2 år siden
-
12:54
Pakistans tidligere premierminister såret af skud
Under en demonstration i det østlige Pakistan torsdag åbnede en mand ild mod folkemængden og sårede den tidligere premierminister Imran Khan i benet og dræbte en af hans støtter. Det oplyser hans parti og politiet ifølge nyhedsbureauet AP. Ni andre personer kom også til skade.
Den formodede gerningsmand blev straks anholdt, og politiet offentliggjorde senere en video af ham, hvor han angiveligt tilstod skyderiet og sagde, at han handlede alene. Det var ikke klart, under hvilke betingelser han afgav sin udtalelse.
“Kun Imran Khan var mit mål,” sagde den mistænkte.
Imran Khan blev i april afsat som statsminister, da han tabte en tillidsafstemning i landets parlament. Siden har han mobiliseret demonstrationer på tværs af nationen og opildnet folkemængderne med påstande om, at han var et offer for en sammensværgelse fra sin efterfølger, premierminister Shahbaz Sharif, og USA. Påstande, som både premierministeren og Washington afviser.
Sharif fordømte torsdagens angreb og beordrede sin regering til at undersøge hændelsen. Han tilføjede, at han bad for Khan og tilføjede: “Vold burde ikke have nogen plads i vores lands politik.”
2 år siden
-
14:00
Parterne i den etiopiske borgerkrig er enige om våbenhvile
Parterne i den etiopiske borgerkrig der begyndte 3. november 2020, og som har dræbt tusinder, fordrevet millioner og efterladt hundredtusindvis i hungersnød, ser nu ud til at have taget drastiske skridt imod en nedtrapning.
Den etiopiske regering og de regionale styrker fra Tigray-regionen er via fredshandlinger den forgange uge, mæglet af den Afrikanske Union, blevet enige om en våbenhvile.
Internationale observatører hylder løsningen, men anerkender, at der stadig er en lang vej til endelig fred i regionen.
“Hvis de holder op med at kæmpe, så vil i dag blot være starten på, hvad der helt sikkert vil vise sig at være en meget lang, ujævn og vanskelig fredsproces,” sagde Alan Boswell, projektdirektør for Afrikas Horn i International Crisis Group til Reuters.
Krigen startede som resultat af et sammenbrud i forholdet mellem Tigray People’s Liberation Front (TPLF) og Etiopiens føderale regering samt Eritrea. TPLF er en guerillabevægelse og politisk parti, som var en stormagtsfaktor i etiopisk politik i 27 år og bestred af flere omgange præsidentposten indtil 2018 hvor den nuværende præsident Abiy Ahmed kom til magten.
TPLF har anklaget Abiy Ahmeds regering for at centralisere magten på bekostning af regionerne og undertrykke Tigrays befolkning, hvilket den benægter, mens regeringen har anklaget TPLF for at forsøge at vende tilbage til magten på nationalt plan, hvilket den afviser.
Læs også: Etiopien: Mangel på politisk vision er hovedproblemet
-
11:19
FN: Stramninger i Storbritannien krænker menneskerettigheder
Storbritanniens konservative regering har planlagt at offentliggøre et smalt budget drevet af skattestigninger og udgiftsnedskæringer, som skal udfylde et hul på 40 milliarder pund i offentlige finanser.
FN’s menneskerettighedskommission har advaret Storbritanniens nye premierminister, Rishi Sunak om, at en ny bølge af stramninger i denne måneds udspil vil øge sult og underernæring, og vil krænke Storbritanniens internationale menneskerettighedsforpligtelser.
“Dette er det værste tidspunkt at pålægge sådanne nedskæringer. Man pålægger ikke spareforanstaltninger, når hele befolkningen står over for en leveomkostningskrise. Det, du gør, er, at du hæver skatten på de rige, du hæver skatten på selskaber.” Sagde FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom, Oliver De Schutter, for nyligt også har efterforsket ekstrem fattigdom i Kirgisistan, Libanon og Nepal, til The Guardian.
2 år siden
-
13:23
USA: Klimatruslen er på linje med Kina og Rusland
Den nye amerikanske nationale sikkerhedsstrategi (NSS), der blev udgivet i slutningen af oktober, sætter klimatrusler i centrum af amerikansk sikkerhedspolitik i de kommende årtier.
Rapporten antyder, at regeringen er interesseret i at tage et seriøst skridt fremad med at genskabe definitionen af amerikansk national sikkerhed, så den inkluderer klimaet.
