2 år siden
-
15:24
Indonesien overvejer OPEC for lande, der producerer batterimetaller
Indonesien undersøger lige nu muligheden for at etablere en OPEC-lignende alliance for nikkel og andre vigtige metaller til produktionen af batterier, som er særligt vigtige i den øgede efterspørgsel på elbiler.
OPEC er en organisation bestående af 13 lande, herunder Saudi Arabien, Nigeria og Venezuela, der har det til fælles, at deres økonomi er meget afhængig af olieeksport. Samarbejdet går ud på, at styre pris og produktion for at maksimere profit og sikre forudsigelighed for investorer og forbrugere.
“Indonesien undersøger muligheden for at danne en lignende styringsstruktur med hensyn til de mineraler, vi har, herunder nikkel, kobolt og mangan,” siger landets investeringsminister, Bahlil Lahadalia til Financial Times.
Indonesien er verdens største nikkelproducent og genererer ifølge konsulentfirmaet CRU 38 procent af den globale raffinerede forsyning.
Et problem for idéen om en lukket OPEC-struktur for handlen for batterimetaller er, at Indonesien og lignende lande ikke ejer produktionsmidlerne selv. Således er Indonesien afhængig af udenlandske virksomheder som kinesiske Tsingshan, verdens største producent af rustfrit stål, og brasilianske Vale til at udvinde nikkel. Omvendt er olieproduktionen blandt magtfulde OPEC-lande, såsom Saudi-Arabien, domineret af statsselskaber.
-
15:05
Oxfam: Danmark skal betale 27 milliarder kroner i klimaerstatning i 2030
27 milliarder kroner. Det bør Danmark betale til klimaskrøbelige lande for de tab og skader, de lider som følge af klimaforandringernes hærgen. Det vurderer den danske ngo Oxfam Ibis i en ny rapport tirsdag.
Oxfam Ibis er kommet frem til beløbet ved at undersøge beregninger for, hvor meget klimaskaderne koster. Derefter har de beregnet rige landes regning, og vurderet Danmarks andel af denne ud fra BNI. Samlet vil rige landes gæld til udviklingslandene være 3348 milliarder kroner (eller 3,3 billioner kroner), og Danmarks andel er altså 27 milliarder kroner, ifølge Oxfam Ibis.
Tab og skader fra klimakatastrofer er et af de helt store emner ved klimatopmødet i Egypten, der startede søndag. Fattige lande og mange ngo’er peger på, at det er uretfærdigt, at udviklingslande står med en regning for disse katastrofer, når de selv kun bidrager meget lidt til den globale opvarmning. Rige lande er dog tilbageholdende med at forpligte sig på at betale skadeserstatning. Det kan blive en meget dyr omgang, som rapporten fra Oxfam Ibis også dokumenterer.
-
14:58
Demonstranter i Peru kræver præsidentens afgang
Tusindvis af mennesker over hele Peru gik lørdag på gaden for at kræve den venstreorienterede præsident Pedro Castillos tilbagetrædelse efter beskyldninger om korruption, skriver Reuters.
Castillo, der tiltrådte i juli sidste år, har allerede undgået to forsøg på en rigsret imod sig, og oppositionen forsøger nu at starte endnu en rigsretssag, selvom kongressen har meddelt, at forslaget ikke vil få tilstrækkeligt med stemmer.
I oktober indgav Perus justitsminister en forfatningsanklage mod Castillo til Kongressen, som den højreorienterede opposition håber, vil ende med hans afskedigelse.
Castillo afviste anklagerne og beskrev sagen som et “kupforsøg”, skriver Peru Reports.
I hovedstaden Lima affyrede politiet tåregas mod demonstranterne i et forsøg på at opløse folkemængderne. Der er ingen umiddelbare meldinger om tilskadekomne.
Castillo har kaldt dem, der modsætter sig hans regering, for “reaktionære” og “folkets fjender”.
-
10:00
Fungerende klimaminister Dan Jørgensen deltager på COP27
Eftersom der ikke er udpeget en ny regering efter folketingsvalget den 1. november endnu, har det indtil videre været den officielle udmelding, at Danmark ikke deltager med ministre til FN’s klimatopmøde COP27, der lige nu løber af stablen i Sharm el-Sheikh, Egypten.
