12 måneder siden
-
13:30
Unicef i årlig appel: Brug for 64 milliarder
FN’s børneorganisation har netop udsendt sin årlige appel om penge til sine indsatser i 2024. Den lyder på 64 milliarder kroner. Fem store kriser tegner sig for lidt under halvdelen af midlerne. Det er Afghanistan (9,8 milliarder), flygtningekrisen i Syrien (5,9 milliarder), Sudan (5,7 milliarder), Den Demokratiske Republik Congo (5,5 milliarder) og Ukraine og flygtningerespons til krisen i landet (3,9 milliarder).
Hertil kommer en krise, hvis eksakte omfang stadig er ukendt, nemlig Gaza. Her er den humanitære situation katastrofal og organisationen vurderer, at der er behov for otte milliarder kroner til bare tre måneders indsats. Det betyder, at der nok skal flyttes midler fra andre indsatser for at dække de alvorligste behov i Gaza.
I alt håber organisationen at kunne hjælpe 93,7 millioner børn i 155 lande. Det handler om at vaccinere 17,3 millioner børn mod mæslinger, at behandle 7,6 millioner børn mod underernæring, at sikre 19,3 millioner børn adgang til uddannelse og sikre 26,7 millioner børn, unge og omsorgspersoner adgang til psykosocial støtte.
På den lidt mere positive side bemærker organisationen, at behovet i Ukraine falder fra over syv milliarder i år til 3,9 milliarder næste år.
-
10:41
Mexico: 14 døde efter sammenstød mellem kartel og bønder
I landsbyen Texcaltitlán – omtrent 130 kilometer sydvest for hovedstaden Mexico City – har et væbnet opgør mellem en bande og landsbybeboere lørdag kostet 14 mennesker livet, efter at banden forgæves forsøgte at afpresse landsbyboerne. Det skriver The Guardian.
Det mexicanske politi har meddelt, at dødsfaldene skyldes banderelateret aktivitet, men politiet har ikke oplyst navnet på banden.
Noget tyder dog ifølge lokale medier på, at det kendte narkokartel Familia Michoacana var involveret i lørdagens begivenheder. Lokale medier reporterer, at bevæbnede mænd fra Familia Michoacana lørdag dukkede op i Texcaltitlán og afkrævede bønderne et gebyr per hektar land, de ejede, hvilket bønderne skulle have nægtet.
Familia Michoacana er notorisk kendt for at angribe politi og myndigheder. Sidste år dræbte medlemmer fra narkokartellet 20 indbyggere i byen Totolapan, herunder byens borgmester.
Ifølge de regionale myndighederne var lørdagens tragedie et produkt af tiltagende regional vold, der har været under opsejling i årevis.
12 måneder siden
-
16:10
Danmark genoptager udviklingsstøtte til Palæstina
Danmark genoptager udviklingsstøtten til Palæstina, fremgår det i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. Støtten blev oprindeligt sat på pause 10. oktober med den begrundelse, at Udenrigsministeriet ville sikre, at dansk udviklingsstøtte ikke direkte eller indirekte bidrog til finansieringen af Hamas.
Genoptagelsen af udviklingsstøtten skyldes, at der ifølge Udenrigsministeriets gennemgang ”ikke er identificeret uregelmæssigheder i udmøntningen af bistanden.”
Gennemgangen af udviklingsstøtten har omfattet de omtrent 72 millioner kroner, der endnu ikke var udbetalt i 2023 under det bilaterale udviklingssamarbejde med Palæstina. Danmarks støtte til civilsamfundsorganisationer og humanitære indsatser i Palæstina er på intet tidspunkt blevet afbrudt.
”Jeg glæder mig først og fremmest over gennemgangens konklusioner – at vi ikke har fundet tegn på forkert brug af danske udviklingsmidler til Palæstina (…) Det er godt, at vi derfor igen kan sætte bistanden i gang til gavn for de palæstinensere, der har så akut brug for støtte,” siger Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
-
11:38
Sveriges socialdemokrater ønsker EU-indrejseforbud for bosættere
Når EU’s udenrigsministre i dag mødes i Bruxelles, vil det største svenske oppositionsparti Socialdemokraterna kæmpe for at indføre EU-indrejseforbud for voldelige israelske bosættere. Det skriver Ritzau.
Israels ulovlige besættelse af Vestbredden er siden Hamas’ terrorangreb 7. oktober blevet udvidet yderligere og volden eskaleret. Ifølge FN har israelske bosættere siden den dag slået mindst otte palæstinensere ihjel, mens Israels sikkerhedsstyrker har dræbt 265 palæstinensere.
Socialdemokraterna er ikke alene om at ønske indrejseforbud til voldelige israelske bosættere. I sidste uge meddelte Belgiens regering, at landet arbejder på tiltag, der kan føre til indrejseforbud, mens også Tyskland vil diskutere mulige sanktioner mod voldelige bosættere på EU-niveau.
USA annoncerede i sidste uge et visumforbud for israelske ekstremister, der er ansvarlige for vold på Vestbredden.