Klimaforandringer defineres som en trussel på højeste niveau og på linje med de store geopolitiske udfordringer og er nævnt 63 gange i rapporten. Til sammenligning omtales Rusland 71 gang og Kina 55.
”Øget konkurrence mellem demokratier og autokratier, er blot en af to kritiske tendenser, vi står over for. Den anden er fælles udfordringer – eller hvad nogle kalder transnationale udfordringer – som ikke respekterer grænser og påvirker alle nationer,” skriver rapporten.
-
12:07
Rapport: Nedlukning af lejre i Nigeria fortrænger 200.000 mennesker
Beslutningen fra Nigeria om at lukke sine lejre for mennesker fordrevet af den islamiske milits Boko Haram har fortrængt over 200.000 mennesker siden maj 2021. Sådan fremstår det i en rapport fra Human Rights Watch.
De nigerianske myndigheder fortæller, at nedlukningen af lejrene er en nødvendig del af deres udviklingsdagsorden. Rationalet er, at ved at fjerne folk fra humanitær bistand styrker man, deres resiliens, så de kan bidrage til landets vækst i stedet.
Regeringen bliver kritiseret for ikke at have ikke givet de fortrængte mennesker passende alternativer og på den vis krænket deres rettigheder til bolig, mad og levebrød.
Myndigheder hævder, at havde genopbygget huse på steder, de havde opfordret fordrevne til at vende tilbage til, som var blevet ødelagt i konflikten med Boko Haram. Men folk, der vendte tilbage dertil, sagde, at deres huse ikke var blevet genopbygget, skriver rapporten.
-
10:40
Norge betaler millioner til skovbevarelse i Indonesien
Sidste år valgte Indonesien at træde ud af et langvarigt samarbejde med Norge om skovbevarelse. Indoneserne var tilsyneladende utilfredse med manglende udbetalinger af penge for bevarelse af skov.
Læs også: Indonesien takker nej til norske milliarder for skovbevaring
Nu er partnerskabet imidlertid igen på sporet, og nordmændene har nu udbetalt knap 420 millioner kroner for indsatsen mod afskovning i Indonesien. Det fremgår af en artikel i Mongabay. Det var penge, der ellers skulle have været betalt i 2020, men de kommer altså først nu efter de to lande genoprettede skovsamarbejdet i september.
De to lande er blevet enige om en aftale, hvor Norge betaler Indonesien for konkrete resultater med at bekæmpe skovhugst i landet. Indonesien har tidligere døjet med en meget voldsom afskovning, særligt som følge af dyrkning af palmeolie. De seneste fem år i træk er afskovningen imidlertid faldet år efter år. Det kommer nu indoneserne til gode i form af de mange millioner kroner fra Norge.
-
10:10
Israels yderste højrefløj står til valgtriumf
Tidligere premierminister Benjamin Netanyahu, der med sit konservative parti, Likud, står sammen med resten af højrefløjen til parlamentsvalgsejr.
Ifølge israelske exitpolls står den konservative blok til at få et snævert flertal på 61 eller 62 mandater ud af 120 i parlamentet.
Benjamin Netanyahu, der har været premierminister længere, end nogen anden i Israel, men som nu er tiltalt for korruption, og den højreekstremistiske hardliner, Itamar Ben-Gvir, står altså til at skulle danne landets næste regering, skriver Aljazeera.
Det er femte gang på under fire år, at israelerne har været ved stemmeurnerne.
2 år siden
-
14:46
Anti-Rwanda demonstrationer i DR Congo
Borger i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) er gået på gaderne i anti-Rwanda demonstrationer.
Demonstranterne råber på våben til at bekæmpe deres lille naboland mod øst, som de beskylder for aktivt at støtte militsen M23, som ligger i kamp med det congolesiske militær i DRC’s østlige provins North Kivu.
“Vi, de unge mennesker, er klar til at bekæmpe den rwandiske fjende og det internationale samfund,” sagde en ung demonstrant til France24, da han og hundredvis af andre mænd protesterede i provinshovedstaden Goma nær den rwandiske grænse.
I kølevandet på den hårde kritik er Rwandas ambassadør i DRC blevet udvist af landet, skriver Reuters.
Rwanda har flere gange afvist at skulle samarbejde med M23 og kalder udvisningen af deres ambassadør beklagelig, og at DRC’s regering gør Rwanda til syndebuk for at dække over egen regeringsførelse.
-
13:26
Nigeriansk superstjerne headliner Roskilde Festival
Roskilde Festival offentliggjorde mandag de første 16 kunsterne til sommeren 2023, og heriblandt var den nigerianske afrobeat superstjerne Burna Boy, som spiller op til nattefest på Orange Scene til sommer.
