1 år siden
-
13:20
Undersøgelse: EU’s grænsekontrol medskyldig i libysk misbrug
EU’s grænseagentur, Frontex bruger luftovervågning til at sende migranter og asylansøgere i favnen på systematisk misbrug i Libyen, skriver Human Rights Watch og Border Forensics i en undersøgelse udgivet i mandags.
Med droner og fly hjælper Frontex til, at den libyske kystvagt opdager migrantbåde i det centrale Middelhav og sender dem tilbage til Libyen. Frontex gør dette velvidende, at migranter og asylansøgere vil blive udsat for systematisk og udbredt misbrug, når de tvangsreturneres til Libyen.
Ifølge undersøgelsen er Frontex’ brug af luftovervågning ikke designet til at redde mennesker i nød, men at forhindre dem i at nå EU’s territorium.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere dømt det uforsvarligt og imod international lov at presse migrantbåde tilbage til Libyen, blandt andet på grund af risikoen for mishandling.
Frontex har forpligtet sig til at overholde FN’s Havretskonventioner og til at advare kystmyndigheder om nødsituationer på havet. Men denne forpligtelse bør ses i sammenhæng med forpligtelserne til at overholde den regionale og internationale menneskerettighedslovgivning, som indeholder forbuddet mod tortur samt umenneskelig og nedværdigende behandling, skriver organisationerne.
Den 29. november indgav Det Europæiske Center for Konstitutionelle og Menneskerettigheder en klage til Den Internationale Straffedomstol, hvori det europæiske ansvar for forbrydelser mod menneskeheden begået mod migranter og flygtninge i Libyen blev forelagt.
1 år siden
-
20:41
Omfattende demonstrationer i Bangladesh
Lørdag var der omfattende demonstrationer i Bangladesh’ hovedstad, Dhaka. Deltagerne blev i flere tilfælde blev mødt af gummikugler og tåregas fra politiet.
Det var landets primære oppositionsparti, Bangladesh Nationalist Party (BNP), som stod bag demonstrationerne, og partiet havde opfordret sine medlemmer og tilhængere til at samle sig i hovedstaden, for at protestere mod landets premierminister, Sheikh Hasina.
Ifølge AL-Jazeera deltog ’titusinder’ i demonstrationerne.
Sheikh Hasina har ledet landet siden 2009. De to seneste valg har været plettet af anklager om valgsvindel og boykot fra oppositionspartier. Menneskerettighedsaktivister har i flere år kritiseret Hasina for at undertrykke sine politiske modstandere. Ifølge FN er flere end 2.000 blevet fængslet som følge af landets digitale sikkerhedslov gennem de seneste to år. Loven betyder strenge straffe for forseelser, som ikke er klart defineret, lyder det fra FN.
Det er ikke kun oppositionens utilfredshed med Sheikh Hasina og hendes regering, som har trukket folk på gaderne. Priserne på mange basale varer – fødevarer, brændstof og offentlig transport – er steget voldsomt, og det skaber utryghed og utilfredshed i befolkningen, skriver Al-Jazeera.
Det skyldes både de stigende oliepriser – som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine – og inflationen, som i flere vestlige lande blandt andet har fået forbrugerne til at købe mindre tøj. Bangladesh er verdens næststørste tøjproducent, som den faldende efterspørgsel i for eksempel Danmark koster dyrt i Bangladesh.
-
12:09
Stillehavslande kan få fordel af stormagternes opmærksomhed
Stillehavsregionen får større og større geopolitisk betydning i de kommende år og årtier. Det er der bred enighed om hos både danske og udenlandske militærstrateger og eksperter i international politik.
Den stigende opmærksomhed på regionen kan blive en fordel for de små lande i regionen. Det siger
Kanni Wignaraja, som er chef for FN’s udviklingsprogram, UNDP, i Stillehavsregionen til Radio New Zealand International.
Opmærksomheden ser man for eksempel i rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’, som udkom i oktober, og som vi omtalte i Globalnyt. Her skriver forfatterne blandt andet, at det må forventes at Danmark kommer til at sende krigsskibe til regionen i de kommende år.
Med den øgede opmærksomhed vil det sandsynligvis også følge penge, siger hun. Og det vil kunne hjælpe landene med at udvikle deres økonomier, som ofte er afhængige af enkelte produkter eller industrier. Flere investeringer vil gøre det mulig for landene at diversificere økonomierne – altså udvikle nye områder at tjene penge på.
En anden fordel ved den øgede opmærksomhed for Stillehavslandene er, at de vil få nemmere ved at få deres stemmer hørt på verdensplan, mener hun. I årevis har de nemlig forsøgt at råbe verdens op med budskabet om, at de er nogle af de lande, som mærker klimaforandringerne mest, fordi de mange lavtliggende øer er ved at blive opslugt af havet.
1 år siden
-
12:03
Naturen optager over halvdelen af vores klimaskadelige udledninger
Lige nu er verdens nationer under FN i færd med at forhandle om en ny global aftale om biodiversitet i Montreal. Før det var nationerne samlet i Egypten til klimatopmødet COP27. Og de to ting hænger sammen, for naturen er vigtig i kampen mod klimaforandringer. Det konkluderer en ny rapport fra WWF.
