USA solgte Afghanistan til Taliban

Et amerikansk evakueringsfly letter fra Kabul lufthavn i august 2021.
Foto: Haroon Sabawoon/Anadolu Agency via Getty Images
Kirsten Larsen

6. januar 2022

10 konflikter, vi holdt øje med i 2021

International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.

De 10 konflikter i 2021 var:

Afghanistan

Etiopien

Sahel

Yemen

Venezuela

Somalia

Libyen

Iran – USA

Rusland – Tyrkiet

Klimaforandringer

Når man kigger tilbage i forudsigelserne for 2021 fra International Crisis Group, så toppede Afghanistan listen over kriser, man skulle holde øje med sidste år. Men intet sted har analytikerne set, at det kunne gå så galt, som det gjorde. Og så alligevel.

For allerede ved årets begyndelse stod det klart, at Taliban havde fået ny selvtillid, mens regeringen i Kabul var svækket af aftalen mellem USA og Taliban, der blev indgået i Doha i 2020. Og derfor understregede Crisis Group, at løsningen skulle findes i regionen, men at det var vigtigt, at USA’s dengang nyvalgte præsident Biden ikke skulle lade soldaterne blive så længe, at det gav problemer, men også at Biden skulle undgå en brat tilbagetrækning, der kunne destabilisere regeringen i Kabul og måske føre til borgerkrig.

Det blev ikke bare brat, men en kaotisk og uskøn affære. Taliban havde indtaget hele landet, inden alle de vestlige militærfolk, diplomater og nogle af deres samarbejdspartnere var kommet på vingerne.

For farligt at flygte via Pakistan

Et medlem af den tidligere regering fortæller Globalnyt fra et sted i Europa, at han ikke fik hjælp fra nogen af sine tidligere samarbejdspartnere i Vesten. Han vil være anonym af hensyn til familie og bekendte i Afghanistan og af hensyn til dem, der hjalp ham i sikkerhed over en grænse. 

Der var ingen hjælp at hente hos myndighederne i nogen af de lande, han i forskellige roller har samarbejdet tæt med, men han blev kontaktet af private, vestlige sikkerhedsfolk, altså lejesoldater, som havde forskellige tilbud: Kom selv frem til et opsamlingssted, så er prisen for at blive fløjet ud 100.000 dollar. Eller luksusudgaven, bliv hentet hjemme af en helikopter for 500.000 dollar.

Direkte spurgt om den danske evakuering over Islamabad i Pakistan, sagde han, at det ville han ikke have overvejet. Den pakistanske sikkerhedstjeneste er alt for tæt med Taliban. Kritikere af Taliban og Pakistan forsvinder, hvis de kommer til Pakistan, var begrundelsen.

Ifølge ham får Taliban hjælp af den pakistanske sikkerhedstjeneste til blandt andet at udnytte noget af den avancerede teknologi, som bevægelsen nu har i Kabul.

Magtovertagelsen

Til sidst gik det forbløffende hurtigt for Talibans pjaltehær, som både krigsherrernes militser og den vestligt trænede regeringshær tilsyneladende bare forhandlede sig til rette med eller overgav sig til. Men så enkelt har det ikke været, skriver forskergruppen Afghanistan Analysts Network, der har interviewet 42 mennesker i 26 provinser under og efter Talibans magtovertagelse.

Det er vidt forskellige beretninger, de civile afghanere har at fortælle. Nogle steder indtog Taliban deres byer så let og smertefrit, at for eksempel en ældre mand først opdagede det, da hans sønner kom hjem om aftenen og fortalte, at nu var det sket. Andre steder blev der kæmpet i månedsvis.

Nogle steder er der sket omfattende plyndringer, andre steder er folk, der var flygtet, vendt tilbage til deres huse blot for at opdage, at talibanerne har passet på det for dem. Nogle steder har talibanerne henrettet tidligere medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og offentligt ansatte, andre steder har Taliban overbevist dem om, at de kunne genoptage deres arbejde og ladet dem gøre det uden problemer. Nogle steder skal kvinderne igen underlægge sig skrappe restriktioner, andre steder er der indtil videre ikke den store forskel – enten fordi deres liv egentlig ikke har forandret sig mærkbart i de seneste 20 år, eller fordi talibanerne i deres område (endnu?) ikke har lukket pigeskolerne, begrænset kvindernes bevægelsesfrihed eller ret til at gå på arbejde.

Men forud for Talibans magtovertagelse gik en meget blodig periode med mange civile ofre. Det hænger sammen med, at Taliban optrappede krigen mod Afghanistans regering efter Doha-aftalen med USA, som i meget høj grad trak Talibans værste militære fjende, USA, ud af krigen, skriver Afghanistan Analysts Network i en analyse.

Samtidigt pressede USA Afghanistans militær til kun at forsvare sig – et tillidsskabende tiltag for at fremme fredsforhandlingerne mellem regeringen og Taliban, som kun styrkede Taliban, der i foråret og sommeren 2021 satte sig på det ene distrikt efter det andet, indtil det gik rigtig stærkt i juli og august især.

By efter by overgav sig. Regeringens modløse soldater, der ikke havde kunnet få forstærkninger eller luftstøtte eller manglede forsyninger, fordi deres korrupte øverstkommanderende for eksempel havde solgt brændstoffet, ja de soldater fik løn for første gang i meget lang tid, nemlig hjemsendelsespenge af Taliban. Troen på, at soldaterne kunne klare kampen, var forsvundet. Måske havde nabodistriktet allerede givet op. Og i mange områder havde Taliban indsat deres lokale krigere, som kendte området og dets beboere i modsætning til de udstationerede soldater.

Men krigsherrerne og deres hære gav også op. Hvorfor gjorde de det, har vi spurgt det tidligere regeringsmedlem.

“Fordi de ikke bare er krigsherrer længere. De er først og fremmest rigmænd, de har tjent enorme summer de seneste 20 år, at redde sig selv og pengene er blevet det vigtigste for dem,” lyder svaret.

Pause i krigen

En fordel har der været ved Talibans magtovertagelse. Der er næsten ro i Afghanistan. En katastrofal fred for de mange, der håbede på en anden fremtid, som de modige kvinder, der trodser Taliban ved gentagne demonstrationer i Kabul, eller for dem, der er på Talibans sorte liste, men som ikke har noget sted at flygte hen. Både i regionen og i for eksempel Europa er grænserne lukkede for de fleste afghanere i nød. Men for andre indbyggere har Talibans erobring af hele landet – Panshir gav op i begyndelsen af september – først og fremmest bragt fred efter årtiers krig.

Men selv i de områder er tilslutningen tvivlsom. Denne gang er talibanerne ikke blevet budt velkommen på samme måde som i 1990’erne. Og deres erobring af landet har kastet det ud i en frygtelig nødsituation. For kombinationen af krig, tørke, vinter og en økonomi i frit fald, efter at mange lande har stoppet enhver støtte til Kabul, betyder, at næsten hele befolkningen nu risikerer sult og fattigdom.

Og så er der lige spørgsmålet om freden. Lige nu er den afghanske gren af Islamisk Stat den eneste militære udfordring for Taliban. Der er allerede forlydender om, at tidligere regeringssoldater har sluttet sig til Islamisk stat. Og ifølge det tidligere regeringsmedlem har nogle af de flygtede krigsherrer allerede holdt et første møde i Europa, hvor de blandt andet diskuterede et eventuelt samarbejde med Islamisk Stat.

“Det sidste Afghanistan har brug for er mere krig. Der må findes en anden vej. I i Vesten må lægge pres på for at få respekteret især kvinders rettigheder og samtidigt hjælpe befolkningen til at overleve. Men alle lande skal lade være med at støtte nogen i et forsøg på at finde en militær løsning. Og så må vi afghanere finde en fredelig vej til en bedre fremtid for landet,” lyder det fra det tidligere regeringsmedlem.