardUdviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
Foto: Steen BrogaardPosten som udviklingsminister har aldrig været en billet til berømmelse, og sådan forholder det sig stadig, hvis man skal tro en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Danmarks Radio.
På baggrund af undersøgelsen kårer DRs redaktion de ti mest populære politikere, de ti mest upopulære og de ti mindst kendte. Det er i denne tredje kategori, at nuværende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har opnået en tredjeplads.
Han har siddet i Folketinget siden 2007, men 63 procent af deltagerne i undersøgelsen ved ikke, hvem han er.
-
12:05
Norsk Flygtningehjælp vinder stor humanitær pris
Norsk Flygtningehjælp (Norwegian Refugee Council – NRC) er blevet tildelt dette år Conrad N. Hilton-fondens humanitære pris, som består i 2,5 millioner dollars i funding. Det skriver fonden på sin hjemmeside.
Peter Laugharn, direktør for Conrad N. Hilton-fonden, siger blandt andet, at Norsk Flygtningehjælps arbejde for tiden er bydende nødvendigt, og at organisationen har evnen til at nå ud til mennesker under de vanskeligste forhold – og gøre det i stor skala.
Fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, lyder det blandt andet: ”Tildelingen af Conrad N. Hiltons humanitære pris 2022 til Norsk Flygtningehjælp er en anerkendelse af deres fremragende arbejde med en bred vifte af interessenter for at lette menneskelig lidelse. De Forenede Nationer værdsætter den lange erfaring, færdigheder og netværk, som NRC bringer til bordet, da vi arbejder tæt sammen for at imødekomme behovene hos flygtninge og fordrevne mennesker rundt om i verden.”