I det seneste årti er 54 procent af de klimskadelige gasser, som vi sender op i atmosfæren, således blevet optaget af klodens økosystemer. 23 procent bliver lagret i havet, mens 31 procent optages af natur på landjorden. Særligt de tropiske regnskove og jordlag i arktiske egne optager en stor del af de klimaskadelige gasser.
”Naturen er én af vores vigtigste klimaallierede og har forsinket den globale opvarmning. Uden vild natur havde klimaets påvirkning på planeten med andre ord set langt værre ud, end det gør – og det er bestemt slemt nok,” udtaler Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF, i en pressemeddelelse.
COP15 i Montreal om biodiversitet foregår fra d. 7. til d. 19. december. Forhandlerne diskuterer blandt andet, om der skal sættes mål for, hvor meget naturbevarelse skal bidrage til i kampen mod klimaforandringer. Læs meget mere om emnerne ved COP15 i denne artikel:
Læs også: FN-møde om biodiversitet: Det skal verdens nationer skændes om i Montreal
1 år siden
-
14:25
FN’s arbejdsorganisation arbejder på aftale med FIFA
FN’s Internationale arbejdsorganisation (ILO) er ved at uddybe detaljerne i en aftale med fodboldforbundenes verdensorganisation, FIFA, der vil undersøge arbejdsvilkårene i de lande, der ønsker at blive vært for VM i fremtiden, skriver Devex.
Det kommer på baggrund af skandalen om arbejdstagerrettigheder i optakten til fodbold-VM i Qatar i 2022.
ILO er kommet med et udkast til en aftale, som lyder på, at arbejdsorganisationen vil tilbyde sin ekspertise om internationale arbejdsstandarder, mens FIFA vil udveksle informationer om sit engagement i forhold til arbejdsmarkedsspørgsmål i det pågældende værtsland.
ILO’s speciale rådgiver Giovanni Di Cola siger, at aftalen ville betyde, at ILO vurdere arbejdslovgivningen i de lande, der tilbyder sig som vært til FIFA-turneringer. ILO vil også efter anmodning yde teknisk support til de lande, der allerede er blevet valgt som værter.
FIFA har været under pres fra mediernes påstande om, at mere end 6.000 migrantarbejdere er døde under opførelsen af VM-infrastrukturen i Qatar. Qatar har afvist påstandene og sagt, at det kun registrerede tre VM-arbejdsrelaterede dødsfald mellem 2014 og 2020. ILO er faldet et sted mellem de to estimater og siger, at 50 migrantarbejdere døde alene i 2021.
-
10:45
Guatemalas ekspræsident får 16 år for korruption
Den tidligere guatemalske præsident Otto Perez og hans vicepræsident, Roxana Baldetti, er begge blevet idømt 16 års fængsel for organiseret kriminalitet og toldsvindel, skriver Deutsche Welle.
De tidligere toppolitikere blev anklaget for at lede et netværk af toldsvindel, der stjal omkring 25 millioner kr. i statslige midler.
Retten dømte Perez til at betale 8,7 millioner quetzales (knap 8 millioner kr.) Baldetti blev idømt en bøde på 8,4 millioner quetzales (knap 7.5 millioner kr.).
Perez har siddet i fængsel i de sidste syv år, men han har afventet dommen i sagen, som er blevet kendt som ”La Linea” (linjen). La Linea referer til den telefonlinje, som enhver importvirksomhed kunne ringe til for at bede om nedsat told.
“La Linea-sagen er en af de mest symbolske sager og er en milepæl i Guatemalas historie. Det er vigtigt, at befolkningen i Guatemala på en eller anden måde får retfærdighed, og at sagen ikke forbliver ustraffet,” sagde Edie Cux, direktør for Transparency Internationals Guatemala afdeling.
-
8:43
Dansk FN-chef: ‘Vi er i krig med naturen’
Det er livsnødvendigt, at der bliver indgået en aftale om at beskytte planetens biodiversitet under det IGANGVÆRENDE COP15-møde i Montreal, mener chefen for FN’s miljøprogram, danske Inger Andersen.
”Hvad angår biodiversitet, er vi i krig med naturen. Vi skal slutte fred med naturen. Fordi naturen er det, der opretholder alt på Jorden,” sagde Inger Andersen.
Andersen understregede, at den endelige tekst af enhver form for aftale skal tage fat på “de fem ryttere af biodiversitetsapokalypsen”: ændringer i arealanvendelsen, overudnyttelse af resurser, forurening, klimakrisen, og spredningen af invasive arter, skriver The Guardian.
Ifølge EU’s miljø-kommissær Virginijus Sinkevičius, er Kina nøglen nøglen til at indgå en sådan aftale.
Det er første gang, at Kina står i spidsen for et topmøde med fokus på miljø. Kina er dog på grund af landets strenge coronapolitik gået med til at flytte topmødet fra Kunming til Montreal.
”Jeg tror, at Kinas rolle bliver afgørende. De har et stort ansvar. Jeg er glad for deres engagement indtil videre. Hvis de ønsker, at det skal være et ‘Paris-øjeblik’ for naturen, har de det i deres hænder,” sagde Virginijus Sinkevičius.
