2 dage siden
-
10:13
Indien: Buddhistiske munke kræver hinduer ud af tempel
I Bihar-staten i det østlige Indien udspiller der sig en konflikt mellem buddhister, ledet af munken Ashoka Lama, og det hinduistiske flertal. Bodh Gaya Mahabodhi-templet, der er på UNESCO’s liste over verdensarv, har de sidste måneder været omdrejningspunktet for konflikten. Det skriver Al Jazeera.
Protesterne kommer, efter at munkene i længere tid har været utilfredse med den hinduistiske indblanding i templets daglige drift og med en beslutning fra landets højesteret om ikke at behandle spørgsmålet om ejerskabet til templet. Demonstranterne, der tilbage i januar kun bestod af en håndfuld sultestrejkende munke, der protesterede mod rettens beslutning, er nu vokset med en større gruppe fra det buddhistiske mindretal.
Siden 1949 har templets daglige drift været underlagt en komité med fire hinduer og fire buddhister. Medlemmer af begge religioner har haft fri råderet over templet og dets daglige brug, men det er ikke første gang, at templets tilhørsforhold har skabt debat og at der er sået tvivl om, hvem der egentlig ejer det, skriver Al Jazeera.
Ifølge buddhistisk tradition er templet det sted, hvor Buddha mediterede sig til oplysning og det anses for at være et af religionens helligste steder. Derudover oplyser templets hjemmeside, at der siden 1590 har været en hinduistisk tilstedeværelse ved templet i form af et kloster.
3 dage siden
-
14:37
Et kup har fundet sted i Tigray
Siden krigen mellem Tigray-regionen og den etiopiske regeringshær sluttede i 2022, har regionens regerende parti Tigray People’s Liberation Front (TPLF) været splittet. Og nu, skriver The Guardian, ser et kup ud til at være fundet sted.
I sidste uge installerede en rivaliserende TPLF-fraktion, ledet af partiformand Debretsion Gebremichael, sine embedsmænd i provinsregeringens kontorer. Fraktionen har også overtaget borgmesterkontoret og den førende radiostation i den regionale hovedstad, Mekelle.
Tigrays midlertidige leder, Getachew Reda, er flygtet til Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. Spændingerne eskalerede allerede tidligere på måneden, da netop Reda forsøgte at fyre tre højtstående militærkommandører, som han anklagede for kupforsøg.
600.000 mennesker er blevet dræbt under krigen mellem Tigray-provinsen og den etiopiske hær. Regionens begrænsede ressourcer og en utilfredsstillende implementering af aftalen om våbenhvile har lige siden splittet TPLF. Blandt andet er der stadig omkring 1 million fordrevne mennesker, som ikke har haft mulighed for at vende tilbage.
Tre mennesker er lørdag blevet dræbt af skud.
Læs også: Etiopien vakler mellem kriser – men har indtil videre undgået katastrofen
6 dage siden
-
12:42
Vestpapuanere opfordrer til boykot af KitKat og Oreo
I provinsen Vestpapua på det vestligste del af øen Papua Ny Guinea raser medlemmer af den oprindelige befolkning mod selskaber som Nestlé og Mondelēz, der bruger palmeolie i produkter som KitKat og Oreo.
De beskylder selskaberne for at bidrage til massiv afskovning i deres hjemland, hvor der bliver ryddet store områder af den oprindelige regnskov til plantager, skriver The Guardian.
Mere end 90 vestpapuanske organisationer står bag en ny boykotkampagne, som de vil opretholde, indtil Vestpapua får selvbestemmelse.
Vestpapua har været under indonesisk kontrol siden 1963, hvilket har ført til konflikter mellem den oprindelige befolkning og den indonesiske stat.
Vestpapuanere kræver selvstændighed, og beskyldninger om menneskerettighedskrænkelser, afskovning og ressourceudnyttelse har skabt international kritik af Indonesiens styre.
Nestlé afviser kritikken og understreger sin indsats for en ’afskovningsfri’ forsyningskæde. Mondelēz har ikke kommenteret sagen.
7 dage siden
-
11:35
Bredt flertal for at sende danske militærrådgivere til Somalia
Alle partierne i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti er klar til at sende danske soldater til Somalia for at bidrage til træning og kapacitetsopbygning af landets sikkerhedsstyrker. Det står klart, efter regeringen fremlagde sit forslag i Folketinget tirsdag.
Der er tale om et bidrag på to personer, som skal til EU’s militære træningsmission i Somalia i juli 2025 og et år frem.
Forslaget markerer det første danske militære bidrag, der bliver udsendt til Afrika i EU-regi. Det sker på bagkant af, at Danmark i 2024 afskaffede forsvarsforbeholdet, som hidtil har afskåret os fra at deltage direkte i EU-missionerne.
Mens Enhedslisten ikke var dukket op til debatten, udtalte Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, at Danmark selv har for få forsvarsressourcer, og at andre lande, som ikke har bidraget nok til Ukraine må træde til i Somalia i stedet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det “et stærkt signal, om at Danmark er en aktiv del af EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik.”
