• 12 måneder siden

  • 14:05

    IMF-aftale om gæld på vej for Sri Lanka

    I går aftes blev Sri Lankas parlament officielt informeret om, at der vil blive indgået en gældsaftale mellem Sri Lanka, Den Internationale Valutafond (IMF) og Sri Lankas største kreditorer, skriver Reuters

    Kina, som er Sri Lankas største långiver, har været tilbageholdende med at acceptere låneftergivelse, hvilket har været den primære årsag til, at en aftale ikke er kommet i stand før nu. Mao Ning, talsperson for det kinesiske udenrigsministerium, meddelte sent sidste uge, at Kina er parat til at se på Sri Lankas gæld, rapporterede China National Radio

    Der har dog været andre tegn, der pegede i retning af en kinesisk deltagelse i en aftale om justeringer af lånene til Sri Lanka, blandt andet fordi den kinesiske EXIM-bank, som alene har stået for næsten fire procent af alle lån til Sri Lanka, allerede har givet besked om, at de ikke vil indkræve gæld for 2022 og 2023.

    IMF-aftalen indebærer blandt andet en redningspakke på 2,9 milliarder dollar over de næste fire år. Aftalen står til at træde i kraft den 20. marts. Målet med aftalen er at stabilisere det bankerot-truede land og at gøre det i stand til på sigt at genoptage sine afbetalinger på statsgælden. 

    Tilbage i 2022 berettede the Diplomat, at Sri Lanka stod til at skulle tilbagebetale 26 milliarder dollar inden 2026, mens statens valutareserve var nede på kun 50 millioner dollar.

  • 12:30

    Israelsk luftangreb på syrisk lufthavn

    Israel udførte et luftangreb på lufthavnen i Aleppo tirsdag morgen, rapporterer Reuters. De israelske myndigheder ville ikke kommentere på angrebet, mens pressemeddelelser fra den syriske regering fordømmer angrebet. De syriske myndigheder præciserer, at angrebet har betydet, at de har måtte omdirigere fly med nødhjælp til ofrene for jordskælvene i sidste måned på grund af skader på lufthavnen. Aleppo var et af de områder i Syrien, der blev hårdest ramt af jordskælvet.

    Angrebet, som er det andet indenfor en uge, er højest sandsynligt motiveret af israelske ambitioner om at begrænse iransk indflydelse i regionen, siger den politiske analytiker Sami Hamdi til Al-Jazeera. Ifølge Hamdi er det Israels ambition at sende et klar signal til både Iran og Assad-regimet i Syrien om, at Israel ikke vil acceptere en ny dagsorden som følge af en eventuel atomaftale og ændrede prioriteter for den amerikanske præsident Biden.  

  • 12 måneder siden

  • 14:24

    Fortsatte dødelige protester i Peru

    Seks soldater druknede mandag i Perus Puno-region, da de flygtede fra demonstranter, bevæbnede med kæppe og slangebøsser i byen Ilave, fortæller den peruvianske forsvarsminister ifølge Al-Jazeera. Yderligere fem soldater var blevet hevet med af strømmen i floden og bliver nu behandlet for hypotermi, voldsom afkøling. Det rapporteres også, at der lørdag var demonstrationer i Puno-regionen, hvor 16 mennesker blev sårede, og en politistation blev brændt ned.

    Demonstranterne protesterer imod Perus seneste præsident Dina Boluarte, som kom til magten efter at Pedro Castillo – som den femte præsident på fem år – blev afsat ved en rigsretssag. Puno-regionen har været omdrejningspunkt for protesterne, som har stået på siden Castillos afsættelse tilbage i december 2022. Indtil videre er mindst 50 mennesker omkommet i urolighederne og 1.300 er blevet kvæstet ifølge den Peruvianske Ombudsmand. Amnesty International anslog dog, at der var mindst 40 døde allerede tilbage i starten af januar. 

    Hør mere om baggrunden for urolighederne og den tumultariske, politiske situation i Globalnyts podcast med professor emeritus Karsten Pærregaard her.

  • 13:40

    Brand i flygtningelejr i Bangladesh.

    I søndags udbrød der brand i flygtningelejr nummer 11 i Cox´s Bazar, Bangladesh. IOM beretter i dagens situationsrapport, at selvom ingen er omkomne i branden, så har omkring 16.000 mennesker mistet deres hjem. IOM, der bestyrer lejren, fortæller ligeledes, at der er et akut behov for ressourcer til at genetablere adgang til vand, mad og sanitære faciliteter og til at få givet husly til de berørte cirka 3.000 familier. 

    Lejr nummer 11, hvor der boede omkring 32.000 Rohingya-flygtninge fra Myanmar, er kun en lejr blandt mange i Cox´s Bazar, der huser verdens største koncentration af flygtninge. Ifølge UNICEF er der op imod en million flygtninge i Cox Bazar.

    Red Barnet påpeger i en pressemeddelelse, at der i stigende grad mangler ressourcer til den humanitære indsats i forbindelse med Rohingya-krisen. Organisationen frygter, at underfinansiering – som er årsag til at Verdensfødevareprogrammet dagen før branden meddelte, at der ville blive skåret markant ned på støtten til lejrene i Bangladesh – vil lede til en regulær katastrofe for flygtningene, de lokale, Bangladesh og hele regionen. 

    Amnesty International udtaler i forbindelse med branden, at der har været mere end 200 brande i de utilstrækkelige lejre, hvor mindst 60 brande har været påsat. Amnesty peger ligeledes på, at på trods af, at Rohingya-krisen har stået på i 7 år, så er der endnu ikke nogen langtidsigtede planer for genhusning af flygtningene, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne. 

