1 år siden
-
16:36
Twitter anklages for at dele fortrolige oplysninger med Saudi Arabien
The Guardian rapporterer, at aktivisten Areej al-Sadhan, hvis bror blev idømt 20 års fængsel for at have kritiseret den saudiarabiske regering online, har lagt sag an mod det sociale medie X, der indtil for nyligt var kendt som Twitter.
I 2014 og 2015 blev mediet infiltreret af saudiarabiske agenter, der sendte fortrolige oplysninger om ellers anonyme Twitter-brugere til regimet i Saudi Arabien. Ifølge søgsmålet valgte Twitter og den daværende CEO, Jack Dorsey, bevidst at ignorere den saudiarabiske regerings handlinger for at bevare gode forbindelser til det mellemøstlige kongedømme.
I sidste uge kunne nyhedsbureauet AP meddele, at en 54-årig saudiarabisk mand, Muhammad al-Ghamdi, er blevet dømt til døden udelukkende på baggrund af sin online aktivitet på YouTube og Twitter. Manden, hvis Twitter-konti ifølge Human Rights Watch havde omtrent ti følgere, havde udtrykt sig kritisk om den saudiarabiske regering og kongefamilie.
Et af det amerikanske søgsmåls anklager er netop, at Twitter ikke i tilstrækkelig grad har oplyst de berørte brugere om, at deres data var blevet kompromitteret. Havde selskabet gjort det, kunne folk som Muhammad al-Ghamdi måske være flygtet, inden regimet fik fat i dem, lyder det i anklagebeskrivelsen.
-
14:59
Første afrikanske klimatopmøde starter i dag i Kenya
I dag går Africa Climate Summit 2023, det første klimatopmøde for afrikanske nationer, i gang i Kenya i hovedstaden Nairobi. Mere end 20 afrikanske statsoverhoveder deltager sammen med gæster som FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i det tre dage lange møde, der efter planen skal udmunde i en deklaration fra de deltagende afrikanske lande.
Det er Kenyas præsident, William Ruto, der har taget initiativ til mødet. Statsoverhovederne skal blandt andet diskutere klimainvesteringer, partnerskaber og finansiering af den grønne omstilling, ikke mindst som forberedelse til COP28 i Dubai senere i år.
”Vi holder dette topmøde nu for ikke at blive ved med at gentage de samme budskaber. Vi afholder mødet for at give Afrika mulighed for at finde løsninger på problemerne,” siger Ali Mohamed, der er Kenyas særlige klimarepræsentant, ifølge Reuters.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) deltager også i mødet. Her har han netop annonceret, at Danmarks bidrag til Den Grønne Klimafond lander på 1,6 milliarder kroner for 2024-2027, hvilket er en fordobling i sammenligning med det seneste bidrag.
1 år siden
-
15:13
Kampvalg om Singapores præsidentpost for første gang i 12 år
Opdatering 3.9.2023: Som ventet blev det Tharman Shanmugaratnam, der vandt valget, skriver BBC.
I dag, fredag, går Singapore til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident. Det er første gang i 12 år, der er kampvalg om posten, der, udover enkelte magtbeføjelser, primært har symbolsk betydning.
Præsidentposten skal bestrides af en uafhængig kandidat, og der er strenge krav til kandidaternes erfaring. Ved det seneste valg for seks år siden var det kun den nuværende præsident, Halimah Yacob, der slap gennem nåleøjet.
I år er der dog tre kandidater. Favoritten, Tharman Shanmugaratnam, er også regeringspartiet PAP’s foretrukne kandidat, og ifølge forsker ved The National University of Singapore Rebecca Grace Tan er han da også en kandidat, som ”folk vil have svært ved ikke at stemme på i et land, hvor vi værdsætter erfaring”. Det siger hun til The Guardian.
Men netop Tharmans forbindelse til PAP kan også blive et problem for den 66-årige præsidentkandidat. Regeringspartiet har nemlig været involveret i en række skandaler – blandt andet er transportministeren blevet anholdt og sigtet for korruption – og det måske give momentum for Tharmans rival, Tan Kin Lian, skriver Al-Jazeera.
-
11:43
LGBT+ under angreb fra flere fronter i Libanon
Mens Libanon stadig er præget af en dyb økonomisk krise og i mere end 10 måneder har stået uden præsident, fordi parlamentet ikke kan komme til enighed, stiger modstanden mod LGBT+ i landet.
Både kristne og muslimske ekstremistiske grupper står bag vold og hærværk, der er rettet mod LGBT+-begivenheder og symboler. I sidste uge hærgede en gruppe ekstremistiske kristne, der kalder sig Soldiers of God, et dragshow i en klub i Beirut, og Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah har opfordret til at indføre dødsstraf for homoseksuelle handlinger.