Men i en pressemeddelelse mandag aften skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at fungerende klimaminister Dan Jørgensen (S) alligevel deltager i COP27, såfremt der ikke træder en ny minister til inden.
Efter planen ankommer han lørdag d. 12. november og deltager frem til COP´en slutter den 18. november.
“Den fungerende regering vil i lyset af den igangværende regeringsdannelse udvise tilbageholdenhed med politiske tilkendegivelser,” lyder det i pressemeddelelsen.
2 år siden
-
16:18
Haitis bander stopper belejring af vigtig gasterminal i Port-au-Prince
De haitiske myndigheder fortæller, at de har genvundet kontrollen over hovedgasterminalen i hovedstaden Port-au-Prince, efter at den har været belejret af den revolutionære militante bande G9, skriver CNN.
Varreux-terminalen ligger i den sydvestlige del af Port-au-Prince og størstedelen af Haitis olieforsyning passer igennem her. Terminalen har været kontrolleret af G9-bandemedlemmer i de sidste seks uger, hvilket har forhindret adgangen til brændstof i landet. Men i weekenden forlod G9 altså terminalen.
Læs også: Civile fanges i Haitis bandevold: FN vil lukke for våbenimport
Tilbagetrækningen kommer på baggrund af to ugers forhandlinger mellem den haitiske regering og G9 om at opgive kontrollen over den vigtige Varreux-terminal.
Haitis regering har bedt om international militær bistand for at løse den fastlåse sundheds-, energi- og sikkerhedskrise.
-
11:26
Ebola-bølge i Uganda passerer 50 dødsfald
Omkring 50 dage efter et nyt ebolaudbrud i Uganda har 51 ud af 132 smittede mistet livet til sygdommen.
Den Internationale Rednings Komité (IRC) er bekymret over ebola-situationen i landet. Organisationen opfordrer til større funding for at bekæmpe sygdommen, støtte sundhedssystemets kapacitet og forbedre kontaktsporingen.
Sidste Ebolabølge i Uganda var i 2019. Her døde mindst fem mennesker, mens der i nabolandet Den Demokratiske Republik Congo (DRC) døde 2.196 ud af i alt 3.296 smittede.
Ebola-virus blev første gang opdaget i 1976 nær Ebola-floden i det, der nu er DRC. Siden er virussen dukket op med jævne mellemrum og har inficeret mennesker i flere afrikanske lande.
-
10:28
Egyptens regering undertrykker civilsamfundet op til COP27
Den 1. november 2022 rapporterede egyptiske medier, at landets myndigheder siden begyndelsen af oktober havde arresteret grupper af mennesker som opfordrede til anti-regeringsprotester den 11. november under COP27-klimatopmødet.
Myndighederne har tilføjet sikkerhedsforanstaltninger i Sharm El-Sheikh, hvor konferencen vil blive afholdt. Blandt andet har de installeret kameraer i alle taxaer.
Myndighederne har også gjort det unødigt kompliceret at registrere sig til den såkaldte Grønne Zone uden for konference-området, som ved tidligere topmøder har været åben for alle, så den brede offentlighed kunne engagere sig i klimadebatten og interagere med topmødedeltagere, skriver Human Rights Watch.
Den 7. oktober sagde fem FN’s særlige rapportører i en meddelelse, at Egypten skal sikre sikkerhed og fuld deltagelse af alle dele af civilsamfundet ved COP27.
-
9:53
Landsindsamling rejser 12 millioner kroner til piger og kvinder på flugt
12.879.659 kroner blev det til, da tusindvis af indsamlere søndag bankede på døre landet over for at bede om et bidrag til DRC Dansk Flygtningehjælps arbejde for piger og kvinder på flugt i verdens brændpunkter.
Det er første gang, at Dansk Flygtningehjælp har valgt et særligt fokus på piger og kvinder til den årlige landsindsamling, og generalsekretær, Charlotte Slente, er både rørt og taknemmelig over dagens resultat.
“Når krig og konflikt tvinger mennesker på flugt, er kvinder og piger særligt sårbare. Under mine besøg til lande som Yemen, Afghanistan og Burkina Faso har jeg mødt kvinder, som har fortalt om gruopvækkende overgreb og krænkelser af deres rettigheder under deres flugt fra krig og konflikt. Det er kvinder som dem, vi nu kan hjælpe,” udtaler Charlotte Slente.