I øjeblikket kan israelske statsborgere frit rejse til EU uden visum.
-
11:06
Guyana indvilger i forhandlinger med Venezuela om territorial strid
Guyanas regering har indvilget i at mødes med Venezuelas ditto for at forhandle om den eskalerende territoriale strid i Essequibo-regionen. Det er det store naboland mod syd Brasilien og den caribiske handelsblok CARICOM, der ifølge nyhedsbureauet AP har presset parterne til forhandlingsbordet.
Den århundrede gamle strid mellem de to sydamerikanske nationer blussede for nylig op, da store forekomster af olie blev opdaget ud fra Guyanas kyst. Nicolas Maduros regering har efter en folkeafstemning i sidste uge gjort krav på Essequibo-regionen, som udgør to tredjedele af Guyana og ligger ud til de store olieforekomster.
Læs også: Venezuela gør krav på del af Guyana efter omstridt folkeafstemning
Repræsentanter fra de to lande mødes torsdag i den caribiske østat St. Vincent for at diskutere, hvor grænsen mellem de to nationer trækkes.
En aftale synes dog langt væk, i hvert fald hvis det står til Guyanas præsident, Irfaan Ali.
“Jeg har gjort det meget klart, at i spørgsmålet om grænsekontroversen er Guyanas position ikke til forhandling,” sagde Ali i en national udsendelse ifølge AP.
12 måneder siden
-
11:43
Armenien og Aserbajdsjan tror på fred inden årets udgang
Armenien og Aserbajdsjan er blevet enige om at gribe “en historisk chance for at opnå en længe ventet fred i regionen” og håber at underskrive en fredsaftale inden årets udgang. Det skriver de to lande i en fælles erklæring ifølge Al-Jazeera.
“De to lande bekræfter igen deres hensigt om at normalisere forholdet og at nå fredsaftalen på grundlag af respekt for principperne om suverænitet og territorial integritet,” lyder det i erklæringen.
Armenien og Aserbajdsjan har været fastlåst i en årtier lang konflikt om udbryderregionen Nagorno-Karabakh, der siden 1991 har været kontrolleret af armenske separatister, men er internationalt anerkendt som en del af Aserbajdsjan. I september generobrede Aserbajdsjan regionen efter en lynoffensiv. Det fik de fleste af dets 120.000 indbyggere til at flygte til Armenien.
Udmeldingen er blevet taget vel imod af EU og USA. Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, beskriver udviklingen som et “stort gennembrud i forholdet mellem Armenien og Aserbajdsjan”.
-
11:13
Eksplosion og oversvømmelse: Seychellerne i undtagelsestilstand
Tidlig torsdag morgen lokal tid rystede en voldsom eksplosion Seychellernes hovedø, Mahé. Et mineselskabs fire containere fyldt med sprængstof antændte og forvoldte stor skade i industriområdet Providence. Fem mennesker blev sårede af eksplosionen, og en person er indlagt med alvorlige kvæstelser, skriver BBC.
I kølvandet på eksplosionen ramte et voldsomt regnskyl, og tre personer er ifølge Reuters omkommet i de efterfølgende oversvømmelser. De to katastrofer har spredt affald, murbrokker og spildevand over store dele af Mahé. Den internationale lufthavn blev også skadet under eksplosionen, selvom den ligger fire kilometer fra åstedet.
“Mit hjerte er tungt lige nu, og jeg ved, at mange familier er påvirkede. Jeg var chokeret over at se Providence, Petit Paris og Cascade i sådan en forfatning. Det ser ud som om, vi har været i krig,” udtaler Seychellernes præsident Wavel Ramkalawan.
Myndighederne har erklæret undtagelsestilstand, hvor kun sundhedspersonale og rejsende til og fra øgruppens turistdestinationer må bevæge sig frit. Seychellerne består af 115 øer, og økonomien for Afrikas mindste befolkning er dybt afhængig af turisme.
-
10:27
Ny undersøgelse: 83 % af Danmarks klimabistand er “gamle penge”
Når Dan Jørgensen tager til Brasilien med 150 millioner kroner i klimabistand til at stoppe afskovning i Amazonas, eller når Mette Frederiksen møder op til COP28 med 175 millioner kroner til den nye fond for tab og skader, er det så at sige gamle penge i nye poser.
Og sådan er det ofte med den danske klimabistand. En gennemgang fra DR af tal fra Udenrigsministeriet viser, at 83 procent af de penge, som Danmark har delt ud i klimabistand, er taget fra udviklingsbistanden.
Nærmere betegnet er 10 af de 12 milliarder kroner, Danmark samlet har givet i klimabistand fra 2016 til 2022, taget fra rammen til udviklingsbistanden.
Når vi overhovedet snakker om “gamle penge”, er det fordi, at Danmark sammen med verdens på klimatopmødet i 2009 i København med hammeren i Lars Løkke Rasmussens hånd, blev enige om, at de rige lande skulle betale mere i klimabistand. I aftalen står der, at klimastøtten skal være ”ny og additionel”.