Libanon har ellers tidligere været relativt tolerant over for LGBT+. Men både politikere og religiøse grupper tegner i stigende grad et billede af LGBT+-miljøet som et vestligt angreb på traditionelle libanesiske værdier.
Ifølge Helem, der er en libanesisk interesseorganisation for LGBT+, bliver homoseksuelle og transkønnede gjort til syndebuk for at distrahere befolkningen fra politikernes mislykkede forsøg på at løse Libanons mange kriser.
”Er der nogle af disse mennesker, der har løsninger for vand, elektricitet og sundhed? De har ingenting. Og når de ikke har noget at tilbyde, skaber de et fjendebillede,” siger Tarek Zeidan, leder af Helem, til nyhedsbureauet AP.
-
11:29
Saudisk sportseventyr fortsætter
Saudi-Arabien har endnu engang investeret store beløb i sportens verden. Denne gang med en ni-cifret investering i den amerikanske kampsport MMA, skriver nyhedsmediet Quartz.
SRJ Sports Investments, et nyt selskab etableret af Saudi-Arabiens Public Investment Fund (PIF), meddelte i en pressemeddelelse i går den 30. august, at den har købt en mindre andel i den amerikanske MMA-liga, Professional Fighters League. Ifølge Financial Times lyder investeringen på 100 millioner dollars. I pressemeddelsen står der desuden, at SRJ planlægger at skabe en regional liga i Mellemøsten og Nordafrika i 2024.
SRJ Sports Investments blev oprettet den 6. august, men det er nu ikke første gang, at landets investeringsarm rækker ind i sportens verden. Siden kronprins Mohammad bin Salman lancerede sin Vision 2030-plan i 2016, har Saudi-Arabien investeret milliarder af dollars i sportssgrene som golf, Formel 1, boksning, basketball, cricket og ikke mindst fodbold, hvor verdensstjerner som Neymar og Cristiano Ronaldo har forladt europæiske klubber til fordel for saudiske.
Og med en nyoprettet sportsfond under landets Public Investment Fund tyder det på, at kongerigets sportseventyr endnu ikke har nået sin ende. Tværtimod. Spørgsmålet er så bare, hvad det næste bliver.
1 år siden
-
15:12
Australien stemmer om flere rettigheder til oprindelige folk
Skal Australiens to oprindelige befolkninger, aboriginerne og Torres Islands-beboerne, anerkendes i landets grundlov, og skal der etableres et organ, som skal give dem mulighed for at rådgive om ny lovgivning? Det skal vælgerne i landet tage stilling til ved en folkeafstemning 14. oktober, skriver BBC.
Det rådgivende organ skal vælges blandt og af medlemmerne af de to oprindelige befolkninger, og meningen er, at rådet skal komme med input og råd til ny lovgivning, så den bedst imødekommer de særlige vilkår som den oprindelige befolkning lever under.
Den australske stat har aldrig indgået en traktat med landets oprindelige indbyggere, som for manges vedkommende oplever diskrimination og marginalisering i samfundet.
Der er tale om en vejledende folkeafstemning, som – hvis det bliver et ’ja’ – vil sende spørgsmålet videre til parlamentet. For at opnå et ’ja’ i en folkeafstemning skal der være et flertal i hele befolkningen samt flertal i fire ud af landets seks delstater.
-
13:30
Gabons kupmagere sætter navn på leder
Den nye leder i den centralafrikanske land, efter onsdags militærkup, hedder Brice Clotaire Oligui Nguema og er general. Det er uklart, om han har tænkt sig at fortsætte som leder af landet.
Han er hjemmevant i magtens centrum, for han har tidligere været bodyguard for tidligere præsident Omar Bongo, som var far til den nu afsatte præsident, Ali Bongo. Ifølge blandt andet Al-Jazeera er han desuden fætter til Ali Bongo og en del af den lille elite, som har nydt godt af landets store olieindtægter.
Han har modtaget militær uddannelse i Marokko og har været leder af landets sikkerhedstjeneste. Siden 2019 har han stået i spidsen for republikanergarden, som er en særlig militærenhed med ansvar for præsidentens sikkerhed.
-
11:49
To kvinder er hovedkandidater til Mexicos præsidentvalg i 2024
Når mexicanerne skal vælge en ny præsident i juni 2024 kommer valget sandsynligvis til at stå mellem to kvinder. Det står klart efter en koalition af tre partier, heriblandt Det Institutionelle Revolutionsparti (PRI), som sad på magten i landet frem til 2000, har valgt Xóchitl Gálvez som deres fælles kandidat.
Xóchitl Gálvez er 60 år og medlem af landets senat, som er det ene af parlamentets to kamre. Hun er uddannet indenfor computerteknologi og har grundlagt sin egen virksomhed, som blandt andet leverer ydelser til den mexicanske stat, fortæller BBC.