Ifølge en rapport udarbejdet af DRC Dansk Flygtningehjælps Mixed Migration Centre oplever knap halvdelen af alle kvinder på flugt overgreb, for eksempel voldtægt, bestikkelse eller kidnapning.
Mindst 103 millioner mennesker på verdens plan er fordrevne fra deres hjem, vurderede FN’s Flygtningeorganisation UNHCR i deres seneste rapport. Kvinder og piger udgør mindst halvdelen af verdens flygtninge ifølge UNHCR’s opgørelse for 2021.
2 år siden
-
14:46
Brasilien, DR Congo og Indonesien vil lave ny regnskovsalliance
De tre store tropiske regnskovsnationer, Brasilien, Indonesien og Den Demokratiske Republik Congo – er i forhandlinger om at danne en strategisk alliance for at koordinere skovenes bevarelse, skriver The Guardian.
Valget af Luiz Inácio Lula da Silva, som Brasiliens nye præsident, er blevet efterfulgt af en byge af aktiviteter for at undgå ødelæggelsen af Amazonas. Videnskabsmænd har advaret, om at Amazonas er faretruende tæt på et vendepunkt efter flere års skovrydning under landets ledelse af den højreorienterede Jair Bolsonaro de seneste fire år.
Under sin første tale som nyvalgt præsident lovede Lula at kæmpe for helt at stoppe skovrydning i Amazonas, mens Colombia har foreslået at oprette en Amazonas-blok på COP27. Derudover har Norges miljøminister varslet, at det olierige land vil genindføre en fond til at beskytte regnskoven, efter den blev standset under Bolsonaro.
Brasilien, Indonesien og DR Congo er hjemsted for 52 procent af verdens tilbageværende primære tropiske skove, som er afgørende for at undgå store klimaforandringer.
Alliancen, som de tre lande forhandler om, er blevet omtalt som “OPEC for regnskove” med reference til organisationen bestående af 13 lande, herunder Saudi Arabien, Nigeria og Venezuela, der har det til fælles, at deres økonomi påvirkes væsentligt af olieeksport.
-
10:44
USA: Atomangreb fra Nordkorea vil blive enden på landets styre
I de seneste dage har Nordkorea affyret et større antal missiler, som har skabt frygt og vrede i Sydkorea og Japan. Onsdag affyrede landet 25 missiler, hvoraf ét ramte i havet tæt på Sydkoreansk farvand.
Torsdag blev der affyret tre missiler. Et langtrækkende missil – et såkaldt interkontinentalt ballistisk missil – forsvandt fra det japanske militærs radar, og menes at være styrtet i havet mellem Japan og den koreanske halvø. Der blev også affyret to kortrækkende missiler i samme omgang.
I oktober skød Nordkorea et missil henover Japan – en type af missil, som menes at kunne nå den amerikanske ø Guam, der huser en af USAs største militærbaser i Stillehavsregionen. Frygten for at missilet kunne være et angreb, fik myndighederne i Japan til at iværksætte evakueringsplaner og stoppe togdriften.
Både Sydkorea og Japan er nære allierede af USA, og under et besøg i Sydkorea kom USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, med denne advarsel: ”Et hvert atomart angreb på USA eller dets allierede, herunder brug af ikke-strategiske atomvåben, er uacceptabelt og vil resultere i enden på Kim-regimet,” skriver britiske The Guardian.
2 år siden
-
14:58
USA afviser igen FN-resolution om at løfte handelsembargo mod Cuba
USA’s regering stemte torsdag imod en resolution fra FN’s Generalforsamlings, der opfordrede til at afslutte den amerikanske handelsembargo mod Cuba, skriver Reuters.
Den ikke-bindende resolution blev ellers godkendt af 185 lande. Kun USA og Israel stemte imod, mens Brasilien og Ukraine undlod at stemme. Det var 30. gang, FN har stemt for at afslutte embargoen.
USA begrunder afslaget med at de vil holde den cubanske regering ansvarlig for påståede menneskerettighedskrænkelser som kom i kølevandet på protester i juli 2021, fortalte den amerikanske politiske koordinator John Kelley til FN’s Generalforsamling.
“USA er imod denne resolution, men vi står sammen med det cubanske folk og vil fortsætte med at søge måder at give meningsfuld støtte til dem,” sagde Kelley.
