Tuhaf: Gölgeden
Kunstner: Tuhaf
Titel: Gölgeden
Udgivet af: 1396396-RecordsDK
Det er ingen hemmelighed, at undertegnede har et særdeles blødt punkt for danske Tuhaf, som i den grad er kommet ind på scenen med en original og talentfuld version af den populære retro-tyrkiske bølge.
Her er fanebærerne hollandske Altin Gün, der netop var med i opløbet om den amerikanske grammypris, men det danske band har altså sin egen originalitet og kunne meget vel ende samme sted.
Berrin Bas er ikke til at komme uden om. Hun er dansk og tyrkisk og synger på EP’en Gölgeden på begge sprog, hvilket altså fungerer fabelagtigt. Dels på den henførte Sovepillen, men også på den punkede og vildt skæve Masallah, som slutter EP’en af i et drømmeflip, som lyder som dansk rock anno 1970, hvorefter vi lige får en hilsen til Allah, som kunne være et bulgarsk bondeband værdigt. Jeg kan godt lide humoren dér.
Bandet har desuden en original i Kristian Haarløv, som over de sidste cirka ti år har vist sine evner frem mange steder. Jeg har især været glad for rapgruppen Sort Stue, afrobeat-bigbandet WhoAreYouPeople og det ret ukendte, men stærkt udsyrede og fede, Hanuman 5. Alligevel er der en god logik i, at de originale tilgange og verdensnyfigenheden foreløbig er endt i en anatolsk tidslomme, der tilfældigvis passer perfekt ind i året 2020.
Tuhaf evner at skrive flot pop, og jeg bliver glad i låget over sange som den flotte Aslan Ol, som har skæve ekkoer af tyskerpop à la Baccara, men er sunget overjordisk smukt af Berrin Bas, som også lægger overdrevent flotte kor, hvorefter bandet breder en skæv orientalsk og psykedelisk rundgang ud, som får masser af tid og rum.
Men man ærgrer sig også over, at bandet ikke fandt det betimeligt at strække galskaben og de herlige drømmeflip ud over en hel LP’s længde. EP-formatet har lidt for meget karakter af visitkort, og vi kommer gerne, når Tuhaf spiller live, men de fede kompositioner og detaljerigdommen fortjener af blive bredt ud i et forløb, så også vi lyttere kan give os hen.
Lad os få den næste gang.