Læs også: Der rasles med sablerne på Afrikas Horn
-
11:33
Ung DOGE-medarbejder bliver chef for resterne af USAID
Den bare 27-årige Jeremy Lewin får nu overrakt nøglerne til det, der indtil for en måned siden var verdens største donor af udviklingsbistand, det amerikanske agentur USAID. Han har indtil nu været ansat i multimilliardæren Elon Musks kontor for regeringseffektivitet, DOGE, hvor han bl.a. har været med til lukke netop USAID, skriver AP.
Udnævnelsen blev tirsdag meldt ud til ansatte i USA’s udenrigsministerium af Pete Marocco, der den seneste måned har fungeret som direktør for udviklingsagenturet, mens udenrigsminister Marco Rubio med hjælp fra DOGE har lukket 83 procent af USAID’s programmer og fyret flere tusinde medarbejdere. Marocco vil nu fokusere på sin anden rolle som leder for udviklingsbistand i ministeriet, hvor resten af USAID’s aktiviteter er lagt over.
Tidligere samme dag havde en delstatsdomstol fundet det grundlovsstridigt, at den ikke-folkevalgte Elon Musk havde lukket den selvstændige styrelse USAID uden godkendelse fra Kongressen. Dommeren skrev dog også, at lukningen og fremtidige beskæringer sandsynligvis er lovlige, så længe de varetages af en medarbejdere i USAID eller på udenrigsministerens ordrer.
-
11:32
Optøjer om muslimsk kejsergrav i indisk by
Siden mandag har dele af den vestindiske by Nagpur været underlagt udgangsforbud, og mindst 50 muslimske indbyggere er blevet anholdt. Det sker efter, en demonstration for at få fjernet en flere hundrede år gammel kejsergrav udviklede sig voldeligt, skriver Al-Jazeera.
Graven er rejst for at ære den muslimske kejser Aurangzeb, der regerede over størstedelen af det nuværende Indien, Pakistan og Bangladesh mellem 1658 og 1707. I sidste uge foreslog en lokal politiker fra regeringspartiet BJP, at graven skulle udgraves.
Læs også: Livsfarlig ideologi for en halv milliard mennesker i Indien
Det fik den hindunationalistiske gruppe Vishwa Hindu Parishad (VHP) til i stedet at kræve, at graven skal fjernes. En talsmand fra gruppen kalder den “en skamplet på vores hjemland”, fordi Aurangzeb ødelagde hindu-templer under sine felttog. Ved demonstrationen afbrændte VHP-tilhængerne en dukke af kejseren, som var indhyllet i et grønt klæde.
Hurtigt spredte rygtet sig blandt byens muslimske mindretal, at klædet bar koranvers. Snart startede de deres egen moddemonstration, og mandag aften tørnede grupper fra de to religiøse grupper sammen. Omkring 1.000 mennesker har angiveligt kastet med ildbomber og raseret hjem og forretninger. Flere end 30 blev såret, og mindst 60 er anholdt.
1 uge siden
-
13:17
Musks USAID-lukning dømt i strid med forfatningen
Mangemilliardæren Elon Musk havde ikke ret til at lukke det amerikanske udviklingsagentur, USAID, sidste måned. Den slags skal nemlig varetages af folkevalgte og godkendes i Kongressen, understreger en føderal dommer ifølge AP.
Dommeren Theodore Chuang købte ikke Trump-regeringens forklaring om, at Elon Musk ikke agerede på administrationens vegne, men blot var en rådgiver for præsidenten. Tværtimod pegede han på flere udtalelser til pressen og opslag på Musks sociale medie X, hvor han bl.a. skrev om at have “brugt weekenden på at smide USAID i flishuggeren” tilbage i februar.
Den magt har en embedsmand slet ikke, vurderer dommer Chuang. Heller ikke Elon Musk. Rigmanden har “sandsynligvis overskredet USA’s forfatning på flere måder” ved at omgå de folkevalgte i Kongressens “forfatningssikrede autoritet til at beslutte om, hvornår og hvordan en styrelse, som Kongressen har oprettet, skal lukkes”, lyder det i afgørelsen.
Dommeren påpeger dog også, at Trump-regeringen sandsynligvis har ret til at lukke styrelser som USAID, men at det skal gå gennem de rette kanaler og høringer i Kongressen.
Den seneste dom kommer også med et påbud til regeringen om at genoprette email-adresser og sikre adgang til computersystemer for alle USAID-ansatte. Der er dog intet krav om at de flere tusinde fyrede skal genansættes, som Trump-regeringen er blevet pålagt i andre sager.
-
13:03
Nyt håb for den afrikanske pingvin
Der er godt nyt for bestræbelserne på at redde den truede afrikanske pingvin fra at uddø. I Sydafrika har naturbeskyttelsesorganisationer og repræsentanter for fiskeindustrien indgået en aftale om forbudszoner for fiskeri omkring seks af pingvinernes store ynglekolonier. Det skriver The Guardian.
