2 år siden
-
11:06
Dødelige oversvømmelser hærger Niger og Nigeria
Mere end 150.000 mennesker, hvoraf omkring halvdelen er børn, er blevet hårdt ramt af oversvømmelser i Niger og Nigeria i de seneste uger. Det skriver Red Barnet.
Siden begyndelsen af juli har voldsomt nedbør udløst oversvømmelser, som har beskadiget eller skyllet mindst 14.900 hjem væk langs grænsen mellem Niger og Nigeria.
Ifølge FN’s klimaeksperter vil regioner i Afrika, inklusive Sahel, sandsynligvis opleve en stigning i hyppigheden, intensiteten og mængden af kraftig nedbør som følge af klimaændringer. Risikoen for disse kraftige syndfloder stiger i takt med, at temperaturerne stiger.
2 år siden
-
11:41
EU vil forbyde varer lavet med tvangsarbejde
Det skal være slut med at købe varer på EU’s marked, der er produceret ved hjælp af tvangsarbejde. Det mener EU-kommissionen, der har præsenteret et forslag til lovgivning på området.
“Forslaget vil gøre en reel forskel for at bekæmpe moderne slaveri, som påvirker millioner af mennesker på kloden. Vores mål er at fjerne alle produkter, der er lavet med tvangsarbejde fra EU-markedet, uanset hvor det er produceret. Vores forbud vil være rettet mod indenlandske produkter samt lignende eksport- og importvarer,” siger EU-kommissær for handel, Valdis Dombrovskis.
Ifølge en nylig rapport fra Den Internationale Arbejderorganisation (ILO) er 50 millioner mennesker i dag fanget i moderne slaveri på daglig basis. Det nye forslag fra EU-kommissionen skal nu behandles af EU-parlamentet og medlemslandene, før det kan blive endeligt godkendt.
Forslaget blev præsenteret i forbindelse med den årlige status-tale onsdag af forkvinde for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Her havde hun fokus på Ruslands invasion af Ukraine og energikrisen. Men hun nævnte også truslen fra afhængighed af Kina for vigtige råstoffer til den grønne omstilling. Netop Kina er blevet anklaget for tvangsarbejde i industrien for solceller.
Læs også: Von der Leyen: ”Litium og sjældne jordarter bliver snart vigtigere end olie og gas”
-
11:35
Toglinjen mellem Tanzania og Zambia får nyt liv
Den ensporede jernbane, som går under navnet Uhuru (frihed) og drives af Tanzania-Zambia Railway Authority. Foto: Wikimedia Commons. Tanzanias præsident Samia Suluju Hassan og hendes zambiske kollega, Haikande Hichilema, er blevet enige om at opgradere toglinjen, som binder de to lande sammen. Aftalen er en del af en større bilateral indsats mellem de to lande, som skal styrke den økonomiske udvikling for landets befolkninger, skriver norske Bistandsaktuelt.
“Fordi vi er et land uden kyst, kan Zambia tjene meget på denne toglinje, når det kommer til transport af varer og tjenester, sagde Hichilema på et pressemøde 3. august.
Den 1860 kilometer lange etsporede toglinje strækker sig fra Dar-es-Salaam i Tanzania til hjertet af Zambias kobberbælte og tager 52 timer at tilbagelægge. Den blev i starten af 1970’erne finansieret af bistand fra Kina, men er i dag meget forfalden, hvilket resulterer i en indskrænket transportkapacitet.
Kina er i dag kontinentets største handelspartner, og toglinjen udgør en grundlæggende arv i det kinesisk-afrikanske udviklingssamarbejde.
-
9:49
Armenien og Azerbaijan indgår våbenhvile efter to dødelige dage
Armenien og Azerbaijan har forhandlet en våbenhvile efter pludselig opblussen af den årtier gamle konflikt mellem de to lande, som den seneste uge har koster 155 soldater livet, skriver Al-Jazeera.
Armen Grigoryan, repræsentant for det armenske sikkerhedsråd, annoncerede onsdag våbenhvilen efter at en tidligere våbenhvile med Rusland som mægler hurtigt blev brudt tirsdag.
De to dages intensive kampe mellem nabolandene er de mest voldsomme siden 2020, hvor Azerbaijan genindtog store dele af grænseregionen Nagorno-Karabakh, som er konfliktens omdrejningspunkt.
Selvom en midlertidig våbenhvile er indgået, er der stadig stor uro i de to lande. Sent onsdag gik tusinder af demonstranter på gaden i Armeniens hovedstad, Jerevan, med kravet om premierminister Nikol Pashinyans afgang, fordi de mener, han har forrådt landet ved at indgå fredsaftalen nu.
2 år siden
-
12:24
Ny tilladelse til dybhavsminedrift i Stillehavet skaber vrede
Tilladelse til at påbegynde minedrift på et 4.500.000 kvadratkilometer undersøisk område mellem Hawaii og Mexico er blevet udstedt til et datterselskab af The Metal Company kaldet Nauru Ocean Resources.
Området, kaldet Clarion Clipperton Zone, indeholder en stor mængde værdifulde metaller.
Tilladelsen er blevet givet af den FN oprettede havbundsmyndighed The International Seabed Authority [ISA], som organiserer, regulerer og kontrollerer mineralrelaterede aktiviteter i det internationale havbundsområde.
Greenpeace New Zeland opfordrer verdens ledere til at træde til og sætte et midlertidigt forbud mod dybhavsminedrift for at beskytte havet.
“Dybhavsminedrift er en trussel mod os alle. Havet er hjemsted for over 90 procent af livet på jorden og er en af vores største allierede i kampen mod klimaforandringerne. ISA blev oprettet af FN med det formål at regulere og beskytte den internationale havbund. I stedet muliggør de nu minedrift af den,” siger talsperson for Greenpeace New Zeland, James Hita.
Radio New Zealand Pacific har historien.
-
11:04
50 millioner mennesker er fanget i moderne slaveri
50 millioner mennesker, nærmere bestemt en ud af hver 150 mennesker i verden er i dag fanget i moderne slaveri, konkluderer en rapport, lavet i et samarbejde mellem FN’s Internationale Labour Organization, FN’s International Organization for Migration og menneskerettighedsorganisationen Walk Free.
Moderne slaveri kommer til udtryk på primært to måder i FN’s rapport, nemlig tvangsarbejde og tvangsægteskab. Begge refererer til situationer med udnyttelse, som en person ikke kan nægte eller ikke kan forlade på grund af trusler, vold, tvang, bedrag eller magtmisbrug, fortæller organisationen.
Af de 50 millioner mennesker er 28 millioner i tvangsarbejde og 22 millioner er fanget i tvangsægteskaber.
Antallet af mennesker i tvangsarbejde er steget de seneste år, og tal viser, at der fra 2016 til 2021 var en stigning på 2,7 millioner mennesker, konkluderer rapporten.
2 år siden
-
16:09
Ny rapport: Børn der flygter til Europa udsættes for vold og ydmygelser
Børn, der migrerer til Vesteuropa via Balkan fra områder med konflikter i Mellemøsten, Asien og Afrika, har en høj risiko for at blive udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold eller misbrug. Vold, som kan have dybtgående virkninger på deres sundhed og langsigtede velvære, konkluderer ny rapport fra Red Barnet.
Rapporten beretter om vold og ydmygelser hovedsageligt udført af menneskesmuglere og grænsepoliti. Mere end hvert tredje af de 48 interviewede børn, som analysen er baseret på, beskriver, at de er blevet udsat for vold af menneskesmuglerne.
Eksempler på grænsepolitiets handlinger indebærer blandt andet at tvinge børnene, til at stå i kulden afklædt samt at give elektrisk stød og tæsk med knebler.
Rapportens anbefalinger spænder fra forbedringer af modtagecentre, til hvad civilsamfundsorganisationer kan gøre for at hjælpe med at forhindre vold ved grænsen.
-
13:34
Afrikas første grønne brintanlæg skal levere strøm til 142.000 i Namibia
Det franske energiselskab HDF Energy forventer, at dets kommende elektrolyseanlæg er klar til at producere grøn brint til mindst 142.000 indbyggere i Namibia i 2024.
“Vi kan producere 142 gigawatt-timer årligt, nok til 142.000 indbyggere, og det er konservativt sat,” fortæller virksomhedens områdedirektør i det sydlige Afrika, Nicolas Lecomte, til Al-Jazeera
Det sydafrikanske land importerer i dag en tredjedel af sit energiforbrug fra naboerne i Sydafrika. Namibia er en af verdens mest solrige og tyndtbefolkede lande, så regeringen har et stærkt ønske om at udnytte sol- og vindenergi mere i fremtiden.
Projektet har således en 85 megawatt-solcellefarm tilknyttet for at producere den grønne brint, som man kan lagre. Det er netop tilladt at betegne det som grøn brint, når strømmen der bliver brugt til elektrolyseprocessen kommer fra vedvarende energikilder.
Læs også: Afrikanske lande er klar til det næste grønne eventyr
-
11:05
Ny malariavaccine er dobbelt så effektiv
Forskere fra Oxford universitet rapporterer om banebrydende resultater for en ny vaccine mod malaria.
Indtil videre er kun én malariavaccine blevet distribueret i Afrika, GSK-vaccinen, som har haft en effektivitet på omkring 40 procent. Men den nye vaccine, kaldet R21, kan vise sig at være dobbelt så effektiv i kampen mod den livstruende sygdom. R21 har en effektivitet på mellem 70 og 80 procent i forhold til beskyttelse mod malaria, alt efter hvor stor en dosis der bliver givet, konkluderer rapporten.
Malaria dræber omkring 600.000 mennesker årligt, hvoraf de fleste er babyer og børn. Omkring 95 procent af de 200 millioner malaria tilfælde årligt er lokaliseret på det afrikanske kontinent, ifølge WHO.
Vaccinens forsøgsperiode er blevet forlænget med to år for at vurdere, hvor mange booster-vaccinationer der bliver nødvendige samt at bedømme vaccinens langsigtede virkning.
2 år siden
-
16:32
Human Rights Watch advarer om Sri Lankas nye regering
Torsdag udnævnte Sri Lankas nye præsident, Ranil Wickremesinghe, 37 nye ministre til sin kriseramte regering. Human Rights Watch advarer nu i mod, at tre af de udnævnte ministre tidligere har udvist adfærd, som organisationen bedømmer til at være på kant med menneskerettighederne.
Det drejer sig blandt andet om minister for udvikling af landdistrikter, Sivanesathurai Santhirakanthan, som er tidligere medlem af de væbnede separatistiske ’Liberation Tigers of Tamil Eelam’ (LTTE), der har været involveret i bortførelse af børn samt andre overgreb.
Den nye minister for vandforsyning, Sanath Nishantha, er i øjeblikket under politiefterforskning for sin påståede rolle i et voldeligt angreb på anti-regeringsdemonstranter under en demonstration den 9. maj.
Under Præsident Wickremesinghe bliver der slået hårdt ned på uroligheder. og det første punkt på dagsorden, efter hans indsættelse af embedet den 20. juli, var at rydde demonstranter fra Temple Trees og præsidentpaladset i Colombo. Den 22. juli rykkede både militær og politi ind og smed hårdhændet demonstranter væk. Mere end 50 blev såret – heriblandt advokater og journalister – og ni blev anholdt.
Læs også ”Comback-kongen: Sri Lankas nye præsident er samme gamle magtelite.”
-
13:49
Saudi-Arabien lander største narkofangst nogensinde
Myndighederne i Saudi-Arabien har beslaglagt knap 47 millioner amfetaminpiller, som var skjult i en ladning mel i hovedstaden Riyadh. Ifølge landets narkotikamyndigheder er fangsten den største nogensinde i kongeriget.
Amfetaminpillerne ankom til en international jernbaneterminal i Riyadh, den såkaldte Dry Port of Riyadh, og herfra fulgte politifolk og repræsentanter for skatteministeriet lasten til en lagerhal, hvor den blev beslaglagt, skriver det statslige pressebureau. Otte personer er blevet anholdt i forbindelse med aktionen – seks fra Syrien og to fra Pakistan.
Lasten formodes at have en gadeværdi på omkring én milliard dollars, skriver Organized Crime and Corruption Reporting Project, OCCRP, som er en platform for nyheder og undersøgende journalistik om organiseret kriminalitet. De saudiske myndigheder har ikke oplyst præcis, hvilken type piller der er tale om, men OCCRP skriver, at landet er det største marked for stoffet Captagon.
En stor del af produktionen af Captagon foregår i Syrien, hvor toppersoner i staten og militæret menes at have tjent store beløb på handlen med det. Indtægterne har ifølge New York Times været med til at holde staten oppe og Captagon var i december 2021 landets største eksportvare.
-
10:55
Etiopiens Tigray-styrker er villige til at indgå i fredsforhandlinger
Etiopien med Tigray-provinsen markeret med rødt.