Burna Boy er en af bannerførerne for den vestafrikanske genre afrobeats, der buldrer frem på den internationale musikscene i disse år. I 2021 blev han den første afrobeats-kunster til at vinde en Grammy, da han vandt prisen for bedste globale musikalbum med sit album Twice as Tall. Og tidligere på året blev det kendt at Grammy Awards er i gang med at etablere Afrobeats som en selvstændig kategori.
Hans hit Last Last er blandt de mest streamede afrikanske numre på Spotify med knap 150 millioner afspilninger.
Blandt de øvrige 15 navne er gospel-gruppen Florence Adooni, der optræder for første gang uden for hjemlandet Ghana, ligesom den alternative koreanske k-popgruppe LEENALCHI giver sin første danske koncert på næste års festival.
Læs også: Afrikansk Spotify stormer frem: Martin serverer afrobeats til hele kontinentet
-
11:47
Venstre: asylcenter i Rwanda kommer nok aldrig til at ske
Venstre tror ikke længere på, at et asylcenter i Rwanda bliver muligt.
Forholdene i landet er så dårlige, at partiet har ”svært ved at tro,” at man nogensinde kan sende asylsøgere derned. Det siger partiets udlændingeordfører Mads Fuglede til Jyllandsposten.
”Jo mere jeg hører om Rwanda-projektet, des mere tænker jeg, at det skal få regeringen til at se ud, som om den arbejder med det, den har lovet vælgerne… Men i virkelighedens verden kommer det nok aldrig til at ske,” siger Mads Fuglede.
Partiet har ellers tidligere med sine mandater støttet regeringens planer om asylcentret.
Læs også: Nyt Kontor i Rwanda lugter af valgflæsk.
2 år siden
-
14:31
Nyt partnerskab skal gøre op med ødelæggende dansk import af soja
Dansk Alliance for Ansvarlig Soja er navnet på et nyt partnerskab, som er etableret af Etisk Handel Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Udenrigsministeriet. Det er finansieret af Udenrigsministeriet med 30 millioner kroner i årene 2022 til 2025. Målet er, at Danmarks sojaimport ikke længere bidrager til afskovning og ødelæggelse af andet natur eller til overtrædelser af menneskerettigheder i de lokalsamfund, hvor produktionen foregår.
Konkret skal partnerskabet indgå i et projekt om at fremme bæredygtig sojaproduktion i Brasilien.
Danmark importerer årligt omkring 1,7 millioner tons soja, som for det mestes vedkommende anvendes som som foder til dyr i landbruget. Målt per indbygger er Danmark blandt de tre største soya-importører i EU.
Dansk Alliance for Ansvarlig Soja består af følgende medlemmer: Dagrofa, Danish Crown, Rose/HKScan, DLG, Arla, Salling Group, Aldi, Danpo, COOP, Lidl, Rema 1000 og Letz Sushi, samt en række støttemedlemmer herunder Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer; CONCITO, De Samvirkende Købmænd, Preferred By Nature, IWGIA, DAKOFO samt WWF. Etisk Handel Danmark er sekretariat for alliancen.
-
9:54
Historisk tæt valg gør Lula til Brasiliens næste præsident
Lula-tilhængere fejrer hans sejr på Paulista Avenue i Sao Paulo, da det står klart, at han med al sandsynlighed bliver landets næste præsident. Foto: Daniel Munoz/VIEWpress Selvom den tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva længe har stået til at vinde det brasilianske valg, der blev afgjort natten til mandag dansk tid, endte det med et uhyre tæt opgør med den siddende præsident Jair Bolsonaro.
Med en stemmefordeling på 50,9 procent til Lula og 49,1 procent til Bolsonaro er nattens valg således det tætteste i Brasilien siden landets tilbagevenden til demokrati i 1985, og første gang det ikke lykkedes en siddende præsident at blive genvalgt. Godt to millioner stemmer adskilte de to kandidater.
Den tidligere korruptionsanklagede Lula lover ifølge nyhedsbureauet AP at række ud over sit parti. Han siger, at han ønsker at bringe centrister og endda nogle, der hælder til højre, ind og genoprette den form for velstand, som landet nød, da han sidst tjente som præsident fra 2003-2010. Alligevel møder han modvind i et polariseret politisk klima. Dels har Bolsonaros tilhængere stadig flertal i Kongressen og hans kandidat vandt guvernørposten i landets økonomiske kraftcenter, Sao Paulo.
