Maria Lykke Andersen er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2002 og har været vidt omkring med sine evner til at formidle den gode historie, fremgår det af en pressemeddelelse.
Med 16 års erfaring som professionel formidler har hun både arbejdet som klassisk journalist og redaktør, som kommunikationsmedarbejder i kirker, som projektkoordinator for et nyt gymnasium og som underviser på skoler.
Se mere på https://dk.linkedin.com/in/maria-lykke-andersen-a0076139
Med det voksende fokus på internationale udviklingsaktiviteter blev NGOens navn i 1984 ændret til ADRA (Adventist Development and Relief Agency – eller på dansk: Adventisternes udviklings- og nødhjælpsorganisation).
ADRA Danmark blev stiftet i 1987 som en selvstændig organisation for nødhjælp og udvikling og har domicil i Nærum nord for København. Mere på www.adra.dk
”Uanset hvem der er min arbejdsgiver, handler det for mig om at destillere mig frem til den gode historie, der taler til målgruppen. Når jeg finder frem til essensen, gælder det om at bruge et sprog, der nedbryder barrierer. Her anvender jeg gerne ord, der råber, smager eller lugter af noget,” anfører den nyansatte.
Nødhjælps- og udviklingsarbejde er ikke fremmed for Maria Lykke Andersen. I begyndelsen af året var hun med sin familie i Sydafrika for at besøge en kirke, der har gang i flere hjælpeprojekter lokalt og i andre afrikanske lande.
Før sommeren rejste hun med et team fra sin menighed til Letland for at dele tøj ud til nogle af Europas fattigste.
Maria Lykke Andersen omtaler sig selv som et passioneret menneske, der stortrives med at gøre noget, der rykker i andre menneskers liv.
”Mange i den vestlige verden er trætte af idéen om at støtte u-landshjælp, “der fastholder verdens fattige i passiv forsørgelse”. Denne negative fortælling er spillevende og kører i ring. Stadig mange er uoplyste, om den måde succesfulde hjælpeprojekter fungerer på i dag. Det vil jeg være med til at lave om på gennem ADRA Danmark,” siger hun.