Cubas repræsentant ved FN, Yuri Gala, slog tilbage under FN-mødet i New York og kaldte amerikanske påstande om krænkelser af rettigheder falske.
“Hvis USA’s regering virkelig var interesseret i cubanernes velbefindende, menneskerettigheder og selvbestemmelse, kunne den ophæve blokaden.”
Handelsembargoen blev indført efter Fidel Castros revolution i 1959 og er stort set forblevet uændret. Nettet af amerikanske love og regler komplicerer finansielle transaktioner samt den cubanske regerings erhvervelse af varer og tjenesteydelser.
Embargoen bliver beskrevet som en af de længst varende i moderne historie.
-
12:54
Pakistans tidligere premierminister såret af skud
Under en demonstration i det østlige Pakistan torsdag åbnede en mand ild mod folkemængden og sårede den tidligere premierminister Imran Khan i benet og dræbte en af hans støtter. Det oplyser hans parti og politiet ifølge nyhedsbureauet AP. Ni andre personer kom også til skade.
Den formodede gerningsmand blev straks anholdt, og politiet offentliggjorde senere en video af ham, hvor han angiveligt tilstod skyderiet og sagde, at han handlede alene. Det var ikke klart, under hvilke betingelser han afgav sin udtalelse.
“Kun Imran Khan var mit mål,” sagde den mistænkte.
Imran Khan blev i april afsat som statsminister, da han tabte en tillidsafstemning i landets parlament. Siden har han mobiliseret demonstrationer på tværs af nationen og opildnet folkemængderne med påstande om, at han var et offer for en sammensværgelse fra sin efterfølger, premierminister Shahbaz Sharif, og USA. Påstande, som både premierministeren og Washington afviser.
Sharif fordømte torsdagens angreb og beordrede sin regering til at undersøge hændelsen. Han tilføjede, at han bad for Khan og tilføjede: “Vold burde ikke have nogen plads i vores lands politik.”
2 år siden
-
14:00
Parterne i den etiopiske borgerkrig er enige om våbenhvile
Parterne i den etiopiske borgerkrig der begyndte 3. november 2020, og som har dræbt tusinder, fordrevet millioner og efterladt hundredtusindvis i hungersnød, ser nu ud til at have taget drastiske skridt imod en nedtrapning.
Den etiopiske regering og de regionale styrker fra Tigray-regionen er via fredshandlinger den forgange uge, mæglet af den Afrikanske Union, blevet enige om en våbenhvile.
Internationale observatører hylder løsningen, men anerkender, at der stadig er en lang vej til endelig fred i regionen.
“Hvis de holder op med at kæmpe, så vil i dag blot være starten på, hvad der helt sikkert vil vise sig at være en meget lang, ujævn og vanskelig fredsproces,” sagde Alan Boswell, projektdirektør for Afrikas Horn i International Crisis Group til Reuters.
Krigen startede som resultat af et sammenbrud i forholdet mellem Tigray People’s Liberation Front (TPLF) og Etiopiens føderale regering samt Eritrea. TPLF er en guerillabevægelse og politisk parti, som var en stormagtsfaktor i etiopisk politik i 27 år og bestred af flere omgange præsidentposten indtil 2018 hvor den nuværende præsident Abiy Ahmed kom til magten.
TPLF har anklaget Abiy Ahmeds regering for at centralisere magten på bekostning af regionerne og undertrykke Tigrays befolkning, hvilket den benægter, mens regeringen har anklaget TPLF for at forsøge at vende tilbage til magten på nationalt plan, hvilket den afviser.
Læs også: Etiopien: Mangel på politisk vision er hovedproblemet
-
11:19
FN: Stramninger i Storbritannien krænker menneskerettigheder
Storbritanniens konservative regering har planlagt at offentliggøre et smalt budget drevet af skattestigninger og udgiftsnedskæringer, som skal udfylde et hul på 40 milliarder pund i offentlige finanser.
FN’s menneskerettighedskommission har advaret Storbritanniens nye premierminister, Rishi Sunak om, at en ny bølge af stramninger i denne måneds udspil vil øge sult og underernæring, og vil krænke Storbritanniens internationale menneskerettighedsforpligtelser.