Foto: Milenioscuro/CC BY-SA 4.0 – tilpasset af GlobalnytEtiopiens Tigray-provins markeret med rød. Foto: Milenioscuro/CC BY-SA 4.0 – tilpasset af Globalnyt Tigray-styrkerne, som kæmper med de etiopiske regerings-tropper, har søndag meldt ud, at de er villige til at indstille fjendtlighederne øjeblikkeligt og deltage i en fredsproces ledet af Den Afrikanske Union. Det er en væsentlig udvikling i konflikten, som regeringen og præsident Abiy Ahmed dog endnu ikke har reageret på, skriver nyhedsbureauet AP.
Konflikten i det nordlige Etiopiens Tigray-region har med skiftende intensitet varet siden november 2020, hvor den etiopiske regering indledte en såkaldt retshåndhævelsesoperation, og har dræbt titusindvis af mennesker.
Tigray-myndighedernes udtalelse kommer efter nyt pres fra blandt andre USA efter fornyelse af kampene i sidste måned, der sluttede måneders relativ ro.
Tigray-myndighederne har tidligere kritiseret Den Afrikanske Unions mæglingsindsats. I deres nye erklæring gør de det derfor klart, at de forventer “gensidigt acceptable mæglere” sammen med internationale observatører og eksperter til at guide processen.
2 år siden
-
14:22
Oprindelige folk: Beskyt 80 procent af Amazonas ved at eftergive gæld
COICAO, der er en sammenslutning af forskellige organisationer for oprindelige folk i Amazonas, mener, at det er tid til at beskytte Amazonasregnskoven langt bedre. 80 procent af den gigantiske regnskov skal være beskyttet i 2025, anbefaler organisationen i en ny rapport.
Og COICA har også et forslag til, hvordan forslaget skal finansieres. Det skal ved gældseftergivelse til staterne i regionen til gengæld for tiltag for klima og natur. Det er en ordning, der er kendt som “gæld for klimahandling”, og bliver diskuteret meget for tiden i lyset af mange udviklingslandes gældsbyrde. Som mange andre udviklingslande døjer nationer i regionen med en stor gæld, der er steget betragteligt som følge af coronakrisen. Det er den gæld, som rige lande ifølge COICA bør eftergive på betingelse af tiltag for at beskytte regnskoven,
Læs også: Colombias nye præsident vil forvandle massiv gæld til bevarelse af Amazonas
COICA advarer om, at regnskoven er ved at kollapse, og meget af det skyldes produktion, der skal eksporteres videre til udlandet.
“Modeindustrien får gavn af læder produceret i Brasilien; europæiske og amerikanske banker finansierer olie fra Amazonas, som primært går til forbrug i Californien; sojabønner, oksekød og andre basale produkter til at brødføde menneskeheden gør Amazonas til ørken, mens minedrift forgifter floderne, som vi bader i og skaffer mad fra og som er vores kilde til liv,” skriver organisationen.
-
12:22
Ministre i Rwanda: Vil etablere system til overførsel af asylansøgere
Danmark og Rwanda har netop vedtaget en politisk hensigtserklæring om at etablere et system for overførsel af asylansøgere fra Danmark til Rwanda, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
I den forbindelse siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek:
”Vi skal sikre, at flygtninge kommer til Europa ud fra humanitære hensyn som eksempelvis FN’s kvoteflygtningesystem og ikke ud fra, hvem der kan betale en menneskesmugler og tage den farlige rejse over Middelhavet.”
Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder definerer kvoteflygtninge som mennesker, der ikke kan vende hjem på grund af vedvarende konflikter, krige og forfølgelse, og som ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse i det land, hvor de har søgt tilflugt. I sådanne situationer hjælpes flygtningene med at blive genbosat som kvoteflygtninge i et sikkert tredjeland.
-
12:12
Kong Charles bliver regent i Storbritannien – og en række østater
Nyheden om Dronning Elizabeth II’s død torsdag er gået verden rundt. Hun var ikke blot statsoverhoved for Storbritannien, men også for en række lande i Commonwealth, der primært består af tidligere britiske kolonier.
Den rolle tilfalder nu sønnen og tronarvingen Kong Charles III. Han bliver således leder af Commonwealth, der består af 56 uafhængige lande med i alt 2,4 milliarder mennesker. 14 af disse har stadig den britiske regent som statsoverhoved, og den rolle kommer Kong Charles III til at udfylde, skriver BBC. De 14 lande er:
- Australien
- Antigua og Barbuda
- Bahamas
- Belize
- Canada
- Grenada
- Jamaica
- Papau Ny Guinea
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- New Zealand
- Salomonøerne
- Tuvalu
Der er dog udelukkende tale om en symbolsk rolle.