Lige nu holder mange brasilianere desuden vejret. I skrivende stund har Bolsonaro hverken erkendt sit nederlag eller udtalt sig om valget. Det samme gælder militæret, og set i lyset af at Bolsonaro tidligere har antydet, at han ikke vil anerkende et nederlag, har det skabt usikkerhed om valgets efterspil.
Læs også: Præsidentvalget i Brasilien kan få enorme konsekvenser for landets oprindelige folk
2 år siden
-
16:00
Monsunregn i Nepals bjerge slår 36 ihjel
Mindst 36 personer har mistet livet, efter mudder væltede ned over huse og marker i distrikterne Humla og Kalikot. Det fortæller nødhjælpsorganisation Mission Øst til Globalnyt.
Organisationen, der er tilstede i det sydasiatiske land, har indhentet oplysninger fra de lokale administrationer og været ude i lokalsamfundene for at besigtige skaderne.
Regnen væltede ned i voldsomme mængder i Nepals bjerge de to første uger af oktober. Indtil 20. oktober var der registreret 36 dødsfald, herunder fem børn. Derudover er 23 sårede og 20 savnede. I Humla er 155 husstande ramt, og i Kalikot er hele 1.325 huse ramt.
Mindst 1.000 mennesker er fordrevne på grund af jordskredene, der også er gået hårdt ud over ejendom og afgrøder. Mudderskred har skyllet afgrøder, grøntsager og selv husdyr væk.
-
11:29
UM-advokat om Syrienskrigere: Mødre har ikke ret til hjælp
Da flere danske mødre med deres børn sidste år blev hentet ud fra en fangelejr i Syrien, var der fem børn, som ikke kom med. Nu har tre af de efterladte drenge lagt sag an mod den danske stat for ikke at tage deres mødre med tilbage til Danmark.
Deres mødre har i 2019 og 2020 fået frataget deres danske statsborgerskab. Derfor har Udenrigsministeriet ikke længere pligt til at handle over for mødrene, lød det fra Udenrigsministeriets advokat Rass Holdgaard i retten, som DR reporterer fra.
“Mødrene har været en del af terrorgruppen Islamisk Stat. Man har ikke nogen ret til at flytte sit familieliv fra en stat til en anden, hvor man allerede er sammen. Man har ikke noget krav til at blive flyttet sammen til en anden stat,” sagde han.
Børnenes advokat, Knud Foldschack og Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingschef Nikolaj Nielsen er uenige i udtalelsen. De mener ifølge DR, at den danske stat overtræder børnenes menneskerettigheder ved at stille dem over for et valg om at komme til Danmark og bedre vilkår ved at sige farvel til deres mødre.
-
10:56
Egypten får lån på 22 milliarder hos den Internationale Valutafond
Det nordafrikanske land, der er hårdt plaget af inflation efter Ruslands invasion af Ukraine, har indgået en aftale med Den Internationale Valutafonden (IMF), der sikrer dem et lån på tre milliarder dollars (eller godt og vel 22 milliarder kroner).
Egypten, der er vært for COP27-klimakonferencen fra den 6. til 18. november, er gået med på IMF’s krav om at indføre en række reformer for at stabilisere landets økonomi. Blandt andet har nationalbanken hævet renten med omkring to procentpoint og indført en mere fleksibel vekselkurs på det egyptiske pund, skriver ABC.
Forsyningskrisen efter Ruslands invasion af Ukraine har ramt Egypten hårdt i form af en tårnhøj inflation. Værdien af det egyptiske pund mod dollaren er næsten halveret siden årets start.
2 år siden
-
17:15
FN-rapport: 103 millioner mennesker er på flugt
Mindst 103 millioner mennesker var i juni tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af klimaforandringer, konflikt eller andre trusler, viser den seneste rapport fra FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. Det svarer til, at alle indbyggere i Holland og Tyskland er på flugt samtidig.
I gennemsnit er 1 ud af 77 mennesker på verdensplan lige nu fordrevne, og det er en fordobling siden 2012.
Særligt krigen i Ukraine har tvunget mange mennesker til at forlade deres hjem. I midten af 2022 havde russernes invasion sendt 5,4 millioner ukrainere uden for landets grænser, mens 6,3 millioner er internt fordrevne.
Uden for Europa driver klimaforandringer og voldelige konflikter i Etiopien, Myanmar, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Mozambique og DR Congo store menneskemængder på flugt. Mange syrere opholder sig også stadig uden for landets grænser, og i Sydamerika flygter millioner af mennesker fra krisen i Venezuela.