“Dette er det værste tidspunkt at pålægge sådanne nedskæringer. Man pålægger ikke spareforanstaltninger, når hele befolkningen står over for en leveomkostningskrise. Det, du gør, er, at du hæver skatten på de rige, du hæver skatten på selskaber.” Sagde FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom, Oliver De Schutter, for nyligt også har efterforsket ekstrem fattigdom i Kirgisistan, Libanon og Nepal, til The Guardian.
2 år siden
-
13:23
USA: Klimatruslen er på linje med Kina og Rusland
Den nye amerikanske nationale sikkerhedsstrategi (NSS), der blev udgivet i slutningen af oktober, sætter klimatrusler i centrum af amerikansk sikkerhedspolitik i de kommende årtier.
Rapporten antyder, at regeringen er interesseret i at tage et seriøst skridt fremad med at genskabe definitionen af amerikansk national sikkerhed, så den inkluderer klimaet.
Klimaforandringer defineres som en trussel på højeste niveau og på linje med de store geopolitiske udfordringer og er nævnt 63 gange i rapporten. Til sammenligning omtales Rusland 71 gang og Kina 55.
”Øget konkurrence mellem demokratier og autokratier, er blot en af to kritiske tendenser, vi står over for. Den anden er fælles udfordringer – eller hvad nogle kalder transnationale udfordringer – som ikke respekterer grænser og påvirker alle nationer,” skriver rapporten.
-
12:07
Rapport: Nedlukning af lejre i Nigeria fortrænger 200.000 mennesker
Beslutningen fra Nigeria om at lukke sine lejre for mennesker fordrevet af den islamiske milits Boko Haram har fortrængt over 200.000 mennesker siden maj 2021. Sådan fremstår det i en rapport fra Human Rights Watch.
De nigerianske myndigheder fortæller, at nedlukningen af lejrene er en nødvendig del af deres udviklingsdagsorden. Rationalet er, at ved at fjerne folk fra humanitær bistand styrker man, deres resiliens, så de kan bidrage til landets vækst i stedet.
Regeringen bliver kritiseret for ikke at have ikke givet de fortrængte mennesker passende alternativer og på den vis krænket deres rettigheder til bolig, mad og levebrød.
Myndigheder hævder, at havde genopbygget huse på steder, de havde opfordret fordrevne til at vende tilbage til, som var blevet ødelagt i konflikten med Boko Haram. Men folk, der vendte tilbage dertil, sagde, at deres huse ikke var blevet genopbygget, skriver rapporten.
-
10:40
Norge betaler millioner til skovbevarelse i Indonesien
Sidste år valgte Indonesien at træde ud af et langvarigt samarbejde med Norge om skovbevarelse. Indoneserne var tilsyneladende utilfredse med manglende udbetalinger af penge for bevarelse af skov.
Læs også: Indonesien takker nej til norske milliarder for skovbevaring
Nu er partnerskabet imidlertid igen på sporet, og nordmændene har nu udbetalt knap 420 millioner kroner for indsatsen mod afskovning i Indonesien. Det fremgår af en artikel i Mongabay. Det var penge, der ellers skulle have været betalt i 2020, men de kommer altså først nu efter de to lande genoprettede skovsamarbejdet i september.
De to lande er blevet enige om en aftale, hvor Norge betaler Indonesien for konkrete resultater med at bekæmpe skovhugst i landet. Indonesien har tidligere døjet med en meget voldsom afskovning, særligt som følge af dyrkning af palmeolie. De seneste fem år i træk er afskovningen imidlertid faldet år efter år. Det kommer nu indoneserne til gode i form af de mange millioner kroner fra Norge.
-
10:10
Israels yderste højrefløj står til valgtriumf
Tidligere premierminister Benjamin Netanyahu, der med sit konservative parti, Likud, står sammen med resten af højrefløjen til parlamentsvalgsejr.
Ifølge israelske exitpolls står den konservative blok til at få et snævert flertal på 61 eller 62 mandater ud af 120 i parlamentet.
Benjamin Netanyahu, der har været premierminister længere, end nogen anden i Israel, men som nu er tiltalt for korruption, og den højreekstremistiske hardliner, Itamar Ben-Gvir, står altså til at skulle danne landets næste regering, skriver Aljazeera.
Det er femte gang på under fire år, at israelerne har været ved stemmeurnerne.
2 år siden
-
14:46
Anti-Rwanda demonstrationer i DR Congo
Borger i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) er gået på gaderne i anti-Rwanda demonstrationer.