Hun stammer fra en fattig familie i byen Hidalgo i den centrale del af landet og hendes far tilhører den oprindelige befolkningsgruppe Otomi.
Hendes mest sandsynlige modkandidat er Claudia Sheinbaum Pardo, som ventes at blive kandidat for partiet Morena, som den nuværende præsident, Andrés Manuel López Obrador – kendt som AMLO – også tilhører. Claudia Sheinbaum Pardo er uddannet ingeniør og har en ph.d. med speciale i energi. Hun har desuden været borgmester i Mexico By.
Den populære Andrés Manuel López Obrador kan ikke stille op til valget igen, fordi en præsident kun må sidde på posten i en enkelt periode, som varer seks år.
1 år siden
-
16:16
Hjælp til Amazonskoven på finansloven
Står det til regeringen skal Danmark støtte Amazonfonden med 150 millioner kroner som et bidrag til den brasilianske regerings indsats mod skovrydningen i verdens største regnskov. Det fortæller minister for udviklingssamarbejde og globalklimapolitik, Dan Jørgensen (S), forud for regeringens kommende finanslovsudspil.
Amazonfonden finansierer projekter og initiativer, som blandt andet bidrager til at reducere skovrydning, beskytte biodiversitet og forbedre lokalbefolkningens levevilkår. Det er den brasilianske regerings ambition, at skovrydningen i Amazonas er stoppet inden 2030.
Støtten til Amazonskoven er en del af regeringens styrket indsats for bevarelse af skove. Faktisk afsætter regeringen 350 millioner kroner til en markant styrket indsats, og det vil primært være områder, som netop er truet af skovrydning og skovforringelse.
Konflikten om skovrydningen i Amazonas er også temaet i dokumentaren ”The Territory”, som vi har anmeldt her på Globalnyt.
-
13:38
Indonesiens første øko-ost er klar – med lidt dansk hjælp
Nu kan indoneserne købe økologisk ost, som er produceret i deres eget land, og det skyldes ikke mindst et samarbejde med danske myndigheder og mælkeproducenten Arla.
Samarbejdet er et såkaldt strategisk sektorsamarbejde, som går ud på, at forskellige typer af aktører inden for et specifikt område, går sammen om rådgivning af partnere i udlandet.
I dette tilfælde er det Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelse, der med støtte fra Danida og Arla har hjulpet de indonesiske myndigheder i arbejdet med at skabe rammerne for en produktion af økologisk mælk.
Samarbejdet begyndte i 2019 og i denne uge blev osten præsenteret, fortæller Fødevarestyrelsen på LinkedIn.
1 år siden
-
15:25
Bekymrende udvikling i afghanske kvinders selvmordsrate
Siden Taliban tog kontrol over Afghanistan i sommeren 2021, har der været en stigning i antallet af kvinder, der tager deres eget liv eller forsøger at gøre det. Det viser data indsamlet fra offentlige hospitaler og mentale sundhedsklinikker i en tredjedel af Afghanistans provinser, skriver The Guardian.
Dataen tyder på, at Afghanistan er blevet et af meget få lande i verden, hvor flere kvinder end mænd dør af selvmord. På et globalt plan dør mere end dobbelt så mange mænd ved selvmord sammenlignet med kvinder, viser data fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Menneskerettighedsaktivister og embedsmænd fra FN har slået alarm om den kraftige stigning i antallet af kvinder, der forsøger at tage deres eget liv. De siger klart og tydeligt, at den bekymrende udvikling er relateret til Talibans restriktioner inden for store dele af kvinders liv – fra forbud mod de fleste former for arbejde til at opholde sig i badehuse og andre offentlige rum.
“Afghanistan står midt i en mental sundhedskrise fremkaldt af en kvinderettighedskrise,” siger Alison Davidian, landsrepræsentanten for UN Women, til The Guardian. “Vi er vidner til et øjeblik, hvor et stigende antal kvinder og piger ser døden som at foretrække frem for at leve under de nuværende omstændigheder.”
Taliban-myndighederne har ikke offentliggjort data om selvmord og har forhindret sundhedspersonale i at dele opdaterede statistikker i flere provinser. Sundhedsarbejdere har i stedet selv valgt at dele tal for året fra august 2021 til august 2022 for at fremhæve en krise i folkesundheden.
Tallene er delvise, men giver et øjebliksbillede på tværs af Afghanistans brede demografiske og geografiske rækkevidde. De dækker provinser, der på forskellig vis er domineret af alle Afghanistans store etniske grupper, provinser lige fra sydlige ørkener til nordlige bjerge, og stort set landdistrikter og andre omkring større byer.
-
14:51
Nye demonstrationer i Syrien
12 år efter begyndelsen på oprøret i Syrien er der endnu engang offentlige demonstrationer mod præsident Bashar al-Assad, rapporterer The Guardian. Hvad der startede som demonstrationer mod stigende inflation og økonomisk usikkerhed, har udviklet sig til krav om, at Assad og hans regering skal træde tilbage.
