Sexarbejde og gæld blandt nigerianske kvinder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Nigerianske sexarbejdsmigranter stifter ofte gæld til “sponsorer” og madams for at kunne migrere til Europa.

I en artikel i tidsskriftet Jordens Folk belyser seniorforsker Sine Plambech fra DIIS den komplekse rolle, som gæld spiller i sexarbejdsmigration og menneskehandel, og argumenterer for, at vi konceptuelt bedre kan forstå disse migrationssystemer som gældsbundet arbejdskraft.

Gennem sit feltarbejde i Benin City i Nigeria beskriver Sine Plambech, hvordan de fleste familier i byen har mindst ét medlem – som regel en kvinde – der er migreret til Europa. Kvinderne forklarer, at migration var en søgen efter arbejde (”business opportunities”), og at de alle ved deres ankomst til Europa blev familiens primære forsørgere ved at sende penge hjem til dem.

Kvinderne og deres familier pådrager sig gæld for at anskaffe billetter, visum og transport til Europa samt et sted at bo. Denne gæld forøges af høje renter, der spænder fra 20 til 100 procent, hvilket udgør profitten for deres madams. Migration er dermed på sin vis en ”vare”, der kan købes med lånte penge, skriver Sine Plambech.

I en udsendelse 20. august 2018 satte DR’s udenrigsmagasin Horisont fokus på trafficking i Europa. Her fortæller Sine Plambech blandt andet, hvordan Europa i de seneste år har set en stor stigning i antallet af kvindelige migranter, der arbejder sexindustrien, særligt fra Nigeria – det sker på trods af politiske opmærksomhed, advarselskampagner og humanitære indsatser.

Artiklen i Jordens Folk kan hentes her