Dronning Elizabeth II blev regent i 1952, og hun har dermed været statsoverhoved i en tid, hvor det britiske imperium er blevet reduceret betydeligt. En lang række af de tidligere kolonier opnåede uafhængighed i 1960’erne. Kong Charles III’s symbolske herredømme kan også blive mindsket, hvis nogle af de 14 lande ønsker at bryde båndene. Senest valgte Barbados at blive en republik sidste år.
-
10:29
Folkekirkens Nødhjælp: Behovet for nødhjælp har aldrig været større
Mange, store kriser på samme tid udhuler bistanden og gør behovet for nødhjælp større end nogensinde før. Det er konklusionen på Folkekirkens Nødhjælps rundspørge blandt 20 landekontorer i Afrika, Mellemøsten og Asien, fremgår det af en pressemeddelelse.
Hyperinflation og fødevarepriser på himmelflugt på grund af krigen i Ukraine skubber yderligere 95 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom og 50 millioner ud i alvorlig sult. Fra landekontorerne lyder det, at kriserne giver afledte problemer som dårligere sundhed, stigende ulighed, flere konflikter og udhuling af udviklingsbistanden.
”Vi kommer ikke uden om, at der også mangler finansiering. Hyperinflation og voldsomme prisstigninger udhuler de humanitære bevillinger, der skal afbøde konsekvenserne af de mange kriser – og udviklingsbistanden er ikke inflationssikret,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp.
Læs også: Udviklingspolitisk Råd fraråder regeringens planer om bistand til Kosovo
Opråbet kommer inden en stor konference på Christiansborg i anledning af Folkekirkens Nødhjælps 100 års jubilæum. Her skal forskere, virksomhedsledere, politikere, rettighedsforkæmpere og mange andre diskutere fremtiden for udviklingsbistanden.
-
9:43
DSB rejser skov med Klimaskovfonden i nyt samarbejde
Fra venstre: Mikael Smed (borgmester, Vordingborg), Kirsten Brosbøl (formand, Klimaskovfonden), Trine Bramsen (Transportminister og minister for ligestilling), Flemming Jensen (Adm. direktør, DSB). Foto: Klimaskovfonden DSB og Den Danske Klimaskovfond har indgået et samarbejde om at rejse ny skov i Danmark. Det betyder, at DSB for hver solgt erhvervsrejse de kommende år giver et bidrag til Klimaskovfondens træplantning i Danmark, der svarer til rejsens CO2-udledning.
”Vi ved, at det er et tema, der betyder noget for virksomhederne, derfor er det et godt sted at begynde,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB i en pressemeddelelse.
Den Danske Klimaskovfond er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed, der blev oprettet i 2021, og som i sin opstart er finansieret via Finansloven.
Det er den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl, der er formand for Klimaskovfonden, som har til formål at engagere private midler og jordarealer i danske klimaprojekter i form af skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.
2 år siden
-
15:36
Ny FN-rapport: 90 procent af verdens lande har oplevet tilbagegang i udvikling
For første gang i de 32 år, FN’s Udviklingsprogram (UNDP) har målt verdens landes sundhed, uddannelsesniveau og levestandard, er organisationens globale Human Development Index faldet to år i streg.
Således er verdens udvikling på disse parametre slået tilbage til 2016-niveau, skriver UNDP i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af årets Human Development-rapport.
Kigger man på de enkelte lande er tilbageslaget fordelt bredt, da over 90 procent af verdens lande har oplevet et en negativ udvikling i enten 2020 eller 2021. Mere end 40 procent har registreret tilbageskridt begge år.
Rapporten viser, at mens nogle lande er begyndt at komme til hægterne igen, er andre lande i særligt Sydasien, Latinamerika, Caribien og Afrika syd for Sahara blevet ramt hårdt.
-
11:54
Kaare Dybvads Rwanda-besøg starter i flygtningelejr
Den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), besøger i dag Rwanda, og første stop er den danskstøttede flygtningelejr Nyabiheke Refugee Camp. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
I morgen slutter udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sig til sin ministerkollega, hvorefter de to skal mødes med blandt andre Rwandas udenrigsminister og klimaminister.