Demonstrationerne, der har varet i mere end en uge, finder primært sted i As-Suwayda i det sydlige Syrien blandt den etniske minoritet druserne, der ellers hovedsageligt stod uden for de oprindelige demonstrationer for 12 år siden.
Protesterne blev sandsynligvis udløst af præsident Assads beslutning om at skære i støtten til benzin og brændstof, hvilket kun vil forværre de enorme økonomiske problemer, størstedelen af landets befolkning befinder sig i.
”Folk er nået til et punkt, hvor de ikke længere kan holde til situationen. Alt smuldrer,” siger Rayan Maarouf, chefredaktør på mediet Suwayda24, til nyhedsbureauet AP.
Den syriske regering har indtil videre forholdt sig afventende og ikke kommenteret stort på demonstrationerne.
-
14:34
FN trækker 13.000 fredstropper ud af Mali
Malis militærjunta vil ikke længere acceptere FN’s fredsbevarende mission i landet og derfor er FN i gang med at trække samtlige tropper ud af landet som afslutning på den 10 år lange mission.
Præcis hvor omstændig en proces tilbagetrækningen er, kunne FN’s særlige udsending for Mali, El-Ghassim Wane, løfte sløret for til et møde i FN’s Sikkerhedsråd mandag. I alt skal 12 lejre med næsten 13.000 fredsbevarende soldater ryddes. Inden nytår skal alle tropper og mange tusind ton materiel være ude af landet, ligesom næsten 1.800 civilt ansatte skal afskediges.
Den første del af tilbagetrækningen i Malis yderområder er allerede blevet gennemført, fremskyndet af kamphandlinger og angreb af terroristgrupper. Anden halvdel af tilbagetrækningen bliver ifølge El-Ghassim Wane endnu mere kompliceret, fordi tropperne skal igennem fjendtlige områder.
Malis regering samarbejder med FN, men har afvist at forlænge fristen for den komplicerede tilbagetrækning, skriver AP.
Ifølge Forsvaret deltager Danmark aktuelt med et mindre antal stabsofficerer i missionen, men har tidligere bidraget med både transportfly, specialstyrker og substantiel økonomisk støtte.
1 år siden
-
15:42
Protester i Libyen efter ministers usædvanlige møde med Israel
Der har natten til mandag været store protester i Libyen. Billeder fra det nordafrikanske land viser flere demonstranter brænde dæk af i hovedstaden Tripoli. Der bliver også brændt israelske flag af.
Uroen er opstået efter, at Libyens udenrigsminister, Najla al-Mangoush, har holdt et møde med Israels udenrigsminister, Eli Cohen, i Rom sidste uge. Det skriver Al-Jazeera.
Libyen er en trofast støtter af den palæstinensiske kamp. Landet har ingen formelle diplomatiske relationer til Israel, og ifølge en libysk lov fra 1957 er det ulovligt at forhandle med Israel. Og netop derfor er højtstående møder mellem de to lande usædvanlige.
Libyens udenrigsministerium har udtalt, at der ikke har været tale om et formelt møde med den israelske udenrigsminister. Der skal i stedet have været et ikke-officielt og ikke forhåndsarrangeret møde mellem de to ministre i den italienske hovedstad.
Israelernes udlægning er en noget anden. En unavngiven embedsmand fra Israel udtaler mandag, at mødet mellem ministrene var blevet aftalt på forhånd ”på højeste niveau” fra libysk side og varede over en time.
Trods forskellige udmeldinger har Libyens premierminister, Abdul-Hamid Dbeibeh, i dag mandag den 28. august afskediget sin udenrigsminister.
-
15:32
Ekstrem regn i Himalaya skyldes klimaforandringer
Den indiske del af bjergkæden Himalaya har de seneste år været hårdt ramt af skybryd, som har haft fatale konsekvenser for befolkningen og naturen. Flere hundrede mennesker er blevet slået ihjel, og den ekstreme regn har skabt ødelæggelser for milliarder af kroner.
Nu slår forskere fast, at det tiltagende ekstreme vejr skyldes global opvarmning samt et sammenstød mellem vejrsystemer. Her er der tale om et sammenstød mellem monsunregnen og lavtrykket over Himalaya.
Fra 2011 til 2020 er antallet af dage med ekstrem mængder regn i den indiske del af Himalaya, Himachal Pradesh og Uttarakhand, steget fra 74 dage til 118 dage pr årti. Også i andre dele af Himalaya har det ekstreme vejr alvorlige konsekvenser. Det kan du læse mere om i en rejseberetning fra den nepalesiske del af Himalaya.