  • 13:26

    Iran opdager verdens næststørste reserve af lithium

    Den iranske regering hævdede i sidste uge at have opdaget en massiv forekomst af lithium i en af landets vestlige provinser, skriver Quartz. Irans ministerium for industri, miner og handel anslår, at reserven rummer omkring 8,5 millioners tons af det hvide guld. 

    Hvis det tal er korrekt, betyder det, at Iran nu sidder på verdens næststørste lithiumreserve, lige i hælene på Chile, som ligger inde med 9,2 millioner tons af metallet. Sidste års US Geological Survey anslog de samlede lithiumreserver i verden til omkring 89 millioner tons. Det betyder, at Irans nyopdagede metalkammer udgør næsten en tiendedel af verdens lithium.

    Med opdagelsen positionerer Iran sig som en vigtig aktør i det globale kapløb om metallet, der bruges i mobiltelefoner, bærbare computere og elektriske køretøjer. 

    Prisen på lithium er steget i de seneste år i takt med en øget efterspørgsel på elektriske køretøjer, som bruger lithiumbatterier. En McKinsey-undersøgelse fra sidste år rapporterede en 550% årlig stigning i prisen på metallet.

    Tynget af årelange internationale sanktioner og en valuta, som ramte sit laveste punkt over for dollaren i slutningen af ​​februar, kan eksporten af det værdifulde metal være et løft til Irans økonomi, mener CNBC. Også selvom landets mulige handelspartnere vil være begrænset af sanktionerne fra det internationale samfund.

  • 12 måneder siden

  • 15:53

    Gentagne naturkatastrofer i Vanuatu

    Fredag den tredje marts ramte cyklonen Kevin Vanuatus hovedstad Port Vila. Stormen bevægede sig over ø-nationen i løbet af weekenden med vindstyrker på over 230 kilometer i timen, skriver The Guardian. Det er den anden cyklon med kategori 4 stormstyrke, der har ramt stillehavsnationen på under en uge. Ifølge UNICEF er det første gang, at ø-gruppen er blevet ramt af to cykloner så hurtigt efter hinanden. Dertil blev den nordlige ø Espiritu Santo ramt af et jordskælv på 6.5 tidligt fredag morgen, og der er meldinger om efterskælv på op til 5.6.

    Omkring 150.000 mennesker var direkte berørt af kategori 3 og 4 vindstød, mens fire femtedele af Vanuatus befolkning, på lidt over 300.000, oplevede vindstød på over 125 kilometer i timen. Der er ingen rapporter om omkomne.

     UNICEF melder, at der er tale om en akut humanitær katastrofe, der kræver øjeblikkelig handling. Der er omfattende ødelæggelse af boliger, drikkevandsforsyninger, sundhedsvæsen og anden nødvendig infrastruktur. Både Australien og New Zealand har lovet omfattende hjælp, og flådefaretøjer er på vej til Vanuatu for at støtte den humanitære indsats, ifølge pressemeddelelser fra Australiens udenrigsministerium. 

    Ø-nationen der ligger 1.750 km øst for Australien, er et de lande i verden, der er mest udsat for naturkatastrofer og klimaforandringer. Landet er en af de stærkeste stemmer i debatterne i FN om klimaforandringsansvarlighed. Dagen før Kevin ramte Port Vila, kom det frem, at 105 af FN´s 193 medlemslande støtter Vanuatus anmodning om, at den Internationale Domstol (ICJ) tager stilling til landes legale forpligtigelser med hensyn til klimaforandringer og ødelæggelser forårsaget af klimaforandringer.

  • 14:49

    Efter 20 års snak indgår verdens lande historisk aftale om havbeskyttelse

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Natten til søndag lykkedes det forhandlere fra FN’s medlemslande at nå frem til en traktattekst om beskyttelse af det åbne hav.

    Det er kulminationen på næsten 20 års tilløb og bliver første gang, det internationale samfund indgår en aftale på det niveau om beskyttelse af det åbne hav.

    “Dette er en historisk dag for naturbeskyttelse og et tegn på, at selv i en splittet verden kan beskyttelsen af natur og mennesker sejre over geopolitik,” siger Laura Meller, polarrådgiver for Greenpeace, i en pressemeddelelse.

    Traktaten vil give en juridisk ramme til at etablere store områder til beskyttelse mod blandt andet tab af vilde dyr. Derudover indebærer den etableringen af en konference for parterne (COP), hvor medlemslandene med jævne mellemrum kan holdes til regnskab for problemer med deres regeringsførelse og biodiversitet.

    Traktaten ses som et afgørende skridt på vejen mod at beskytte 30 procent af verdens natur på land og i havet, hvilket en global aftale i Montreal satte som mål i december.

    Den skal først formelt vedtages senere, men der kan ikke længere foretages større ændringer i den.

    Nyheden kommer kort efter, at den danske miljøminister, Magnus Heunicke, har afvist at stemme for EU-Kommissionens nye forslag til at beskytte havmiljøet. Kommissionen foreslår at indføre nye tærskelværdier for beskyttelsen af havbunden, så maksimalt 25 procent af havbunden må være i dårlig tilstand, og højst to procent af havbundsnaturen må være tabt.

  • 6:00

    Ny millionfond til kommunikation om unge i arabiske lande

    Skrevet af Redaktionen
    Foto: DAPP
    Medlemmer af DAPPs ‘Youth Sounding Boards’ – 16 ungerepræsentanter fra Marokko, Tunesien, Jordan og Egypten, som skal sikre ungeinddragelse i programmet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen

    Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) har netop lanceret en ny kommunikationsfond finansieret af Udenrigsministeriet. Fonden giver organisationer, virksomheder og privatpersoner mulighed for at lave innovative kommunikationsaktiviteter fokuseret på DAPP’s projekter for at skabe bedre liv for unge i Jordan, Marokko, Egypten og Tunesien.