Demonstranterne råber på våben til at bekæmpe deres lille naboland mod øst, som de beskylder for aktivt at støtte militsen M23, som ligger i kamp med det congolesiske militær i DRC’s østlige provins North Kivu.
“Vi, de unge mennesker, er klar til at bekæmpe den rwandiske fjende og det internationale samfund,” sagde en ung demonstrant til France24, da han og hundredvis af andre mænd protesterede i provinshovedstaden Goma nær den rwandiske grænse.
I kølevandet på den hårde kritik er Rwandas ambassadør i DRC blevet udvist af landet, skriver Reuters.
Rwanda har flere gange afvist at skulle samarbejde med M23 og kalder udvisningen af deres ambassadør beklagelig, og at DRC’s regering gør Rwanda til syndebuk for at dække over egen regeringsførelse.
-
13:26
Nigeriansk superstjerne headliner Roskilde Festival
Roskilde Festival offentliggjorde mandag de første 16 kunsterne til sommeren 2023, og heriblandt var den nigerianske afrobeat superstjerne Burna Boy, som spiller op til nattefest på Orange Scene til sommer.
Burna Boy er en af bannerførerne for den vestafrikanske genre afrobeats, der buldrer frem på den internationale musikscene i disse år. I 2021 blev han den første afrobeats-kunster til at vinde en Grammy, da han vandt prisen for bedste globale musikalbum med sit album Twice as Tall. Og tidligere på året blev det kendt at Grammy Awards er i gang med at etablere Afrobeats som en selvstændig kategori.
Hans hit Last Last er blandt de mest streamede afrikanske numre på Spotify med knap 150 millioner afspilninger.
Blandt de øvrige 15 navne er gospel-gruppen Florence Adooni, der optræder for første gang uden for hjemlandet Ghana, ligesom den alternative koreanske k-popgruppe LEENALCHI giver sin første danske koncert på næste års festival.
Læs også: Afrikansk Spotify stormer frem: Martin serverer afrobeats til hele kontinentet
-
11:47
Venstre: asylcenter i Rwanda kommer nok aldrig til at ske
Venstre tror ikke længere på, at et asylcenter i Rwanda bliver muligt.
Forholdene i landet er så dårlige, at partiet har ”svært ved at tro,” at man nogensinde kan sende asylsøgere derned. Det siger partiets udlændingeordfører Mads Fuglede til Jyllandsposten.
”Jo mere jeg hører om Rwanda-projektet, des mere tænker jeg, at det skal få regeringen til at se ud, som om den arbejder med det, den har lovet vælgerne… Men i virkelighedens verden kommer det nok aldrig til at ske,” siger Mads Fuglede.
Partiet har ellers tidligere med sine mandater støttet regeringens planer om asylcentret.
Læs også: Nyt Kontor i Rwanda lugter af valgflæsk.
2 år siden
-
14:31
Nyt partnerskab skal gøre op med ødelæggende dansk import af soja
Dansk Alliance for Ansvarlig Soja er navnet på et nyt partnerskab, som er etableret af Etisk Handel Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Udenrigsministeriet. Det er finansieret af Udenrigsministeriet med 30 millioner kroner i årene 2022 til 2025. Målet er, at Danmarks sojaimport ikke længere bidrager til afskovning og ødelæggelse af andet natur eller til overtrædelser af menneskerettigheder i de lokalsamfund, hvor produktionen foregår.
Konkret skal partnerskabet indgå i et projekt om at fremme bæredygtig sojaproduktion i Brasilien.
Danmark importerer årligt omkring 1,7 millioner tons soja, som for det mestes vedkommende anvendes som som foder til dyr i landbruget. Målt per indbygger er Danmark blandt de tre største soya-importører i EU.
Dansk Alliance for Ansvarlig Soja består af følgende medlemmer: Dagrofa, Danish Crown, Rose/HKScan, DLG, Arla, Salling Group, Aldi, Danpo, COOP, Lidl, Rema 1000 og Letz Sushi, samt en række støttemedlemmer herunder Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer; CONCITO, De Samvirkende Købmænd, Preferred By Nature, IWGIA, DAKOFO samt WWF. Etisk Handel Danmark er sekretariat for alliancen.