1 år siden
-
11:53
300.000 migranter har krydset Panama siden 1. januar
Det betyder altså, at der allerede er flere migranter, som har krydset Panama i år end sidste år. Her var antallet af migranter for hele året nemlig 250.000. Det har dermed også fået Panamas regering til at starte en ny kampagne, som skal få færre migranter til at bruge den farlige rute gennem jungleområdet Darién Gap. Det skriver AP.
Ruten gennem junglen er én af de mest populære blandt migranter, og ifølge myndighederne i Panama bliver den brugt mellem 2.500 og 3.000 gange dagligt. Og det har konsekvenser for naturen og befolkningen, som bor i området, mener myndighederne.
De fleste migranter kommer fra Sydamerika, størstedelen Venezuela, og rejser gennem Colombia til Panama og videre mod USA, hvor de håber på en bedre tilværelse. Selvom USA, Panama og Colombia i foråret mødtes for at drøfte, hvordan de kan forhindre menneskesmuglere i at hjælpe migranter igennem den farlige jungle, er situationen kun blevet værre, lyder det fra Panamas øverste embedsmand for migration, Samira Gozaine.
1 år siden
-
13:55
BRIKS optager seks nye lande
De fem BRIKS-nationer – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – er blevet enige om næste år at optage seks nye lande. Det drejer sig om Saudi-Arabien, Iran, De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien, Argentina og Egypten.
Udvidelsen blev annonceret på den sidste dag af BRIKS-topmødet i Johannesburg af Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, flankeret af den indiske ministerpræsident, Narenda Modi, Kinas præsident, Xi Jinping, og den brasilianske præsident Lula da Silva.
Xi Jinping kaldte det ifølge Al-Jazeera en ”historisk udvidelse”, der ”viser BRIKS-landenes vilje til sammenhold og udvikling”.
Det er især optagelsen af Iran, der har vækker opsigt, fordi landets diplomatiske relationer til Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater indtil for nyligt var helt kolde. Kina har dog hjulpet med at bløde relationerne mellem de tre lande op, skriver AP.
De seks nye lande bliver officielt en del af BRIKS fra 1. januar 2024.
-
12:51
Israelske arabere ramt af bølge af mord
En bølge af organiseret kriminalitet har ramt det israelsk-arabiske lokalsamfund. Indtil videre er der rapporteret 160 mord i år, hvilket svarer til en stigning på 40 procent sammenlignet med hele 2022. Senest er en lokalpolitiker fra byen Abu Snan i det nordlige Israel fundet myrdet sammen med sine to nevøer.
Oppositionspolitikere i det israelske parlament beskylder premierminister Benjamin Netanyahu for at overlade problemerne til Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, der kendt for sine anti-arabiske holdninger. Ifølge Ben-Gvir er det arabiske ”militser”, der er skyld i de mange mord.
Den israelske regering har lovet at nedsætte en task-force, der skal håndtere problemerne med den organiserede kriminalitet.
”Det arabiske lokalsamfund er i krise, og premierministeren har travlt med at give tomme løfter,” udtaler tidligere forsvarsminister Benjamin Gantz til BBC.
1 år siden
-
19:29
FN skifter taktik i forsøg på at skabe stabilitet i Libyen
Det er snart tre år siden, de stridende parter i borgerkrigen mellem det østlige og vestlige Libyen underskrev en fredstraktat med henblik på at genskabe stabiliteten i landet. Men det valg, der i december 2021 skulle have erstattet den midlertidige overgangsregering med en legitimt valgt regering, blev udskudt, og siden da er Libyens fredsproces løbet af sporet.
FN har hidtil fokuseret på at få overgangsregeringen til først og fremmest at afholde det udskudte valg som en del af processen med at samle landet igen. Men nu ser det ud til, at FN har skiftet taktik, skriver Al-Jazeera.
Tirsdag i FN’s Sikkerhedsråd fortalte Abdoulaye Bathily, der er FN’s repræsentant i Libyen, at det er nødvendigt med en ny samlingsregering med alle de største aktører i konflikten. Denne nye regering skal så lede landet til et demokratisk valg.
Tim Eaton, der forsker i Libyen ved tænketanken Chatham House, er dog kritisk over for håbet om, at en ny regering også vil lede til valg.
”Forhandlingerne om en ny overgangsregering har en chance for at lykkes, fordi der er en gulerod, der kan få rivalerne til at deltage. Men ligeså snart regeringen er skabt, forsvinder alle incitamenter for at afholde valg. Og Bathily har ingen pisk,” siger Eaton til Reuters.
1 år siden
-
14:40
Hårde kampe fortsætter i Sudans hovedstad
Borgerkrigen i Sudan fortsætter på femte måned, og der er ingen tegn på at krigens to parter, landets militær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF), skruer ned for krigsindsatsen.
