Og når vi i årtier har tilgodeset netop dette land med milliarder samlet set.
Alene siden 2012 er der udbetalt omkring en milliard i dansk bistand til Burkina Faso, den strategisk velbeliggende og vigtige indlandsstat, der grænser til seks lande i en urolig, farlig og fattig region – ja verdens fattigste.
En nation, der sammen med Ghana er ankerland for dansk tilstedeværelse i Vestafrika. Hvor vi har en stor ambassade med 25-30 ansatte (lokale iberegnet) i hovedstaden Ouagadougou, som betjener ikke færre end otte andre afrikanske stater ved siden af Burkina.
Og hvor burkinerne tilsvarende allerede i 1980 lagde deres nordiske ambassade i København, hvorfra de dækker hele Skandinavien og nu også Baltikum (otte lande).
En stor dreng lidt i læ
Det er næppe almindelig kendt herhjemme, HVOR stor en bistand vi har ydet den tidl. franske koloni gennem årene. Og hvem kender i det hele taget Burkina Faso.
Landet har aldrig ligget i Danidas top tre som f.eks. Tanzania, Uganda, Mozambique, Bangladesh eller Vietnam har gjort det på skift. Men befundet sig lige under førerflokken.
Uanset hvad, har Danida ikke bygget hele sit program op i Burkina med henblik på at drosle ned nu, endsige trække sig ud, sådan som man måtte gøre andre steder – f.eks. Zambia og Malawi efter beslutninger hos et politisk flertal i Folketinget.
Det kan man til overflod se, hvis man kigger på ambassadens hjemmeside i det fjerne land eller i anmærkningerne til årets finanslov, som SR-regeringen efterlod.
Nyt landeprogram på beddingen
Et helt nyt landeprogram for 2016 til 2020 skal vedtages næste år, fremgår det. De ønskværdige tilsagn om ny bistand for at kunne virkeliggøre det løber op i 970 mio. kr.
Så kan man eksempelvis fortsætte og udbygge støtten til landbruget og vandforsyning i et land, der nok er seks-en-halv gange større end Danmark, men hvor dyrkbar jord og vand er en desperat mangelvare for de nu 17,5 millioner indbyggere.
For i baggrunden lurer terrorisme og islamister og så er det godt at sikre stabilitet via bistanden som fredeligt værktøj i stedet for krig, krudt og kugler.
Som det tørt konstateres et sted om vandprogrammet: “Vand og sanitet er forudsætningen for sociale fremskridt i det burkinske samfund og en forudsætning for at undgå konflikter i landets nordlige tørre områder”.
Hvordan så med dansk politik?
Hvordan stemmer det med dansk politik og Venstres ønsker om demokrati som noget nær en forudsætning for et stort bistandsengagement i et land?
Skal Danida nu trappe ned i et land, hvor halvdelen lever på et eksistensminimum og otte ud af ti på den ene eller anden måde er grebet af fattigdommens fangarme
Lad os kigge på, hvordan det gik sidst – nemlig i oktober-november 2014. Her var situationen den, at en folkelig opstand mod den stadig mere diktatoriske præsident Blaise Compaoré tvang ham ud af landet.
Dog først efter at militæret havde grebet ind og reelt sat ham på porten.
På papiret var der tale om et militærkup, som behørigt blev fordømt, men som også blev kaldt et “demokratisk kup”, fordi kuplederne indsatte en civil overgangsregering, som skulle arrangere nye valg.
Mogens Jensen og Jakob Ellemann
Dengang lod dav. handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) forstå, at Danmark ingen aktuelle planer havde om at ændre på sin udviklingsstøtte til Burkina Faso.
“Men vi følger naturligvis udviklingen nøje og vil løbende vurdere, om der er grund til at tilpasse vores samarbejde”, hed det. Og videre:
“Selv om militæret i øjeblikket kontrollerer situationen, er det værd at notere sig, at folkelige kræfter har drevet processen i et ønske om at styrke demokratiet”.