COP-15 strækker fra den 7. december til den 19. december
1 år siden
-
15:33
Vestafrikanske ledere enige om at etablere regional militærstyrke
Vestafrikas ledere blev søndag enige om at etablere en regional fredsbevarende styrke, der skal hjælpe med at bekæmpe jihadisme og genoprette orden i en region, der har oplevet adskillige militærkup i løbet af de sidste to år.
Ledere af det økonomiske fællesskab af vestafrikanske stater, ECOWAS, har ifølge Deutche Welle besluttet at handle for at “tage vare på vores egen sikkerhed i regionen,” som Omar Alieu Touray, formand for ECOWAS-kommissionen, sagde under et årligt topmøde i den nigerianske hovedstad Abuja.
Mange lande i regionen er plaget af voldelige islamistiske grupper, der kæmper for at indføre et islamisk kalifat. De enkelte landes militær har hidtil ikke været i stand til at kontrollere de jihadistiske styrker, der opererer på tværs af grænserne, og har i stedet samarbejdet med eksterne aktører som FN, Frankrig og Rusland.
“Lederne er fast besluttede på at etablere en regional styrke, der vil gribe ind, hvis behovet opstår, uanset om det gælder sikkerhed, terrorisme (eller at, red.) … genoprette forfatningsmæssig orden i medlemslandene,” lød det i et fælles statement fra kommissionen.
Mali, Guinea og Burkina Faso er alle blevet ramt af militærkup i løbet af de sidste to år og er derfor blevet suspenderet fra ECOWAS’ beslutningsdygtige organer.
-
10:01
Schweizisk minegigant betaler milliardbøde for korruption i DRC
Det schweizisk-baserede mineselskab, Glencore, har indvilget i at betale 180 millioner dollars (1,28 milliarder kroner) til Den Demokratiske Republik Congo for at imødekomme korruptionsanklager. Det skriver BBC.
Anklagen dækker en 11-årig periode fra 2007 til 2018. Den er den seneste i en række af korruptionssager, hvor Glencore sammenlagt har accepteret at betale mere end 11 milliarder kroner i bøder i år.
I maj indrømmede minegiganten at have bestukket embedsmænd i flere afrikanske lande, herunder ovenpå en række undersøgelser foretaget af amerikanske, britiske og brasilianske myndigheder, der også dækkede korruptionsanklager i Latinamerika.
Trods bøderne forventes Glencore at opnå et rekordoverskud på omkring 22 milliarder kroner i år.
De fire danske pensionsselskaber Sampension, Velliv, PFA og Lærernes Pension har alle investeret penge i Glencore.
Læs også: Stop for danske investeringer i mine, der bryder menneskerettigheder og ødelægger miljøet
I artiklen har redaktionen efterfølgende ændret AkademikerPension til PFA. Vi beklager fejlen.
-
9:38
Indonesien forbyder sex før ægteskabet
I verdens tredjestørste demokrati er det snart ulovligt at have sex, hvis man ikke er gift, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Indonesiens parlament godkendte tirsdag en straffelov, der forbyder sex uden for ægteskabet med en straf på op til et års fængsel. Det er en del af en større lovpakke, som også forbyder samliv mellem ugifte par, og som ifølge kritikere underminerer basale frihedsrettigheder.
Den nye lov kommer til at gælde for både indonesere og udlændinge. Den blev vedtaget med støtte fra alle politiske partier trods advarsler fra erhvervsorganisationer om, at det kunne skræmme turister væk og skade investeringsviljen i landet.
Lovpakken omfatter også forbud mod sort magi, fornærmelser mod præsidenten eller statsinstitutioner, spredning af synspunkter i modstrid med statsideologi samt at samles til offentlige protester uden varsel. Love, som kritikere mener, kan udnyttes til at kontrollere og begrænse ytringsfriheden i verdens største muslimske land.
Lovpakken vil ifølge Reuters blive indfaset over de næste tre år for at give tid til den rette implementering.
1 år siden
-
11:40
Paven afsætter ledelsen af katolsk hjælpeorganisation
Paven har fyret generalsekretæren og en række andre topfolk i den katolske hjælpeorganisation Caritas Internationalis, som er paraplyorganisation for 162 katolske organisationer, som arbejder i 200 lande. Det skriver The Tablet, som er et internationalt katolsk nyhedsmedie.
Generalsekretæren, Aloysius John, er blevet fyret, efter en rapport om de interne forhold i organisationen har vist, at dårlig ledelse og slappe procedurer har skabt et arbejdsmiljø præget af dårlig sammenhængskraft.
Der er ingen beskyldninger om økonomiske uregelmæssigheder eller seksuelle krænkelser.
Blandt medlemmerne af Caritas Internationalis er Caritas Danmark. Den er dog en uafhængig dansk organisation, som ikke har noget at gøre med hverdagen på Caritas Internationalis’ kontorer i Vatikanet.
