Små ønationer risikerer at ende på havets bund på grund af klimaforandringer. Derfor kunne der for dem være et skær af noget positivt i coronakrisen, som har betydet et markant fald i klimaskadelige udledninger. Men den globale pandemi har samtidig ramt østaterne hårdt og risikerer nu at forværre en stigende gældskrise.
Derfor forsøger de hårdt ramte småstater at presse donorer til at eftergive gæld samt at levere udviklingsstøtte og klimafinansiering, skriver Thomson Reuters Fundation.
”SIDS (små ø-udviklingslande, red.) synker, og det er ikke bare på grund af stigninger i vandstanden i oceanerne og klimaforandringer. Vi synker faktisk ned i gæld,” siger Lois Young – FN-ambassadør for Belize og forperson for sammenslutningen af småøstater, AOSIS.
AOSIS vil tage budskabet med til FN’s generalforsamling, der netop er åbnet.
”Den perfekte storm”
Allerede tilbage i juni gjorde ønationerne opmærksom på de dystre konsekvenser af coronavirussets hærgen for dem. Det skete i en fælles erklæring, hvor staterne advarer om, at de er ”midt i den perfekte storm”.
”De økonomiske vanskeligheder, som vi oplever, vil få omfattende og vedvarende konsekvenser for fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse, vækst og velfærd,” lyder de dystre ord.
Landene understreger, at turisme udgør op mod 40 procent af den samlede økonomi (BNP) i mange af nationerne. Nedlukninger og begrænsninger som følge af pandemien har fået turistindustrien til at kollapse, hvilket har haft negative følger for blandt andet skatteindtægter og beskæftigelse.
Dertil kommer truslen om, at den allerede betragtelige gældsbyrde kan stige.
“Der er stor risiko for, at forværre vores offentlige gæld, fordi vi i forvejen har en tung gældsbyrde og må optage yderligere lån for at undgå, at vores økonomier og samfund bryder totalt sammen,” advarer landene.
I erklæringen fremgår det, at den samlede gæld for SIDS’erne i 2019 lå på 50,4 billioner dollars (altså 50.400.000.000.000 dollars). I 2009 var beløbet 29,3 billioner dollars, hvilket betyder en stigning på 70 procent over ti år. Omkring en fjerdedel af østaternes indtjening fra eksport går til de årlige afbetalinger på gælden.
Landene advarer om, at ”økonomierne er i frit fald”, og at konsekvenserne vil sætte landenes udvikling ”årtier tilbage”.
Ønsker eftergivelse af gæld
Nu beder ønationerne det international samfund om assistance.
På kort sigt ønsker de adgang til likviditet. Internationale institutioner bør sørge for, at de små lande har adgang til lån og bevillinger. Derudover bør der være eftergivelse af gæld eller en pause i afbetalinger på mindst to år.
I det lange perspektiv anbefaler nationerne en vurdering af SIDS’ernes skrøbelighed samt en værktøjskasse med alternative muligheder. Her bliver en mekanisme for gældsbytte nævnt som eksempel.
Læs mere om konceotet “Gæld for grønne indsatser” her: ‘Udviklingslandes enorme gæld kan styrke den grønne omstilling’
Et sidste ønske fra de fattige østater er, at de mange pakker, stater rundt om i verden giver i forbindelse med genopretning efter Covid-19, er forenelige med Paris-aftalen.