“Det er rigtig vigtigt også for fattige mennesker, at man gør noget for klimaet. Men det ændrer ikke på, at man har givet et løfte om at give 0,7 procent til bekæmpelse af fattigdom, og man har givet et løfte om at komme med nye ekstra midler til at håndtere klimakrisen. Man kan ikke løbe fra det løfte,” mener Lars Koch fra Oxfam Danmark til DR.
12 måneder siden
-
13:22
Storbritannien vil stadig sende migranter til Rwanda
Den britiske indenrigsminister James Cleverly rejste tirsdag til Rwandas hovedstad, Kigali, hvor han ifølge The Guardian underskrev en traktat med den rwandiske regering, der har til formål at muliggøre Storbritanniens ambition om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda.
Meget tyder på, at traktaten er et juridisk forsøg på at omgå den britiske højesterets afvisning af regeringens oprindelige plan om at sende migranter til Rwanda, der blev fremlagt i starten af 2022. Højesteretten afviste i juni Rwanda-planen, da den fandt, at der var en reel risiko for, at enhver migrant i Rwanda kunne blive returneret til forfølgelse i migrantens oprindelsesland.
Traktaten, der altså blev underskrevet af de to lande i tirsdags, indeholder et løfte fra Rwanda om, at selv de mennesker, hvis asylansøgninger afvises, ikke sendes andre steder hen end til Storbritannien.
Juraprofessor ved Bristol University, Devyani Prabhat, siger til The Guardian, at han forventer, at samtlige aspekter ved den ny traktat vil blive udfordret i retten:
”Det ligner masser af kreativ juridisk arkitektur for at opfylde kravet om, at man ikke kan sendes tilbage til sit oprindelsesland.”
-
11:08
Guterres aktiverer artikel 99 for våbenhvile i Gaza
Antonio Guterres har onsdag taget et sjældent værktøj i brug, som kun FN’s generalsekretær besidder, nemlig FN-pagtens artikel 99. Den giver ham ret til at “gøre Sikkerhedsrådet opmærksom på enhver sag, som efter hans mening kan true opretholdelsen af international fred og sikkerhed.”
Guterres advarer i et brev til Sikkerhedsrådet om en truende “humanitær katastrofe” i Gaza og opfordrer de 15 medlemmer til at kræve en øjeblikkelig humanitær våbenhvile.
“Vi står overfor en alvorlig risiko for et kollaps af det humanitære system. Situationen forværres hurtigt og er i færd med at udvikle sig til en katastrofe med potentielle irreversible konsekvenser, både for palæstinenserne og for fred og sikkerhed i regionen,” skriver Antonio Guterres i sit brev.
Israels udenrigsminister Eli Cohen kalder på det sociale medie X Guterres’ handling for en trussel mod verdensfreden.
“Hans anmodning om at aktivere artikel 99 og opfordringen til våbenhvile i Gaza udgør støtte til Hamas-terrororganisationen.”
I brevet fordømmer generalsekretæren Hamas’ “afskyelige terrorhandlinger” og brutale drab på mere end 1.200 mennesker i Israel den 7. oktober og bortførelsen af omkring 250 mennesker. Han opfordrer også til øjeblikkelig løsladelse af mere end 130 gidsler, der stadig holdes fanget.
-
10:58
USA tiltaler russiske soldater for tortur af amerikaner i Ukraine
Onsdag har det amerikanske justitsministerium tiltalt fire russiske soldater for at have tortureret en amerikansk statsborger, der boede i Ukraine. Anklagerne kommer efter en lang efterforskning af FBI, og selvom de tiltalte højst sandsynligt ikke bliver udleveret, kan sagen få stor symbolsk og principiel betydning, lyder det ifølge AP fra justitsminister Merrick Garland.
Sagen handler om en amerikansk mand, der blev bortført fra sin bopæl i landsbyen Mylove ved Kherson sidste år, hvor han boede med sin ukrainske kone. Efterfølgende holdt russerne ham fanget i ti dage, hvor de angiveligt udsatte ham for grov vold under de lange afhøringer. Soldaterne skulle også have truet med seksuelle overgreb og affyret en pistol over hovedet på ham, mens de bad om hans sidste ord.
Det er første gang, russiske soldater bliver tiltalt for at have mishandlet en amerikansk statsborger under invasionen af Ukraine. Men det bliver nok langt fra sidste retssag om russiske krigsforbrydelser i Ukraine.
“Det her er vores første, og I kan godt regne med flere,” lover Merrick Garland.
12 måneder siden
-
15:34
Californien og EU slutter sig til dansk alliance om havvind
Den amerikanske delstat Californien, EU-Kommissionen, Brasilien og Panama er blevet medlemmer af havvindsalliancen Global Offshore Wind Alliance (GOWA), lyder det i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
“Havvind er en afgørende del af vejen til at opnå det mål om en global tredobling af vedvarende energi frem mod 2030, som vi lige nu arbejder på at få vedtaget på COP28. De nye medlemmers tilslutning er også med til at give medvind til det arbejde,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).
