Det kan blive en dyr omgang at varme hjemmet op denne vinter. Prisen på energi er nemlig på himmelfart. Flere taler om en energikrise, som kan hæmme verdenshandlen og også klimaindsatsen.
Prisstigningerne på el kan være dårligt nyt for den globale klimaindsats, både fordi det kan få regeringer til at dække sig ind med flere fossile brændstoffer, og fordi det kan øge modstanden mod den grønne omstilling.
Det er imidlertid fejlagtigt at kaste skylden for de høje priser på den grønne omstilling, understreger Det Internationale Energiagentur (IEA) i en erklæring.
”De seneste stigninger i priserne på naturgas er et resultat af adskillige faktorer, og det er forkert og misvisende at lægge ansvaret på omstillingen til ren energi,” siger direktøren for IEA, Fatih Birol.
Klima spiller en rolle
Der er flere af årsager til elprisernes himmelflugt, påpeger både IEA og Jason Bordroff, dekan ved Columbia University, i en analyse i Foreign Policy.
En del af prisstigningerne har at gøre med ekstreme eller usædvanlige verjforhold. I starten af året var der en meget kold periode i store dele af verden, som vi også oplevede her i Danmark. Det har øget forbruget af varme og blandt andet tærret på EU’s reserver af naturgas. Senere var der hedebølger adskillige steder på kloden, hvilket igen øgede efterspørgslen efter energi, men denne gang til nedkøling.
Samtidig har produktion af vindenergi denne sommer været langt under gennemsnittet, da der har været mindre vind end vanligt. Tørre forhold og tørke har gjort, at energi fra vandkraft ligeledes er faldet drastisk. I Brasilien, som er meget afhængig af vandkraft og lider under en slem tørke dette år, har præsidenten, Jair Bolsonaro, ligefrem været ude og bede befolkningen om at slukke for lyset for at spare på strømmen.
Samtidigt er prisen på EU’s kvoter for udledning af kulstof steget til nye rekorder. Det skyldes dels EU-regulering, som har reduceret antallet af kvoter, samt at flere virksomheder har forsøgt at omgå de høje priser på naturgas ved at gå over til kul. Da kul udleder mere kulstof end naturgas, har det ført til yderligere stigninger i prisen på kvoterne.
Det betyder, at de tårnhøje priser både er et resultat af indsatsen mod klimaforandringer, men nok i endnu højere grad af det ekstreme vejr, der bliver skabt af klimaforandringerne. Det samme mønster tegnede sig med den meget varme sommer i 2018.
EU vil holde fast i omstilling til ren energi
Priserne på naturgas i EU er steget med omkring 400 procent i år. Det har fået flere regeringer i EU til at reagere, og nogle af dem har søgt mod mere klimaskadelige energiformer. Storbritannien har allerede genåbnet kulkraftværker, og andre lande har indført regulering, der truer den grønne omstilling, advarer det spanske energifirma Iberdrola.
I EU bliver der i første omgang manet til besindighed. Prisstigninger var på programmet, da finansministrene fra eurozonen mødtes mandag, og herfra var budskabet, at priserne ikke må hæmme indsatsen mod klimaforandringer.
“Vi var i dag fuldt ud enige om, at den nuværende situation ikke underminerer vores ambitiøse klimaindsats. Den grønne omstilling er ikke problemet, den er en del af løsningen. Vi må fastholde og finde muligheder for at øge vores bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten, udvikle vedvarende energi samt energi med et lavt aftryk af kulstof for at reducere vores afhængighed af importeret energi,” lød det fra Paschal Donohoe, præsident for Eurogruppen, efter mødet.
Diskussionerne om de voldsomme prisstigninger på energi fortsætter de kommende dage i blandt andet EU-parlamentet og ved et møde for EU’s miljøministre torsdag.