Det var Venstres dav. udviklingsordfører, Jakob Elleman-Jensen, langt fra imponeret over. Han mente, at Mogens Jensen var med til at “blåstemple militærkuppet ved at fastholde bistanden”. Sådan var formuleringen i hvert fald gengivet i Jyllands-Posten.
“Jeg ærgrer mig over, at Mogens Jensen tager så let på den her sag. Burkina Faso er blandt de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Vi har en forpligtelse til at lægge pres på de stridende parter, så vi sikrer, at freden genoprettes, og der udskrives nye demokratiske valg”, sagde Jakob Ellemann.
Hvordan så i dag?
Præsidentgarden har kuppet den civile overgangsregering og siger, at den vil styrke demokratiet i et nyt nationalt demokratisk råd.
Garden forfægter, at den vil sikre, at alle kan stille op til det kommende valg (var planlagt til 11. oktober), også den styrtede præsident Compaorés parti.
Hans parti var nemlig blevet udelukket af politikerne i overgangsregeringen.
Det lyder godt, men onde tunger siger, at kuppet ligeså meget kom, fordi præsidentgarden frygtede at blive opløst og dermed miste sin indflydelse.
Og magt. Den magt, man nu har tilranet sig med geværløbet, ikke med stemmesedlen.
Spareslev – og første reaktion fra Kristian Jensen
Hvad skal Danmark gøre? En fordømmelse af magtgrebet er nærliggende, men skal det også gå ud over vor udviklingsbistand til landet?
Ligger en spareslev her lige til højrebenet, fordi Venstre-regeringen vil gennemføre en drakonisk nedskæring i bistanden alligevel – og hvem på Christiansborg kerer sig især om Burkina?
Torsdag aften kom der en (første) reaktion fra udenrigsminister Kristian Jensen (V):
“Situationen i Burkina Faso er meget bekymrende. Jeg fordømmer på det kraftigste militærkuppet, der sætter overgangsprocessen og vejen hen mod frie og fair valg over styr. Jeg opfordrer til, at forberedelsesprocessen hen imod valget i oktober hurtigst muligt genetableres”.
“Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at tilbageholdte personer frigives snarest. Alle forsøg på at sætte overgangsstyret fra magten samt true fred og sikkerhed i Burkina Faso må fordømmes af hele det internationale samfund”.
Udenrigsministeren fortsætter:
“Vi følger situationen tæt, og i takt hermed må vi også se på hvilke konsekvenser, det evt. kan få for det danske og europæiske engagement”.
“Demokrati i Burkina Faso er vigtig for stabilitet i landet og den bredere Sahel-region. Stabilitet i den bredere Sahel region er væsentligt for Europa og Danmark”.
“Vi har mange fælles udfordringer – ikke mindst irregulær migration, organiseret kriminalitet og ekstremisme – som kun et demokratisk og stabilt Burkina Faso kan hjælpe med at løfte”.
Bo Jensen og dengang i Malawi
Kommer sparekniven i sving, må man håbe at Danmarks ambassadør i Burkina Faso siden 2012, den erfarne Danida-mand Bo Jensen, ikke oplever det samme som i Malawi i 2001, hvor kassen blev smækket helt i.
Her åbnede den nu 63-årige diplomat en dansk ambassade i hovedstaden Lilongwe i 1996 og indledte et succesrigt bistandsprogram i det sydlige Afrikas fattigste land med 165 mio.kr. i foret.
Kun for at se den nye VK-regering lukke det hele ned på rekordtid efter sin tiltræden i november 2001.
De chokerede malawianere sendte hele to ministre til København for i bogstaveligste forstand at trygle danskerne om at blive, men fik en kold skulder.
Jakob Ellemann-Jensen har tidligere i år på et debatmøde lovet, at den slags ikke vil ske igen. At Danmark vil trække sig ud på anstændig og planlagt vis.
Så må vi se. Enhver neddrosling i et ludfattigt land som Burkina vil gøre ondt, rigtig ondt. Ikke mindst på de fattige.
Tanker på en ambassade i København
Neddrosling af bistanden til Burkina Faso vil næppe heller blive hilst med noget der ligner glæde i landets ambassade på Svanemøllevej i Københavns mondæne ambassadekvarter.
Her residerede ambassadrice Monique Ilboudo fra juli 2008 til i år – i øvrigt som den tredje kvindelige ambassadør i rap.
Hun blev kaldt hjem, da overgangsregeringen ville rydde op i det diplomatiske korps, så Blaise-støtter ikke skulle repræsentere dem ude i verden.
Men måske tog man fejl. Ganske vist var hun udnævnt af hans regering, men ganske åbenmundet om sin skepsis over for eks-præsidentens stædige vilje til at ændre forfatningen for at blive siddende som præsident. Fungerende ambassadør er den tidl. premier conseiller.
Ilboudo skriver dog stadig på repræsentationens nye website, at hun ser frem til på enhver vis at udbygge forbindelserne mellem de to lande – kulturelt, såvel som økonomisk og på andre områder.
Og i Hinnerup…
Glæde over nedskæringer vil der heller ikke ligefrem være i stationsbyen Hinnerup nordvest for Århus, hvor Thyge Christensen bor.
Han er forfatter, foredragsholder, rejseleder og en ildsjæl for Burkina Faso efter at han for over 35 år siden gæstede Sahel-landet første gang.
Det blev til Venskabsforenngen Danmark – Burkina Faso (http://www.burkinafaso.dk), stiftet i januar 1987, og foreningen “Red Børnene i Gorom-Gorom”, som hjælper børn i byen af samme navn i det nordøstlige Burkina.
Han medvirkede i en radioudsendelse i december 2010 om et “fredeligt land, hvor over 60 etniske og sproglige grupper lever sammen uden store konflikter eller kultursammenstød”.
Det kan ifølge Thyge Christensen lade sig gøre, fordi burkinerne ved, hvordan man driller på en god måde og fordi de er vant til at tænke i sammenhænge frem for modsætninger.
Han lærte at sætte pris på burkinernes rummelighed og evne til at grine ad hinanden på en respektfuld måde, der kan opløse spændinger.
At drille i stedet for at spotte
“Burkinerne har faste traditioner for, hvordan de etniske grupper driller hinanden, og det er netop de grupper, som der er størst risiko for, at der kan opstår konflikter imellem, der har den stærkeste tradition for at drille hinanden, for eksempel agerbrugere og nomader”.
“Ved at drille hinanden bekræfter man forskellighederne, men også den langvarige relation mellem de forskellige grupper,” forklarede Thyge Christensen.
Han mente ikke, at vi kan overføre de burkinske traditioner direkte til en dansk virkelighed, men han håber, at vi kan lade os inspirere til at bruge humor på en respektfuld måde, f.eks. i forholdet mellem muslimer og kristne.
“Det, der har været burkinernes virkelighed i århundreder, er nu også vores: at verden er kompleks, og sort-hvide modsætninger dur ikke til at forstå og håndtere den virkelighed,” lød det.
Lad det stå som udgangsreplik for de seneste begivenheder i “de ærliges og stoltes land”.
Mere om den danske bistand og Burkina Faso på
http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/lande-reg/prioritetslande/burkina-faso
Se listen over planlagte udbetalinger og tilsagn om dansk bistand på
http://burkinafaso.um.dk/da/danida/planlagte-udbetalinger
DOKUMENT
Den danske bistand til Burkina Faso
(fra anmærkningerne til finanslov 2015)
Det danske udviklingssamarbejde med Burkina Faso vil bidrage til landets fattigdomsstrategi gennem støtte til fattigdomsreduktion, økonomisk vækst og beskæftigelse samt etablering af rettighedsbaserede og inklusive rammer for god regeringsførelse.
Den danske indsats er koncentreret om vækst i landbrugssektoren samt vand, sanitet og vandressourceforvaltning.
Desuden ydes generel budgetstøtte samt støtte til fremme af god regeringsførelse.
I overensstemmelse med Danmarks bestræbelser på at skabe en mere strategisk og effektiv udmøntning af udviklingssamarbejdet blev et nyt politikpapir for samarbejdet med Burkina Faso 2013-2018 godkendt i 2013.
