10 konflikter, vi holdt øje med i 2021
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2021 var:
Venezuela
Iran – USA
Rusland – Tyrkiet
Det har været et begivenhedsrigt år for Somalia, og den fortsatte eksistens af det internationalt anerkendte, føderale Somalia har året igennem balanceret på en knivsæg. En balance, der på den ene side opretholdes af det internationale samfund og AMISOM-styrkerne fra den Afrikanske Union, og på den anden side destabiliseres af de internationale aktørers støtte til politikere og organisationer, dikteret af deres geopolitiske interesser og ikke mindst af striden om adgangen til de store oliereserver i Somalia.
Valget og volden
Året 2021 var valgår i Somalia, men som forventet blev de store løfter fra den daværende præsident Mohamed Abdullahi Mohamed, bedre kendt som Farmaajo, om “en person-en stemme”-valg ikke opfyldt.
Hvad værre var, der blev der ikke indgået en aftale om, hvordan valget af et nyt parliament og en ny præsident så skulle afvikles. Det Somaliske Parliaments mandat udløb i december 2020, og præsident Farmaajos mandat udløb den 8 februar 2021, uden at de forskellige parter havde vedtaget en plan for et kommende valg.
Farmaajo og parlamentet nægtede at træde tilbage og lade et råd styre landet, indtil en ny regering og parlament var blevet valgt. Oppositionen, organiseret i en sammenslutning af præsidentkandidater, Coalition of Presidential Candidates, erklærede derfor regeringen for illegitim.
I februar endte en demonstration, som dele af oppositionen havde arrangeret i Mogadishu, med væbnede sammenstød, da sikkerhedsstyrker efter sigende åbnede ild mod demonstranterne. Omkring 20 mennesker blev dræbt.
Oppositionen indkaldte til en ny demonstration den efterfølgende uge, men efter forhandlinger ledet af ministerpræsident Mohamed Hussein Roble vendte parterne tilbage til forhandlingsbordet. Men forhandligerne brød sammen, da Farmaajo indkaldte parlamentet, som forlængede hans mandat med to år. Situationen tilspidsedes yderligere og endte med en splittelse af den føderale hær og væbnede sammenstød i Mogadishu den 25. april.
Læs også: Dramatisk søndag i Mogadishu varsler ilde
Det lykkedes dog Roble at mediere mellem parterne igen, og i maj blev den toårige forlængelse trukket tilbage. Senere på måneden blev der indgået en aftale om afholdelse af indirekte valg, dog uden specifikke procedurer. Siden da har flere delstater udpeget repræsentanter, men under meget omstridte omstændigheder, der blandt andet har inkluderet mord og bestikkelse.
Særligt Farmaajo blev beskyldt for at korrumpere de indirekte valg med hjælp fra den daværende chef for efterretningstjenesten, Fahad Yasin. Yasin siges at være støttet af Qatar. Kilder i Mogadishu siger, at han ad flere omgange har rejst fra Qatar til Mogadishu med kufferter fulde af penge og ammunition til særligt loyale enheder i militæret. Der er ligeledes rygter om, at Yasin har ladet de somaliske føderale institutioner blive infiltreret af et jihadistisk netværk.
Siden da har oppositionskoalitionen og Hawiye-klanerne udsendt erklæringer om, at valgforberedelserne ikke foregår efter reglerne. En ekspert bosat i Mogadishu tvivler derfor på, at der endnu en gang kan opnås en mægling igennem Roble, da han nu anses for værende købt. I det meste af 2021 har forholdet mellem Roble og Farmaajo været særdeles anstrengt, men det forlyder, at de er forsonet, siden Roble vendte tilbage til Mogadishu fra et statsbesøg til Qatar i begyndelsen af december.
Soldaterne og volden
Nu er frygten en genoptagelse af borgerkrigen. I første uge af december er tyrkisk trænede specialstyrker, som siges at støtte Farmaajo, ankommet til Mogadishu. Regeringshæren har for nyligt modtaget tyrkiske droner. Den helt afgørende faktor, for om det vil ende med krig på en skala, der ikke har været set i snart 15 år, er, om de fredsbevarende styrker, AMISOM, vil forlade Somalia, når deres nuværende mandat udløber den 31. december.
Foreslag om forlængelser og hybridmodeller, der skal bevare AMISOM-styrker i Somalia, er blevet afvist af Farmaajo i Villa Somalia. Måske hænger denne komplette afvisning sammen med udtalelser fra AMISOM-ledelsen i foråret, om at AMISOM ville bekæmpe destabiliserende elementer i Somalia, hvilket principielt er en overskridelse af AMISOMs mandat, som er og var bekæmpelsen af Al-Shabaab og beskyttelsen af den somaliske regering.
Ifølge eksperter har AMISOM igennem årene spillet en blandet rolle i Somalia, i og med at de ikke blot har bekæmpet Al-Shabaab og været instrumentelle i at genopbygge staten i Somalia, de har også næsten konsekvent beskyttet den siddende regering, selv når regeringsmandatet var udløbet, og har på den måde bidraget til en usund politisk kultur. AMISOM-styrkerne har ligesom de regeringer, de har holdt ved magten, også selv været beskyldt for korruption, deltagelse i illegale aktiviteter og brud på menneskerettighederne. Farmaajos brud med AMISOM signalerer således en markant ændring i den politiske arena i Somalia.
Afslutningen på den 15 år lange AMISOM-mission vil ikke blot forøge risikoen for, at valgkrisen vil blive til væbnet kamp, den vil også efterlade et sikkerhedsvakuum, som de militante jihadister i Al-Shabaab med stor sandsynlighed vil benytte til at generobre de mange territorier, de er blevet presset ud af. På trods af mange års optræning og oprustning af både nationale og delstaternes militærenheder er der tvivl om deres evne til at bekæmpe Al-Shabaab.
(AMISOM-missionen blev 21. december af FN’s Sikkerhedsråd forlænget til 31. marts 2022. Red.)
Det er sandsynligt, at valgkrisen igen vil få militære enheder til at vælge side alt efter klan og kompensation. Og internationale kommentatorer har også peget på, at de somaliske styrker har brugt mere tid på at bekæmpe hinanden end Al-Shabaab.
Året igennem har der været væbnede sammenstød mellem forskellige somaliske enheder og også mellem regeringshære og dele af den kenyanske hær. Listen over væbnede sammenstød er lang, men en anden bemærkelsesværdige konflikt var kampene i Galmudug mellem hæren og Ahlu Sunna Wal Jama’a, som er en sufi-islamisk, militant gruppe kendt for sin kamp mod Al-Shabaab.
I næsten vanlig stil har der været mange mindre sammenstød imellem forskellige hær- og politienheder og en lang række af politiske mord, terrorangreb og angreb på og fra Al-Shabaab. Men det er værd at bide mærke i, at der også er mange mord og bombeangreb, som den jihadistiske bevægelse nægter at tage ansvar for.
I Puntland, den nordligste stat i det føderale Somalia, er statens sikkerhedstyrker blevet splittet, efter statens præsident, Deni, fyrede den angiveligt Farmaajo-loyale kommandør for styrken. Den 21. december raporteres det, at der er kampe imellem de to fraktioner. Puntland er den eneste stat i Somalia, der har afholdt lokalvalg, og denne destabilisering er et skridt tilbage for regionen, hvor Al-Shabaab og en separat gruppe, der er affilieret med Islamisk Stat, fortsat opererer.
Klimakrise, fordrivelse og nød
Ikke blot har Somalia haft et år, hvor linjen imellem valgkamp og skudkamp har været svær at skelne, men landet lider også under den tørke, som hærger Afrikas Horn med nu tre mangelfulde regntider i træk. Den nuværende tørke begyndte bare et år efter den hårde tørke, der endte i 2018, hvilket langt fra er nok tid til at fylde de vandreservoirer – naturlige som menneskeskabte – der er nødvendige, for at befolkningen kan klare endnu en tør periode.
Regionen har samtidigt været plaget af sværme af græshopper, der har fortæret både afgrøder og græsningsarealer. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO vurderer, at bekæmpelsen af græshopperne er ved at lykkes, selvom det frygtes, at der er områder i Etiopien og det nordlige Somalia har været tilstrækkeligt regnfald, til at nye sværme kan opstå. Problemet kan dog være større, end FAO antager, da jeg personligt i september observerede en større sværm flyve over Hargeysa i Somaliland, som ikke er reporteret på FAO’s online kortlægning.
I 2021 har Somalia, der i forvejen har en af verdens højeste rater af interne flygtninge, oplevet, at millioner flere har mistet deres livsgrundlag som nomadiske hyrder og farmere. Dertil kommer de mange, der er fordrevet på grund af konflikterne. FN’s nødhjælpsafdeling skønner, at der nu er 7,7 millioner internt fordrevne i Somalia, og 3,5 millioner mennesker risikerer akut fødevareusikkerhed eller hungersnød i 2022. Visse eksperter mener dog, at dette tal er for højt.
De internt fordrevne vil ofte ende i lejre eller i byerne, og begge steder vil de være særligt sårbare for overgreb og udnyttelse. Situationen kan forventes at blive værre, medmindre Kenya ændrer sine planer om at lukke to store flygtningelejre i maj 2022. Der bør nævnes, at en forøgelse af desperate især unge mænd i byerne kan frygtes at øge chancerne for konflikt og konfliktoptrappende begivenheder. Mens prisen på våben og ammunition i det berygtede Bakara marked i Mogadishu er steget, kan man sige, at prisen for en finger på aftrækkeren er faldet.
På grund af den politiske situation og potentialet for sekteriske konflikter må man håbe, at humanitære organisationer husker tidligere erfaringer fra Somalia, der har vist, at humanitær bistand kan bidrage til at finansiere borgerkrig. Selv hvis krigen kan undgåes, kan nødhjælp, uanset hvor nødvendig den er for at redde liv, skabe et økonomisk incitament for at fastholde landet i en ustabil tilstand.
Somalia har endnu en gang toppet listen over de mest korrupte lande i verden og som en sikkerhedsekspert interviewet i oktober i Hargeysa siger, så betaler alle, der opererer i Mogadishu, direkte eller indirekte skat til Al-Shabaab. For eksempel blev sønnen af chefen for en større virksomhed udsat for et syreangreb, der kostede ham synet, efter at faren havde nægtet at betale Al-Shabaab.
Olien, volden og korruptionen
For somalierne og deres forskellige internationale partnere, der mere eller – oftest – mindre åbenlyst støtter forskellige grupper, er det, der måske mere end noget andet driver konflikten omkring dette valg, olie.
Somalia fik medhold i de fleste af sine krav i en retssag mod Kenya ved den Internationale Domstol; en sag om fastlæggelsen af landenes territorielle farvande. Disse farvande indeholder angiveligt enorme mængder af olie, og mens flere af oliefelterne er underlagt force majeure-klausuler i kontrakter, olieselskaber som Shell, Statoil og flere indgik med Siad Barre Regimet i 1980’erne, så er der stadig mange felter, der er åbne for opkøb. Der kan læses mere om baggrunden her i en rapport fra 2020, men der har ligeledes været salg af og forsøg på salg af oliefelter i løbet af 2021 – senest ved oliemessen i Dubai. Farmaajo og andre i hans administration bliver beskyldt for både at omgå den relevante lovgivning og for at modtage store summer i bestikkelse og igennem ejerskab af suspekte og uigennemsigtige firmaer. Delstaten Puntland har åbent erklæret, at den ikke anerkender kontrakter indgået med Farmaajo-administration.
Somalia er måske et af verdens fattigste lande, men her ved udgangen af 2021 bør det stå klart, at kontrollen over Villa Somalia, er kontrollen over milliarder og atter milliarder af dollars i nødhjælp, i udviklingshjælp, i import og eksport og i olie. Det er derfor næppe overraskende, at der er dårlige udsigter for forsoning og en fredelig valgproces, selvom det stadig er muligt at indgå kompromisser. Somalisk politik er notorisk hurtigt udviklende, og nye politiske alliancer kan tilsyneladende pludseligt opstå mellem gamle fjender.
Livet i Somalia går dog videre, og der har været lyspunkter i løbet af året. Havnearbejdernes fagforening har vundet en sag over det tyrkiske firma, der driver havnen i Mogadishu, og for første gang i 30 år er der blevet vist film i en biograf. Visse industrier melder om fremgang, og måske skal det tolkes som et tegn fra befolkningen på, at der på trods af lokale eliter og internationale interesser ikke er udbrudt storkonflikt. Måske er det kynisk angst fra min side at tro, at den generation, der er vokset op under og efter borgerkrigen, er parat til at genoptage kampen om efterladenskaberne fra de rige eliters og krigsherrers bord.
Emil Gundel studerer ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet og har fulgt situationen i Somalia i en del år. Han befinder sig denne vinter i Somaliland.