Den nedadgående spiral i Etiopien

Politistationen i byen Lalibela I Amhara-regionen som regeringshæren i december genvandt kontrollen over.
Foto: J. Countess/Getty Images
Kirsten Larsen

8. januar 2022

10 konflikter, vi holdt øje med i 2021

International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.

De 10 konflikter i 2021 var:

Afghanistan

Etiopien

Sahel

Yemen

Venezuela

Somalia

Libyen

Iran – USA

Rusland – Tyrkiet

Klimaforandringer

Det skete ikke, og håbet om fred er i dag endnu mindre end for et år siden.

Det, der begyndte som en konflikt mellem landets centralregering og provinsen Tigray, udviklede sig i løbet af 2021 til en omfattende borgerkrig, der har bredt sig ud i andre dele af det store land. Blandt andet til naboprovinserne Amhara og Afar. Ifølge FN har der her efter årsskiftet været kampe i både Tigray, Amhara og Afar, herunder luftangreb mod flere byer i Tigray.

Etiopiens ministerpræsident Abiy Ahmed erklærede sejr i december 2020, men det stod hurtigt klart, at konflikten langt fra var slut. Den var kun lige begyndt.

Et håndgribeligt tegn på, at den militære sejr langt fra var hjemme, kom i november 2021, da regeringen opfordrede indbyggerne i hovedstaden Addis Ababa til at finde deres våben frem og gøre klar til at forsvare byen mod styrkerne fra Tigray. 

Sparsomt med information  

Tigray styres af TPLF, Tigray Peoples Liberation Front. I løbet af sommeren 2021 erobrede dens militærstyrke provinshovedstaden Mekele tilbage fra regeringsstyrkerne og senere flere andre dele af provinsen.

Vi ved ikke præcis, hvad der foregår, for det er sparsomt med eksakte oplysninger fra provinsen. Det skyldes blandt andet, at centralmyndighederne har lukket for journalisters adgang til området, og de hjælpeorganisationer, der stadig har adgang, er meget forsigtige med deres udtalelser. Det er de ikke mindst af frygt for at komme i bad standing hos centralregeringen i Addis Ababa.

De oplysninger, som kommer ud fra Tigray, og som ofte er svære at efterprøve, tyder på, at alle parter i borgerkrigen begår overgreb mod befolkningen. Tusinder af civile er blevet dræbt, og der er flere rapporter om, at kvinder er blevet voldtaget af soldater. En synlig konsekvens af krigen og overgrebene er de mange mennesker, som er flygtet fra de krigsramte områder til andre egen af Etiopien og nabolandet Sudan.

Hvem begyndte?

Krigen begyndte i november 2020, hvor TPLF angreb regeringens styrker i Tigray. Et sådant angreb på statsmagten kunne regeringen naturligvis ikke sidde overhørig, lød det fra Addis Ababa, og på den måde placerede regeringen ansvaret for krigens udbrud hos TPLF i Mekele.

Fra TPLF lød det, at angrebet i november 2020 var nødvendig, fordi man vidste, at regeringen forberedte sig på at angribe Tigray. Nogle mener, at fredsaftalen med nabolandet Eritrea, som skaffede Etiopiens ministerpræsident Abiy Ahmed Nobels fredspris, var en slags forberedelse til et endeligt opgør med TPLF. 

Fra flere kilder lyder det, at Eritrea har sendt soldater over grænsen for at støtte de etiopiske styrker mod TPLF’s styrker. Det bliver dog benægtet af Eritreas regering.

I de kommende år vil forskere og journalister sikkert grave oplysninger frem, som kan kaste mere lys over, hvad der rent faktisk skete og muligvis skulle til at ske. I mellemtiden må vi leve med parternes vidt forskellige forklaringer.

Tigrays militær, som vel at mærke ikke blot er en lille oprørsstyrke, men relativt veludrustede soldater, indgik tidligere i landets militærstyrker. Under borgerkrigen mod Mengistu Haile Mariams regime, som sluttede i 1991, udgjorde tigrayerne størstedelen af oprørsstyrkerne og kom til at dominere sikkerhedsapparatet og landets politiske establishment, da krigen sluttede med oprørernes sejr. Det på trods af at tigrayerne udgør mindre end 10 procent af Etiopiens befolkning.

I 2019 afslog TPLF at deltage i Abyis nye nationale enhedsparti Popular Party, som han oprettede som afløser for koalitionen EPRDF, der væltede Mengistus Derg-styre og har siddet på magten siden. TPLF trak sig tilbage til Tigray, og her finder man muligvis kimen til krigen.

Mens kampene rasede i Tigray blev der i juni 2021 afholdt valg i andre egne af Etiopien. Popular Party vandt stort. Men i en femtedel af valgkredsene blev valget ikke gennemført. Det omfatter blandt andet hele Tigray.

Millioner mangler mad

Ifølge FN er der nu omkring fire millioner internt fordrevne i Etiopien. Ikke alle er fordrevet på grund af krigen i og omkring Tigray, men i løbet af 2021 er antallet steget med 1,5 millioner mennesker.

Flere områder i det sydlige Tigray langs grænsen til Amhara samt græsenområdet mod Eritrea er utilgængelige for humnitære organisationer. 

Flere end ni millioner mennesker har brug for fødevarehjælp på grund af konflikten i og omkring Tigray, og omkring 400.000 står overfor at sulte.

Krigen mellem centralregeringen og TPLF er ikke landets eneste. I regionen Oromia kæmper Oromo Liberation Army (OLA) for selvstændighed, og OLA og TPLF sluttede sig i efteråret 2021 sammen i angreb og angreb sammen regeringsstyrkerne.

I Somali-regionen, som grænser op mod Somalia, har der også været oprør i mange år. Men her lykkedes det regeringen og oprørerne at forhandle sig til sig til en fredsaftale i 2018.

En konflikt der vækker store følelser

Konflikten i Tigray vækker følelser uden for Etiopien. Da Københavns Universitet i efteråret afholdt et seminar om situationen i Tigray var to af oplægsholderne anonyme i programmet, fordi de frygtede repressalier. 

I det hele taget virker det som om, der er personer og grupper i Europa og Nordamerika, som fører konflikterne i og omkring Etiopien, Tigray og Eritrea ind i den offentlige debat. Som oftest er der tale om medlemmer af diasporarerne fra området.

I Norge aflyste Fællesrådet for Afrika i februar 2021 for eksempel et planlagt webinar om den store etiopiske dæmning, Grand Ethiopian Renaissance Dam, på grund af trusler mod paneldeltagerne og deres familier. 

Og den norske forsker Kjetil Tronvoll fortalte i november 2020 om de trusler, han bliver udsat for på grund af sit arbejde i og med regionen.

I november 2021 opridsede den kenyanske avistegner Gado situationen i Tigray på følgende måde: