5 måneder siden
-
15:00
Rød-hvid finanslovsaftale for 2024
10 sider er den på, den aftale om finansloven for 2024, som hele 11 af Folketingets partier lancerede mandag formiddag. Det er lykkedes de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, at få både SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige med i aftalen. Kun Enhedslisten står udenfor.
Den brede aftale er kommet i hus, selv om regeringen kun havde en yderst beskeden forhandlingsreserve på 500 millioner kroner med til at imødekomme nye ønsker fra andre partier. Og selv om det loft er gennembrudt, er det ikke voldsomme ekstrabeløb, der nu bevilges.
Aftalen indeholder ekstra penge til miljø, klima og energi, til sundheds- og ældreområdet, til børn og uddannelse, til landsbyfornyelse og til at forhøje servicefradraget. Og så er der også lige 82 millioner kroner til fordeling blandt 36 forskellige, lokale initiativer. Alle sammen i Danmark.
Og det er i det hele taget karakteristisk for aftalen, at samtlige ekstra penge går til aktiviteter i Danmark. Heller ikke nogen af de ekstra midler til miljø, klima og energi er rettet mod internationale formål. Så det er – i en tid med klimakrise, krig og konflikt i Ukraine og Mellemøsten – en aftale, der alene har fokus på Danmark og danskere.
Det er ikke helt usædvanligt, selv om det et par gange de seneste år er lykkedes den tidligere S-regerings støttepartier i finanslovsforhandlingerne at få afsat ekstra millioner til klimabistand og få garanti for, at Danmark ville aftage kvoteflygtninge.
-
13:48
Sierra Leone: Freden genetableret efter urolige dage
Weekenden har været præget af spændinger i den sierraleonske hovedstad, Freetown, men ifølge landets præsident Julius Maada Bio har freden nu atter indfundet sig i det vestafrikanske land, skriver Africanews.
Ukendte, maskerede mænd forsøgte søndag at stjæle ammunition fra en af hovedstadens vigtigste kaserner, men angrebet blev afværget af militæret, der dog intet kunne stille op, da gerningsmændene samme dag angreb flere af byens fængsler og efter sigende løslod adskillige indsatte.
I august 2022 afværgede Sierra Leone et militærkup, og det er derfor oplagt at tolke søndagens begivenheder som endnu et af slagsen. Landets regering har dog afvist alle anklager om militærkup.
Ifølge BBC’s korrespondent i landet havde gerningsmændene søndag morgen beslaglagt et politikøretøj og kørt igennem Freetowns gader, mens de sang, at de ville ”rense Sierra Leone.”
Sierra Leone indførte søndag et landsdækkende udgangsforbud og aflyste alle indflyvninger til landets internationale lufthavn. Mandag formiddag er udgangsforbuddet dog ophævet, ligesom lufthavnen igen modtager internationale passagerer.
-
11:19
Sydkoreansk kommune arrangerer blinddating for at øge lave fødselstal
I den sydkoreanske by Seongnam har beslutningstagerne taget alternative metoder i brug i bestræbelserne på at højne Sydkoreas lave fertilitetsrate, der i 2022 var den laveste i verden med blot 0,78 barn per indbygger.
Ifølge Reuters har kommunen i den seneste tid organiseret storstilede blinddating-events for borgere i 20’erne og 30’erne. Små lege, parforholdscoaches, rødvin, chokolade og gratis make-up-stationer har til formål skabe en stemning, der på sigt kan medføre flere børn i kommunen.
Af de 460 Seongnam-beboere, der i år har deltaget i blinddatingen, har 198 ifølge myndighederne i Seongnam forladt arrangementet med følelsen af, at de var på vej til at finde en partner.
I Sydkoreas hovedstad Seoul, hvor fertilitetsraten er på 0,58, har myndighederne længe overvejet tilsvarende blinddating-events, men det er hidtil blevet ved snakken. Kritikere har anklaget blinddatingen for at være spild af skatteydernes penge og i stedet opfordret regeringen til at adressere de underliggende årsager – heriblandt stigende boligpriser og dyre uddannelser – til, hvorfor sydkoreanere fravælger at få børn.
5 måneder siden
-
12:46
Mozambique vil forlænge værnepligt fra to til fem år
Mozambiques parlament vedtog torsdag et lovudkast, der foreslår at hæve minimumsperioden for obligatorisk militærtjeneste fra to til fem år, skriver The East African. Forslaget, der kræver præsidentens godkendelse for at blive til lov, har ifølge regeringen til formål at øge professionalismen i de væbnede styrker, der bekæmper islamistiske terrorgrupper i den nordlige del af landet.
Urolighederne i det nordlige Mozambique er relateret til de store naturgasforekomster, som blev opdaget i Cabo Delgado-provinsen i 2010, men som endnu ikke er blevet udnyttet til fulde, blandt andet som følge af militære opgør mellem grupper med tilknytning til Islamisk Stat og Mozambiques regeringstropper støttet af udsendte soldater fra Rwanda.
Alle mozambicanere skal registrere sig hos landets væbnede styrker, når de fylder 18 år, men det er dog ikke alle, der af den grund trækker i militærstøvlerne. Faktorer som sundhed, studieforløb, erhvervskarriere og aktuelle militære behov kan give fribillet fra værnepligten.
-
10:55
Nigers militærleder besøger Mali og Burkina Faso på første udlandstur
Et forbund af kupstaterne i Sahel er ved at etablere sig. Seneste skridt i charmeoffensiven blev taget torsdag, da Nigers leder, general Abdourahamane Tiani, ifølge Africa News brugte sin første rejse ud af landet på at besøge lederne af Burkina Fasos og Mali.
De tre ledere er alle kommet til magten efter militærkup de seneste år: oberst Assimi Goita i Mali i 2020, kaptajn Ibrahim Traoré i Burkina Faso i 2022 og general Tiani i Niger i juli i år. I september underskrev de tre ledere en forsvarsalliance, hvor de forpligter sig til at hjælpe med forsvaret af nabolandene, hvis udefrakommende styrker truer deres “suverænitet og territoriale integritet”.
De tre ledere barsler også med aftaler, der skal styrke samhandlen og kampen mod de islamistiske oprørsgrupper, som holder til i Sahel-regionens grænseområder. Mali er ved at planlægge et minister-topmøde, hvor de tre militær-regeringer skal komme en konkret aftale nærmere, lød det torsdag i en pressemeddelelse.
-
10:40
Indien: Landmænd blokerer veje efter prisstigninger på sukkerrør
I delstaten Punjab i det nordvestlige Indien spærrer vrede landmænd vigtige indfaldsveje til millionbyen Jalandhar og Phagwara, skriver IndiaToday.
Bønderne kræver en stigning i priserne på sukkerrør samt genoptagelse af statsopererede sukkermøller, som knuser landmændenes sukkerrør.
Ifølge landmændenes talsperson Balwinder Singh følte landmændene sig tvunget til at protestere, efter at regeringen i sidste uge aflyste et planlagt møde med landmændenes fagforening.
I dag mødes landmændenes fagforeningsledere dog med Punjabs Chefminister, Bhagwant Mann, til et officielt møde om priserne på sukkerrør.
-
8:50
Verdens største dyr gør comeback, hvor det blev udryddet
Havet omkring ø-nationen Seychellerne i Det Indiske Ocean er muligvis ved at udvikle sig til yngleområde for en bestand af blåhvaler. Det er godt nyt, for bestandene af hvaler blev især i 1900-tallet jaget og dræbt i stort omfang. Det vurderes, at i hvert fald 300.000 blåhvaler er blevet dræbt af mennesker alene på den sydlige halvkugle, skriver BBC, som bringer nyheden.
En forskergruppe har placeret mikrofoner på havbunden i farvandet og optaget lyd i ét år – 15 minutter per time. På de mange timer optagelser har de hørt lyde fra både spermhvaler og delfiner, men også sang fra blåhvaler.
Blåhvaler – hannerne, så vidt videnskaben ved – synger i yngleperioden, og det tolker forskerne bag projektet som om, at farvandet ved Seychellerne igen er blevet et yngleområde.
”Det viser sig, at hvis man holder op med at dræbe dyr i stor skala og giver dem en chance for at vende tilbage, så kan de komme sig,” lyder det fra Kate Stafford fra det amerikanske Oregon State University til BBC, som er en af forskerne bag opdagelsen.
Blåhvalen, som er verdens største dyr, er en truet art, og det anslås at der findes mellem 10.000 og 25.000 i verden.
5 måneder siden
-
10:46
Myanmar: Civile fanget mens voldsomme kampe raser
Ikke siden militærkuppet i 2021 har der været så voldsomme og vidtstrakte kampe, som forskellige oprørsgrupper kæmper mod militærjuntaen i Myanmar lige nu. Næsten 290.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem, siden konflikten eskalerede den 26. oktober, skriver FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats, OCHA.
Kampene er særligt hårde i staterne Shan, Sagaing, Kayah, Rakhine og Chin. Byen Pauktaw i Rakhine har skiftet hænder flere gange, og det har fordrevet omkring 20.000 mennesker, der ifølge avisen Irrawaddy har svært ved at komme væk fra krigshandlingerne og skaffe mad.
Læs også: Vendepunkt i Myanmar: Er militærdiktaturet snart fortid?
I og omkring Pauktaw sidder omkring 26.000 rohingyaer fanget i fem forskellige lejre for fordrevne. De kan ikke komme ud, og forsyningerne kan ikke komme ind, så de har ifølge FN ikke fået nødhjælpsforsyninger siden den 10. november.
-
9:56
Stor dansk investering i marokkansk sundhedsudbyder
IFU, Investeringsfonden for Udviklingslande, har investeret 155 millioner kroner i virksomheden Oncologie et Diagnostic du Maroc (ODM), der er en førende udbyder af sundhedsydelser i Marokko. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Investeringen sker på vegne af Verdensmålsfonden, som er baseret på kapitalindskud fra IFU, store danske pensionsselskaber og private investorer.
Om baggrunden for investeringen, skriver IFU blandt andet:
”IFU investerer i sundhedsydelser med det formål at øge adgangen til væsentlige sundhedsydelser for flere mennesker, især lavindkomstgrupper. ODM passer ind i denne strategi, da virksomheden leverer ydelser relateret til kræft, som er en sygdom i vækst og hvor der mangler muligheder for behandling. Desuden er investeringen i overensstemmelse med Marokkos plan om at opnå fuld sundhedsdækning ved hjælp af private investeringer i sundhedssektoren, der skal levere kapacitet og ydelser af høj kvalitet.”
5 måneder siden
-
14:34
Sydkorea suspenderer dele af fredsaftale med Nordkorea
Nordkorea er tirsdag lykkedes med at sende en spionsatellit i kredsløb om jorden. Det bekræfter Sydkorea, der sammen med USA og Japan fordømmer opsendelsen. Som modtræk har Sydkorea valgt delvist at suspendere den fredsaftale, de to lande indgik i 2018.
Sydkoreas viceforsvarsminister, Heo Tae-keun, betegner Nordkoreas satellitopsendelse som en klar overtrædelse af FN’s resolutioner og “en alvorlig provokation, der truer vores nationale sikkerhed”, skriver Al-Jazeera. Han understreger, at Sydkorea “omgående og kraftigt” vil gøre gengæld, hvis Nordkorea foretager yderligere provokationer.
Fredsaftalen fra 2018 skabte bufferzoner langs den stærkt befæstede grænse mellem de to lande, men med suspenderingen gør Sydkorea nu klar til at genoptage luftovervågningen langs grænsen.
Ifølge Reuters har den sydkoreanske forsvarsminister varslet militærøvelser med USA og Japan for at vise de tre allieredes vilje til at modsvare enhver provokation. Kina opfordrer alle parter til at forholde sig tilbageholdende for at sikre freden.
-
13:40
Verden reagerer på våbenhvilen i Gaza
Onsdag morgen annoncerede Israel og Hamas, at de to parter har indgået en aftale om fire dages humanitær våbenhvile. Desuden vil 50 af de gidsler, der bliver holdt fanget i Gaza, blive udvekslet med 150 palæstinensiske kvinder og børn.
Våbenhvilen har allerede ført til flere reaktioner fra det internationale samfund. Qatar, der har været mægler ved forhandlingerne, modtager sammen med Egypten ros for sin rolle i aftalen af USA’s præsident, Joe Biden. Han skriver på det sociale medie X, at han glæder sig over frigivelsen af gidslerne.
Både Kina og Rusland byder også våbenhvilen velkommen. Ifølge talsmand for den russiske regering Dimitry Peskov er det ”den første gode nyhed i lang tid.”
I EU har formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, annonceret, at de fire dages våbenhvile vil blive brugt på at få så meget humanitær hjælp til Gaza som muligt. Også Storbritannien, Tyrkiet, Iran og Saudi-Arabien opfordrer til at bruge pausen på at øge hjælpen til de civile i Gaza.
På trods af de positive internationale reaktioner er der dog stadig flere usikkerheder ved aftalen. Blandt andet er tidspunktet for våbenhvilens start endnu ikke blevet offentliggjort, og ifølge den israelske hær bliver der stadig gennemført angreb i Gaza.
-
11:47
Sydafrika vil lukke Israels ambassade
Det sydafrikanske parlament har i går stemt for et forslag, der opfordrer til lukning af Israels ambassade i Sydafrika. Opfordringen indebærer også en suspendering af alle diplomatiske forbindelser mellem de to lande, skriver Al Jazeera.
Afstemningen falder i kølvandet på heftige diplomatiske spændinger mellem de to lande, efter at Sydafrika har kritiseret Israels angreb på civile i Palæstina.
Sidste uge meddelte Israel, at man midlertidigt ville trække sin ambassadør, Eli Belotserkovsky, tilbage til Israel for konsultationer. Sydafrika, der eksplicit støtter en palæstinensisk stat, har ikke haft en ambassade i Israel siden 2018.
Afstemningen, hvor 248 parlamentsmedlemmer stemte for en lukning af Israelsk ambassade og 91 imod, er dog primært af symbolsk karakter. I sidste ende er det nemlig op til Præsident Cyril Ramaphosas og landets regering, om parlamentets beslutning skal føres ud i livet.
-
10:49
Kina lukker moskéer i flere områder af landet
De kinesiske myndigheder nedlægger, nedriver og konverterer moskéer til sekulær brug som led i en kampagne, der begrænser religionsfriheden i det store land, fremgår det af en ny rapport fra Human Rights Watch.
Tidligere har den kinesiske regering primært lukket moskéer i Xinjiang-provinsen, hvor forfølgelsen af den muslimske minoritetsgruppe uighurerne længe er blevet kritiseret af diverse menneskerettighedsorganisationer. Men i den seneste tid har nedlæggelsen af moskéer spredt sig til Xinjiang-provinsens naboregion, Gansu, og den nordligt beliggende Ningxia-region.
Den kinesiske regerings officielle navn for kampagnen mod moskéerne er ’konsolideringskampagnen’, men den titel er ifølge Human Rights Watchs landedirektør i Kina, Maya Wang, aldeles misvisende:
“Den kinesiske regering ‘konsoliderer’ ikke moskeer, som den hævder, men lukker mange ned i strid med religionsfriheden.”
6 måneder siden
-
12:02
Afrikanske og caribiske lande opretter slaveri-erstatningsfond
African Union (AU) og Caribbean Community (CARICOM) har under et internationalt topmøde i Ghana i sidste uge startet et officielt samarbejde, der har til formål at presse europæiske stater til at betale kompensation for slaveriet. Det skriver The Guardian.
Ghanas præsident Nana Akufo-Addo åbnede topmødet med følgende bemærkning:
”Slaveriet betød, at vores økonomiske, kulturelle og psykologiske fremskridt blev kvalt (…) Man kan ikke kvantificere virkningerne af sådanne tragedier, men de skal anerkendes.”
På konferencens sidste dag blev der formuleret et udkast til en officiel deklaration, der dog for nuværende ikke nøjagtigt specificerer, hvordan de afrikanske og caribiske lande ønsker at blive kompenseret for slaveriet.
Storbritanniens Premierminister Rishi Sunak har tidligere udtalt, at Storbritannien ikke har i sinde at udvælge bestemte historiske perioder og fokusere på disse, men i stedet vælger at kigge frem.
Tyskland har derimod officielt undskyldt for det folkedrab, som den tyske kolonimagt i starten af 1900-tallet begik mod de østafrikanske Harero- og Namaqua-grupper i nutidens Namibia. I 2021 tildelte Tyskland i den forbindelse Namibia mere end syv milliarder kroner i udviklingsbistand.
-
10:04
Tyskland lover 30 milliarder til grøn energi i Afrika
Mandag har Tysklands kansler Olaf Scholz lovet at investere fire milliarder euro – eller 29,8 milliarder kroner – i afrikanske energi-projekter. Det skete på et pressemøde ved G20’s Compact with Africa i Berlin, skriver AP.
Samarbejdet med en række afrikanske nationer blev skudt i gang under tyskernes formandskab for gruppen af store økonomier, der blandt andre tæller Brasilien, Indien, Japan, Kina, Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Tyrkiet, USA samt EU og siden september i år også den Afrikanske Union.
Den tyske kansler præciserede ikke nærmere, hvad investeringerne konkret skal gå til. Men han nævnte, at Afrikas store forekomster af vigtige mineraler til den grønne omstilling i højere grad skal forarbejdes på kontinentet for at skabe jobs og økonomisk udvikling.
Compact with Africa skal åbne for tættere samarbejde mellem G20-landene og Egypten, Etiopien, Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Ghana, Guinea, DR Congo, Marokko, Rwanda, Senegal, Togo og Tunesien.
-
9:51
Malawi: Præsident forbyder rejser for sig selv og sine ministre
Præsidenten i Malawi, Lazarus Chakwera, har forbudt landets ministre, inklusiv sig selv, at tage på internationale rejser.
Ifølge The East African, som henviser til en tv-transmitteret tale, har præsidenten udtalt, at han indfører en fastfrysning af alle offentligt finansierede internationale rejser for embedsmænd på alle niveauer indtil udgangen af marts.
Forbuddet skyldes stigende benzinpriser i Malawi, efter at landet netop har devalueret sin valuta i bestræbelserne på at gøre landets eksportvarer billigere og derved få flere valutareserver ind i landet.
Rejseforbuddet falder i kølvandet på, at IMF har godkendt et lån på 175 millioner dollars til den sydafrikanske nation.
-
9:26
Brasilien: Højeste temperatur nogensinde
Brasilien har i søndags registreret den varmeste temperatur i landet nogensinde. Hele 44,8 grader målte termometeret i byen Araçuaí, der ligger i den sydvestlige del af Brasilien. Det skriver BBC.
Hedebølgen, der har hærget store del af Brasilien, forventes ifølge landets meteorologiske institut de kommende dage at blive afløst af køligere vejr.
Med de stigende temperaturer er også brasilianernes energiforbrug accelereret. Befolkningens aircondition kører på pumperne i bestræbelserne på at kunne udholde den voldsomme varme.
Den amerikanske popstjerne Taylor Swift aflyste i sidste uge en koncert i Rio de Janeiro, efter at en tilskuer omkom som følge af hedeslag midt under koncerten.
6 måneder siden
-
11:36
Javier Milei vinder jordskredssejr i Argentina
Argentinerne har valgt den kontroversielle højrefløjskandidat Javier Milei som landets næste præsident. Eksperterne havde spået et tæt valg, men det blev tværtimod en jordskredssejr til Milei, der overbevisende slog den siddende økonomiminister, Sergio Massa, med 56 procent af stemmerne mod Massas 44 procent.
Milei, som er selverklæret anarkokapitalist, er blandt andet gået til valg på at udskifte Argentinas pesos med amerikanske dollar og nedlægge nationalbanken. Hans kritisk af det traditionelle politiske system og flamboyante stil har fået flere til at sammenligne ham med Donald Trump.
Læs også: En apatisk argentinsk befolkning går til valg
”I dag er begyndelsen på slutningen af Argentinas nedtur. I dag vender vi et nyt blad og vender tilbage til en vej, vi aldrig skulle have forladt,” sagde Milei ifølge Buenos Aires Herald i sin vindertale søndag aften.
”Vi har brug for drastiske forandringer. Der er ikke tid til gradvise ændringer, til lunkne tiltag, til lappeløsninger.”
Mileis støtter håber, at en radikalt anderledes tilgang til Argentinas økonomiske politik kan bringe landet på ret kurs efter flere år med tårnhøj inflation og stigende fattigdom.
6 måneder siden
-
17:13
Før krigen var Hamas dybt upopulære i Gaza
Det store flertal af borgere i Gaza var ikke glade for Hamas – før krigen. Om det er anderledes nu, ved man ikke. Det amerikanske magasin Foreign Affairs offentliggjorde i sidste måned resultatet af en meningsmåling, som blev foretaget i Gaza og på Vestbredden og afsluttet dagen inden Hamas’ brutale angreb på israelere den 7. oktober.
Det store flertal støttede ikke Hamas, de var frustrerede over de militantes ineffektive styre, den dårlige økonomi og korruptionen. De fleste deler heller ikke Hamas’ mål om at udradere Israel, men foretrækker en to-statsløsning.
Men, skrev Foreign Affairs den 25. Oktober, tilslutningen til de militante er vokset under tidligere israelske militære aktioner.
De seneste tal viser, at 67 procent havde absolut ingen eller lidt tiltro til Hamas, blot 29 procent havde enten meget eller en del tiltro til bevægelsen. I gruppen med stor tiltro til Hamas, den mindste gruppe af alle, var der cirka dobbelt så mange unge som ældre.
Det er værd at bemærke, at hvis der var valg nu, ville 24 procent stemme på Hamas’ leder, men endnu færre, nemlig 12 procent på Abbas, lederen af det palæstinensiske selvstyre, som lidt over halvdelen betegner som en byrde for det palæstinensiske folk, og som to ud af tre synes skal gå af. 30 procent ville slet ikke stemme.
Gazas befolkning var ikke kun frustrerede over deres egen ledelse, men hele den palæstinensiske ledelse, da meningsmålingen blev foretaget.
6 måneder siden
-
15:52
Nepal forbyder TikTok
Nepals regering har besluttet at indføre et forbud mod TikTok. Minister for kommunikationsteknologi, Rekha Sharma, begrundede beslutningen med, at appen ”forstyrrer den sociale harmoni og ødelægger familiestrukturer og sociale relationer.”
Nepal har for nyligt skærpet kravene til sociale medier, der ønsker at have adgang til det lille sydasiatiske land. Selskaberne bag de sociale medier skal have kontorer i Nepal, betale skat og overholde landets love.
Beslutningen om at forbyde TikTok bliver dog kritiseret af oppositionspolitikeren Pradeep Gyawali, der mener, at sociale medier bør ”reguleres, ikke forbydes,” skriver Reuters. TikTok har ikke selv kommenteret på beslutningen.
I Danmark har ansatte i en lang række offentlige institutioner forbud mod at bruge TikTok på deres arbejdstelefoner. Årsagen er bekymring for, at TikTok – der er ejet af kinesiske ByteDance – kan misbruges af de kinesiske myndigheder til at skaffe sig adgang til data fra brugernes telefoner.
-
14:49
UK fortsætter med asylplaner i Rwanda trods højesteretsdom
Onsdag afviste Storbritanniens højesteret den britiske regerings planer om at deportere asylansøgere til Rwanda. Et enigt dommerpanel fandt, at der er en reel risiko for, at deporterede flygtninge kan blive vurderet forkert i Rwanda eller sendt tilbage til deres hjemlande, hvor de risikerer forfølgelse – i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Dommen har dog ikke fået premierminister Rishi Sunak til at lægge planerne på hylden. Hans regering planlægger nu at fremlægge en ny lov, der skal tilsidesætte Højesterettens afgørelse og gøre det muligt at fuldføre planerne om asylcentre i Rwanda.
Det har skabt røre i parlamentet, hvor der ikke er ensidig opbakning blandt Rishi Sunaks konservative partifæller til idéen om at gå bag om domstolene, skriver The Guardian. De midtsøgende konservative opfordrer til at genoverveje Rwandaplanen, mens de mere yderligtgående opfordrer til at ignorere både domstole og konventioner.
”Vi tror på, at vi arbejder på at fuldføre offentlighedens ønsker, og vi er sikre på, at parlamentet vil respektere det,” siger en talsmand fra regeringen om det fortsatte arbejde med at realisere planerne om asylcentre i Rwanda.
-
12:58
Kenyas Højesteret blokerer nyt forsøg på at sende politi til Haiti
Torsdag har Højesteretten i Kenya igen blokeret for en mission, der med FN’s godkendelse skal sende omkring 1.000 politibetjente fra det afrikanske land til kriseramte Haiti. Det skete i kølvandet på, at parlamentet nogle timer forinden havde godkendt præsident William Rutos plan, skriver ABC News.
I oktober skød Højesteretten missionen til hjørne for første gang, da dommerne er ved at vurdere, om missionen er grundlovsstridig. Efter planen vil retten nå frem til en beslutning den 26. januar, men det ville regeringen i Kenya altså ikke vente på.
Tidligere præsidentkandidat og kritiker af regeringen, Ekuru Aukot, kalder regeringens forsøg på at omgå højesteret for et “aggresivt” brud på magtens tredeling.
Fortalerne for præsident Rutos mission til Kenya siger, at Kenya har en moralsk forpligtelse til at hjælpe Haiti, hvor kriminelle bander har indtaget en dominerende plads i samfundet, der kæmper med flere samtidige kriser. Modstanderne anfører, at regering ikke har løst landets egne sikkerhedsudfordringer endnu.
Læs også: Skeptiske eksperter: Kan kenyanske betjente bremse Haitis brutale bander?
“Hvor er fornuften i at sende 1.000 politibejtente til Haiti, når kenyanere dør, mangler beskyttelse og hjælp fra deres betjente?” spurgte oppositionspolitikeren Rozzah Buya ved en debat i parlamentet.