    DAPP-programmet har siden 2003 arbejdet med partnerorganisationer i MENA-regionen som led i den danske udenrigs- og udviklingspolitik.

    DAPP’s kommunikationsfond vil hvert år bevilge i alt 1,5 millioner kroner til aktiviteter, der på troværdige og engagerende måder kommunikerer om arbejdet med at skabe bedre liv for unge i de fire fokuslande.

    ”Formålet med fonden er at skabe noget kommunikation, som kan sætter fokus på forholdene for unge i fokuslandene. Vi håber at kunne give danskere et større indblik i de kampe, som de unge kæmper for deres rettigheder og plads på jobmarkederne. Samtidig ønsker vi at øge fokus på de områder, hvor der, blandt andet i kraft af DAPP’s projekter, sker store fremskridt,” siger Jakob Silas Lund, leder af fondens sekretariat, i enpressemeddelelse.

    2023 er det første år, fonden uddeler midler, og det sker under temaet: Generation Z – Os midt imellem.

    ”Hvad end du kan lave podcasts, artikler, festivaler, kunstudstillinger eller en helt anden, nytænkende kommunikationsform, så kan fonden støtte dig i at føre dine ideer ud i livet,” forklarer Jakob Silas Lund.

    Der er deadline for ansøgning d. 5. april 2023 kl. 12:00. Ansøgningsskema og yderligere information findes på www.dapp.dk

  • 12 måneder siden

  • 15:38

    Ny evaluering: Urealistiske forventninger til dansk arbejde for fred

    Skrevet af Laurits Holdt

    Freds- og Stabiliseringsfonden, der primært er finansieret af den danske udviklingsbistand, har kun i beskedent omfang bidraget til at sikre fred og stabilitet rundt omkring i verden. Det er en af konklusionerne i en netop udgivet evaluering af fonden.

    Fonden har dog opnået en række positive resultater. For eksempel er pirateriet ud for Somalias kyst reduceret, og den lokale konfliktløsning i Sahel-regionen er styrket. Begge steder har fonden bidraget.

    At den danske fond, som i 2020 havde et budget på 500 millioner kroner, skulle kunne løse langvarige og komplicerede konflikter, er nok også en urealistisk forventning, skriver konsulentfirmaerne bag evalueringen, Nordic Consulting Group og Ecorys Netherlands. De efterlyser derfor grundigere analyser forud for fondens indsatser fremover.

    På trods af kritikken mener evalueringskonsulenterne, at fonden skal fortsætte. Det skal den fordi, den sender signaler om, at Danmark er engageret i at skabe fred og fremme demokrati. Fonden giver også Danmark mulighed for at engagere sig i nogle af de mest skrøbelige områder, fremhæver de.

  • 15:13

    Vinder af Nobels fredspris idømmes 10 års fængsel i Belarus

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    En domstol i Belarus har i dag idømt vinder af ​​Nobels fredspris og menneskerettighedsaktivist Ales Bialiatski 10 års fængsel for blandt andet at finansiere protester, skriver Reuters.

    60-årige Bialiatski er medstifter af menneskerettighedsgruppen Viasna og en af hundredvis af belarusere, der er blevet fængslet for at deltage i de anti-regeringsprotester, der brød ud i sommeren 2020 og fortsatte ind i 2021.

    Bialiatski blev tilbageholdt i juli sidste år og sigtet for at smugle kontanter ind i Belarus til at finansiere sin gruppes aktiviteter. Det er dog almenkendt, at han har været forfulgt for sin modstand mod præsident Aleksandr Lukasjenko.

    Bialiatski blev dømt sammen med tre andre aktivister fra Viasna. Hans stedfortræder Valiantsin Stefanovich fik en dom på 9 år. Koordinatoren for Viasnas kampagne for frie valg, advokat Uladzimir Labkovich, blev idømt 7 års fængsel, mens Viasna-bestyrelsesmedlem Dzimitry Salauyou blev idømt 8 års fængsel in absentia.

    Viasna samarbejder blandt andre med Dansk Institut Mod Tortur – DIGNITY om at indsamle beviser for menneskerettighedskrænkelser begået af belarusiske myndigheder i tiden op til præsidentvalget i 2020 og den følgende tid.

    “Vores partnere fra Viasna har alene udført et helt legitimt arbejde for demokrati og frie valg og mod tortur og mishandling. Fredagens domme understreger vigtigheden af Viasnas og vores fælles arbejde for at stille de skyldige for myndighedsvold og tortur til ansvar,” siger DIGNITY’s direktør Rasmus Grue Christensen.

  • 9:50

    I kampen mod censur bringes dokumentarer nu ud til russisktalende

    Skrevet af Morten Scriver Andersen
    Stillbillede fra dokumentaren Putins kys. Foto: Michau+

    Den danske non-profit organisation THE WHY Foundation bringer et udvalg af dokumentarer ud til hele den russisktalende del af verden for at sætte fokus på menneskerettigheder og bekæmpe censur.

    De 50 dokumentarer bliver nu eftersynkroniseret på russisk og lagt ud på organisationens YouTube-kanal i løbet af de kommende måneder med støtte fra Kulturministeriet og Wistifonden. Filmene har fokus på temaer som Korruption, krig, børns og kvinders rettigheder, LGBTQ+, moderne slaveri og meget andet.

    THE WHY har desuden doneret dokumentarfilmene til tv-stationer i Belarus, Ukraine, Moldova og Mongoliet.

    Organisationens CEO Mette Hoffmann Meyer, der er tidligere dokumentarchef på DR siger:

    “Det er en menneskeret at have adgang til information. Vi kæmper hver dag en kamp for at folk også i lande med censur, kan få indsigt og oplysning og medmenneskelig forståelse – nu også til det russisktalende samfund.”

