Mungo Park
Mungo Park i Allerød
Fritz Hansens Vej 23
3450 Allerød
www.mungopark.dk
Premiere: 28.oktober
Spilletider: udvalgte dage kl.20.00
Periode: året ud
Teatret Mungo Park i Nordsjælland har valgt endnu engang at sætte deres forestilling om Mungo Park op. Det har de gjort flere gange før. Tidligere på året også i en engelske udgave, som blev vist på Edinburgh Festival Fringe i august 2016. Traileren herunder er fra den engelske version af forestillingen.
Teatret er opkaldt efter den skotske opdagelsesrejsende Mungo Park, der i slutningen af 1700-tallet rejste til det vestlige Afrika for at nå til byen Timbuktu. Forestilligen af samme navn handler netop om denne opdagelsesrejsende, og hvad der skete med ham under hans rejser. Han er i begyndelsen præget af idealisme og nysgerrighed og fremstilles som en mand, der vil i dialog med de fremmed, han møder. Men det ender grueligt galt.
Historien om Mungo Park kan opfattes som et sindbillede på europæisk kolonialisering. Vi rejste ud i verden af nysgerrighed over for det fremmede og med intentionen om fredelig dialog med de mennesker, vi mødte til det fælles bedste. Men vi endte med at føle frygt og reagere med krig, barbari og magt.
I den aktuelle forestilling er det svært at se, om teatret tager aktivt stilling til den kolonihistorie, som Mungo Park og opdagelsesrejserne repræsenterer.
På teatrets hjemmeside kan man læse om navnet Mungo Park, og hvad det betyder for teatret. Her fortæller teatret, at “…ideen om opdagelsesrejsen er central i vores arbejde. Vi søger løbende nye veje i kampen for at kortlægge endnu ikke udforskede områder i det uendelige teaterlandskab.”