-
11:14
Nye kampe i DR Congo fordriver mere end 23.000
I sidste uge udbrød der nye kampe mellem den congolesiske hær og oprørsgruppen M23 i det østlige Congos Rutshuru-region. Mindst 23.000 mennesker er nu internt fordrevne som følge af kamphandlingerne ifølge en rapport fra FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender.
Læs også: FN’s Mission Impossible
Mindst 2.500 af de fordrevne befinder sig nu i nabolandet Uganda.
Under urolighederne er den vigtige færdselsåre ad vejen Rutshuru-Goma lukket, og det er derfor svært at få nødhjælp igennem til flygtningene.
Siden marts har kampe mellem Congos hær og M23-oprørerne fordrevet næsten 400.000 mennesker.
2 år siden
-
14:35
Hvedehøsten slår rekord i Zimbabwe
Afrikas brødkurv blev Zimbabwe i mange år kaldt. Men den effektive landbrugssektor led et knæk, da daværende præsident Robert Mugabe gennemførte omfattende nationaliseringer af store farme ejet af hvide migranter eller deres efterkommere.
Titlen kan være på vej tilbage til Zimbabwe, for ifølge landets vicelandbrugsminister Vangelis Haritatos ser det ud til, at årets høst af hvede lander på 380.000 tons, som er den største, siden hvede blev indført som afgrøde i landet i 1962. Til sammenligning var sidste års høst på 300.000 tons, fortæller han til nyhedsbureauet AP.
De fleste lande i Afrika er afhængige af importerede fødevarer – ikke mindst hvede. Så da Ukraine-krigen brød ud, og eksporten af hvede derfra blev minimeret, skabte det frygt for fødevaremangel mange steder.
”Krigen har fået os til at indse, at vi ikke kan være afhængige af andre lande, når det gælder fødevarer,” lyder det fra Haritatos, der mener, at 380.000 er tons nok til at sikre Zimbabwe overskud af hvede.
-
12:46
Burundi erklærer grænsen til Rwanda for åben igen efter seks år
Burundis udenrigsminister har officielt erklæret grænsen mellem det østafrikanske land og Rwanda genåbnet, skriver nyhedsbureauet AP.
Grænsen mellem Burundi og Rwanda har ellers været lukket i næsten seks år. Først på grund af politiske spændinger mellem de to lande og derefter udskød COVID-19-pandemien genåbningen.
I 2015 beskyldte Burundi nabolandet for at støtte et kupforsøg. De fleste af de burundiske militære og politiske aktører, der var mistænkt for at planlægge kuppet, fik flygtningestatus i Rwanda, hvilket forværrede konflikten landene imellem.
Burundis udenrigsminister, Albert Shingiro, indikerede tirsdag på en pressekonference, at Burundi fastholder sin opfordring til Rwanda om at returnere kupmagere.
Rwanda genåbnede sin grænse til Burundi for flere måneder siden.
-
9:42
Tigray-fredsforhandlinger er begyndt i Sydafrika med AU som mægler
Tirsdag begyndte fredsforhandlinger for at afslutte den ødelæggende konflikt i Etiopiens Tigray-region. Forhandlingerne, der ledes af Den Afrikanske Union, foregår i Sydafrika og forventes at fortsætte indtil søndag. Det udtaler talsmanden for den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa, Vincent Magwenya til nyhedsbureauet AP.
“Sådanne forhandlinger er i overensstemmelse med Sydafrikas udenrigspolitiske mål om et sikkert og konfliktfrit kontinent,” sagde Magwenya.
Delegationer fra den etiopiske regering og Tigray-myndighederne ankom til Sydafrika i denne uge. Der var ingen umiddelbare kommentarer fra nogen af siderne.
Den tidligere nigerianske præsident og AU-udsending Olesegun Obasanjo, den tidligere sydafrikanske vicepræsident Phumzile Mlambo-Ngcuka og den tidligere kenyanske præsident Uhuru Kenyatta faciliterer forhandlingerne med opbakning fra USA, hvis særlige udsending Mike Hammer hentede Tigray-delegationen i et amerikansk militærfly søndag.
Forhandlingerne er på hidtil højeste niveau i forsøget på at afslutte to års kampe mellem den etiopiske centralregerings styrker og delstatsregeringen i Tigray. En våbenhvile indgået tidligere i år kollapsede i august. Kampene vurderes at have kostet flere hundrede tusind menneskeliv.