GOWA har en målsætning om at øge den globale havvindkapacitet fra 63,2 GW i 2022 til minimum 380 GW i 2030, og yderligere til 2.000 GW i 2050. Med de fire nye medlemmer bringer det alliancens antal op på 17 lande og to subnationale regeringer samt EU-Kommissionen
-
10:20
Nu vil Venezuela bore efter olie i omstridt område
Venezuelas præsident Nicolás Maduro har ifølge The Guardian beordret det statslige olieselskab Petróleos de Venezuela SA (PDVSA) til omgående at udvinde olie og gas i Essequibo-regionen, som Venezuela på en kontroversiel folkeafstemning i søndags erklærede som værende venezuelansk territorium, selvom regionen ifølge Guyana og det internationale samfund tilhører Guyana.
Læs også: Venezuela gør krav på del af Guyana efter omstridt folkeafstemning
Maduro har også igangsat en proces, der hurtigst muligt skal lede til oprettelsen af lokale datterselskaber under venezuelanske offentlige virksomheder, herunder PDVSA og minekonglomeratet Corporación Venezolana de Guayana (CVG).
Guyana er ikke overraskende stærkt utilfredse med Venezuelas fremfærd i regionen, som landet opfatter som en annektering. Den Internationale Domstol (ICJ), FNs højeste retsinstans, har advaret Venezuela mod at foretage sig noget, der skader status quo i området.
Brasilien, der grænser op til både Guyana og Venezuela, har intensiveret sin militære tilstedeværelse i grænseområdet. Det har vi skrevet mere om her.
-
9:45
USA indfører indrejseforbud mod ekstremistiske bosættere
USA indfører indrejseforbud for ekstremistiske jødiske bosættere, der er involveret i de seneste angreb på palæstinensere på den besatte Vestbred, skriver Guardian.
Det annoncerede udenrigsminister Antony Blinken tirsdag som opfølgning på sidste uges advarsel om, at USA ville tage affære over for det stigende antal angreb, som præsident Joe Biden af flere omgange har kaldt “uacceptable”.
“Vi har over for den israelske regering understreget behovet for at gøre mere for at stille ekstremistiske bosættere, som har begået voldelige angreb mod palæstinensere på Vestbredden, til ansvar,” sagde Blinken i en erklæring.
Biden-administrationen har siden Hamas’ terrorangreb 7. oktober bakket op om Israel, selvom den internationale kritik af bombardementerne i Gaza er taget til. De seneste uger har Det Hvide Hus skærpet retorikken over for Israel om at gøre mere for at begrænse civile tab.
Også FN’s generalsektrær har udtrykt sin “dybe bekymring” om den eskalerende vold på Vestbredden.
12 måneder siden
-
17:55
Salomon-øerne: Sportsbegivenhed trumfer hospital
Pacific Games, eller Stillehavets olympiske lege, som den regionale sportsbegivenhed også kaldes, er netop slut. En ’rungende succes’ lyder det fra formanden for Pacific Games Council, Vidhya Lakhan. Værtsnationen Salomon-øerne var tæt på at vinde sin første guldmedalje i herrefodbold, men holdet tabte finalen til Ny Kaledonien efter straffesparkskonkurrence.
Men det er langt fra alle i Salomon-øerne, der jubler over den store begivenhed og de medaljer, som landets sportsfolk vandt. Fra en del af landets sygeplejesker og læger har der i længere tid lydt kritik af, at landet har brugt store beløb på Pacific Games, mens landets største hospital mangler både det ene og det andet.
Fra Solomon Islands Medical Associations forperson, Dr Pedical Togamae, lyder det, at akutlæger og -sygeplejesker arbejder døgnet rundt under hårde og frastødende forhold. Til australske ABC News siger han, at udskydelsen af vedligeholdelse og renovering af hospitalet betyder, at patienter er blevet behandlet i telte og at de ansattes velbefindende er under pres.
En talsperson fra landets sundhedsministerium afviser dog anklagerne. Forsinkelserne i renoveringsarbejdet på hospitalet skyldes udelukkende, at der er udfordringer med at skaffe de fornødne materialer. Desuden bliver alle medarbejdere kompenseret for de dårlige arbejdsforhold, siger talspersonen videre.
Lægerne skyder dog tilbage og fortæller til ABC News, at de løb tør for paracetamol og bandager i august. Og når de så har kunne se et nyt stadion og andre sportsfaciliteter skyde op, har det været salt i såret, siger en læge til mediet.
-
13:01
Parlamentet opløst i Guinea-Bissau efter mislykket kupforsøg
”Efter dette kupforsøg ledet af nationalgarden, og i lyset af stærke beviser på politisk medvirken hertil, sætter jeg republikkens institutioner og deres normale funktioner ud af spil.”
Ordene kommer fra Guinea-Bissaus præsident, Umaro Sissoco Embalo, efter at han i går opløste landets parlament – som var stærkt domineret af oppositionen – blot tre dage efter et mislykket kupforsøg. Det rapporterer Africanews.