-
11:29
UAE-præsident aflægger overraskende besøg i Qatar efter boykot
Præsident for De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Mohammed bin Zayed Al Nahyan, aflagde mandag et overraskende besøg i VM-værtsnationen, Qatar. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Besøget var hans første siden UAE’s årelange boykot af Qatar fra 2017 til 2021 som del af en diplomatisk krise i regionen. Udover UAE var også Bahrain, Egypten og Saudi-Arabien med til at vende det lille land ryggen. Vreden udsprang af Qatars holdning til at støtte islamister og revolter, der kom til magten i Egypten og andre steder efter det arabiske forår i 2011. De fire lande krævede blandt andet, at Qatar lukkede Al-Jazeera.
Den 4. januar 2021 blev Qatar og Saudi-Arabien enige om en resolution, om at genåbne grænse mellem de to lande og begynde en forsoningsproces.
Krisen bliver betragtet som en fiasko for Saudi-Arabien, UAE, Bahrain og Egypten, fordi Qatar skabte tættere bånd til Iran og Tyrkiet styrkede landets økonomi og militær stik mod boycottens formål, skriver Foreign Policy.
Det er Qatars regerende emir, Tamim bin Hamad Al Thani, der har inviteret Mohammed bin Zayed Al Nahyan i forbindelse med afholdelsen af VM.
“Besøget bygger på et eksisterende broderligt forhold mellem de to lande og deres folk,” skriver UAE’s statsfinansierede nyhedsbrureau, WAM.
1 år siden
-
15:41
Irans styre skal have opløst moralpolitiet
Dagen igennem har forskellige medier rapporteret det samme, nemlig at Irans statsanklager ved en religiøs konference har sagt, at landets moralpoliti er blevet opløst. Det gælder blandt andre France24, der lige som andre medier citerer det iranske nyhedsbureau, ISNA.
Statsanklager, Mohammad Jafar Montazeri, siger, at moralpolitiet ikke er en del af retsystemet, og at det er blevet opløst. Den udtalelse kom blot en dag efter, at han sagde, at der i både parlament og retsvæsnet bliver kigget på, om reglerne for kvinders tildækning skal ændres.
Iran har været ramt af omfattende og vedvarende protester siden september, da 22-årige Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt efter at have båret sit tørklæde ureglementeret.
Moralpolitiet blev oprettet af daværende præsident Mahmoud Ahmedinejad i 2006. Irans nuværende præsident Ebrahim Raisi, der også regnes for en hardliner, sagde lørdag på tv, at der ikke kan rokkes ved Irans forfatningsmæssige grundlag, men at implementeringen af forfatningen kan være fleksibel.
-
14:09
Semeru-vulkanen i udbrud på Java
Bare et år efter, at Indonesiens Mount Semeru var i udbrud, er himlen over landets hovedø, Java, igen sort af aske fra vulkanen, og lavaen strømmer ned ad siderne på “det store bjerg.” Ifølge myndighederne udvikler udbruddet sig stadigt, advarslerne er blevet hævet fra næsthøjeste til højeste niveau, skriver BBC.
Der er i skrivende stund ingen meldinger om tilskadekomne, omkring 2000 mennesker er blevet evakueret fra området omkring vulkanen. Sidste år omkom mindst 50 mennesker.
Indonesien ligger i et område af Stillehavet, hvor der er hyppige jordskælv og vulkanudbrud, og Semerus udbrud følger en række jordskælv, der har ramt Java, blandt andet et i november, som forårsagede over 300 menneskers død.
-
13:49
Fransk Radio får sparket i Burkina Faso
Radio France Internationale har indtil videre fået taget sendetilladelsen i Burkina Faso, ligesom det tidligere er sket i nabolandet Mali, beretter Al Jazeera.
Magthaverne i Burkina Faso beskylder RFI for at sprede falske oplysninger og for at bringe meddelelser fra militante – senest lørdag, da en militsleder skal have truet befolkningen.
Regeringen siger også, at RFI har gentaget rapporter om, at der skulle have været forsøg på et modkup mod præsident Ibrahim Traore, der selv tog magten ved et kup i september. Det har regeringen afvist.
Det er hovedårsagerne til, at RFI nu med øjeblikkelig virkning har fået forbud mod at sende, lyder det fra regeringen. I Mali blev RFI, der er kæmpestor i de fransktalende lande i Vestafrika, blokeret i marts.
Forholdet mellem Frankrig og de to tidligere kolonier og deres militærstyrer er blevet stadigt dårligere de senere år efter mange års omdiskuteret fransk militærindsats mod militante islamister.
-
11:48
Fodboldlegenden Pelé siges at være døende
Når Brasiliens landshold går på banen i Qatar, har fans medbragt skilte med ønsker om god bedring til Pelé. Der er billeder af Brasiliens legendariske nummer 10 på højhuse i Qatar, også fulgt af hilsnen: “Get well soon.”
Men 82-årige Pelé, der har været med til at vinde verdensmesterskabet tre gange for Brasilien og af mange omtales som den bedste fodboldspiller nogensinde, responderer ikke på den kemoterapi, der skal helbrede hans tarmkræft, citerer britiske iNews den brasilianske nyhedstjeneste Folhua de São Paulo for.