2 år siden
-
14:26
Zimbabwe godkender som første afrikanske land ny HIV-medicin
Zimbabwe er det første land i Afrika og det tredje i verden til at godkende det HIV-forebyggende lægemiddel, cabotegravir (CAB-LA), som for nylig blev anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Det to andre lande, der allerede har godkendt brugen af det langtidsvirkende og injicerbare lægemiddel er Australien og USA.
WHO betegner ifølge The Guardian Zimbabwes nye tiltag som et “afgørende skridt”, og tilføjer, at organisationen vil støtte landet i “at designe og udvikle programmer, så CAB-LA kan implementeres, sikkert og effektivt, med størst effekt”.
Zimbabwes har i en længere årrække kæmpet mod hiv-smitte og er lykkedes med at nedbringe antallet af aids-relaterede dødsfald fra omkring 130.000 i 2002 til 20.000 i 2021.
Sidste år lancerede landet en strategisk plan for at afslutte aids inden 2030 og har allerede nået et mål kendt som 90-90-90. Målet går ud på, at 90 procent af mennesker, der lever med HIV, kender deres status; 90 procent får antiretroviral behandling; og 90 % har undertrykt virussen.
Lige nu befinder Zimbabwes sundhedssystem sig dog i massive problemer, da landet er ramt af en dyb økonomisk krise.
-
10:24
Brasiliansk politiker angriber politi med riffel og håndgranater
Brasiliens præsidentvalg tog en voldelig drejning søndag, efter at en radikal allieret af den siddende præsident, Jair Bolsonaro, angreb politibetjente med riffel og håndgranater, da de forsøgte at arrestere ham. Det skriver The Guardian.
Manden, der åbnede ild, er det tidligere kongresmedlem Roberto Jefferson, der tidligere har omtalt Bolsonaro som en “personlig ven”. Under anholdelsesforsøget af Jefferson i hans hjem i bjergene nord for Rio de Janeiro pådrog to betjente sig angiveligt ikke-dødelige skader fra granatsplinter, mens fotografier viste en politibil fyldt med skudhuller.
“Jeg skød mod bilen og tæt på dem,” indrømmede den højreradikale i en Youtube- video og hævdede, at han modsatte sig anholdelse “i frihedens, demokratiets og familieværdiernes navn”.
Jefferson blev fængslet i august sidste år som led i en efterforskning af antidemokratiske bevægelser på sociale medier, men afgørelsen blev omstødt til husarrest i januar. Søndag beordrede en højesteretsdommer den 69-årige tilbage i fængslet, efter at han havde truet et kvindeligt medlem af retten.
-
10:06
Rekordindsamling i Norge
Det norske indsamlingsshow TV-aksjonen, der løb over skærmen søndag aften, samlede 266 millioner norske kroner ind svarende til 190 millioner danske kroner, skriver Bistandsaktuelt.
Det er det højeste resultat nogensinde i indsamlingens historie. Pengene går til Læger uden Grænser og dens søsterorganisation Drugs for Neglected Diseases initiative (DNDi).
Ifølge Bistandsaktuelt betyder det, at hver nordmand gav 49 norske kroner i gennemsnit. Mest gavmilde var indbyggerne på ø-gruppen Svalbard, som i gennemsnit gav 623 norske kroner (446 danske kroner).
50 millioner norske kroner af de indsamlede penge kommer fra Norges regering, men eftersom Læger uden Grænser ikke tager imod statsmidler – for at bevare sin neutralitet og uafhængighed – går denne del af de indsamlede midler til DNDi, som udvikler medicin mod oversete sygdomme.
TV-aksjonen er blevet afholdt siden 1974 af NRK, som er Norges pendant til Danmarks Radio. Hvert år vælges en organisation som partner, som modtager de indsamlede midler.
2 år siden
-
11:04
Massiv fattigdom i Stillehavsnation
Store dele af befolkningen på Marshall-øerne, der ligger i Stillehavet mellem Hawaii og Australien, har ikke råd til at spise ordenligt. Omkring halvdelen af landets husholdninger bekymrer sig om at få mad nok, og en tredjedel af dem oplever dage, hvor de slet ikke får noget at spise. Det skriver Radio New Zealand.
Tallene stammer fra en befolkningsundersøgelse, som blev gennemført i 2021, og hvorfra de første resultater nu er blevet fremlagt.
I 2017 viste en undersøgelse fra UNICEF desuden, at underernæring blandt børn var udbredt, og at det havde forårsaget nedsat vækst hos en tredjedel af børnene under fem år.
Undersøgelsen viser, at der bor 42.594 mennesker i landet – fordelt på 7.228 husholdninger. Det er et fald på hele 20 procent siden den forrige befolkningsundersøgelse i 2011. En stor del af faldet skyldes ifølge Radio New Zealand udvandring til USA.
Landet blev selvstændig i 1986 efter at have været styret af USA siden Anden Verdenskrig. Mellem 1946 og 1958 gennemførte USA 23 atomprøvesprængninger på en af ø-gruppens øer, Bikini.
-
9:52
Flyselskab bakker ud af Rwanda-flyvninger for Storbritannien
Det Mallorca-baserede flyselskab Privilege Style var 11. november 2022 tæt på at gennemføre første flyvning fra Storbritannien til Rwanda som led i en asylaftale mellem de to lande lignende den der arbejdes på i Danmark. Foto: Vudi Xhymshiti/Anadolu Agency via Getty Images Flyselskabet Privilige Style, som var hyret til at transportere asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda, har trukket sig ud af aftalen med den britiske regering efter pres fra offentligheden. Det skriver The Guardian.
Det var et fly opereret af Privilege Style, der er i juni var på vej til at flyve de første asylansøgere til Rwanda. Men i elvte time blev det holdt tilbage på grund af en afgørelse i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Siden har flere organisationer skruet op for en kampagne mod Privilige Style, der blev kaldt “den sidste udvejs flyselskab” (“airline of last resort”), og det har nu fået flyselskabet til at slå bremserne endegyldigt i for aftalen.
I et brev til organisationen Freedom from Torture, som har startet kampagnen under hashtagget #StopTheFlights, skriver Privilege Style, “at det ikke vil flyve til Rwanda i fremtiden. At det aldrig har fløjet til Rwanda, siden det ene fly, der var planlagt i juni 2022 (som er årsagen til denne kontrovers) blev suspenderet.”
Udmeldingen fra Privilige Style efterlader den britiske regering med et problem. To andre flyselskaber, der tidligere har udført deportationsflyvninger, Titan Airways og AirTanker, har allerede meldt ud, at de ikke kommer til at indgå i ordningen.
2 år siden
-
11:29
Demonstranter skudt i Tchad
Der blev slået hårdt ned mod en række demonstrationer i Tchad i torsdags, da civile i en række byer gik på gaden for at protestere over, at militærjuntaen ikke som lovet har givet magten fra sig. Det skulle netop være sket i torsdags, skriver Africanews.
Mindst 50 er blevet dræbt og over 300 er blevet såret. Kritikken regner ned over juntaen fra blandt andre den Afrikanske Union, FN og EU. Juntaens leder, general Mahamat Idriss Deby, kom til magten i april sidste år, da hans far, præsident Idriss Deby Itno, blev dræbt ved fronten.
Unge Deby lovede dengang at slippe tøjlerne efter halvandet år, den 20. oktober i år, og at han ikke selv ville stille op ved det valg, der skulle genoprette demokrati og civilt styre.
Men 1. oktober kom beskeden om, at det ville tage endnu to år, at Deby vil være overgangspræsident – han blev taget i ed den 10. oktober – og at han kan stille op ved et kommende præsidentvalg.
2 år siden
-
15:28
Digital skyttegravskrig i beskidt brasiliansk valgkamp
I Brasilien er præsidentvalgkampen gået ind i opløbsfasen, og begge kandidater bruger så beskidte kneb, at valgmyndigheden prøver at få luget de værste løgne fra. Men det er en tidevandsbølge af beskyldninger og insinuationer, som myndighederne er oppe imod, skriver Reuters.
De to kandidater, siddende præsident Jair Bolsonaro og tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva ligger relativt tæt med en lille føring til Lula før valget den 30. oktober. Og den brasilianske højre- og venstrefløj har ikke meget at lade hinanden høre, når det gælder beskyldninger, manipulation og løgne.
Gamle klip bliver hevet frem og forvredet til det ukendelige eller bevidst misbrugt. Det bliver antydet, at Bolsonaro ikke går af vejen for kannibalisme og måske heller ikke misbrug af mindreårige. Lula er i pagt med djævlen og er en korrupt tyv, selv om hans dom for korruption er blevet omstødt.
Valgmyndigheden kræver de værste løgne fjernet fra især de sociale medier og hælder bøder ud over de to valgkampagner, som svarer igen med en bølge af klager over myndighederne.