Kupforsøget er angiveligt et resultat af en dyb splittelse mellem præsidenten og regeringen i det lille, vestafrikanske land. En splittelse, der også eksisterer i landets sikkerhedsvæsen, hvor nationalgarden og præsidentgarden er i strid med hinanden.
Præsident Embolo har lovet, at kupforsøget får store konsekvenser, men har ikke uddybet, hvad det nøjagtigt betyder. I første omgang skal landet gennemføre et nyt parlamentsvalg på en endnu ukendt dato.
Guinea-Bissau har siden landets selvstændighed i 1974 oplevet en række militærkup, senest i 2022.
12 måneder siden
-
16:16
Zambia: Minearbejdere fanget i skakt efter jordskred
Voldsomme regnskyl i Zambias Copperbelt-provins har i weekenden forårsaget et jordskred, som har fået en mineskakt nær byen Chingola til at kollapse, rapporterer blandt andre Lusaka Times. Mindst 36 mennesker menes at befinde sig i den kollapsede mine.
Redningsarbejdet i Chingola er ifølge det zambiske statsmedie ZNBC i fuld gang, og redningshold pumper flittigt vand op fra de underjordiske gruber, hvor minearbejderne menes at være fanget.
Der er dog ikke grund til optimisme, lyder det fra det zambiske politi, som forventer at samtlige minearbejdere har mistet livet.
Chingola og Copperbelt-provinsen er ofte genstand for ulovlig minedrift, og de omtalte minearbejdere menes da også at have befundet sig illegalt i minen, da den i lørdags kollapsede, og har derfor ikke været omfattet af den organiserede minedrifts sædvanlige sikkerhedsprocedurer.
-
11:06
Indiens regeringsparti vinder tre vigtige lokalvalg
Narendra Modis Bharatiya Janata Parti (BJP) har vundet tre ud af fem stater i det centrale Indien, fremgår det af de foreløbige valgresultater. Den siddende premierminister kan derfor være optimistisk forud for det nationale parlamentsvalg til maj, hvor Modi kan vinde en tredje embedsperiode som leder for verdens største demokrati.
Læs også: Livsfarlig ideologi for en halv milliard mennesker i Indien
I Rajasthan og Chhattisgarh i det centrale Indien vandt Modis højreorienterede, hindunationalistiske BJP ikke bare flest sæder i statsparlamenterne, de fordrev også det største oppositionsparty, Indian National Congress (INC), fra magten. Mindre overraskende var det, at BJP for femte gang i streg satte sig på flertallet af sæderne i Madhya Pradesh.
Modi kalder de foreløbige optællinger for “meget opmuntrende”. Mindre positivt var det for BJP, at INC vandt Telangana i det sydlige Indien, og oppositionspartiet Zoram People’s Movement ser ud til at løbe med sejren i staten Mizoram.
Læs også: ‘Det Indiske Århundrede’: Er Indien ved at overhale Kina i verdens økonomiske kapløb?
Valget til statsparlamenterne bliver fulgt tæt, fordi det giver en mulighed for at tage temperaturen på det indiske folks humør inden det nationale valg til maj. Her skal Modi forsøge at fastholde magten i Indien, der for nyligt er blevet det folkerigeste land i verden og ser ud til at positionere sig som en større magtfaktor på den internationale scene. Hans fremmeste modstander bliver med al sandsynlighed lederen af INC, Rahul Gandhi.
-
10:23
Venezuela gør krav på del af Guyana efter omstridt folkeafstemning
Står det til venezuelanerne hører et område svarende til halvanden gange Danmarks størrelse til det sydamerikanske land. Det er resultatet af en omdiskuteret folkeafstemning, udstedt af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hvor mere end 95 procent støttede landets krav på regionen Essequibo og etableringen af en ny stat, skriver BBC.
Maduro har efterfølgende hyldet folkeafstemningsresultatet som en “overvældende sejr for ‘Ja’ i hele Venezuela”.
Essequibo udgør to tredjedele af Guyana og er hjemsted for omkring en sjettedel af dets befolkning og har længe været kilde til spændninger mellem de to lande. Ifølge Venezuela har regionen tilhørt det siden uafhængigheden fra Spanien for 200 år siden, mens den ifølge Guyana blev tildelt det daværende Britisk Guyana i slutningen af det 19. århundrede.
Men selvom landedisputsen ikke er ny, er den genopblusset, efter den amerikanske oliegigant ExxonMobil i 2015 fandt store forekomster af olie i farvandet ud fra Essequibos kyst.
Guyana har fordømt afstemningen som et aggressivt forsøg på “annektering”, mens Den Internationale Domstol (ICJ) fredag beordrede Venezuela til at afstå fra enhver handling, der kan ændre status quo i Essequibo.