Det danske besøg har til formål at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde med det østafrikanske land, som regeringen sidste år indgik en kontroversiel aftale med.
Læs også: Kras forskningsbaseret kritik af dansk udviklingspolitik
I aftalen lover Danmark udviklingsstøtte til Rwanda for til gengæld at oprette et dansk asylcenter i landet. Planen er, at migranter skal opholde sig her – på sikker afstand af EU’s ydre grænse – mens de afventer behandling af deres asylansøgninger.
2 år siden
-
16:19
Irak er i top fem over lande, der er mest berørt af klimaforandringerne
Sidste år faldt der så lidt nedbør i Irak, at sæsonen ifølge FN er den næst-tørreste i fire årtier. Det placerer Irak på top fem over lande, der er mest berørt af klimaforandringerne.
Den sparsomme nedbør har medført vandmangel, ørkendannelse og jorderosion, og det giver svære betingelser for landbrug og fødevaresikkerhed. Nylige undersøgelser viser, at vandknaphed er en af de primære drivkræfter for migration fra landdistrikter til byområder i Irak.
I marts 2022 blev det anslået, at 3000 familier fra den sydlige del af Irak var på flugt grundet tørken.
-
15:21
Afrikanske præsidenter skuffede over EU-lederes fravær ved klimatræf
Mandag var der inviteret til topmøde om klimatilpasning i Rotterdam i Holland. Mødet var arrangeret af Global Center on Adaptation, og præsidenter fra DR Congo, Ghana og Senegal havde taget den lange tur for at diskutere løsninger på, hvordan Afrika kan tilpasse sig til konsekvenserne af klimaforandringer.
Mod forventning var det kun værtslandets premierminister, Mark Rutte, der mødte op til debatten. Det var en skuffelse for de tre præsidenter.
“Jeg kan ikke undgå med en vis bitterhed at bemærke fraværet af ledere fra den industrialiserede verden. Jeg troede, at det ville være lettere for europæere og andre at være her, hvis vi selv gjorde os den anstrengelse at tage fra Afrika til Rotterdam,” sagde Senegals præsident og nuværende formand for Den Afrikanske Union, Macky Sall, ifølge Climate Home.
De to andre deltagende afrikanske præsidenter, Nana Akufo-Addo fra Ghana og DR Congos Felix Tshiseked, udtrykte den samme frustration. Tilpasning er et meget vigtigt emne for afrikanske lande, da mange af dem bliver hårdt ramt af klimaforandringer. De ønsker mere støtte til klimatilpasning, men vestlige lande har hidtil givet langt mere støtte til at reducere udledning af drivhusgasser i Afrika.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), meldte fra på grund af veteranernes dag i Danmark, skriver Politico. Hun sendte dog en videohilsen til deltagerne.
-
10:27
Kina overhaler USA på forventet levetid
Kinesernes forventede levetid er nu højere end amerikanernes.
I mens USA’s forventede levetid kraftigt faldt fra 77 til 76,1 år i perioden fra 2020 til 2021, steg levealderen i Kina med 0,2 år fra 76,9 til 77,1 år i perioden 2019 til 2020, skriver Quartz. Kina har stadig ikke udgivet sine tal fra 2021.
En nøgleårsag til uligheden er Kinas strenge Covid-19 kontrol versus i USA, hvor sygdommen tegner sig for halvdelen af faldet i levetid. Den amerikanske regerings Covid-19 dødelighedsoversigt viser, at pr. 31. august er over 1,04 millioner dødsfald i USA blevet tilskrevet pandemien.
Beijing viser stadig ingen tegn på at lempe sin nul-covid-strategi, hvorimod USA mere eller mindre er tilbage til normalen.
2 år siden
-
15:48
Amazonas: Hvis skovrydning fortsætter, kommer naturen sig aldrig
Skovrydningerne og udvinding af resurser i Amazonas er så ekstrem, at dele af regnskoven har nået et kritisk vendepunkt og måske aldrig ville komme sig. Det er konklusionen udarbejdet i en stor, ny rapport.
Kun to af de ni lande Amazonas strækker sig over, Surinam og Fransk Guyana,
har mindst halvdelen af deres skove stadig intakte, og der er kun 74 procent af
den samlet oprindelig skov tilbage.Især i Brasilien og Bolivias dele af regnskoven står det slemt til, og rapporten konkluderer at:
”Brasilien og Bolivia står for 90 procent af al kombineret skovrydning og nedbrydning. Som et resultat af dette, finder savannisering (konvertering fra skov til savanne) allerede sted i begge lande.”
Rapporten forslår bl.a. en total suspendering af nye licenser og
finansiering af olie, kvæg- og minedrift, større samarbejde mellem regionale
myndigheder og en genoprettelse af den ryddet jord.Vendepunktet er ikke et fremtidigt scenarie, men er allerede et faktum flere områder i regionen.
-
14:29
Republikken Congo får sine første beskyttede havområder
Pukkelhvalen og læderskildpadden ser ud til at få mere fred ved Republikken Congos smalle kyststrækning. Det centralafrikanske land har nemlig valgt at udpege tre havområder som beskyttede områder. Det er de første havområder i Republikken Congo, der bliver fredede.
Områderne er skabt i samarbejde med den grønne organisation Wildlife Conservation Society. Det samlede område, der nu er under beskyttelse, er mere end 4.000 kvadratkilometer, og udgør lidt over 12 procent af landets havområde. Ud over skildpadder og pukkelhvaler, er der blandt andet også mulighed for at opleve hvalhajer og djævlerokker i farvandene ud for Republikken Congos kyst.
Beskyttelsen kan også komme lokale småfiskere til gode, da de tidligere er blevet plaget af illegalt industrielt fiskeri. Flere af dem har frygtet at tage ud for at fiske, fordi de risikerer at støde ind i et af de store skibe på hugst i havene. En tidligere undersøgelse af WSC viste, at 49 procent af de lokale småfiskere havde oplevet tab eller skader som følge af de store illegale fiskerskibe, skriver organisationen.
-
14:03
Statsstøtte til fossil energi er steget massivt
Stort set alle statsledere i hele verden har lovet at skrue ned for den klimaskadelige energi. Mange lande bruger imidlertid store summer til at støtte fossil energi. Det fremgår af en ny analyse af Det Internationale Energiagentur (IEA).
IEA’s analyse rummer 51 lande, som i alt uddelte 697,2 milliarder dollars i statsstøtte til fossil energi i 2021. Det er næsten en fordobling i forhold til de 362,4 milliarder dollars, som støtten var på i 2020. Agenturet forventer, at støtten vil stige yderligere i år på grund af energikrisen, der følger af Ruslands invasion af Ukraine.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har tidligere blandt andet kaldet statsstøtte til fossil energi “skamløst”, mens direktøren for IEA, Fatih Birol, nævner at subsidierne blokerer for en bæredygtig fremtid. Den største andel af statsstøtten er givet som støtte til forbrugere på grund af de høje priser, skriver The Guardian i en omtale af analysen.
-
11:03
Israel: ”Sandsynligt at israelske soldater dræbte Al Jazeera-journalist”
Det israelske militær erkender nu, at en af dets soldater sandsynligvis dræbte journalisten Shireen Abu Akleh, som blev skudt 11. maj 2022. Hun var på opgave for TV-stationen Al Jazeera i Jenin på den israelsk-besatte Vestbred. Her dækkede hun sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensere, som angiveligt var bevæbnet.
De militære myndigheder i Israel har nu afsluttet sine undersøgelser og konkluderer, at det med stor sandsynlighed var en israelsk soldat, som ved et uheld ramte journalisten. Men præcis hvor skuddet kom fra, har undersøgelsen ikke kunnet afgøre. Det skriver det israelske medie Israel Defense.
Tidligere har en rapport fra FN fastslået, at det var de israelske soldater, der dræbte journalisten, som Globalnyt beskrev i juni.
De palæstinensiske selvstyre-myndigheder afviser den nye forklaring fra det israelske militær, og fastholder, at drabet var overlagt, skriver The Jerusalem Post. Palæstinenserne vil have den skyldige fundet og dømt for drab og kræver at sagen bliver rejst ved det internationale straffedomstol, som beskæftiger sig med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Israel har underskrevet aftalen om den internationale straffedomstol, men har senere trukket sin underskrift tilbage og er derfor ikke underlagt domstolens jurisdiktion.
2 år siden
-
16:54
Rekordmange indfødte kandidater på stemmesedlerne i Brasilien
Stigende berøvelse af rettigheder og flere angreb mod indfødte grupper i Brasilien har ført til massiv politisk aktivitet. Hele 181 kandidater, der identificerer sig som indfødte folk, stiller op til det brasilianske parlamentsvalg d. 2. oktober. Det er en stigning på 36 procent på fire år, skriver The Guardian.
Vanda Ortega Witoto på 35 år er en af dem. Hun er født i en landsby i området Alto Rio Solimões, 900 km vest for Manaus, dybt i Amazonas. Bolsonaros dårlige regeringsførelse under corona fik Vanda til at stille op til posten som føderal stedfortræder ved parlamentsvalget.
Hvis hun bliver valgt, vil hun være den første indfødte brasilianer, der vinder ved et parlamentsvalg i Amazonas, der ellers er hjemsted for den største indfødte befolkning i landet.
Indtil nu har Brasilien kun valgt to indfødte repræsentanter til kongressen: Mário Jurunai i 1982 og Joênia Wapichana i 2018.
-
14:55
Kenyas højesteret anerkender William Rutos sejr ved præsidentvalg
William Rutos sejr ved Kenyas parlament- og præsidentvalg den 9. august bliver ikke omstødt af landets højesteret. Det står klart, efter de syv højesteretsdommere enstemmigt affejede beskyldningerne om valgsvindel, som den besejrede kandidat Raila Odinga fremsatte den 22. august.
Valgene i 2007 og 2017 blev også udfordret, hvilket eskalerede til vold, der tilsammen har fordrevet 600.000 kenyanere og kostet mindst 1200 liv.
Højesterettens undersøgelser har ikke afdækket beviser på manipulerede optællinger, og eks-vicepræsidenten William Ruto kan formentligt tage sidste skridt mod magtens tinde allerede den 13. september. Det skriver New York Times.
William Ruto.Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Foto: Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket/Getty ImagesWilliam Ruto.
(Foto: Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket/Getty Images)Højesterettens talsmand kaldte nogle af Odingas anklager for “sensationalistiske” og “varm luft”. Beslutningen om at anerkende valgresultatet markerer endnu et nederlag for Odinga, der i forvejen har stillet op som præsidentkandidat fire gange uden held.
Odinga har endnu ikke kommenteret på højesterets beslutning, men hans vicepræsidentkandidat Martha Karua har tweetet, at hun “respekterer, men er uenig i afgørelsen”.
Du kan læse mere om magtkampen bag kulissen til det kenyanske valg her: Gamle rivaler forener sig ved vigtigt valg i Kenya.
-
9:30
Overvældende flertal stemmer nej til ny progressiv forfatning i Chile
Det var et overvældende flertal, der natten til mandag dansk tid stemte nej til Chiles nye forfatningsforslag, der er blevet kaldt woke og en af verdens mest progressive og demokratiske forfatninger.
Selvom knap 80 procent af chilenerne tilbage i 2020 blev enige, om at Pinochets gamle forfatning fra 1980 skulle skiftes ud, stemte 62 procent imod det dokument, som 154 folkevalgte har brugt et år på at forfatte.
Forfatningen indebar blandt andet en legalisering af abort, øget socialt ansvar for staten med hensyn til sundhed og uddannelse samt øgede rettigheder til landets 10 oprindelige folkeslag.
Ja-siden har allerede anerkendt nederlaget, og landets præsident Gabriel Boric har indkaldt de andre partiledere til drøftelse om, hvordan en ny forfatning kan sikres, skriver Reuters.
2 år siden
-
12:04
Brasiliens Lula ønsker fælles klimafront med DR Congo og Indonesien
Brasilien, DR Congo og Indonesien er de lande i verden, der rummer mest regnskov. Derfor er det logisk, at de tre lande danner en alliance. Det mener Brasiliens tidligere præsident og nuværende kandidat til embedet, Luiz Inácio “Lula” da Silva, skriver Reuters.
Lula nævnte ved et vælgermøde onsdag, at han vil øge beskyttelsen af Amazonasregnskoven, hvis han bliver valgt som præsident ved valget i oktober. Han foreslår, at Brasilien sammen med DR Congo og Indonesien skal presse på for at rige lande støtter bevarelsen af regnskov i landene. Det skal ske ved efterårets klimakonferencen under FN i Egypten.
Den tidligere præsident fører i meningsmålingerne forud for valget i det store sydamerikanske land. Den nuværende præsident, Jair Bolsonaro, som er blevet stærkt kritiseret for at slække på beskyttelsen af regnskoven, kæmper imidlertid hårdt for at få en periode mere som præsident i Brasilien.
.svg){kind=link}