Derfor har lægerne indstillet behandlingen af Pelé, der nu kun får smertedæmpende medicin for at lindre hans sidste tid. Edson Arantes do Nascimento er indlagt på Hospital Israelita Albert Einstein in São Paulo
1 år siden
-
14:16
Gæstearbejdere i rige lande sender mere end 4000 milliarder kroner hjem
Millioner af mennesker rejser ud i verden, finder et job og sender penge hjem til familien. De penge kalder man remitter, og de udgør en enorm del af de midler, som bliver overført fra verdens rige lande til de fattige. I 2022 ender det på 626 milliarder dollars – 4.423 milliarder kroner – har Verdensbanken gjort op. Det er en stigning på fem procent i forhold til 2021.
Det er de officielt registrerede overførsler. Dertil kommer et ukendt beløb, som er blevet overført via alternative kanaler.
Til sammenligning brugte verdens rige lande, herunder Danmark, i 2021 178,9 milliarder dollars på udviklingsbistand. Det svarer til 1262 milliarder danske kroner.
Det vil sige, at gæstearbejdere yder tre og en halv gang mere end den udviklingsbistand, som de rige lande giver.
Øverst på listen over modtagerlande troner Indien, som ifølge Verdensbanken runder 100 milliarder dollars i remitter fra indere, som arbejder i andre lande. Det svarer til 2,9 procent af landets samlede indtægt, også kendt som bruttonationalindkomsten (BNI).
Beløbene som gæstearbejdere er i stand til at sende hjem styres af mange faktorer. De fleste lande er færdige med coronanedlukninger, og det betyder flere remitter. Men det er ikke i tilfældet i Kina, hvor nedlukningerne fortsætter. Det betyder, at mange gæstearbejdere der har tjent mindre end de plejer, og derfor har haft mindre at sende hjem.
På den anden side betyder de stigende priser, at gæstearbejderne må bruge en større del af deres løn på mad og bolig til dem selv i stedet for at sende pengene til familien i hjemlandet.
For nogle lande udgør remitter en meget stor del af BNI. Her er top-5:
1. Tonga: 49,9 %
2. Libanon: 37,8 %
3. Samoa: 33,7 %
4. Tadsjikistan: 32,1 %
5. Kirgisistan: 31,3 %Andre lande er meget afhængige af gæstearbejdere, og er derfor kilde til en stor del af remitterne på verdensplan. Her er top-5 i forhold til, hvor mange penge der sendes ud som remitter:
1. USA: 513 milliarder kroner
2. Forenede Arabiske Emirater: 336 milliarder kroner
3. Saudi-Arabien: 288 milliarder kroner
4. Schweiz: 223 milliarder kroner
5. Kina: 162 milliarder kronerDanmark: 25 milliarder kroner – hvilket svarer til lige under én procent af vores BNI.
1 år siden
-
15:31
Sydafrika: Præsidentens politiske liv hænger i en tynd tråd
Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, er havnet i en krise, som ifølge sydafrikanske medier kan ende med at koste ham præsidentposten – muligvis allerede i dag.
Krisen udspringer af et indbrud på Ramaphosas farm Phala Phala i landets Limpopo-provins. Her blev der i februar 2020 stjålet et stort kontantbeløb i amerikanske dollars. Ifølge nyhedsstationen News24 var det 580.000 dollars. Der blev dog aldrig indgivet en anmeldelse, og præsidenten anklages for at have sat sin sikkerhedschef til at udføre en form for privat efterforskning af sagen.
Nogle af de mistænkte gerningsmænd blev opsporet i Cape Town, og ifølge ubekræftede forlydender blev de mishandlet af sikkerhedschefens udsendte.
Først i forsommeren 2022 kom sagen frem i offentligheden. Det skete, da den forhenværende chef for landets sikkerhedstjeneste, Arthur Fraser, indgav en anmeldelse om, at præsidenten dækkede over en forbrydelse og var involveret i korruption, kidnapning og hvidvask. Ramaphosa sagde så, at pengene stammede fra salg af vilde dyr, men det blev senere modsagt af farmens daglige leder.
En undersøgelseskommission kom onsdag med en rapport, der kraftigt kritiserer præsidentens handlinger. Det har ifølge flere sydafrikanske medier ført til, at ledelsen i hans parti, ANC, i dag holder møde om, hvad der skal ske med ham.
Ifølge News24 har Cyril Ramaphosa sagt til sine nærmeste i ANC, at ’han ikke er imod at trække sig’ fra præsidentposten.
-
15:23
Indonesien sætter 100 tropiske øer på auktion og møder kritik
Det ubeboede Widi-reservat i Indonesien bliver ofte omtalt som et af de mest intakte atol-økosystemer tilbage på Jorden. Men det kan meget vel snart være fortid.
En atol er resterne af en vulkanø, der er blevet omkranset af koralrev. Ifølge The Guardian har det trængte asiatiske land valgt at bortauktionere udviklingsrettighederne til øgruppen med mere end 100 tropiske øer i næste uge.
Det vækker bekymring blandt flere miljøorganisationer. De mener, at udviklingen kan afskære lokalsamfund fra at fiske omkring øerne og true reservatets økosystemer, som blandt består af regnskove, mangrove, laguner og koralrev, der er hjemsted for et rigt dyreliv.