Aftalen betyder, at det fremover ikke vil være tilladt at fiske efter sardiner og ansjoser tættere end 20 kilometer omkring pingvinkolonien på Robben Island ud for Cape Town, hvor Nelson Mandela i øvrigt sad fængslet, samt Bird Island ud for Port Elizabeth. Der vil være mindre vidtrækkende forbud omkring fire andre kolonier.
Naturfredningsfolk og fiskeindustrien har ellers i årevis været uenige om, hvor meget kommercielt fiskeri bidrog til den voldsomme nedgang af den afrikanske pingvinbestand, og i hvilket omfang fiskerirestriktioner ville standse faldet.
Ifølge den internationale naturbeskyttelsesunion, IUCN, er den afrikanske pingvin truet af udryddelse inden 2035, hvis bestanden fortsætter med at falde med den nuværende hastighed. Der er i dag færre end 10.000 ynglepar. For et århundrede siden var der en million.
-
11:51
Istanbuls borgmester og Erdogans største rival anholdt
Tyrkisk politi anholdt onsdag Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, som af mange er blevet udråbt som præsident Recep Tayyip Erdogans største rival ved det kommende valg.
Det statsdrevne medie Anadolu Agency skriver ifølge The Guardian, at anklagerne har udstedt arrestordrer på Imamoglu og omkring 100 andre mennesker. Myndighederne har desuden lukket adskillige veje omkring Istanbul og forbudt demonstrationer i byen i fire dage.
Kritikere sammenkæder dagens begivenheder med det betydelige nederlag, Erdogans regerende parti led ved lokalvalg sidste år samt et stigende folkeligt pres for at udstede præsidentvalg før 2028, som de for nuværende er planlagt til.
“Vi står over for et stort tyranni, men I skal vide, at jeg ikke taber modet,” sagde Imamoglu tidligere på dagen i et videoopslag på sociale medier.
Erdogan har endnu ikke udtalt sig officielt om sagen, men embedsmænd omkring hans regering insisterer ifølge nyhedsbureauet AP på, at domstolene arbejder uafhængigt og afviser påstande om, at retssager mod oppositionsfigurer er politisk motiverede.
1 uge siden
-
9:50
M23 trækker sig fra fredsforhandlinger efter EU sanktioner
Oprørsgruppen M23 trak sig mandag ud af fredsforhandlinger med Den Demokratiske Republik Congos regering i forbindelse med den verserende konflikt de to lande imellem, skriver flere internationale medier.
Det sker mindre end 24 timer inden forhandlingerne skulle have fundet sted i Angola.
Konflikten, som strækker sig helt tilbage til folkemordet i Rwanda i 1994, udspiller sig i det østlige DR Congo, hvor M23 har indtaget flere store byer. FN har tidligere dokumenteret, at gruppen er støttet af Rwandas regering, hvilket sidstnævnte stadig nægter.
Læs også: Analyse: Historien viser, at Vesten kan hjælpe med at stoppe ny storkrig i Afrika
Konflikten har ikke været mere voldsom siden den sidste store DR Congo-krig, som varede fra 1998-2003. Flere tusinde civile er døde under kampene, og mandag valgte EU at indføre sanktioner på flere af M23-oprørsledere og rwandiske embedsmænd.
Congo-flodens alliance af oprørsgrupper, som omfatter M23-gruppen, udtaler ifølge Reuters, at man netop har trukket sig ud af forhandlingerne på grund af EU-sanktionerne.
1 uge siden
-
14:42
Verdens største ngo rykker ind i Danmark
Verdens største ngo målt på antal medarbejdere, BRAC, åbner nordisk kontor i København. Det fremgår af et jobopslag, som Altinget har opdaget, hvor organisationen søger en chef for det kommende kontor.
Ifølge jobopslaget har BRAC udpeget Norden som et fokusområde (“key priority market”) og den nye chef skal styrke organisationens samarbejde med både den private og den offentlige sektor samt skabe nye samarbejder med særlig fokus på private virksomheders fonde.
Bangladesh Rural Advancement Committee, som er ngo’ens fulde navn, er stiftet i 1972 og har i dag omkring 100.000 ansatte. Organisationen arbejder for at bekæmp fattigdom og skabe sociale forandringer blandt andet gennem lån og vejledning til sårbare personer.
-
11:51
Danmark sender over en halv milliard kroners hjælp til Syrien
I dag, mandag 17. marts, afholder EU et donormøde for Syrien, som er hårdt ramt efter næsten to årtiers undertrykkelse og borgerkrig og efterdønningerne af decembers revolution. Her annoncerer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at Danmark i år donerer 660 millioner kroner til at imødegå den humanitære krise, lyder det i en pressemeddelelse.
Lidt over 40 millioner af det lovede bidrag er indtil videre ikke allokeret, mens resten går gennem partnere som UNHCR og de danske hjælpeorganisationer. En lang række af dem er allerede til stede i og omkring Syrien, herunder Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors.
“Med vores bidrag placerer Danmark sig centralt i den internationale indsats for at sikre humanitære indsatser og en langsigtet og holdbar udvikling for Syriens befolkning og de mange flygtninge, der fortsat lever i eksil i nabolandene. Et Syrien på fode er ikke bare i Syriens, men også Europas interesse,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
FN vurderer, at landets vækst skal øges tifoldigt i 15 år i træk, hvis økonomien skal tilbage til niveauet fra før, konflikten brød ud i 2011. Ni ud af ti syrere lever i fattigdom, landets BNP udgør kun 25 procent af, hvad det var i 2010, og arbejdsløsheden er tredoblet. 16,7 millione mennesker har behov for humanitær hjælp.
-
10:08
Sudan afviser at indgå i Trumps Gaza-plan
Sudan har afvist en anmodning fra USA om at diskutere landet som potentiel modtager af fordrevne palæstinensere fra Gaza som del af Donald Trumps plan om at forvandle området til “Middelhavets Riviera”. Det fortæller to sudanesiske embedsmænd ifølge The Guardian.
Nyhedsbureauet AP har tidligere rapporteret, at USA og Israel kontaktede embedsmænd i Sudan, Somalia og Somaliland om muligheden for at genbosætte fordrevne palæstinensere i de tre lande.
Somalias udenrigsminister har hverken bekræftet eller afvist nogen anmodninger fra Israel eller USA, men han har gjort det klart, at Somalia afviser enhver plan, der involverer landets territorium til at genbosætte andre befolkninger eller planer, der vil underminere det palæstinensiske folks ret til at leve på deres forfædres land.
Trumps plan, der stadig er fattig på detaljer, indebærer, at Gazas mere end to millioner indbyggere blive permanent fordrevet, så omfattende genopbygning af området kan tage plads. Flere eksperter har anmærket, at enhver tvungen genbosættelse er ulovlig i henhold til international lov.
Oprindeligt blev Egypten og Jordan foreslået som modtagerlande for fordrevne palæstinensere, men begge har modsat sig planen.
Egypten har med opbakning fra Den Arabiske Liga, FN og EU fremlagt en plan på mere end 100 sider, som ikke indebærer, at befolkningen i Gaza skal genbosættes i andre lande.
2 uger siden
-
11:54
Unicefs nye lager i København skaber politisk røre
Danmark kan spare over 500 millioner kroner ved at flytte Unicefs planlagte varelager fra Københavns eksklusive Nordhavn-kvarter til en billigere placering, viser en ny rapport fra Kraka Economics.
Nødhjælpsorganisationen Unicef har allerede lager og kontor i Københavns Nordhavn, men nu skal der bygges et nyt varelager, fordi behovet for nødhjælp er steget. Danmark har i mere end 50 år bidraget til FN og fungerer desuden som værtsland for Unicefs varelager. Derudover er Danmark også værtsland for FN-byen, som også ligger i Nordhavn.
Det nye projekt er dog blevet mødt med kritik. Kritikken går på, at Udenrigsministeriet aldrig har undersøgt andre steder i landet, hvor man kan placere lageret. I stedet har man fastlagt, at det skal ligge i Nordhavn uden at sætte projektet i et åbent udbud, skriver Ekstra Bladet.
Prisen for projektet lyder på 3,2 milliarder kroner, og besparelsen kunne ifølge Krakas direktør, Peter Mogensen, bruges på nødhjælp til verdens mest udsatte. Tænketanken peger desuden på Kalundborg, Fredericia eller Aalborg som alternative placeringer til lageret.
Udenrigsministeriet fastholder, at præmissen for at etablere Unicefs nye humanitære varelager i Danmark hele tiden har været, at det skal placeres i København: “Det skyldes blandt andet, at det er en del af den samlede FN-by og tæt på containerhavn og Kastrup Lufthavn, så der er de nødvendige hurtige og effektive muligheder for at få nødhjælp sendt ud i verden,” lyder det fra Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blev indkaldt til et samråd om sagen i torsdags, hvor han blandt andet sagde, at han ikke har brugt tid på at sætte sig ind i Kraka-rapporten.
“Men det er heller ikke det, der er styrende. For mig handler det om, at vi har en FN-organisation i København, som er en kæmpe gevinst for Danmark. Nu vil Unicef udvide kapaciteterne i København. Det starter der, og det stopper der for mig,” lød det fra udenrigsministeren.
2 uger siden
-
15:00
USA sender politisk lakmusprøve til ngo’er og FN
I et spørgeskema fra det amerikanske udenrigsministerirum er flere FN-organisationer og ngo’er blevet bedt om at redegøre for, om de har samarbejdet med “grupper forbundet med kommunistiske, socialistiske eller totalitære partier eller andre parter, der står for anti-amerikanske værdier”. Spørgsmålene har været en del af udenrigsministeriets gennemgang af de projekter, der har modtaget amerikansk støtte, skriver Devex, der har set et af de udsendte spørgeskemaer.