12 måneder siden
-
17:50
Kritikken fra FN’s Torturkomité blev væk i pressemeddelse fra Udenrigsministeriet
Af en pressemeddelse fra Udenrigsministeriet i tirsdags fremgik det, at Danmark har været oppe til sin tre-årlige eksamen i FN’s Torturkomité, at der er punkter, der kan forbedres, men at der også er megen ros. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lader forstå, at vi er langt fremme i arbejdet med at forebygge og bekæmpe tortur.
Men de tre linjer, der omtaler kritikken, fortæller ikke hele historien om vurderingen af den danske indsats, skriver journalist og forfatter Knud Vilby i Altinget efter at have læst FN-rapporten.
“Torturkomitéen gav anbefalinger på en række retsområder for at sikre, at FN’s torturkonvention efterleves fuldt ud. Komitéen fokuserer blandt andet på forholdene i fængslerne, myndighedernes håndtering af asylansøgere samt brugen af tvang i psykiatrien,” var ordene i pressemeddelelsen.
Det, der stod i rapporten, var blandt andet, skriver Knud Vilby:
Alvorlig kritik af asylbehandlingen, af at Danmark forhandler sig til rette med lande, som afviste asylansøgere skal sendes tilbage til selv i tilfælde, hvor de risikerer tortur. Kritik af ideen om at udlicitere til Rwanda, kritik af den midlertidige asylordning og den byrde, den er, for den enkelte. Alvorlig kritik af at mennesker har opholdt sig på udrejsecentre i 15 år eller mere og har været afskåret fra at arbejde. En række kritikpunkter vedrører beslutningen om at sende dømte kriminelle udlændinge til afsoning i Kosovo.
Så er der kritik af, at indsatte i danske fængsler opholder sig i en celle op til 23 timer i døgnet. Det er specielt den danske varetægtsfængsling, der bliver kritiseret. At ikke-dømte bliver anbragt i noget, der kan sammenlignes med isolationsfængsel. Der er kritik af, at politi og fængselspersonale bruger peberspray mod mennesker, der er under kontrol. Der er kritik af, at uskyldige børn og voksne anbringes sammen med kriminelle i udrejsecentre, som er fængselslignende systemer. Og så er der kritik af, at mangel på personale resulterer i tvang over for psykiatriske patienter.
Knud Vilby understreger i sin artikel, at dette kun er et pluk i rapportens 52 punkter.
12 måneder siden
-
13:47
Mexico: Orkanhjælp går til turistby – landsbyer føler sig glemt
Det er mere end en måned siden, at stormen Otis ramte Mexicos vestkyst. Dens voldsomhed kom bag på både meteorologer og indbyggerne, som derfor kun havde meget kort tid til at forberede sig på den tunge regn og vindstødene, som nåede op på 300 kilometer i timen.
Særligt hårdt ramt blev Acapulco, som er landets største ferie- og turistby, men også byens forstæder og opland. Og her i de mindre samfund efterlyser indbyggerne nu hjælp til at komme ovenpå igen – en hjælp som de kan se er kommet inde i Acapulco, skriver The New Humanitarian.
Også fra hjælpearbejdere lyder det, at hjælpen, oprydningen og genopbygningen fortrinsvist er koncentreret i selve Acapulco. Og forholdene i nogle af de omkringliggende områder er blot blevet værre og værre, siden stormens hærgen den 25. oktober, skriver mediet, som også fortæller, at situationen af lokale medier beskrives som den værste sundhedskrise i regionens historie.
Ifølge myndighederne omkom 50 mennesker under stormen og 30 er fortsat savnet. Men i landsbyen Cerrito de Oro, som ligger 16 kilometer fra Acapulco, mener flere, at det tal er en underdrivelse. Her druknede to personer, mens en tredje døde af elektrisk stød fra et løstliggende kabel flere dage efter. Alle tre blev begravet uden at blive registreret af myndighederne, fortæller lokale til The New Humanitarian.
-
12:24
Israels militær kendte til Hamas’ planer et år før angrebet
Allerede over et år før Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober kendte de israelske sikkerhedsmyndigheder til gruppens planer for netop sådan et angreb. Det viser en række interne dokumenter og e-mails fra de israelske myndigheder, som New York Times har set.
I et 40-siders langt dokument, der fik kodenavnet ‘Jeriko Væggen’ har israelerne opsnappet Hamas’ planer om et angreb, der skulle starte med tung raket-ild, maskingeværssalver langs grænsen og bane vejen for bevæbnede tropper på motorcykel, til fods og med paraglidere ind i Israel. Det var nøjagtigt sådan, angrebet den 7. oktober, der kostede omkring 1400 mennesker livet, forløb.
Dokumentet cirkulerede vidt omkring i de øvre lag af de israelske sikkerhedsstyrker, men eksperter vurderede ifølge dokumenterne, som New York Times har fået indsigt i, at Hamas ikke ville være i stand til at udføre så stort et angreb. Det er indtil videre uvist, om Israels premierminister Benyamin Netanyahu har set dokumenterne.