    THE WHY udgiver 5 dokumentarfilm på deres Youtube-kanal hver uge. Blandt de fem første er den prisvindende Putins Kys om en nationalistisk ungdomsorganisation i Rusland og dansk-afghanske Nagieb Khajas Mit Afghanistan, hvor journalisten med mobilkameraer giver et unikt indblik i helt almindelige afghaneres hverdag.

  • 12 måneder siden

  • 10:44

    Kina er langt foran alle andre indenfor forskning i højteknologi

    Skrevet af Laurits Holdt

    Kina er langt foran USA – og endnu længere foran alle andre lande – når det gælder forskning i højteknologi, som bruges til rumfart, sikkerhed og militære formål. Det er en af konklusionerne i en analyse fra den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI), skriver ABC.

    Ifølge tænketanken er Kina i front på 37 ud af 44 afgørende forskningsområder, mens USA er i front på de resterende syv. Kineserne er førende indenfor forskning i for eksempel kunstig intelligens, robotteknologi og bioteknologi.

    Nogle af de forskningsområder, som USA fortsat dominerer er vacciner og kvantecomputere.

    De to stormagter dominerer forskningen på alle de 44 områder, som tænketanken har undersøgt. I anden række kommer lande som Indien, Tyskland, Sydkorea og Storbritannien.

    Fra tænketanken understreges det, at det ikke betyder at Kina på nuværende tidspunkt er verdensførende på teknologi. Men landet har lagt fundamentet for at det kan ske. Tænketanken understreger også, at undersøgelsen ser på forskning, som bliver publiceret og altså ikke tager højde for, forskning der foregår i hemmelighed i offentligt eller privat regi.

  • 10:44

    FN’s generalsekretær lover støtte til Iraks bæredygtige udvikling

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    FN’s generalsekretær, António Guterres, besøger i disse dage Irak for første gang i seks år. Guterres er positiv over for den nye regering og dens ambitiøse reformdagsorden, og mener, at det internationale samfund bør støtte Iraks udvikling, skriver UN News.

    Ved en pressekonference i Bagdad roste Guterres Iraks premierminister for hans enorme indsats mod korruption og forsøg på at forbedre landets offentlige tjenester og sikre en lavere arbejdsløshed.

    “Sådanne strukturelle ændringer kræver systemiske reformer, stærkere institutioner, større ansvarlighed og bedre regeringsførelse på alle niveauer – og FN er klar til at støtte disse vigtige bestræbelser,” sagde FN’s generalsekretær.

    Et centralt punkt på pressekonferencens dagsorden var Iraks interne stridigheder over, hvordan olieindtægter bør deles mellem centralregeringen i hovedstaden og det kurdiske område i nord. Guterres opfordrede alle parter til at bygge videre på langsigtede, bæredygtige aftaler og bibeholde en god dialog.

    Irak er også hårdt ramt af klimaforandringer, og især manglen på vandressourcer er med til at fordrive folk fra deres hjem og true fødevaresikkerheden, mens de også giver næring til konflikter, sagde Guterres.

    Klimaudfordringer kombineret med styringsmæssige udfordringer kan sætte landets stabilitet på spil, mener generalsekretæren, og insisterer på, at det er tid til, at det internationale samfund hjælper Irak med at tackle dets miljømæssige udfordringer og udnytte dets potentiale for bæredygtig vækst.

  • 12 måneder siden

  • 16:52

    Israelsk politi anholder seks bosættere efter voldelige optøjer

    Skrevet af Søren Steensig

    Israelske politistyrker har ifølge Reuters anholdt seks israelske bosættere for at være blandt den ophidsede folkemængde, der søndag dræbte en palæstinenser, overfaldt adskillige og satte ild til palæstinensiske huse og biler i byen Huwara.

    Tidligere samme dag havde en palæstinensisk mand skudt og dræbt to israelske brødre, efter det blev offentliggjort, at landenes myndigheder havde indgået en aftale for at nedtrappe den voldelige konflikt, der har hærget den besatte Vestbred det seneste år.

    Det israelske politikorps er ifølge en talsmand stadig i gang med at undersøge den voldelige dags forløb, og de regner med at foretage flere anholdelser.

    Israelske militærtropper var til stede i byen og havde forberedt sig på uroligheder efter mordene på de to bosætter-brødre. Men de blev ifølge områdets øverstbefalende, Majorgeneral Yehuda Fuchs, overraskede over, hvor voldsomt optøjerne udviklede sig. Op til flere dusin af israelske bosættere deltog ifølge majorgeneralen i optøjerne.

    “Det, der skete, i Huwara var et pogrom, begået af kriminelle,” konkluderer Yehuda Fuchs.

  • 11:37

    Verdens regeringer lukkede internettet rekordmange gange i 2022

    Skrevet af Søren Steensig

    187 gange afbrød regeringer i forskellige lande deres befolkningers adgang til internettet i 2022, viser en ny rapport. Det er det højeste antal, der er registreret, siden 2016, hvor de to grupper for internetrettigheder Access Now og #KeepItOn-koalitionen begyndte at monitorere internetadgangen.

    Hele 35 nationale regeringer lukkede for internettet sidste år, ofte i forbindelse med demonstrationer, konflikter og beskyldninger om krænkelser af menneskerettighederne.

    Indien var flittigst til at lukke for adgangen til the world wide web med mindst 84 separate afbrydelser. Størstedelen af dem gik ud over de omstridte provinser Jammu og Kashmir, der i årtier har været præget af politisk uro.

    Den længste internetnedlukning nogensinde står den etiopiske regering for i forbindelse med borgerkrigen i den nordlige Tigray-region. Her var der ikke adgang til internettet i mere end to år, og nogle områder er stadig ikke kommet online igen efter fredsaftalen i november 2022.

    Regeringerne i Iran og Myanmar afbrød adgangen til internettet for deres befolkninger flere gange sidste år, ligesom de russiske tropper ved hjælp af missil- og hackerangreb har lagt nettet ned i dele af Ukraine under krigen.

  • 10:15

    Regeringspartiets kandidat vinder omstridt valg i Nigeria

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    70-årige Bola Tinubu fra regeringspartiet All Progressives Congress (APC) er nu erklæret som vinder efter weekendens stemmeafgivelse ved præsidentvalget i Nigeria.

    Det oplyser Den Uafhængige Nationale Valgkommission (INEC) tidligt onsdag morgen dansk tid. Efter næsten fire dages optælling viser resultatet, at 8,79 millioner nigerianere har sat deres kryds ud for Tinubu, mens oppositionslederen Atiku Abubakars fra People’s Democratic Party får 6,98 millioner stemmer. Valgets overraskelse, Labour-partiets kandidat, Peter Obi, som har vist sig at være populær blandt unge nigerianere, fik 6,1 millioner stemmer.

    For at vinde præsidentvalget i Nigeria skal en kandidat have flest stemmer på landsplan og samtidig have mindst 25 procent af stemmerne i mindst 24 af Nigerias 36 delstater. Det har Tinubu, som nu overtager præsidentembedet fra sin partifælde Muhammadu Buhari, der siddet på magten siden 2015.

    70-årige Bola Tinubu er en veteran i nigeriansk politik. Han har blandt andet været guvernør i staten Lagos fra 1999 til 2007.

    De to oppositionspartier People’s Democratic Party og Labour Party har opfordret til, at valgresultatet bliver skrottet, og kræver i stedet, at der bliver udskrevet et nyt valg. Begge partier hævder, at der har været snyd med stemmerne. Det afviser INEC.

  • 12 måneder siden

  • 17:07

    Oppositionspartier i Nigeria kræver omvalg på grund af svindel

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Inden alle stemmerne er talt op opfordrer Nigerias to store oppositionspartier tirsdag til, at præsidentvalget bliver aflyst og omgjort, da de mener, at valghandlingen har været præget af udbredt svindel og vold. Det skriver The New York Times.

    Valget, der løb af stablen i weekenden, men endnu ikke har fået udråbt en endelig vinder, er det mest åbne i årevis i Nigeria, da hele tre kandidater har set ud til at have en realistisk chance for at vinde.

    Tirsdag opfordrede formændene for de to oppositionspartier, Peoples Democratic Party og Labour Party, lederen af ​​regeringens valgkommission til at træde tilbage, selv om kommissionen fortsat er ved at offentliggøre stemmeresultater.

    “Dette er ikke et troværdigt valg,” sagde Iyorchia Ayu, formanden for People’s Democratic Party, ifølge The New York Times på en fælles pressekonference tirsdag eftermiddag i hovedstaden Abuja. “Det er ikke acceptabelt.”

    Med omkring en tredjedel af landets 36 stater med færdigrapporterede resultater tirsdag eftermiddag, fører det regerende All Progressives Congress’ kandidat, Bola Ahmed Tinubu, med en god margin til sine to konkurrenter.

    Valgets endelige vinder forventes at blive udnævnt inden ugens udløb.

  • 11:51

    Macron vil trække Frankrigs militær ud fra Afrika

    Skrevet af Laurits Holdt

    Frankrig skal have “et nyt, afbalanceret” forhold til landene i Afrika. Det betyder blandt andet, at Frankrig i højere grad vil se de afrikanske lande som partnere – både politisk og militært. Det siger den franske præsident, Emmanuel Macron, ifølge mediet Politico.

    Meddelelsen kommer få dage før han besøger de fire afrikanske lande, Gabon, Angola, Republikken Congo og Den Demokratiske Republik Congo.

    Konkret betyder det, at Frankrig i de kommende måneder vil trække en del af sine soldater hjem fra sine baser i Djibouti, Gabon, Elfenbenskysten og Senegal. De franske baser skal i fremtiden drives i samarbejde med de lokale militære styrker, hvilket de ikke bliver i dag.

    Flere afrikanske lande var tidligere franske kolonier, og efter landenes uafhængighed har Frankrig haft militær tilstedeværelse i en del af landene. I de seneste år er utilfredsheden med franskmændene vokset flere steder, og det har blandt andet betydet, at de franske styrker er blevet smidt ud af Mali, Den Centralafrikanske Republik og Burkina Faso.

    I takt med af den franske indflydelse er svundet ind i Afrika, er den russiske vokset – i hvert fald den direkte militær indflydelse. Det er sket i skikkelse af den berygtede halv-private militærgruppe Wagner, som agerer på vegne af den russiske stat.

  • 11:17

    Millionstøtte til grønne partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund

    Skrevet af Søren Steensig

    Udenrigsministeriet har netop afsat 416 millioner kroner til programmet Danida Green Business Partnerships (DGBP), der løber fra 2022 til 2025, lyder det i en pressemeddelelse.

    Programmet skal skabe større samarbejde mellem virksomheder med grønne løsninger til den globale udvikling og civilsamfundsorganisationer, der allerede er til stede ude i verden og kan hjælpe virksomhederne med ekspertise og adgang til markeder.

    ”Vi kan kun skabe en grøn og bæredygtig verden til gavn for de mest sårbare, hvis vi samarbejder bredt og løfter i flok. Her er partnerskaber helt essentielle, og et styrket samarbejde med det private erhvervsliv rummer et stort potentiale. Derfor er jeg glad for at lancere Danida Green Business Partnerships, der netop skal understøtte den slags partnerskaber,” udtaler minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).

    Efter godkendelsen af de første DGBP-partnerskaber i december 2022, åbnes der nu for en ny ansøgningsrunde. For at virksomhederne kan opnå støtte gennem DGBP, skal de selv investere 25 procent af det samlede budget. Tidligere erfaring viser ifølge Udenrigsministeriet, at partnerskaberne selv investerer en krone for hver støttekrone, de får igennem projektet.