2 år siden
-
12:10
Den næste pandemi kan komme fra smeltende gletsjere i Arktis
Temperaturen stiger også i verdens koldeste og mest uberørte egne. Og der kan gemme sig ubehagelige overraskelser under den smeltende is. Det viser ny forskning, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Forskerne har undersøgt søen Hazen i det nordlige Canada, der er den største sø i de høje egne af Arktis. Konklusionen er, at risikoen er høj for virusoverførsler på de steder, hvor gletsjerne forvandler sig fra is til smeltevand. Risikoen bliver endnu højere, når dyr begynder at migrere til de afsides egne med de stigende temperaturer. De kan nemlig blive værter for virusser, som siden kan sprede sig videre til andre dyr og mennesker.
Forskerne har taget en masse prøver fra området, men har endnu ikke dannet sig et overblik over virusser og bakterier i prøverne. Det vil de gøre de kommende måneder. Tidligere studier har vurderet, at adskillige for os ukendte mikrober gemmer sig bag iskapper. Et studie fra juni fandt eksempelvis 27.000 potentielle virulensfaktorer – molekyler med egenskaber til at trænge ind i en værtsorganisme, formere sig og gøre skade – i det tibetanske plateau. 47 procent af disse var aldrig set før, så det er endnu ikke klart, hvor skadelige de ville være.
For nogle år siden var der et udbrud af miltbrand i Sibirien, som eksperterne mente var forårsaget af smeltende permafrost under en hedebølge i det nordlige Rusland. Forfatterne til det nye studie fra Arktis påpeger imidlertid, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt vi snart kommer til at opleve pandemier fra virusser eller bakterier i smeltende gletsjere.
“Det eneste resultat, vi med belæg kan fremvise er, at med de stigende temperaturer er risikoen for overførsel i dette særlige miljø stigende. Vil det føre til pandemier? Det ved vi overhovedet ikke,” siger Stéphane Aris-Brosou fra University of Ottawa til the Guardian.
2 år siden
-
14:07
Sophie Hæstorp Andersen er i Buenos Aires til “byernes klimatopmøde”
Torsdag starter topmødet i C40, der er en sammenslutning for klimahandling for verdens storbyer, i Buenos Aires. Og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, er torsdag netop landet i den argentinske hovedstad, skriver hun i et opslag på Facebook.
Hun nævner, at storbyerne har en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer.
“Derfor tager jeg afsted for at arbejde sammen med mine borgmesterkolleger rundt i verden. Både for at få inspiration fra Oslo, Buenos Aires og Tshwane. Men også for at fortælle om Københavns forskellige løsninger og tiltag,” lyder det fra overborgmesteren.
C40 blev dannet i 2005 af en række borgmestre fra storbyer i hele verden. I dag er der over 100 storbyer med i sammenslutning, der har til formål at skabe klimahandling i byerne. C40 holder topmøderne kaldet “Mayors Summit” hvert tredje år, og det seneste blev afholdt i København i 2019. Her var Sophie Hæstorp Andersens forgænger på posten, Frank Jensen, forperson for C40.
Dengang var der flere borgmestre, der var i direkte opposition til deres regeringer på klimaområdet. Det gjaldt eksempelvis borgmestre fra Warszawa i Polen og Istanbul i Tyrkiet. Også de amerikanske borgmestre, der deltog, var dengang frustrerede over deres nationale regering under den tidligere præsident, Donald Trump, der trak USA ud af Paris-aftalen.
Læs også: C40: By mod land i klimakampen
-
14:03
Ny skandale i WHO
Misbrug af penge, favorisering af det syriske regime og skandaløs opførsel. Kritikken har længe haglet ned over Verdenssundhedsorganisationens chef i Syrien, mindst 20 interne efterforskere har været på sagen, der i maj fik hende suspenderet, skriver AP.
Associated Press har fået fat på over 100 fortrolige dokumenter, beskeder og andet, der viser, hvad ansatte på WHO’s kontor i Damaskus har delt med efterforskerne. Anklagerne lyder blandt andet på misbrug af millioner af dollars, dyre gaver til syriske regeringsembedsmænd samt store, luksuriøse fester under Covid-19 pandemien.
Den turkmenske WHO-chef i Syrien, dr. Akjemal Magtymova, bliver også anklaget for at presse sine folk til at underskrive kontrakter med højtstående syriske politikere, for at koncentrere en stor del af WHO’s arbejde i de regeringskontrollerede områder og for at holde hemmelige møder med det russiske militær.
“Dr. Akjemals aggressive og krænkende handlinger påvirker WHO’s arbejde til støtte for det syriske folk negativt,” skrev en medarbejder. “Sårbare syriske borgere mister meget på grund af den forskelsbehandling, svindel og skandaler, som dr. Akjemal har iværksat og støttet. Det ødelægger tilliden og skubber donorer væk.”