Med udgangspunkt i denne politik fremlægges i 2016 et samlet landeprogram for perioden 2016-2020.
Vækst i landbrugssektoren:
Der blev i 2012 afgivet et tilsagn på 380 mio. kr. Hovedformålet
er at fremme økonomisk vækst i landbruget.
Programmet bidrager til værditilvækst og øget beskæftigelse via et stærkt fokus på erhvervsstøtte til operatører og iværksættere inden for produktion, forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter i udvalgte værdikæder.
En del af støtten til landbruget går til at styrke tiltag, der fremmer grøn vækst. Programmet støtter desuden den offentlige sektor med henblik på at forbedre rammevilkårene for landbruget.
Aktiviteterne i landbrugssektoren vil blive integreret i det kommende landeprogram, og et nyt tilsagn forventes afgivet i 2016 med henblik på forlængelse af aktiviteterne frem til 2020.
Vand- og sanitetsforsyning samt vandressourceforvaltning:
En ny fase i programmet blev tiltrådt i 2009 med et samlet tilsagn på 450 mio. kr. Hovedvægten i programmet er lagt på vandforsyning og sanitet til landområder og mindre byer samt støtte til bedre forvaltning af landets
knappe vandressourcer.
Programmet er tilpasset den nationale strategi og de nationale procedurer for vand- og sanitetsforsyning.
Vand og sanitet er forudsætningen for sociale fremskridt i det burkinske samfund og en forudsætning for at undgå konflikter i landets nordlige tørre områder.
Vandressourceforvaltning er grundlaget for bl.a. en bæredygtig økonomisk vækst og er baseret på menneskerettigheder.
Støtte til vandsektoren med særlig vægt på vandressourceforvaltning
er en del af det kommende landeprogram 2016-2020 med et forventet tilsagn på 370 mio. kr. i 2016.
Udviklingskontrakt (generel budgetstøtte):
Den nuværende fase af budgetstøtten (2012-2015) blev igangsat i 2012 med en samlet bevilling på 230 mio. kr.
Denne fase omfatter generel budgetstøtte til at gennemføre Burkina Fasos fattigdomsstrategi samt støtte til studier og kapacitetsopbygning,
der kan komplementere budgetstøtten og medvirke til større gennemskuelighed i fordelingen og administrationen af de offentlige ressourcer samt større bæredygtighed i væksten (grøn vækst).
Som en del af landeprogrammet forventes et tilsagn i 2016 på 330 mio. kr. til en ny udviklingskontrakt.
God regeringsførelse:
Et program for perioden 2008-2013 med en bevilling på 130 mio. kr.
støttede ministerierne for decentralisering, ligestilling og sociale anliggender samt menneskerettigheder og desuden NGOer, der arbejder for fremme af menneskerettigheder og øget demokrati.
Dele af programmet (decentralisering og ligestilling) er forlænget til udgangen af 2015.
En overgangsbevilling 2014-2015 på 35 mio. kr. yder støtte til et rets- og sikkerhedsprogram med henblik på at sikre menneskerettigheder og følge op på anbefalingerne fra FN’s Universal Periodic Review.
Endvidere støttes et tæt samarbejde med sikkerhedsministeriet indenfor bekæmpelse af voldelig ekstremisme, som er et alvorligt problem i
regionen.
Som en del af landeprogrammet forventes en ny fase med udgangspunkt i reformer af rets- og sikkerhedssektorerne igangsat i 2016 med et tilsagn på 165 mio. kr.
Andet:
Udover den del af udviklingssamarbejdet, som foregår gennem større indsatser, støttes mindre projekter og programmer, der ligger inden for formålet med udviklingssamarbejdet med Burkina Faso.
I 2015 planlægges aktiviteter for 5 mio. kr.
I 2015 planlægges under nærværende konto udbetalt i alt ca. 263 mio. kr. til Burkina Faso.
Hertil kan komme udbetalinger fra bl.a. Danida Business Partnerships, den humanitære ramme, klimapuljen, danske NGOer, regionale programmer mv.
(slut)