    Ansøgningsfristen til den nye runde er 1. juni 2023. Yderligere information om krav til ansøgninger og deadlines ligger på programmets hjemmeside.

  • 9:57

    FN rejser 8,4 milliarder til Yemen, men behovet er det tredobbelte

    Skrevet af Søren Steensig

    Ved en donorkonference i Geneve mandag har FN rejst godt og vel 1,2 milliarder dollar (eller 8,4 milliarder kroner) til det fortsatte arbejde med nødhjælp i Yemen, skriver The Guardian. Der er dog lang vej i mål i forhold til det af FN anslåede budget på 4,3 milliarder dollar (mere end 30,2 milliarder kroner), hvis alle behovene i det krigshærgede land skal dækkes.

    Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), var også med til konferencen i Schweiz. Her offentliggjorde han det danske bidrag til Yemen, der beløber sig på 125 millioner kroner.

    “Det er svært at forestille sig, hvor forfærdelig situationen er i et land, hvor næsten to tredjedele af befolkningen er afhængige af nødhjælp. Desværre er det lige præcis den situation, Yemen befinder sig i,” lød det fra ministeren i Geneve.

    Yemen er i en dyb humanitær krise efter otte år med borgerkrig, hvor saudierne støtter den ene side, og Iran den anden. Siden april 2022 har der været våbenhvile, men den årelange konflikt har efterladt 21 millioner mennesker med behov for nødhjælp, særligt mad.

    Læs også: FN er sat uden for døren, mens Yemen ligger i limbo mellem krig og fred

    Den danske støtte får Twitter-ros med på vejen fra Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS. Men han skriver også, at støtten fra andre lande langt er nok.

    Danmark har siden krigens udbrud doneret 1,26 milliarder kroner inden gårsdagens donation. Den største donor til Yemens nødhjælp er USA, der siden 2014 har sendt 5,4 milliarder dollar (eller næsten 38 milliarder kroner) til det krigshærgede land på Den Arabiske Halvø.

  • 12 måneder siden

  • 13:26

    Valg i Nigeria: Obi vinder overraskende sejr i Lagos

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Den nigerianske præsidentkandidat Peter Obi har vundet en vigtig delsejr ved valget. Outsider-kandidaten har fået flest stemmer i staten Lagos, som er Nigerias kommercielle centrum, hvor Afrikas største by ligger, skriver Reuters.

    Obi fra det fagforeningsstøttede Labour-parti fik 582.454 stemmer, lige foran 572.606 til den tidligere Lagos-guvernør Bola Tinubu fra det regerende All Progressives Congress (APC). Sejren er et stort nederlag for Tinubu, da han som tidligere guvernør og med en stor vælgerbase i staten blev anset som favorit til at vinde.

    Hør podcast: Globalnyts podcast Højtryk dykker ned i valget i Nigeria

    Peter Obis sejr er også overraskende, fordi det nigerianske valg siden militærdiktaturets afskaffelse i 1999, har været domineret af de to magtpartier, APC og People’s Democratic Party (PDP). PDP’s kandidat, Atiku Abubakar, fik 75.750 stemmer i Lagos.

    Peter Obi har vundet sin popularitet ved særligt at appellere til Nigerias unge vælgere og ved at tale dunder mod landets omfattende korruption, som hans to konkurrenter i højere grad er søbet ind i.

    Læs også: Hvem er outsideren, der kan blive Nigerias næste præsident?

    Stemmeboksene lukkede lørdag, men på grund af nyt valgsystem og enkelte voldelige angreb har flere stemmesteder også været åbne søndag. Nigerias valgkommission har siden søndag offentliggjort delresultater, men Lagos er første store resultat.

    Der forventes at gå yderligere et par dage, før kommissionen udpeger en sejrherre i kapløbet om at efterfølge præsident Muhammadu Buhari.

  • 11:39

    Optøjer på Vestbredden sår tvivl om aftale

    Skrevet af Søren Steensig

    Søndag var repræsentanter fra Israels og Palæstinas regeringer til møde i Jordan. Det udmøntede sig i en fælles udtalelse om nødvendigheden af at nedtrappe konflikten på den besatte Vestbred, der har kostet 200 palæstinensere og 40 israelere livet over det sidste år.

    Men bare få timer efter repræsentanterne havde aftalt at samarbejde for at stoppe angrebene, skød og dræbte en palæstinenser to israelske bosættere i byen Hawara. Og det har igen sat gang i urolighederne.

    Ifølge palæstinensiske medier gik omkring 400 vrede israelere på gaden i Hawara og omkringliggende landsbyer, hvor de satte ild til mindst 30 huse og biler, skriver AP. Mindst én palæstinensisk mand blev dræbt under optøjerne, og yderligere fire blev alvorligt sårede, efter israelske bosættere angreb med knive og jernrør.

    95 mennesker blev indlagt på hospitalet, efter de israelske sikkerhedsstyrker rykkede ud for at sikre området med brug af tåregas.

    Israels premierminister Benjamin Netanyahu opfordrede på tv de israelske bosættere til at slå koldt vand i blodet og ikke tage loven i egne hænder. En fremtrædende minister i hans regering mente til gengæld, at Israel burde “slå tilbage uden nåde”.

    Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fordømte de voldelige optøjer som “terrorhandlinger”, der skete “med beskyttelse fra bosætternes styrker”.

    “Vi holder den israelske regering fuldt ansvarlige,” lød det fra Abbas.

  • 10:08

    Danske virksomheder rykker til Indien for at bidrage til grøn omstilling

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    I dag indledte 38 danske energi- og vandvirksomheder sammen med Kronprinsparret, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og klima,- energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, et erhvervsfremstød i Indien.