Hovedstaden Khartoum har fra begyndelsen været en af krigens kamppladser og det fortsætter. Ifølge mediet Radio Dabanga angreb RSF i weekenden bydelen El Shajara i den vestlige del af hovedstaden, mens militæret foretog luftangreb på RSF-styrker i den sydlige del af byen.
Der har også været angreb og kampe andre steder i byen og i byen Omdurman, der ligger på den modsatte side af Nilen. Kampene og angrebene har kostet mindst 11 civile, herunder tre børn, livet, skriver mediet. Lokale betegner det som de hårdeste kampe til dato i borgerkrigen.
Khartoum og Omdurman har ellers i løbet af Sudans omtumlede historie været forskånet for kamphandlinger og militære angreb. Men siden kampene mellem militæret og RSF brød ud 15. april har begge parter benyttet deres tungeste våben – artilleri, pansrede køretøjer og fly – i flere af storbyernes tætbebyggede områder.
-
13:57
Ny omgang med dansk freds- og stabiliseringsprogram for Afrikas Horn
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har under sit besøg i Kenya lanceret en ny fase af freds- og stabiliseringsprogrammet på Afrikas Horn på knap 300 millioner kroner over de næste tre år.
Støtten skal blandt andet gå til at styrke den maritime sikkerhed, bekæmpe organiseret kriminalitet og hjælpe med at komme irregulær migration til livs, skriver Udenrigsministeriet.
Freds- og stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn blev første gang lanceret i 2011. Den nye, fjerde fase er planlagt for perioden 2023-2026 og bygger videre på erfaringer og resultater fra tidligere. Programmet har engagementer i regionen på tværs af Somalia, Etiopien og Kenya for i alt 284,6 millioner kroner.
Freds- og stabiliseringsprogrammet skal være med til at adressere usikkerhed og stabilitet på Afrikas Horn og bidrage til politisk stabilitet, bekæmpelse af voldelig ekstremisme og grænseoverskridende samt organiseret kriminalitet til lands og til vands, lyder det fra ministeriet.
Programmet har også tværgående fokus på ligestilling, kvinder, fred og sikkerhed, og som noget nyt vil den nye fase blandt andet adressere klimaforandringer som kilde til konflikt.
-
13:52
Jordskredssejr i Guatemala i fare på grund af anklager
Ifølge foreløbige resultater har den 64-årige tidligere diplomat Bernardo Arevalos vundet valget i Guatemala med 58 procent af stemmerne foran den tidligere førstedame, Sandra Torres, der opstillede for tredje gang.
Arevalos tilhængere fejrede hans sejr på gaderne i hovedstaden Guatemala City søndag aften som et opgør med den politiske elite, som Arevalos har ført kampagne mod.
Dog er opmærksomheden omgående vendt mod en sag, der er rejst af landets rigsadvokat, som undersøger de underskrifter, som Arevalos parti, Seed Movement, har indsamlet op til valget. I den forbindelse er hans parti blevet midlertidigt suspenderet, mens Sandra Torres endnu ikke har udtalt sig om valgets resultat.
“Vi tror på, at styrken i denne sejr vil gøre det klart, at der ikke er rum til forsøgene på at afspore valgprocessen. Det guatemalanske folk har talt kraftigt,” siger Arevalo ifølge nyhedsbureauet AP.
Bernardo Arevalo vil erstatte den upopulære højreorienterede præsident Alejandro Giammattei, som ifølge landets forfatning ikke måtte genopstille ved valget. Den afgående præsident har lykønsket Arevalo på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.
Guatemala rangerer 150 ud af 180 i Transparency Internationals korruptionsindeks for 2022, på niveau med Afghanistan og Den Centralafrikanske Republik.
1 år siden
-
15:11
Anklager om narko-penge kan skade Colombias præsident
Colombias venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, er blevet fedtet ind i en skandale om penge fra narkohandlere, der måske har været med til at finansiere hans præsidentkampagne sidste år.
Det er præsidentens søn, Nicolás Petro, der angiveligt skal have modtaget penge fra narkohandlere, som skulle gå til faderens kampagne og sikre forskellige militante grupper en mulighed for at forhandle med regeringen efter Petros’ valgsejr. I stedet har sønnen dog brugt de fleste af pengene selv, men det kan ikke afvises, at nogle af pengene er gået til kampagnen.
Selvom Gustavo Petro ikke er direkte impliceret i sagen og selv har støttet undersøgelsen af sin søn, kan skandalen skade præsidentens ambitiøse planer for de sociale reformer, som Globalnyt skrev om tidligere på ugen.
”Petros regering kommer til at bruge resten af sin tid ved magten på at forsvare sig mod anklager om at have modtaget penge fra narkohandlere,” siger Sergio Guzmán, analytiker ved Colombia Risk Analysis, til The Guardian.
-
14:38
Danmark og Kina indgår nyt og indskrænket arbejdsprogram
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes fredag med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Beijing. Her blev et nyt dansk-kinesisk arbejdsprogram lanceret med et indsnævret fokus på klima, energi, miljø, bæredygtig produktion af fødevarer, sundhed og grøn søfart, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Det nye arbejdsprogram er en opdatering af det arbejdsprogram, Danmark og Kina indgik i 2017, og som udløb i 2020.
Det tidligere arbejdsprogram omfattede også samarbejde om forsvar, retssikkerhed, politi og menneskerettigheder. De emner er gledet ud, bekræfter Udenrigsministeriet over for Globalnyt. Vi har også prøvet at få en begrundelse fra udenrigsministeren, om hvorfor man i det nye arbejdsprogram har neddroslet de emner, man samarbejder om, betydeligt. Men det har Lars Løkke Rasmussen ikke tid til på grund af en travl kalender på sin Kina-tur, oplyser ministeriet
Indtil da må vi nøjes med udenrigsministerens svar i selvsamme pressemeddelelse:
”Det nye arbejdsprogram er godt nyt for både klimaet og for dansk eksport. Arbejdsprogrammet er en opfølgning på den partnerskabsaftale, vi indgik med Kina i 2008, og som set i bagspejlet var for bredt. Nu fokuserer vi samarbejdet om det, vi har en fælles interesse om: klima, energi, miljø og sundhed. Danske virksomheder er førende inden for de grønne og bæredygtige løsninger, som lige nu bliver efterspurgt i Kina, og som kan bringe det kinesiske CO2-udslip ned.”
Arbejdsprogrammerne er en opfølgning på den strategiske partnerskabsaftale, Danmark indgik en i 2008.
-
13:22
Mindst 2400 dræbt i kampe i Haiti
I Haiti er flere end 2.400 personer blevet dræbt i interne kampe siden den 1. januar i år. Sådan lyder FNs seneste opdatering på situationen i Haiti. Ifølge FNs talsperson i Geneve, Ravina Shamdasani, dækker tallet også over 350 personer, der er blevet lynchet af lokale grupperinger, og 902 personer er blevet såret under kampene. Det skriver France24.
Kriserne hober sig op i den fattige østat, hvor bander og bevæbnede grupperinger styrer store dele hovedstaden Port-Au-Prince. Kidnapninger, voldtægter og drab er blevet en del af hverdagen, og flere lokale er derfor blevet tvunget på flugt fra deres hjem. FN og regeringen i Haiti har i flere måneder forsøgt at råbe verdenssamfundet op, men indtil for nylig uden megen held.
Nu har Kenya dog tilbudt, at de er åbne for at hjælpe den plagede østat og lede en FN-styrke til Haiti, mens først vil kenyanerne sende en mission til østaten for at undersøge forholdene. Kenyanernes udmelding har fået både USA og Ecuador til at melde sig i koret af udenlandske regeringer, som er positive over for at hjælpe Haiti.
-
11:28
Fortsat optøning mellem rivaler: Iran på besøg i Saudi-Arabien
Irans udenrigsminister har besøgt Saudi-Arabien for første gang, siden de to lande brød de diplomatiske bånd i 2016. Et møde som de to ærkerivaler begge betegner som succesfuldt.
Mødet markerer en fortsat optøning i forholdet mellem de to regionale stormagter, der i mange år har ligget i indirekte krig med hinanden, i såkaldte stedfortræderkrig i lande som Yemen og Syrien, hvor de har støttet hver sin side af konflikten.
I marts kom det frem, at de to lande ville genetablere deres respektive ambassader i Teheran og Riyadh, efter at Kina havde fungeret som mægler mellem dem. Et skridt, som seniorforsker ved DIIS Helle Malmvig dengang kaldte “et kæmpestort skridt” i forholdet mellem landene.
Den iranske udenrigsminister, Amir-Abdollahian, beskrev ifølge The Guardian torsdagens møde i det saudiarabiske udenrigsministerium som “en optakt til mødet mellem de to landes ledere”. Der er dog endnu intet nyt om, hvornår Irans præsident Ebrahim Raisi, i så fald vil besøge Saudi-Arabien på invitation fra landets konge, Salman bin Abdulaziz Al Sauds.
“Vi er sikre på, at disse møder og samarbejde vil hjælpe på sammenholdet i den islamiske verden,” sagde han.
Læs også: Hvad betyder ny aftale mellem Iran og Saudi-Arabien for verdens største humanitære katastrofe?
1 år siden
-
13:28
Kenya undersøger britisk militærenhed for misgerninger
Det kenyanske parlaments forsvarskomite har igangsat en stor undersøgelse af den britiske militærenhed BATUK, der er permanent udstationeret i det nordlige Kenya. Enheden, der består af omtrent 200 soldater, står blandt andet for at træne kenyanske soldater til at deltage i kampen mod islamiske ekstremister i nabolandet Somalia.
Lokale beboere har dog i mange år klaget over, at enhedens militærøvelser er ødelæggende for omgivelserne, og de britiske soldater anklages for at opføre sig voldeligt og endda begå mord. Det er især drabet på den 20-årige Agnes Wanjiru, som en britisk soldat angiveligt skulle have tilstået, der har vakt vrede i befolkningen.
”Hvis det passer, at BATUK har begået uretfærdigheder, så vil vi ikke have nogen form for neokolonialisme,” siger Nelson Koech, der er formand for forsvarskomiteen, ifølge The Guardian.
Det er første gang, den britiske hærs opførsel bliver undersøgt i Kenya. Forsvarskomiteen opfordrer alle kenyanere til at dele deres negative oplevelser med hæren, som så vil blive undersøgt til bunds. Den britiske regering har lovet at arbejde tæt sammen med Kenya om undersøgelsen.
-
11:44
Peru tillader voldtægtsoffer abort efter pres fra FN
En 11-årig pige fra Peru har i weekenden fået lov til at få foretaget en abort. Det sker efter, at et lokalt hospital ellers tidligere på måneden nægtede at udføre aborten, da den 11-årige opsøgte det. Ifølge politiet har hun været udsat for voldtægt af sin stedfar i flere år. Det skriver Reuters.
Afvisningen fra det lokale hospital mødte stor kritik blandt andet fra menneskerettighedsgrupper, som mener, det viser en manglende hjælp til ofre for seksuelle overgreb. Også FN gik ind i sagen og opfordrede den peruvianske regering til at hjælpe den 11-årige og tilbyde hende en abort.
Ifølge den lokale, feministiske NGO, PROMSEX, er den 11-årig i bedring efter aborten, mens myndighederne fortsat leder efter stedfaren. Den nuværende lovgivning i Peru tillader kun abort, hvis morens liv er i fare.
Peru er også et af de få lande i Latinamerika, som ikke tillader ægteskab mellem par af samme køn. Men for få uger siden besluttede den peruvianske domstol at lovliggøre juridisk partnerskab mellem to personer af samme køn, hvilket markerer en sejr for LGTBQ-samfundet i landet. Det skriver NBC NEWS.
-
11:00
Nicaraguas regering beslaglægger centralt universitet
Nicaraguas regering har konfiskeret det prestigefyldte, jesuitterstyrede universitet, University of Central America, med den begrundelse, at det var et “center for terrorisme”, sagde universitetet onsdag ifølge AP.
Beslaglæggelsen er det seneste i rækken af handlinger fra de nicaraguanske myndigheder mod oppositionsfigurer og den katolske kirke, som jesuiterordenen hører under. Ifølge Human Rights Watch har regeringen med præsident Daniel Ortega i spidsen lukket mere end 2000 ngo’er bare i 2022.
University of Central America i Nicaragua var et knudepunkt for protesterne i 2018-22 mod Daniel Ortega, hvis anden præsidentperiode har varet siden 2007. Hans første præsidentperiode løb fra 1985-90.
Universitetets ledelse kalder terroranklagen ubegrundet og beslaglæggelsen et slag for den akademiske verden i Nicaragua. Ifølge jesuiterordenen modtog man tirsdag en retskendelse, om at regeringen beslaglægger alle universitetets ejendomme, bygninger og bankkonti.
Regeringen har ikke bekræftet konfiskationen eller kommenterede jesuitternes udtalelse.
1 år siden
-
13:21
Miljøkatastrofe afværget ud for Yemen
Olietankskietb FSO Safer, som siden 2015 har ligget ud for Yemens kyst med mere end én million tønder råolie i lasten uden at blive vedligeholdt, er i løbet af sommeren blevet tømt. Det betyder, at risikoen for en omfattende olieforureningskatastrofe i Det Røde Hav nu er væk.
Tankskibet, der blev bygget i 1976, har fungeret som et flydende olielager ud for havnebyen Hudaydah i Yemen. Men siden borgerkrigen brød ud for otte år siden, har skibet ligger urørt hen.
I flere år har det internationale samfund med FN i spidsen forsøgt at finde ud af, hvordan man skulle få tømt skibet. Efter to år med fundraising, herunder en crowdfunding-kampagne, blev der samlet penge ind til operationen, der menes at komme til at koste 140 millioner dollars – godt 955 millioner kroner.
Arbejdet begyndte i maj, hvor et bjærgningsselskab gjorde klar til, at en anden olietanker kunne lægge til ved siden af FSO Safer. En risiko har været, at det aldrende skib pludselig skulle få en læk og begynde at synke.
Størstedelen af olien er blevet pumpet over i et andet tankskib, og planen er at FSO Safer skal skrottes, når de sidste rester af olie er blevet fjernet fra det, skriver FNs nyhedstjeneste.