“Er jeres organisation i overensstemmelse med den seneste Mexico City Policy?,” lyder et andet spørgsmål, der skal gøre det klart, om organisationerne arbejder med hjælp til abort i ude i verden. Et tredje spørgsmål går på om, organisationerne har klare regler mod aktiviteter, der “taler for eller implementerer politikker, der er i modstrid med USA’s interesser, nationale sikkerhed eller suverænitet”.
“Det her er multilateral McCarthyisme,” siger en anonym diplomat med henvisning til 1950’ernes politiske forfølgelse af venstreorienterede i det amerikanske embedsværk.
Spørgeskemaet ser da også umiddelbart ud til at være i modstrid med neutralitetsprincippet, der indskrevet i FN-pagten, og som alle humanitære organisationer forpligter sig på. Her lover organisationerne nemlig at arbejde uafhængigt af ethvert politisk hensyn, også fra donorlandene.
-
12:37
Ugandas højesteret tillader Danmark at sagsøge lokal ngo
Ugandas højesteret har nu besluttet, at den danske ambassade i landet kan retsforfølge den ugandiske ngo Centre for Constitutional Governance (CCG). Sagen drejer sig tilsyneladende om midler, der ikke er afrapporteret for.
Det skriver det ugandiske medie UG Bulletin. Hvor mange midler, sagen drejer sig om, fremgår ikke.
Sagen går helt tilbage til 2020, hvor en dansk samarbejdspartner, Democratic Governance Facility, rejste sagen. Men efter at denne organisation lukkede, har Ugandas højesteret altså nu givet Danmark lov til at forsætte søgsmålet mod CCG. -
11:00
Sverige øger støtten til UNFPA efter amerikansk nedskæring
Sverige har valgt at øge støtten med 50 millioner kroner til FN-organet UNFPA, der arbejder med blandt andet seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, skriver Globalnyts svenske søstermedie Global Bar.
Bidraget skal være med til at dække finansieringshullet efter, at den nye amerikanske administration har fjernet al støtte, knap 2,6 milliarder kroner, til organisationen.
Det har alle republikanske regeringer i Washington gjort siden 1980’erne i protest mod det, de ser som organisationens støtte til abort. Omvendt har Demokraterne straks genoptaget støtten, når de er kommet til magten. På samme måde er der tradition for, at andre lande, særligt de nordiske, øger deres støtte til UNFPA og generelt arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed i perioder med manglende amerikansk støtte.
Læs også: USA i FN: Nu er det kvinderne, der bliver angrebet
Danmark øgede også sin støtte til UNFPA, sidst Trump sad ved magten. Det har man ikke indtil videre gjort i denne omgang. Ifølge et tidligere svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har Danmark til gengæld opretholdt samme niveau af støtten til reproduktiv og seksuel sundhed, siden Trump sidst var ved magten.
“Så man kan sige, at vi så én gang har reageret på en amerikansk position, og da der så kom en ny amerikansk administration, skiftede vi ikke kurs. Så jeg kan ikke stå her i dag og love noget,” sagde han 19. februar.
2 uger siden
-
12:38
155 gidsler befriet, men gidseldrama fortsætter i Pakistan
Pakistanske sikkerhedsstyrker hævder i dag, at de har reddet 155 passagerer ud af et tog, der tirsdag blev kapret af oprørsstyrker. Det skete under en større militæroperation, som fortsat er i gang, skriver Al-Jazeera.
Det er separatistbevægelsen Balochistans befrielseshær (BLA), der står bag angrebet, og omkring 300 mennesker meldes stadig tilfangetaget
Toget som også transporterede nationale sikkerhedsstyrker, blev angrebet, da det kørte gennem den sydvestlige region Balochistan, som BLA i mange år har kæmpet for at gøre uafhængige fra administrationen i Islamabad.
Mindst 27 af oprørerne er blevet dræbt, fortæller anonyme embedsmænd ifølge det Qatar-baserede medie. Om der også er dræbte blandt de nationale sikkerhedsstyrker og toget øvrige passagerer er endnu uklart, men flere, herunder kvinder og børn, meldes sårede.
BLA har taget ansvar for angrebet og udtaler, at de er åbne for forhandlinger om at bytte fanger. Gruppen truede tirsdag med at begynde at henrette gidsler, hvis ikke politiske fanger og aktivister, som de mener er blevet bortført af militæret, bliver løsladt inden for 48 timer.
-
11:35
Angola tilbyder sig som mægler mellem DR Congo og M23
Angola har annonceret planer om at mægle direkte forhandlinger mellem Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og den Rwanda-støttede oprørsgruppe M23 i de kommende dage. Initiativet kommer i kølvandet på et møde i Luanda mellem Angolas præsident João Lourenço og DRC’s præsident Félix Tshisekedi. Det skriver Bloomberg.
Det står stadig uklart, om DRC’s regering, vil deltage i forhandlingerne, da de tidligere har nægtet at forhandle direkte med oprørsgruppen M23. M23’s talsmand har dog betegnet initiativet som en sejr og er klar til at indgå i forhandlingerne.
Konflikten i det østlige Congo udspringer af efterdønningerne fra Rwandas folkedrab i 1994 samt kampen om Congos betydelige mineralressourcer. M23-oprørerne, der menes at være støttet af Rwanda, har siden januar erobret de to største byer i det østlige Congo, hvilket har forværret den humanitære krise i regionen.
Læs også: Drab, kaos og plyndringer af nødhjælpsorganisationer: Rwanda-støttet milits stormer frem i DR Congo
2 uger siden
-
13:29
Ugandiske tropper til Sydsudan, mens frygt for borgerkrig stiger
Uganda har sendt et ukendt antal tropper til Sydsudans hovedstad, Juba, i et forsøg på at beskytte præsident Salva Kiirs skrøbelige regering. Det fortæller en talsmand for Ugandas hær til nyhedsbureauet AP.
Den ugandiske reaktion kommer efter, at blodige kampe mellem regeringsstyrker og oprørsgruppen Den Hvide Hær er blusset op i den nordlige del af landet.
Den Hvide Hær menes at have forbindelser til landets vicepræsident, Riek Machar, som i 2018 lavede en aftale om at dele magten med Kiir for at afslutte en fem år lang borgerkrig.
De stigende spændinger fik søndag USA til at beordre ikke-beredskabspersonale til at forlade Juba.
FN advarer om “et alarmerende tilbageslag, der kan slette mange års hårdt tilkæmpede fremskridt” i det unge land, der har været plaget af politisk ustabilitet og vold, siden det erklærede sin uafhængighed afra Sudan i 2011.
-
8:48
Ex-præsident anholdt for forbrydelser mod menneskeheden
Filippinernes forhenværende præsident Rodrigo Duterte er blevet anholdt af landets politi. Det skete, efter at den internationale straffedomstol ICC udstedte en arrestordre med anklager om, at han har begået forbrydelser mod menneskeheden, skriver det filippinske medie Rappler.
Som præsident i perioden 2016 til 2022 førte han en veritabel krig mod landets narkotikaproblem, og det kostede tusinder livet. Krigen var en optrapning af en lignende politik, som han førte som borgmester i byen Davao. Han var borgmester i byen i flere perioder og tilsammen 22 år.
Under ’krigen’ dræbte dødspatruljer, bestående af både politifolk og civile, mange fortrinsvist yngre mænd – oftest gadepushere.
Han var hele tiden åben om sin tilgang til narkotikaproblemet, og han mener ikke, at han har gjort noget forkert.
”Hvad er min synd? Jeg gjorde alt for fred, og for at det filippinske folk kunne leve et fredfyldt liv,” sagde han under et besøg i Hongkong, umiddelbart før han vendte tilbage til Filippinerne og blev anholdt i Manilas lufthavn, skriver BBC.
Filippinerne trak sig ud af aftalen om den internationale straffedomstol i 2019 – under Dutertes ledelse. Men da de påståede forbrydelser også skete FØR 2019, da landet var medlem af ICC, har domstolen jurisdiktion i sagen.
Læs også: Filippinerne forlader den internationale straffedomstol
2 uger siden
-
15:03
Mindre end halvt så meget mad til verdens største flygtningelejr
De seneste måneders nedskæringer i særligt den amerikanske og siden britiske udviklingsbistand får nu konsekvenser i flygtningelejren Cox’s Bazaar. Her skal de omkring 1,3 mio. rohingya-flygtninge, der bor i lejren i Bangladesh, nemlig nøjes med omkring 40 procent af deres normale madrationer, efter Verdensfødevareprogrammet, WFP, er blevet nødt til at skære i budgetterne, skriver The Guardian.
Beboerne i verdens største flygtningelejr får hver måned en madkupon, som de kan veksle til varer ved WFP’s lagre. Indtil nu har kuponen været 1.515 bangladeshiske taka værd, og det kunne betale for 10 kilo ris, 1,5 kilo linser og 500 gram salt, fortæller flere beboere. Men inden længe står der kun 726 taka på månedskuponerne, har WFP underrettet beboerne om.
“At skære madrationerne med mere end halvdelen vil få frygtelige konsekvenser for flygtningenes sundhed og kost. Det vil særligt ramme kvinder og børn, der udgør omkring 78 procent af beboerne,” advarer Mohammed Mizanur Rahman, der er Bangladesh’s kommissær for flygtninge og hjemsendelse.
Også andre steder i verden er WFP nødt til at skære i uddelingen af mad. I Kakuma-lejren i Kenya kom det i sidste uge til sammenstød mellem tusindvis af vrede flygtninge og politistyrker, da lejrens beboere hørt om nedskæringerne.
-
9:42
Folkekirkens Nødhjælp samlede 13 millioner kroner ind
Med godt 10.000 indsamlere på gaden samlede Folkekirkens Nødhjælp 13 millioner kroner ind i sin landsindsamling søndag.
Pengene fra årets indsamling går til organisationens arbejde i lande ramt af krige og katastrofer. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine, men en del af de indsamlede midler skal også gå til blandt andet projekter i Zimbabwe, der er hårdt præget af klimaforandringer.
”I en splittet verden, hvor Donald Trump med et fingerknips har stoppet USA’s nødhjælp til verdens fattigste mennesker, kan man let blive ramt af magtesløshed. Men indsamlingen viser klart og tydeligt, at danskerne ikke giver op. Den er jo et bevis på, at vi helt almindelige mennesker faktisk kan gøre rigtig meget, når bare vi går sammen,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.
I 2024 samlede organisationen 11,5 millioner kroner ind, og det hidtil bedste resultat havde den i 2022 med 17 millioner kroner.
3 uger siden
-
13:34
Atombombet koralrev sprudler i dag af liv
Koralrevet omkring Bikini-atollen, der i midten af det 20. århundrede blev brugt til at afprøve atombomber, har det bedre, end man måske lige skulle tro. Ifølge Benar News, der dækker Stillehavsregionen, lever der masser af fisk, hajer og koraller på og omkring revet.
Et hold fra National Geographic har undersøgt området og siger, at det er ved godt helbred i forhold til mange andre tilsvarende områder i Stillehavet. Det skal dog bemærkes, at mange områder i Stillehavet er hårdt ramt af overfiskeri, forurening og andre former for menneskelig aktivitet.
Før det amerikanske militær sprængte den første atombombe på Bikini, der er en del af Marshall-øerne, blev der foretaget en grundig undersøgelse af livet i havområdet. Denne undersøgelse kunne videnskabsfolkene bruge som sammenligningsgrundlag, og det får dem til at konkludere, at områderne i udkanten af selve sprængningsområdet i dag er tilbage til tilstanden før prøvesprængningerne. Her blev alt liv ellers udslettet på grund af trykbølgen og den voldsomme varme.
Lige der, hvor der blev prøvesprængt atombomber, blev koralrevene reduceret til sand og løse koralblokke. Sådan er det stadig.
3 uger siden
-
12:53
Tyskland stopper bistand til Rwanda
Tyskland har den 4. marts besluttet at suspendere sin bistand til Rwanda på grund af landets fortsatte involvering i konflikten i det østlige DR Congo. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Rwanda afviser fortsat anklager om at have ydet militær støtte til oprørsgruppen M23, der for en måned siden overtog millionbyen Goma og siden har indtaget flere andre byer i regionen.
England har også stoppet deres samarbejde, af samme årsag. Dertil har Tyskland meldt ud, at eksisterende udviklingsprojekter med Kigali vil blive revurderet. Tyskland understreger nødvendigheden af, at Rwanda trækker sine tropper tilbage og stopper støtten til M23-oprørerne,Læs også: Historien viser, at Vesten kan hjælpe med at stoppe ny storkrig i Afrika
Danmark er kommet med samme opfordring til Rwanda og M23, men har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt man vil stoppe bistand. Danmark åbner ny dansk ambassade i Kigali til august.
-
10:17
Højesteret: USAID-partnere skal betales for udført arbejde
Donald Trumps regering slipper ikke for at udbetale en række USAID-bevillinger til partnere, der allerede har udført arbejde for pengene. Det står klart, efter landets højesteret i går afviste at forlænge en udsættelse på betalingerne, som regeringen tidligere havde fået, skriver BBC.
Sidste måned sagsøgte flere ngo’er og USAID-partnere Donald Trumps regering for at lukke det amerikanske udviklingsagentur uden de rette beføjelser. Distriktsdommer Amir Ali beordrede efterfølgende regeringen til at udbetale omkring to milliarder dollars i indefrosne midler inden den 27. februar, mens retten vurderede sagen.
Da deadline for udbetalingen nærmede sig, bad regeringen Højesteret om at udsætte ordren, fordi myndighederne mente, de ikke kunne nå at gennemgå partnernes krav og udbetale pengene på forsvarlig vis. Højesteret gav en midlertidig udsættelse, inden landets øverste domstol i går vedtog med fem stemmer mod fire, at de indefrosne midler altså skal udbetales.
Højesteret slog ikke fast, hvornår pengene skal udbetales, hvilket gør det muligt for Det Hvide Hus at fortsætte med at bestride spørgsmålet i lavere domstole. I stedet spiller Højesteret i sin kendelse bolden tilbage til distriktdommer Ali med beskeden, om at deadline er overskredet, og den lavere domstol derfor må tydeliggøre, hvilke forpligtelser regeringen nu har i forbindelse med ordren.
Læs også: Amerikansk selvmål? Resultatet bliver “lige modsat det, Trump, Musk og Rubio vil opnå”
-
9:37
Ny syrisk regering lover at ødelægge kemiske våben
Syrien lover at ødelægge de lagre af kemiske våben, som Assad-regimet har efterladt sig efter sit fald i december 2024. Sådan lyder beskeden fra Asaad Hassan al-Shaibani, da han som den første syriske udenrigsminister besøgte Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) i Haag, skriver The Guardian.