    Alle skal de i løbet af de kommende dage mødes med centrale indiske beslutningstagere og virksomheder i Delhi og Chennai.

    “Markedet i Indien er jo kæmpestort, og med landets relativt nye grønne ambitioner, så er der virkelig store muligheder for danske virksomheder. Især de grønne. Danske virksomheder får nu en reel mulighed for at bidrage til Indiens grønne omstilling,” siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær til Ritzau.

    Det er virksomheder som Ørsted, Siemens, LM Wind Power, Cowi, Danfoss, Grundfos, Topsoe og AP Møller-Maersk, der er på plads i Indien.

    Indien forventes ifølge FN at overhale Kina i 2023 som verdens folkerigeste land – og har måske allerede gjort det. Landet har sat sig et mål om at opnå en kapacitet af vedvarende energi på 500 GW i 2030, og i 2020 indgik man sit første strategiske grønne partnerskab med netop Danmark.

    “Der er brug for stærke dansk-indiske relationer, hvis vi skal sikre et langvarigt samarbejde. Indien er på alle måder ikke til at komme uden om. Landets grønne ambitioner er store, så markedet for Danmarks grønne virksomheder er enormt. Det skal nu udnyttes af danske virksomheder til konkrete kontrakter, samarbejder og aftaler,” siger Emil Fannikke Kiær.

    Ifølge DI satte dansk eksport af varer og tjenester til Indien rekord i 2021 med et samlet omfang på næsten 20 milliarder kroner. I løbet af de seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet sine investeringer i Indien, der i dag også er det land, hvor danske virksomheder har næstflest ansatte.

  • 12 måneder siden

  • 14:41

    Sydafrika og Nigeria ryger på ‘grå liste’ for finansiel kriminalitet

    Skrevet af Søren Steensig

    Den uafhængige organisation Financial Action Task Force (FATF) meddelte fredag, at Sydafrika og Nigeria er røget på den såkaldte ‘grå liste’. Landene på listen er under særligt skarpt opsyn af den finansielle kontrolinstans, der i de to afrikanske lande holder øje med, om landets myndigheder indfører tiltag for at stoppe hvidvaskning og terror-finansiering, skriver Reuters.

    Læs også: Sådan kom Nigeria til at skylde milliarder til lille firma i skattely

    Ifølge en talsmand fra FATF-kontoret i Paris ryger de to afrikanske lande på listen efter en ny vurdering. FATF er en mellemstatslig organisation, der sætter globale krav til finansverdenens sanktioner mod hvidvaskning og terror – og kontrollerer om de forskellige lande lever op til dem.

    At stå på FATF’s ‘grå liste’ er både skidt for et lands omdømme, og derudover kan det gøre internationale finansielle transaktioner mere besværlige på grund af flere sikkerhedstjek.

  • 14:14

    EU Kommissionen: Slut med TikTok på arbejdstelefoner

    Skrevet af Laurits Holdt

    Det er slut med at bruge TikTok på arbejdstelefonen, hvis man arbejder for EU’s delegationer eller kontorer rundt omkring i verden. Det samme gælder for medarbejderne i EU-kommisionen og EU’s ministerråd, skriver Politico.

    Årsagen er, at TikTok er kinesisk-ejet, og derfor frygter de forskellige EU-institutioner, at appen kan bruges til at spionere mod brugerne.

    TikTok ejes af virksomheden ByteDance, som har hovedkvarter i Beijing. Virksomheden anklages i vesten for at udlevere brugerdata til de kinesiske myndigheder.

    I Danmark fraråder Center for Cybersikkerhed, der ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste, ansatte i staten at installere TikTok på telefoner, som de bruger til deres arbejde. Det skriver Ekstra Bladet fredag.

  • 12:28

    Den juridiske tænketank Justitia udvider med nyt USA-kontor

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Den juridiske tænketank Justitia har indgået en aftale med det amerikanske eliteuniversitet Vanderbilt University om at åbne en filial af Justitias ‘Future of Free Speech Project’ på universitets campus i Nashville, skriver Justitia i en pressemeddelse.

    Justitia har siden iværksættelsen af Future of Free Speech Projektet i 2020 kraftigt udvidet sit internationale fokus på ytringsfriheden. Ytringsfrihedens rammer står øverst på den globale dagsorden, med spørgsmål om både regulering af sociale medier, autoritære staters fremmarch og den demokratiske recession.” fortæller Jacob Mchangama, administrerende direktør i Justitia.

    Udvidelsen betyder, at Jacob Mchangama flytter til USA for at lede Future of Free Speech Projektet, samtidig med at han tiltræder som professor på Vanderbilt University. Justitias nuværende vicedirektør Birgitte Eiriksson er derfor blevet udnævnt som direktør og overtager ledelsen af Justitias danske kontor.

    Jacob Mchangama vil dog stadig være Justitias danske ekspert, når det gælder spørgsmål om ytringsfrihed, ligesom han vil fortsætte som administrerende direktør for Justitias samlede organisation.

    Justitia er en uafhængig tænketank og har siden 2014 lavet analyser og deltaget i den offentlige debat i spørgsmål om retssikkerhed og frihedsrettigheder. Projektet ‘The Future of Free Speech’ er et samarbejde mellem Justitia, Columbia University og Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

  • 11:00

    USA peger på tidligere Mastercard-boss som ny direktør for Verdensbanken

    Skrevet af Søren Steensig

    Torsdag har den amerikanske præsident Joe Biden nomineret Ajay Banga til direktørposten for Verdensbanken, lyder det i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus. Det sker, efter den nuværende og kontroversielle direktør David Malpass, der blev udnævnt af Donald Trump, for nyligt meldte ud, at han stopper et år før forventet.