-
9:54
Historisk tæt valg gør Lula til Brasiliens næste præsident
Lula-tilhængere fejrer hans sejr på Paulista Avenue i Sao Paulo, da det står klart, at han med al sandsynlighed bliver landets næste præsident. Foto: Daniel Munoz/VIEWpress Selvom den tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva længe har stået til at vinde det brasilianske valg, der blev afgjort natten til mandag dansk tid, endte det med et uhyre tæt opgør med den siddende præsident Jair Bolsonaro.
Med en stemmefordeling på 50,9 procent til Lula og 49,1 procent til Bolsonaro er nattens valg således det tætteste i Brasilien siden landets tilbagevenden til demokrati i 1985, og første gang det ikke lykkedes en siddende præsident at blive genvalgt. Godt to millioner stemmer adskilte de to kandidater.
Den tidligere korruptionsanklagede Lula lover ifølge nyhedsbureauet AP at række ud over sit parti. Han siger, at han ønsker at bringe centrister og endda nogle, der hælder til højre, ind og genoprette den form for velstand, som landet nød, da han sidst tjente som præsident fra 2003-2010. Alligevel møder han modvind i et polariseret politisk klima. Dels har Bolsonaros tilhængere stadig flertal i Kongressen og hans kandidat vandt guvernørposten i landets økonomiske kraftcenter, Sao Paulo.
Lige nu holder mange brasilianere desuden vejret. I skrivende stund har Bolsonaro hverken erkendt sit nederlag eller udtalt sig om valget. Det samme gælder militæret, og set i lyset af at Bolsonaro tidligere har antydet, at han ikke vil anerkende et nederlag, har det skabt usikkerhed om valgets efterspil.
Læs også: Præsidentvalget i Brasilien kan få enorme konsekvenser for landets oprindelige folk
2 år siden
-
16:00
Monsunregn i Nepals bjerge slår 36 ihjel
Mindst 36 personer har mistet livet, efter mudder væltede ned over huse og marker i distrikterne Humla og Kalikot. Det fortæller nødhjælpsorganisation Mission Øst til Globalnyt.
Organisationen, der er tilstede i det sydasiatiske land, har indhentet oplysninger fra de lokale administrationer og været ude i lokalsamfundene for at besigtige skaderne.
Regnen væltede ned i voldsomme mængder i Nepals bjerge de to første uger af oktober. Indtil 20. oktober var der registreret 36 dødsfald, herunder fem børn. Derudover er 23 sårede og 20 savnede. I Humla er 155 husstande ramt, og i Kalikot er hele 1.325 huse ramt.
Mindst 1.000 mennesker er fordrevne på grund af jordskredene, der også er gået hårdt ud over ejendom og afgrøder. Mudderskred har skyllet afgrøder, grøntsager og selv husdyr væk.
-
11:29
UM-advokat om Syrienskrigere: Mødre har ikke ret til hjælp
Da flere danske mødre med deres børn sidste år blev hentet ud fra en fangelejr i Syrien, var der fem børn, som ikke kom med. Nu har tre af de efterladte drenge lagt sag an mod den danske stat for ikke at tage deres mødre med tilbage til Danmark.
Deres mødre har i 2019 og 2020 fået frataget deres danske statsborgerskab. Derfor har Udenrigsministeriet ikke længere pligt til at handle over for mødrene, lød det fra Udenrigsministeriets advokat Rass Holdgaard i retten, som DR reporterer fra.
“Mødrene har været en del af terrorgruppen Islamisk Stat. Man har ikke nogen ret til at flytte sit familieliv fra en stat til en anden, hvor man allerede er sammen. Man har ikke noget krav til at blive flyttet sammen til en anden stat,” sagde han.
Børnenes advokat, Knud Foldschack og Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen er uenige i udtalelsen. De mener ifølge DR, at den danske stat overtræder børnenes menneskerettigheder ved at stille dem over for et valg om at komme til Danmark og bedre vilkår ved at sige farvel til deres mødre.
-
10:56
Egypten får lån på 22 milliarder hos den Internationale Valutafond
Det nordafrikanske land, der er hårdt plaget af inflation efter Ruslands invasion af Ukraine, har indgået en aftale med Den Internationale Valutafonden (IMF), der sikrer dem et lån på tre milliarder dollars (eller godt og vel 22 milliarder kroner).