“Fiskeriområder, der har været brugt i generationer, vil blive indskrænket,” siger den nationale koordinator i organisationen Destructive Fishing Watch Indonesia og beskylder regeringen for at være for aggressiv i forsøget på at tiltrække udenlandske investeringer for at opnå statsindtægter.”
Widi-reservatet ligger i en havbeskyttet zone i det østlige Indonesien, og vil blive sat til salg via auktionshuset, der er specialiseret i luksusboliger, Sotheby’s Concierge Auctions, i New York fra 8.-14. december.
I henhold til indonesisk lov er salg til udlændinge ikke muligt, så købere kan i stedet byde på aktier i PT Leadership Islands Indonesia (LII), et indonesisk udviklingsfirma, der har rettighederne til at bygge et øko-resort og luksusboligejendomme på øerne.
-
12:51
Israel fordømmer ny Netflix-film om mordet på palæstinensisk familie
Instruktør Darin Sallam i midten med sine producere Deema Azar og Ayah Jardaneh deltager under The Red Sea International Film Festival, hvor hun modtog en “special mention”-pris. Foto: Eamonn M. McCormack/Getty Images for The Red Sea International Film Festival En ny Netflix-film skildrer zionistiske styrker, der myrder en palæstinensisk familie under krigen i 1948 omkring Israels oprettelse. Det er faldet flere israelske ministre for brystet, og de har derfor fordømt filmen for “at skabe en falsk fortælling”. Det skriver The Guardian.
Filmen hedder Farha og er den jordanske instruktør Darin Sallams debut. Den er blevet vist på adskillige festivaler rundt om i verden med flere priser til følge og er Jordans Oscar-bud i 2023. I dag får Farha sin premiere på den globale streamingtjeneste.
I filmen følger vi den 14-årig pige Farha, som er spærret inde i et depotrum af sin far under begivenhederne under Nakba, den arabiske betegnelse for den etniske udrensning og fordrivelse af omkring 700.000 palæstinensere. Da nye israelske soldater kommer til landsbyen, bliver Farha vidne til drabet på hele sin familie, inklusive to små børn og en baby, gennem en sprække i deres spisekammerdør.
“Det er vanvittigt, at Netflix har valgt at vise en film, hvis eneste formål er at skabe en falsk fortælling og opildne til had mod israelske soldater,” udtaler Israels afgående finansminister, Avigdor Lieberman, i en officiel erklæring. Landets kulturminister kalder filmen for en skændsel.
I flere interviews har Sallam forklaret, at hun lavede filmen, fordi selvom mange film fortæller palæstinensiske historier, fokuserer meget få af dem på selve årsagen til konflikten og besættelsen.
Du kan se traileren til Farha herunder:
1 år siden
-
15:02
Kinas tidligere præsident Jiang Zemin er død
Kinas præsident fra 1993 til 2003, Jiang Zemin, er død af sygdom, 96 år gammel, skriver Al Jazeera.
Kommunistpartiet, parlamentet, regeringen og militæret har i et fælles brev til befolkningen orienteret om, at Jiang er død af leukæmi og organsvigt, og at der vil blive flaget på halv ved alle officielle kinesiske bygninger frem til begravelsen.
I brevet beskrives Kinas tidligere præsident som en enestående leder med høj prestige, en stor marxist, en statsmand, militær staten og diplomat og en gennemprøvet kommunistisk kæmper.
Den ikke synderligt kendte Jiang Zemin blev indsat som leder af kommunistpartiet efter den blodige knægtelse af demokratibevægelsen på Den Himmelske Freds Plads. Under ham blev Kinas isolation fra verdenssamfundet brudt, forholdet til USA forbedret, og den markante økonomiske vækst iværksat. Kina gennemgik en form for markedsorienterede reformer, trådte ind i Verdenshandelsorganisationen og overtog ansvaret for Hong Kong fra Storbritannien.
-
14:14
60 millioner internt fordrevne kæmper for at dække basale behov
Antallet af mennesker, der blev tvunget til at flygte fra deres hjem, passerede for første gang 100 millioner i september 2022. Størstedelen af de tvangsfordrevne er fanget inden for grænserne af deres eget land, ofte i årevis eller årtier, skriver FN.
Der var over 59,1 millioner mennesker fordrevet i deres egne lande ved udgangen af 2021 – det højeste tal nogensinde og mere end dobbelt så mange som for 10 år siden. Dette var før konflikten brød ud i Ukraine i februar, da yderligere omkring 6,2 millioner mennesker blev fordrevet internt ifølge UNCHR.
I en rapport, der blev offentliggjort tirsdag, advarer FN’s Udviklingsprogram (UNDP) om, at internt fordrevne ofte bliver frataget adgangen til basale tjenester, såsom uddannelse, sundhed, social beskyttelse og levebrød.
Rapporten viser, at fordrevne ofte mangler adgang til permanent bolig. Mange må blive på krisecentre i længere perioder. Den advarede også om, at internt fordrevne ofte kæmper for at integrere sig i nye samfund på grund af religiøse eller kulturelle spændinger, hvilket gør det sværere for dem at genopbygge deres liv.