    Læs også: Direktør i Verdensbanken i modvind efter klimaudtalelser

    63-årige Banga er født og opvokset i Indien, inden han gjorde karriere på Wall Street i New York og fik dobbelt indisk-amerikansk statsborgerskab.

    Han sidder og har siddet i en række prominente bestyrelse, blandt andet for det amerikanske Røde Kors og virksomheden Kraft Foods. Fra 2010 til 2021 var han direktør for Mastercard, og senest har han været vice-bestyrelsesformand i investeringsfirmaet General Atlantic.

    Kommentatorer spekulerer i, at Bangas indiske ophav kan blive en stor fordel for Verdensbankens arbejde. Banken, som primært låner til lande i det globale Syd, er blevet kritiseret for traditionen med, at USA udpeger direktøren.

    Ud af 13 direktører har 11 været hvide amerikanske mænd, mens Jim Yong Kim er amerikansk med kinesiske rødder, og James Wolfensohn var australier.

  • 12 måneder siden

  • 14:31

    UNDP: Udviklingslande kan spare enorme summer ved at få nedsat gæld

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Udviklingsøkonomier kan sikre hundredvis af milliarder af dollars i besparelser, hvis resten af verden forpligter sig til at omstrukturere deres eksisterende gæld, skriver FNs Udviklingsprogram (UNDP) i en pressemeddelse.

    UNDP har identificeret 52 udviklingsøkonomier i lav- eller mellemindkomst-gruppen, der enten er i gældskrise eller i høj risiko for at ende i en. Ud af de 52 lande sidder 25 med afdrag på ekstern gæld, der er højere end 20 procent af landenes bruttonationalprodukt – det højeste antal lande i mere end 20 år.

    “Hvis en udviklingsøkonomi låner til en 12-14 procents rente og bruger mere end 20 procent af sine indtægter på at afbetale gæld hvert år, er der simpelthen ikke plads til at finansiere fremskridt inden for bæredygtig udvikling eller leve op til forpligtelserne i Parisaftalen,” mener George Gray Molina, cheføkonom i UNDP.

    Ifølge UNDP kan udviklingslandene spare op til 148 milliarder dollars, svarende til mere end én billion danske kroner, i gældsudgifter over otte år, hvis det internationale samfund går med til at afskrive 30 procent af landenes offentlige udlandsgæld i 2021.

    Forud for G20-mødet i Bangalore denne uge er verdens ledere blevet opfordret til at træde til og hjælpe udviklingslandene med at håndtere klimaforandringerne og fattigdommen, som landenes økonomiske ressourcer lige nu går til at bekæmpe. Ifølge UNDP vil én mulig hjælp være at nedbringe landendes gæld, så de får flere penge mellem hænderne, som de kan bruge til at opbygge deres samfund og udvikle sig i en mere bæredygtig retning.

  • 11:23

    Unge i Kyiv skal forme fremtiden i nyt ukrainsk-dansk ungdomshus

    Skrevet af Emma Katrine Bremer Holmgaard

    Lørdag den 18. februar, ugen op til årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, åbnede Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyivs bymidte.

    Ungdomshuset skal skabe rammerne for et nyt internationalt fællesskab mellem unge fra Ukraine og Danmark og være samlingspunkt for de unge kræfter, som krigen for alvor har sat skub i. Her kan de koordinere deres frivillige indsats i genopbygningen af Ukraine, få støtte til deres projekter og øve sig i demokratiske praksisser, skriver Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i en pressemeddelese.

    “Behovet for fællesskaber og et trygt mødested er større end nogensinde i Ukraine. Ungdomshusets mission er at bidrage til at give de unge et ikke-militærisk bolværk gennem sammenhold, motivation og håb, hvor de får rum og plads til at dyrke deres egne projekter, kultur, identitet og fremtidsdrømme for et frit og demokratisk Ukraine,” skriver Ungdomshuset.

    Indsatsen for at skabe en fælles platform for ungeinddragelse startede allerede tilbage i efteråret 2020. Siden har samarbejdet givet støtte til ungdomsforeninger, arrangeret udvekslingsprogrammer og kurser samt en række demokrati– og kulturprojekter, som skal styrke de unges stemmer. Aktiviteterne har foregået både online og offline i Ukraine og Danmark, men nu samles alt dette under samme tag i Kyiv.

    ”Det er næsten uvirkeligt, at ungdomshuset nu er i brug efter alt det, vi har været igennem for at komme hertil. Vi har arbejdet os gennem en pandemi og nedlukninger, evakuering, flugt, missilangreb og strømafbrydelser. Men selv ikke en brutal krig kan standse den fremdrift, som ligger i de unge ukrainere.” fortæller Leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Julie Arnfred Bojesen. 

    Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus ledes af Dansk Kulturinstitut og Dansk Ungdoms Fællesråd med støtte af Udenrigsministeriet.

  • 10:21

    FN leder efter millarder til sydsudanske flygtninge i nabolandene

    Skrevet af Søren Steensig

    Både klima, mangel på mad og voldsomme oversvømmelser hærger fortsat verdens yngste nation, Sydsudan. De mange samtidige kriser har sendt 2,2 millioner mennesker på flugt, størstedelen af dem til nabolandene Uganda, Den Demokratiske Republik Congo (DRC), Etiopien, Kenya og Sudan.

    Læs også: Ny borgerkrig truer: Civile står for skud i Sydsudan

    At indkvartere og brødføde de mange flygtninge er en stor og kostelig opgave, og det får nu FN’s Flygteningeorganisation, UNHCR, til at anmode internationale donorer om 1,3 milliarder dollar (eller godt og vel ni milliarder kroner).

    Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”

    Sidste år blev kun en tredjedel af UNHCR’s budget for Sydsudan finansieret, og ligeledes var de fire nabolande – DR Congo, Etiopien, Kenya og Sudan – også på listen over de mest underfinansierede lande hos flygtningeorganisation.