I høj sol og kraftig blæst, med sand i øjnene og sved på panden trodsede hundredvis af mennesker Saharas golde ørken – nogle i høj galop, andre i et mere luntende tempo.
En ting havde de dog til fælles: Alle endte de i den saharawiske flygtningelejr, Smara, hvor de blev mødt med flag og jubel fra de mange fremmødte tilskuere.
De, der krydsede målstregen sluttede ørkenløbet under en høj portal med påskriften SAHARA MARATHON, og havde tilbagelagt enten 5, 10, 21 eller 42 kilometer. Og selvom det efterhånden er blevet obligatorisk for danskere at gennemføre et længere løb for sundhedens og udfordringens skyld, er Sahara Marathon anderledes.
Her løber deltagerne med et politisk formål: Nemlig at vise solidaritet med saharawierne i den årelange konflikt, de er fanget i – og som det internationale samfund ser ud til at have glemt. Mange af løbets deltagere bar løbetøj med et klart budskab på ryggen: ”42 km of our efforts for 42 years of your resistance”.
Har boet i lejre i 42 år
Maratonnet blev afholdt for første gang i 2001 og har siden da været en årlig tilbagevendende begivenhed i flygtningelejrene.
Her har omkring 200.000 saharawier har nemlig boet siden de i 1976 flygtede på tværs af ørkenen mod øst og den algeriske grænse, da Marokko besatte deres hjemland, Vestsahara.
Den dag i dag er lejrenes indbyggere stadig afhængige af FN’s nødhjælpsrationer, og de kæmper stadig for retten til at vende tilbage til der, hvor de blev fordrevet fra. Løbet er en mulighed for, at folk kan vise deres støtte til saharawierne, der har boet i lejrene i det sydlige Algeriet de sidste 42 år og deres kamp for en fredelig løsning på konflikten med Marokko.
Som den saharawiske minister for sport og unge, Ahmed Lehbib, siger:
”Vi vil gerne invitere folk til at dele de her dage med Sahara Marathon med os, så folk kan komme til at forstå vores situation, og hvordan det saharawiske folk lider i de her lejre.” Han fortsætter:
“Derudover føler vi os også meget isolerede. Vi er ekstremt langt væk fra den internationale opmærksomhed.”
I år deltog omkring 500 løbere fra mere end 20 lande verden over. Derudover dækkede internationale medier begivenheden.
Blandt deltagerne var syv aktivister fra Afrika Kontakt, som i mange år har samarbejdet med saharawierne. To ungdomspolitikere fra Radikal Ungdom og SF Ungdom gjorde dem selskab med et ønske om at lære mere om konflikten og være med til at bidrage til at sætte fokus på situationen hjemme i Danmark.
Sport skal hjælpe de unge på rette vej
Udover at maratonnet skal skabe international opmærksomhed omkring saharawiernes kamp for selvstændighed, spiller det også en særlig rolle blandt indbyggerne i flygtningelejrene.
Livet i lejrene er stærkt præget af en tilstand af midlertidighed og venten – en venten på at Vestsahara bliver befriet fra Marokkos besættelse, så saharawierne kan vende tilbage. Det er det altoverskyggende mål for indbyggerne i flygtningelejrene. Et mål, som fylder meget i den saharawiske identitet.
Den stillestående tilstand er især et problem for de mange unge saharawier med rastløshed og frustration til følge. De unge er født og opvokset i lejrene, og ser deres forældre blive gamle her uden at mærke nogen reel udvikling i konflikten.
Derfor fylder sport meget i arbejdet med de unge. Som ministeren siger, spiller sport en afgørende rolle i at slå ventetiden ihjel. Ved at involvere børn og unge i sport, forsøger man at tage fokus væk fra rastløsheden og gøre deltagelsen i sportsaktiviteter til et alternativ, som de unge vælger i stedet for at forfalde til eksempelvis euforiserende stoffer eller blive fristet af radikaliserede grupper i regionen på grund af manglen på fremskridt og fremtidsudsigter.
Det netop overståede maraton skal derfor også vise de unge i lejrene, hvad sport kan.
Samtidig skal sport, ifølge Ahmed Lehbib, bidrage til at gøre de unge til politisk aktive borgere:
”Vi skal have de unge væk fra frustrationerne. Her har vi mange frustrationer. Vi ser sport som et led i den ikke-voldelige politiske kamp for selvstændighed og ikke-voldelige modstand mod den ulovlige besættelse af vores hjemland.” På den måde er sport et politisk middel for den saharawiske frihedsbevægelse. Det er et led i bevægelsens strategi for at opnå saharawiernes ret til selvbestemmelse.
Danmarks rolle
Men hvorfor vil Afrika Kontakt, Radikal Ungdom og SF Ungdom bruge oplevelsen fra Sahara Marathon til at sætte fokus på konflikten i Danmark? Svaret er meget enkelt: Fordi Danmark spiller en rolle i opretholdelsen af Marokkos besættelse, og vi vil blive ved med det, hvis ikke vi ændrer drastisk kurs.
Naturressourcer er nemlig en af de helt centrale grunde til, at Marokko har kunnet holde Vestsahara besat i 42 år. Eksempelvis er der mange fisk ud for Vestsaharas kyst. Og her har EU indgået en fiskeriaftale med Marokko, som inkluderer farvandene ud for Vestsahara, på trods af, at disse områder slet ikke er marokkanske. Mere end 90 procent af den fisk, som europæiske fartøjer fanger under denne aftale, stammer fra vandene ud for Vestsahara, hvilket er i strid med Folkeretten og international lov.
Aftalen udløber i sommeren 2018. Derfor er det tid til nye forhandlinger, og Danmark med fiskeriminister Karen Ellemann (V) i spidsen ønsker nu at støtte fortsættelse en aftale med Marokko, som omfatter Vestsahara – på trods af, at EU-Domstolen netop har afgjort, at aftalen ikke må indbefatte de besatte områder. En afgørelse, der blev fejret på saharawiernes nationaldag med demonstrationer, jubel og opråb til det internationale samfund om at respektere og overholde den nye afgørelse.
Her er det essentielt, at den danske regering og EU stiller sig på den rette side af EU-loven – og derfor er det vigtigt, at den danske befolkning er bevidst om konflikten. For Danmark spiller nemlig en stor rolle i den og er med til at forlænge en ulovlig besættelse af et undertrykt folk.
Vær med!
Kampen for Vestsaharas uafhængighed fortsætter – og det samme gør Sahara Marathon. Afrika Kontakt vil derfor også deltage til næste år. Inspireret af saharawiernes gåpåmod og stædige insisteren på en fredelig løsning på en årelang konflikt vil vi også løbe for den glemte konflikt i 2019.
Læs mere på www.afrika.dk/vestsahara