UNDP opfordrer landene til at finde mere langsigtede, bæredygtige løsninger for internt fordrevne, herunder at garantere deres rettigheder og prioritere deres adgang til basale tjenester og levebrød.
UNDP beskriver situationen som en “usynlig krise”, da den sjældent når nyhederne.
1 år siden
-
17:25
Sydafrika: Anti-apartheidleders drabsmand skal prøveløslades
Janusz Walus, der i 1993 skød og dræbte lederen af det sydafrikanske kommunistparti, Chris Hani, skal prøveløslades efter 30 år i fængsel. Det skriver Africanews.
Kommunistpartiet var nært allieret med det nuværende regeringsparti, ANC, i kampen mod apartheid-regimet.
I 1993 var ANC i forhandlinger med den hvide mindretalsregering, som i årtier havde stået for en stærk politik om adskillelse af landets etniske grupper – det såkaldte apartheid-system. Systemet betød, at den hvide del af befolkningen levede en for manges vedkommende komfortabel tilværelse, mens den sorte befolkning blev nægtet adgang til politisk og økonomisk indflydelse.
Chris Hani var ikke kun leder af det kommunistiske parti. Han havde også en høj stilling i Umkhonto we Sizwe, som var ANCs væbnede fløj.
Det er landets højeste domstol, forfatningsdomstolen, der har bestemt at Janusz Walus nu skal prøveløslades. I 1994 blev har dømt til døden for drabet, men dommen blev ændret til livsvarigt fængsel, da landets afskaffede dødsstraffen.
-
14:09
Kolera i 29 lande
“Det er værre, end vi normalt ser,” lyder det fra Læger uden Grænser, der i en pressemeddelelse advarer om, at der nu er udbrud af kolera i 29 lande.
I Haitis voldsplagede hovedstad Port-au-Prince har organisationen behandlet 8.500 patienter, 97 er døde. Syrien har for første gang i 15 år registreret udbrud. Over 37.000 har været smittet, 43 er døde. Libanon er ramt – og 26 andre lande, særligt på steder, hvor det kniber med adgangen til rent vand.
Kolera spredes, ofte gennem vand, med bakterier fra afføring. Sygdommen giver opkast og diarré, patienten bliver dehydreret og risikerer at dø ganske hurtigt. Uden behandling dør halvdelen af de syge. Til gengæld er kolera meget let at behandle, skriver Læger uden Grænser.
1 år siden
-
13:49
Egypten vil bygge en af verdens største vindmølleparker på land
Egypten vil for alvor ind på markedet, hvor der produceres og eksporteres energi.
Infinity Power, et konsortium af firmaer fra blandt andet Egypten og De Forenede Arabiske Emirater vil etablere en af verdens største vindmølleparker i det vestlige del af Egypten. Det skriver Construction Review.
Planerne er stadig på tegnebordet, og ifølge mediet skal konsortiet først til at opkøbe land til projektet. Konsortiet har to områder i kikkerten; ét ved Minya og et andet ved Aswan, som begge ligge ved Nilen. Byggeriet er planlagt til at begynde i 2024 og stå færdigt i 2030.
Når vindmølleparken er klar, skal den angiveligt producere 10 gigawatt. Til sammenligning er det planen at den kommende såkaldte energi-ø i Nordsøen skal håndtere 3-4 gigawatt og på længere sigt udvikles til at kunne håndtere 10 gigawatt.
Infinity Power driver i forvejen store solcelle- og vindmølleparker i Egypten.
-
11:36
Talibans kvindeforfølgelse kan være forbrydelser mod menneskeheden
Taliban-regeringens behandling af kvinder og piger i den seneste tid bør efterforskes som kønsforfølgelse, altså forbrydelser mod menneskeheden, vurderer FN’s menneskerettighedseksperter.
“I de seneste måneder er krænkelserne af kvinder og pigers grundlæggende rettigheder og friheder i Afghanistan, der allerede er de mest alvorlige og uacceptable i verden, steget markant,” siger eksperterne.”
Diskriminationen af kvinder og piger under Taliban-styret handler blandt andet om, at piger fra omkring 7. klasse og op efter ikke må gå i skole, og at kvinder og piger ikke må opholde sig på offentlige steder, som parker.
Herudover trues mænd og drenge til at kontrollere kvinders adfærd, påklædning og bevægelsesfrihed, og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der fredeligt protesterer mod restriktionerne, bliver målrettet tævet og arresteret.
Eksperterne understreger, at kønsforfølgelse er en forbrydelse mod menneskeheden, som skal retsforfølges i henhold til international lov.
FN vil have Taleban til at ophæve mange restriktioner med det samme og opfordrer det internationale samfund til at efterforske og retsforfølge de ansvarlige for kønsforfølgelse i Afghanistan.
-
11:04
Har Indien lavet hemmelig aftale med Namibia om geparder og elefanter?
I de seneste to uger har verdens nationer været samlet i Panama for at træffe beslutninger om international handel med truede dyrearter. Namibia havde lagt et forslag på bordet, der skulle gøre det muligt for landet at sælge elfenben. Namibias forslag blev stemt ned, men Indien undlod at stemme.