6 måneder siden
-
11:28
Danmarks ambassade i Tanzania bliver ikke lukket
Det er nu endeligt bestemt, at den danske ambassade i Tanzania ikke lukker, sådan som det tidligere er besluttet, hedder det i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Herudover har regeringen besluttet, at åbne nye ambassader i Moldova, Bosnien-Hercegovina og Malaysia i 2024.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”De nye ambassader skal give Danmark en stærkere tilstedeværelse i de østlige frontlinjestater, på Balkan og hos centrale globale partnere. Verden er blevet mere usikker og uforudsigelig, så vi har brug for at opbygge nye alliancer. Det kræver, at vi har danske diplomater på jorden flere steder i verden.”
Ambassader i Malaysia og Tanzania vil ifølge udenrigsministeriet være vigtige brikker i regeringens ambition om at opbygge nye partnerskaber med lande uden for Vesten. Den danske ambassade i Tanzania vil også kunne sikre centrale perspektiver og bidrag til arbejdet med regeringens Afrika-strategi, som ventes lanceret til næste år. Danske virksomheder har desuden en stærk tilstedeværelse i Malaysia med omkring 100 danske datterselskaber.
6 måneder siden
-
13:10
Verdens kaskelothvaler får deres første reservat
Næsten 800 kvadratkilometer på Dominicas vestkyst bliver nu et sikkert sted for et af klodens største pattedyr. Kastekelothvalen er kategoriseret som ‘sårbar’ på IUCN’s rødliste, og det har fået den lille caribiske østat til at afsætte et område til reservat, hvor hvalerne yngler og jager byttedyr som fisk, hajer og blæksprutter, meldte regeringen ifølge AP ud mandag den 13. november.
“Vi vil sørge for, at de her majestætiske og meget intelligente dyr er i sikkerhed og kan fortsætte med at holde vores farvand og klima sundt,” lyder det fra Dominicas premierminister Roosevelt Skerrit.
At beskytte verdens kaskelotter vil nemlig også tælle positivt i det store klimaregnskab. Hvalernes lukker ned for ikke-vitale kropsfunktioner som deres afføringssystem, når de dykker. Oppe ved overfladen opstår plankton-kolonier i nærheden af den næringsrige afføring, og de små organismer binder CO2, som de hiver ned til havbunden, når de dør.
Det er dog begrænset, hvor stor en effekt på klimaet, det nye reservat får. Kun omkring 500 kaskelothvaler bor i vandene ud for Dominica, mens den samlede bestand i verdens have tæller op mod 800.000 kaskelotter.
-
12:38
Afghanistan jubler: Kommercielle fly tilbage efter mere end to års fravær
Der blev klippet snor, uddelt kage og holdt taler på landingsbanen, da et Flydubai-fly tidligere på dagen landede i Kabuls Internationale Lufthavn. Det viser en video, som det afghanske medie TOLOnews har publiceret på X.
Modtagelsen af Flydubai-flyet er en glædelig nyhed i Afghanistan. Det er nemlig første gang siden Talibans magtovertagelse i august 2021, at et kommercielt, udenlandsk fly lander i Afghanistan.
Haji Sader Khail, formanden for Det Afghanske Erhvervsråd i De Forenede Arabiske Emirater, siger til TOLOnews, at Flydubai snart ”vil øge sine flyvninger”, og at også Air Arabia inden længe vil flyve til Kabul.
Flydubai vil i de næste uger foretage to daglige flyvninger fra Kabul, inden man fra starten af december vil opskalere til fire daglige flyvninger fra den afghanske hovedstad.
Ifølge unavngivne kilder vil også Turkish Airlines snart indlede flyvninger til Afghanistan.
-
12:35
Ny rapport: Asiatiske økonomier skal opprioritere vind- og solenergi
Ifølge en ny rapport fra den tyske tænketank Agora Energiewende skal ni asiatiske lande opskalere brugen af bæredygtig energi.
Rapporten undersøgte de nationale energiplaner i Japan, Sydkorea, Vietnam, Indonesien, Filippinerne, Thailand, Pakistan, Bangladesh og Taiwan, mens Kina og Indien, Asiens største C02-udledere, ikke indgik i rapporten.
Sol- og vindenergi udgør i dag mindre end seks procent af de undersøgte landes samlede energiforbrug. Ifølge rapporten skal tallet nærme sig 50 procent inden 2030, hvis målsætningen om at forhindre overskridelse af den kritiske tærskel på 1,5 grader, som verdens lande har forpligtet sig til i Parisaftalen, skal opfyldes.
Agora Energiewende skriver desuden i rapporten, at de ni asiatiske nationer alle er afhængige af fossile brændstoffer, og at landenes faktiske energiplaner ikke er i overensstemmelse med de ambitiøse klimaløfter, som regeringerne har annonceret.
-
11:26
Indien: 40 arbejdere stadig fanget i tunnel
Redningsaktioner er i fuld gang i det nordlige Indiens Uttarakhand-stat, efter at en underjordisk tunnel kollapsede søndag morgen. 40 arbejdere har siden befundet sig i tunnelen, skriver IndiaToday.
Mændene i tunnelen er både raske og ved godt mod, siger de lokale myndigheder. De får leveret mad, vand og ilt igennem et rør og er regelmæssig i kontakt med embedsmænd fra regionen, der opdaterer dem på situationen.
Det var forventet, at redningsaktionerne ville være fuldendt tirsdag aften, men endnu et jordskred har besværliggjort arbejdet.
Tunnelen – som i sidste ende skal udmønte sig i en motorvejstunnel – er en del af den travle Char Dham-rute og indgår i et storstilet infrastrukturprojekt, som skal forbinde forskellige hinduistiske pilgrimsruter.
-
10:34
Dansk støtte til Nigeria: Giver fem millioner kroner til forebyggelse af menneskehandel
Udenrigsministeriet har tidligere på morgenen annonceret, at Danmark støtter civilsamfundsgruppen Media Coalition & Awareness to Halt Trafficking (MeCAHT) med fem millioner kroner. MeCAHT arbejder for at reducere menneskehandel blandt udsatte grupper i Nigeria, Sydafrika og Europa.
Pengene, som Danmark nu sender afsted mod Nigeria, er målrettet oplysningskampagner, herunder informationsvideoer og radioindlæg, som skal nå potentielle ofre for menneskehandel i det store vestafrikanske land.
Det estimeres af Udenrigsministeriet, at 750.000 til 1.000.000 nigerianere hvert år udsættes for menneskehandel.
6 måneder siden
-
16:02
Tæt kamp om Liberias præsidentpost
I dag, tirsdag den 14. november, går liberianerne til stemmeurnerne. De skal afgøre, om nuværende præsident og tidligere fodboldstjerne George Weah får lov til at blive på posten, eller om hans udfordrer, tidligere vicepræsident Joseph Boakai, skal tage over.
I præsidentvalgets første runde, der fandt sted i oktober, var det kun 7000 stemmer, der adskilte de to kandidater. Runden var desuden præget af rygter om valgsvindel og voldelige sammenstød mellem de forskellige oppositionspartiers støtter. Ingen kandidat fik over 50 procent af stemmerne, hvilket nødvendiggjorde en anden, afgørende valgrunde.
Ved sidste valg i 2017 var det også Weah og Boakai, der var oppe mod hinanden. Her løb Weah med sejren med 61 procent af stemmerne, båret frem af sin status som fodboldikon og løfter om at bekæmpe korruptionen i det vestafrikanske land.
Ifølge BBC forventes der en høj valgdeltagelse. Det er det fjerde valg i Liberia siden borgerkrigens afslutning for over 20 år siden.
-
13:37
Sydkorea frygter Hamas-agtigt angreb fra Nordkorea
Da Sydkoreas præsident Yoon Suk-yeol forleden mødtes med USA’s forsvarsminister Lloyd Austin, opfordrede den sydkoreanske præsident den amerikanske forsvarsminister til at være på vagt over for nordkoreanske angreb, herunder ”Hamas-lignende overraskelsesangreb”. Det skriver BBC.
Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober har politiske ledere i Sydkorea påpeget, at Nordkorea kunne udføre et tilsvarende angreb mod nabolandet i syd.
Flere analytikere tvivler dog på, at Nordkorea har i sinde at iværksætte et Hamas-lignende angreb mod Sydkorea. Ifølge Cho Seong Ryul, Professor i Militærstudier ved Kyungnam University, har Nordkorea ”intet incitament til at gå i krig lige nu.” Ifølge professoren har Nordkoreas militærstrategi i de seneste år i højere grad fokuseret på at udvikle atomvåben og missiler, og derfor synes et Hamas-lignende angreb på landjorden urealistisk.
Det er 13 år siden, at Nordkorea sidst angreb Sydkorea. Dengang dræbte nordkoreanske soldater mindst fire sydkoreanere under en beskydning af Yeonpyeong-øen, der ligger i farvandet mellem de to lande.