Egypten, der er vært for COP27-klimakonferencen fra den 6. til 18. november, er gået med på IMF’s krav om at indføre en række reformer for at stabilisere landets økonomi. Blandt andet har nationalbanken hævet renten med omkring to procentpoint og indført en mere fleksibel vekselkurs på det egyptiske pund, skriver ABC.
Forsyningskrisen efter Ruslands invasion af Ukraine har ramt Egypten hårdt i form af en tårnhøj inflation. Værdien af det egyptiske pund mod dollaren er næsten halveret siden årets start.
2 år siden
-
17:15
FN-rapport: 103 millioner mennesker er på flugt
Mindst 103 millioner mennesker var i juni tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af klimaforandringer, konflikt eller andre trusler, viser den seneste rapport fra FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. Det svarer til, at alle indbyggere i Holland og Tyskland er på flugt samtidig.
I gennemsnit er 1 ud af 77 mennesker på verdensplan lige nu fordrevne, og det er en fordobling siden 2012.
Særligt krigen i Ukraine har tvunget mange mennesker til at forlade deres hjem. I midten af 2022 havde russernes invasion sendt 5,4 millioner ukrainere uden for landets grænser, mens 6,3 millioner er internt fordrevne.
Uden for Europa driver klimaforandringer og voldelige konflikter i Etiopien, Myanmar, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Mozambique og DR Congo store menneskemængder på flugt. Mange syrere opholder sig også stadig uden for landets grænser, og i Sydamerika flygter millioner af mennesker fra krisen i Venezuela.
-
11:14
Nye kampe i DR Congo fordriver mere end 23.000
I sidste uge udbrød der nye kampe mellem den congolesiske hær og oprørsgruppen M23 i det østlige Congos Rutshuru-region. Mindst 23.000 mennesker er nu internt fordrevne som følge af kamphandlingerne ifølge en rapport fra FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender.
Læs også: FN’s Mission Impossible
Mindst 2.500 af de fordrevne befinder sig nu i nabolandet Uganda.
Under urolighederne er den vigtige færdselsåre ad vejen Rutshuru-Goma lukket, og det er derfor svært at få nødhjælp igennem til flygtningene.
Siden marts har kampe mellem Congos hær og M23-oprørerne fordrevet næsten 400.000 mennesker.
2 år siden
-
14:35
Hvedehøsten slår rekord i Zimbabwe
Afrikas brødkurv blev Zimbabwe i mange år kaldt. Men den effektive landbrugssektor led et knæk, da daværende præsident Robert Mugabe gennemførte omfattende nationaliseringer af store farme ejet af hvide migranter eller deres efterkommere.
Titlen kan være på vej tilbage til Zimbabwe, for ifølge landets vicelandbrugsminister Vangelis Haritatos ser det ud til, at årets høst af hvede lander på 380.000 tons, som er den største, siden hvede blev indført som afgrøde i landet i 1962. Til sammenligning var sidste års høst på 300.000 tons, fortæller han til nyhedsbureauet AP.
De fleste lande i Afrika er afhængige af importerede fødevarer – ikke mindst hvede. Så da Ukraine-krigen brød ud, og eksporten af hvede derfra blev minimeret, skabte det frygt for fødevaremangel mange steder.
”Krigen har fået os til at indse, at vi ikke kan være afhængige af andre lande, når det gælder fødevarer,” lyder det fra Haritatos, der mener, at 380.000 er tons nok til at sikre Zimbabwe overskud af hvede.
-
12:46
Burundi erklærer grænsen til Rwanda for åben igen efter seks år
Burundis udenrigsminister har officielt erklæret grænsen mellem det østafrikanske land og Rwanda genåbnet, skriver nyhedsbureauet AP.
Grænsen mellem Burundi og Rwanda har ellers været lukket i næsten seks år. Først på grund af politiske spændinger mellem de to lande og derefter udskød COVID-19-pandemien genåbningen.
I 2015 beskyldte Burundi nabolandet for at støtte et kupforsøg. De fleste af de burundiske militære og politiske aktører, der var mistænkt for at planlægge kuppet, fik flygtningestatus i Rwanda, hvilket forværrede konflikten landene imellem.
Burundis udenrigsminister, Albert Shingiro, indikerede tirsdag på en pressekonference, at Burundi fastholder sin opfordring til Rwanda om at returnere kupmagere.
Rwanda genåbnede sin grænse til Burundi for flere måneder siden.