Læs også: Godt nyt til hajerne og ballade om elefanterne
Normalt er inderne ellers stærke fortalere for strenge regler om beskyttelse af truede dyrearter. Og det har fået flere indiske medier, herunder The Indian Express, til at anklage den indiske regering for at have en hemmelig aftale med Namibia. Namibia har nemlig været afgørende for Indiens bestræbelser på at genindføre geparden i landet. Denne sommer blev der indgået en aftale mellem landene om, at det sydvestafrikanske land leverer 8 geparder til Indien. Til gengæld har Namibia påvirket den indiske stemmeafgivning i Panama, lyder det i beskyldningerne.
Den indiske regering har været ude med en officiel erklæring, der afviser påstandene. Historien er bygget på spekulation, og ikke fakta, lyder det i erklæringen.
“Selvom aftalen, der blev indgået mellem Namibias og Indiens regeringer indeholder bevarelse af dyr og natur og bæredygtig anvendelse af biodiversitet som et af samarbejdsområderne, kan det ikke betragtes som støtte til at ophæve forbud mod handel med truede dyrearter,” skrev myndighederne i oktober, som reaktion på kritikken.
Men denne november valgte Indien altså at undlade at stemme om Namibias forslag, og det har givet yderligere vind til beskyldningerne.
1 år siden
-
14:57
Uganda forlænger karantæne i ebola-epicenter
Ugandas præsident Yoweri Museveni har forlænget en karantæne i to regioner, der er epicentret for landets ebola-udbrud, med 21 dage.
Der vil derfor være begrænset rejsemuligheder ind og ud af Mubende- og Kassanda-regionerne i det centrale Uganda frem til den 17. december, oplyste præsidenten sent lørdag og tilføjede, at regeringens tiltag over for sygdommen virker.
Museveni indførte første karantæne på 21 dage 15. oktober. Den blev forlænget med samme periode 5. november og nu igen fra 26. november.
Det østafrikanske land har registreret 141 ebola-infektioner. 55 mennesker er døde, siden udbruddet blev opdaget 20. september.
Selvom udbruddet gradvist er blevet bragt under kontrol, er “situationen stadig skrøbelig,” mener Museveni. Han tilføjede, at landets svage sundhedssystem og cirkulation af misinformation om sygdommen stadig er en udfordring.
Læs også: Der er lyspunkter i Ugandas ebola-mørke
-
14:41
Protester mod lockdown i Kina spreder sig
Protesterne mod Kinas strenge Covid-restriktioner tager til og er nået et niveau, som ikke er set siden Xi Jinping overtog magten i 2013, skriver The Guardian.
Protesterne er særligt taget til, efter billeder er cirkuleret med vrede fabriksarbejdere, som bliver slået af sikkerhedsfolk i forsøget på at flygte fra en lockdown på verdens største iPhone-fabrik i Zhengzhou i det centrale Kina med omkring 200.000 ansatte. Senest har en brand i et boligbyggeri på Middle Urumqi Road i Shanghai kostet mindst 10 mennesker livet. Mange mener, at de døde, fordi de ikke var i stand til at flygte far bygningen på grund af restriktioner.
På Beijings elitære Tsinghua Universitet råbte studerende “frihed vil sejre” og opfordrede regeringen til at stoppe nedlukningerne, mens vrede folkemængderne også vendte tilbage til Middle Urumqi Road for anden dag.
I en usædvanlig dristig handling i kinesisk kontekst, stødte vrede masser i Shanghai lørdag sammen med politiet, da de opfordrede det kommunistiske parti og Xi til at opgive magten med ordene “Kommunistparti! Gå af! Xi Jinping! Gå af!”
På trods af mange dokumenterede anholdelser af demonstranter lørdag, vendte folk tilbage til gaderne i Shanghai søndag.
-
14:13
Honduras erklærer undtagelsestilstand mod bandevold
Honduras er nu det andet land i Mellemamerika til at erklære undtagelsestilstand for at bekæmpe omfattende og voldelig bandekriminalitet, skriver nyhedsbureauet AP.
I årevis har bander opkrævet beskyttelsespenge fra buschauffører, butiksejere og andre almindelige borgere i Honduras. Nabolandet El Salvador har oplevet samme problemer, og landet vedtog derfor i marts en nødlov, som indskrænker rettighederne i forbindelse med den form for kriminalitet og giver politiet yderligere beføjelser til at anholde og tilbageholde mistænkte. Det har ført til mere end 56.000 anholdelser i forbindelse med bandekriminalitet.
Lignede foranstaltninger har Honduras’ præsident Xiomara Castro nu foreslået.
“Denne socialdemokratiske regering erklærer krig mod afpresning, ligesom den fra første dag har erklæret krig mod korruption, straffrihed og narkotikahandel,” siger Castro.
Buschaufførernes fagforening i Honduras har i årevis udtrykt ønske, om at regeringen ville skride ind over for problemet. Organisationen oplyser, at 50 chauffører er blevet dræbt bare i 2022 og 2.500 i de seneste 15 år.
Lovændringen skal stadig godkendes af Kongressen.