Al-Shaibani appellerer i samme ombæring det internationale samfund om hjælp til at afvikle programmet og sikre, at Syrien bliver “tilpasset internationale normer”.
“Syrien er klar… til at løse dette årtier gamle problem, som er pålagt os af et tidligere regime,” sagde al-Shaibani.
Efter at Assad-regimets hær havde udført et sarin-gasangreb, der dræbte hundredvis af mennesker i 2013, sluttede Syrien sig til OPCW under en amerikansk-russisk aftale. 1.300 tons kemiske våben blev i den forbindelse ødelagt.
Læs også: Efter Assads fald frygter kurderne i Syrien at blive svigtet af verden igen
Men tre undersøgelser udført af OPCW og FN konkluderede efterfølgende, at syriske regeringsstyrker brugte sarin og tøndebomber med klor under borgerkrigen med tusinder af dræbte og sårede til følge.
Som en del af sit medlemskab af OPCW accepterede Syrien at blive udsat for inspektioner fra organisationen, men i mere end et årti var OPCW forhindret i at undersøge det reelle omfang af Syriens kemiske våbenprogram.
3 uger siden
-
11:24
FN, EU og Den Arabiske Liga bakker op om Egyptens Gaza-plan
På et ekstraordinært møde i Cairo har ledere fra Den Arabiske Liga udtrykt støtte til en plan for at genopbygge Gaza, som de egyptiske værter har fremlagt. Også FN og EU bakker op om planen, hvor Gaza-stribens indbyggere kan blive boende i det palæstinensiske territorie og ikke skal flyttes til nabolandene, som USA’s præsident Donald Trump flere gange har foreslået, skriver Deutsche Welle.
“Der vil ikke komme nogen reel fred uden at etablere en palæstinensisk stat,” sagde den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sissi under sin åbningstale. “Fred kan ikke skabes med magt og kan ikke tvinges igennem.”
Ifølge planen vil det koste 53 milliarder dollar (næsten 369 milliarder kroner) og tage fem år at genopbygge det sønderbombede palæstinensiske territorie. Under genopbygningen skal en uafhængig palæstinensisk myndighed regere territoriet, muligvis bestående af medlemmer fra det nuværende selvstyre Palestinian Authority.
Et centralt spørgsmål bliver, hvad Hamas vil gå med til. Israel kræver, at den militante organisation lægger våbnene fuldstændigt, mens også amerikanerne har understreget, at Hamas ikke skal have politisk magt i fremtidens Gaza.
I en pressemeddelelse hilser Hamas i første omgang egypternes plan om “en effektiv arabisk rolle” velkommen.
-
10:44
Senegal indgår fredsaftale med separatister
Senegals regering og den separatistiske oprørsgruppe Movement of Democratic Forces of Casamance indgik fredag en fredsaftale, som regeringen selv udråber som et vigtigt skridt til at afslutte en af Afrikas længste konflikter.
Oprørerne har kæmpet for Casamance-regionens uafhængighed siden begyndelsen af 1980’erne blandt andet fordi man mener, at landets regering har forsømt regionen, hvor der bor omkring 1,6 millioner mennesker.
Aftalen er indgået ved forhandlinger afholdt af nabolandet Guinea-Bissau. Fra regeringens side er den underskrevet af Ousmane Sonko, som tidligere har været borgmester i byen Ziguinchor i det sydlige Casamance. Men i 2024 blev han udpeget som landets premierminister efter at have siddet i fængsel som oppositionspolitiker.
Læs også: Fra fængsel til Afrikas yngste præsident på tre uger
Analytikere påpeger dog ifølge nyhedsbureauet AP, at aftalen ikke involverer alle oprørerne og ikke løser de grundlæggende årsager til konflikten.
-
10:06
Forening har givet nødhjælpskroner til københavnsk skole
Foreningen Care for Others har fra 2021 til 2023 indsamlet 17 millioner kroner til nødhjælp. Alligevel er 782.000 kroner af dem er gået til den lille privatskole ‘Iværksætter-Akademiet for Børn og Unge’ i København. Det skriver DR, som har gennemgået foreningens regnskaber.
Af foreningens indsamlingstilladelse fremgår det ifølge DR, at formålet med indsamlingerne var at “hjælpe (…) trængende folk i verdenen, som lever under dårlige forhold. Disse dårlige forhold kan være forårsaget af borgerkrig, fattigdom eller naturkatastrofer” og at “yde humanitær nødhjælp til ofre for sult, fattigdom, naturkatastrofer mv.”.
Care for Others er en dansk nødhjælpsorganisation, der særligt henvender sig til et muslimsk publikum, og som blandt andet har samlet ind til nødlidende i Gaza, Yemen, Libanon og Syrien. Iværksætter-Akademiet er også forankret i et muslimsk miljø og er et alternativ til folkeskole eller fri grundskole for børn i folkeskolealderen.
Foreningens formand, Magdi Nassereddin, har ikke ønsket at stille op til interview med DR, men skriver i en mail, at man har handlet i god tro.
