Skoleklasser kan sælge julemærker

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Sælg julemærker og tjen penge til din skoleklasse. Sådan skriver UNICEF Danmark i en pressemeddelelse.

Sidste år solgte danske skoleelever for anden gang UNICEFs julemærker til fordel for fattige børn rundt om i verden. Overskuddet blev bl.a. brugt til at give børn mulighed for at komme i skole og dermed sikre, at en af deres grundlæggende rettigheder fra Børnekonventionen blev opfyldt.

Det lykkedes de medvirkende skoler at samle mere end 180.000 kr. ind til UNICEFs arbejde. Derfor gentager organisationen succesen i år. UNICEFs julemærke, som nu er selvklæbende, er i 2003 tegnet af den danske kunstner Lise Pflug. Et ark UNICEF julemærker med 14 stk. koster 30 kr. For hvert solgt ark kan man beholde 8 kr. til klassekassen – eller lade hele beløbet gå til UNICEFs arbejde.

Hvis alle elever i en klasse på 25 sælger ét ark à 30 kr., har klassen 200 kr. til klassekassen. Der er fuld returret på usolgte ark, men bestillingerne begrænses til 200 ark ad gangen.
– 50 ark julemærker giver 400 kr. til klassekassen
– 200 ark julemærker giver 1.600 kr. til klassekassen

Hvis man vil være med til at hjælpe verdens børn ved at sælge UNICEFs julemærker, kan de bestilles på:
Fax: 35 27 38 10 eller e-mail: [email protected]