-
12:23
Ruslands højesteret forbyder LGBTQ+-aktivisme
Ruslands højesteret har bag lukkede døre truffet en afgørelse, der reelt ulovliggør aktivisme for kønslige og seksuelle minoriteters rettigheder. Højesteretten gav nemlig justitsministeriet medhold i, at LGBTQ+-bevægelsen er en “ekstremistisk organisation” og dermed ulovlig, skriver AP.
Høringen foregik bag lukkede døre, udelukkende med deltagelse af repræsentanter fra justitsministeriet og uden en forsvarer for den tiltalte LGBTQ+-bevægelse.
Justitsministeriet offentliggjorde ingen bevisførelse fra den hemmeligstemplede sag. Myndighederne meddelte dog, at de havde set “symbolik og manifestationer af ekstremistisk natur” i LGBTQ+-bevægelsen, der blandt andet skulle “anspore til social og religiøs uenighed”.
Kritikere påpeger, at de russiske myndigheder har ført sag mod en bevægelse, der intet sted er registreret som en officiel organisation. De frygter også, at de vage og brede definitioner, myndighederne har brugt om den tiltalte bevægelse, underminerer retssikkerheden, da det giver myndighederne mulighed for at anklage næsten hvem som helst for at tilhøre den “ekstremistiske organisation”.
12 måneder siden
-
12:33
Irans myndigheder: Uden hjælp til Iran må flere flygtninge søge mod Europa
Lederen af Irans immigrationsorganisation, Abdollah Mobini, har ifølge Tehran Times meddelt, at Iran ikke længere har kapacitet til at modtage flere mennesker på flugt.
Ved et møde i den Internationale Organisation for Migration (IOM) tidligere på ugen sagde Mobini, at de fleste mennesker, der har søgt tilflugt i Iran, vil migrere til europæiske lande, hvis ikke det internationale samfund snart bidrager med støtte til modtagelsen af flygtninge i Iran.
Det er særligt afghanske flygtninge, der ifølge de iranske myndigheder presser landet til bristepunktet. Ifølge Irans indenrigsminister Ahmad Vahidi bor mere end fem millioner afghanske flygtninge i Iran. FN estimerer, at tallet er betydeligt lavere, men har opgjort, at flere end en million afghanere er flygtet til Iran alene siden Talibans magtovertagelse i august 2021.
-
12:23
Brasilien øger militær tilstedeværelse efter Venezuela-Guyana-konflikt
Brasiliens forsvarsministerium har onsdag annonceret en intensivering af landets militære tilstedeværelse i den nordlige del af landet nær grænserne til Venezuela og Guyana. Det skriver Reuters.
Venezuela og Guyana har i årtier været i strid om de territoriale rettigheder til området Esequiba – der udgør to tredjedele af Guyanas landmasse og administreres og kontrolleres af Guyana – og situationen er kun blevet mere tilspidset, efter at der tidligere på året blev fundet store oliereserver i den maritime grænsezone mellem de to lande.
Konflikten mellem Venezuela og Guyana har efter alt at dømme endnu ikke nået sit klimaks. På søndag har Venezuela planlagt en folkeafstemning om rettighederne til Esequiba, en beslutning, der er blevet mødt af stor utilfreds i Guyana, som har anmodet Den Internationale Domstol (ICJ) om at aflyse folkeafstemningen. Venezuelas regering har dog meddelt, at den vil gennemføre folkeafstemningen uagtet domstolens udmelding.
Den territoriale strid er en kolonial arv. I starten af 1900-tallet kæmpede Spanien, der koloniserede Venezuela, og Holland og Storbritannien, der koloniserede Guyana, om retten til at besidde Esequiba.
-
11:32
COP28: Håb om aftale på klimatopmødets første dag
COP28 er officielt i gang, og allerede i dag håber forhandlerne på at få den første aftale på plads, skriver Reuters. Det drejer sig om tabs- og skadesfonden, der skal yde økonomisk erstatning til sårbare og fattige lande, der bliver hårdt ramt af klimaforandringerne.
Oprettelsen af fonden blev vedtaget på COP27, og en rammeaftale om fondens opbygning faldt på plads under forhandlinger i starten af november. Den mangler derfor blot at blive underskrevet, og delegaterne håber på hurtigt at få det krydset af to-do-listen, inden de mere komplicerede forhandlinger om udfasningen af fossile brændsler begynder.
Fonden skal basere sig på donationer, og så snart aftalen falder på plads, kan rige lande begynde at offentliggøre deres donationer til fonden. Danmark er blandt de lande, der forventes at annoncere en signifikant donation i løbet af de næste par dage.
Håbet er ifølge The Guardian, at en tidlig sejr med tabs- og skadesfonden vil danne grobund for flere kompromisser i de svære forhandlinger, der venter forude.
-
10:27
Nepal registrerer første homoseksuelle ægteskab
“Kampen for rettigheder er ikke let, men vi har giftet os, og det bliver lettere for fremtidige generationer.”
Sådan siger den 35-årige nepalesiske Maya Gurung til BBC, efter at hun i går giftede sig med sin partner, Surendra Pandey.
Parrets ægteskab blev registreret fem måneder efter, at Nepals højesteret i juli udstedte en midlertidig kendelse, der tillod par af samme køn at registrere deres ægteskab. At Gurung og Pandey alligevel måtte vente til november med at få papirer på ægteskabet skyldes, at byretten i Nepals hovedstad Kathmandu længe nægtede at anerkende ægteskabet. Byretten argumenterede, at lavere domstole ikke var forpligtet til at følge højesterettens midlertidige kendelse, da den kun var rettet mod statslige domstole.
Parret blev dog i sidste ende alligevel gift, og det er blevet fejret i Nepals LGBTQ+-miljø. Talsperson for rettighedsgruppen Blue Diamond Society siger følgende til BBC:
”Vi skubbede Maya og Surendras sag som en test. Nu vil andre håbefulde par også være i stand til at registrere deres ægteskab.”
-
8:53
Kenya forbyder særlig påklædning i landets parlament
Det er ikke længere tilladt at bære den såkaldte Kaunda-suit i det kenyanske parlament, skriver Africanews.
Kaunda-sættet – opkaldt efter Zambias første præsident, Kenneth Kaunda – består af en safarijakke med dertil hørende matchende bukser og bæres ofte af Kenyas præsident, William Ruto og flere andre kenyanske parlamentsmedlemmer.
Talsperson for Kenyas parlament, Moses Wetangula, har retfærdiggjort forbuddet med henvisning til, hvad der betragtes som nye modetrends, der ifølge parlamentet udgør en trussel mod den etablerede parlamentariske dresscode i landet.
I kølvandet på afskaffelsen af Kaunda-suit fremlagde Wetangula den fremtidige dresscode i Kenyas parlament. Mandlige parlamentsmedlemmer forventes fremover at møde op i langærmede skjorter med krave, slips, lange bukser, sokker og sko, mens kvindelige medlemmer bør bære såkaldt formel beklædning og ikke nederdele, korte kjoler og ærmeløse bluser.
Afskaffelsen af Kaunda-sættet diskuteres flittigt på Kenyas sociale medier, hvor nogle brugere mener, at parlamentsmedlemmer bør iklæde sig jakkesæt, mens andre sætter spørgsmålstegn ved forbuddet mod, hvad der er mange betragtes som afrikansk påklædning i et afrikansk parlament.
12 måneder siden
-
19:51
Globalnyt gik i fælden: COP28 chef træder ikke tilbage
Tidligere i dag kunne vi fortælle, at COP-præsident Sultan Ahmed Al Jaber fratræder sin stilling som CEO for det nationale olieselskab, ADNOC.
Læs også: COP-præsident stopper som olieboss
Ifølge en pressemeddelelse sker det efter ”mange overvejelser” mellem formandskabet og FN’s klimaorgan UNFCCC. Han skal efter sigende have planer om at indgå olieaftaler med en række lande under klimamødet.
Men det var en falsk pressemeddelelse fra det, der lignede COP28´s ledelse, som lokkede Globalnyts redaktør (mig) på glatis. Sultan Ahmed Al Jaber fratræder ikke nogen af sine fremtrædende poster, skriver blandt mange andre Euronews.
“Det er et forsøg på at underminere COP28-ledelsens arbejde,” lyder det fra Sultan Ahmed Al Jaber. Der også lige benytter lejligheden til at sige, at der ikke er planer om at indgå olie-aftaler under klimamødet. Det har en gruppe graverjournalister afsløret lækkede planer om.
-
15:21
COP-præsident stopper som olieboss
Rettelse: Vær opmærksom på, at denne artikel forkert. Se mere: Globalnyt gik i fælden: COP28 chef træder ikke tilbage
Redaktionen har dog valgt at bevare artiklen for at skabe gennemsigtighed i den arbejde.
Dagen inden COP28 officielt går i gang, har De Forenede Arabiske Emiraters formandskab meddelt, at COP-præsident Sultan Ahmed Al Jaber fratræder sin stilling som CEO for det nationale olieselskab, ADNOC. Ifølge en pressemeddelelse sker det efter ”mange overvejelser” mellem formandskabet og FN’s klimaorgan UNFCCC.
“I lys af ADNOC’s nylige strategiske udmeldinger, som er uforenelige med flere punkter i Parisaftalen, er der blevet rejst bekymringer fra flere parter inden for UNFCCC og fra rådgivningsudvalget om Al Jaber’s rolle som præsident, hvis han bibeholder sine tilknytninger til ADNOC,” lyder det i pressemeddelelsen.
Der har tidligere været rejst kritik af interessekonflikten i Al Jabers dobbeltrolle som CEO for et olieselskab og leder af COP28-forhandlingerne. I mandags kunne en gruppe graverjournalister afsløre, at Al Jaber ifølge en række lækkede forberedelsespapirer planlagde at lave olieaftaler på vegne af ADNOC under COP-møderne.
Hovedpersonen selv siger, at det nu er tid til at ”udskifte uenighed med solidaritet”.
Læs også: De fem vigtigste emner på forhandlingsbordet i Dubai
