Endnu et år med krig og nød i Yemen

Resterne af en lagerbygning i Sana'a, der blev bombet af den saudisk ledede koalition den 16. december.
Foto: Mohammed Hamoud/Getty Images
Forfatter billede

17. december 2021

10 konflikter, vi holdt øje med i 2021

International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.

De 10 konflikter i 2021 var:

Afghanistan

Etiopien

Sahel

Yemen

Venezuela

Somalia

Libyen

Iran – USA

Rusland – Tyrkiet

Klimaforandringer

Hvis der bliver fred i Yemen inden januar 2022, kan ekstrem fattigdom i landet blive udryddet inden 2047. Det vurderer FN’s Udviklingsprogram, UNDP, i en rapport om fremtidsudsigterne for det krigshærgede land. 

Men januar banker på døren, og der er ikke meget håb at spore i landet, der befinder sig i, hvad der bliver, kaldt verdens værste humanitære krise. En krise, der er vokset frem af en krig om magten i landet mellem Houthi-bevægelsen og Yemens regering, støttet op af en koalition af arabiske lande, der siden 2015 har hærget landet. 

I 2021 var Yemen således endnu engang på tænketanken International Crisis Groups liste over konflikter at holde øje med, og heller ikke denne gang blev der spået om forbedringer. 

“Uden en kursændring ser 2021 ud til at blive endnu et dystert år for yemenitterne, hvor krigen trækker ud, sygdomme og potentielt hungersnød spreder sig, udsigterne til en løsning forsvinder, og millioner af yemenitter bliver mere syge og mere sultne for hver dag,” fremgik det af tænketankens opgørelse, der blev præsenteret i december 2020. 

Og en kursændring har der ikke været. 80 procent af befolkningen har brug for humanitær assistance, mens 16 millioner mennesker nærmer sig hungersnød, fastslår FN’s Fødevareprogram. I 2021 er kampene i Marib, regeringens sidste højborg i nord, desuden taget til – 45.000 mennesker er blevet fordrevet alene siden september. 

“Vi har ikke været vidne til så meget desperation i Marib i de seneste to år, som vi har været i de sidste to måneder,” fortæller chefrepræsentant for den Internationale Organisation for Migration i Yemen, Christa Rottensteiner. Hun beretter om stor nød, og om at folk er nødsaget til at være op til 40 mennesker om at dele et lille telt.

Houthier fjernet fra terrorliste
2021 var også året, hvor yemenitternes mulighed for at opnå retfærdighed blev mindre, da FN’s Menneskerettighedsråd i oktober stemte for at stoppe efterforskningen af krigsforbrydelser i landet. Afstemningen blev presset igennem af lande som Bahrain og Rusland og kom som en skuffelse for flere parter, der har kritiseret det for at være en blåstempling af den fortsatte krigsførelse i landet.

Ikke mindst var 2021 året, hvor Houthi-bevægelsen blev fjernet fra USA’s terrorliste efter at forhenværende præsident Donald Trump havde placeret dem der i slutningen af sit præsidentembede. Trumps beslutning mødte stor kritik for at kunne eskalere situationen i landet, da det kunne gå ud over muligheden for at levere nødhjælp til de Houthi-kontrollerede områder. Præsident Joe Biden fik dog hurtigt fjernet dem fra listen og meddelte samtidig, at USA ville stoppe støtten til alle “offensive operationer” af saudi-ledede styrker i Yemen.

Det har dog ikke bragt konflikten nærmere en løsning – og skal en løsning findes –  kræver det ifølge FN’s særlige udsending i Yemen, Hans Grundberg, en tilgang, der ikke kun involverer de stridende parter. Det sagde han i en briefing til FN’s sikkerhedsråd den 14. december. 

“En løsning vil ikke være holdbar, hvis den ikke repræsenterer forskellige yemenitters interesser – både dem, der er involveret i kampene, og dem, der ikke er. Vi er nødt til at arbejde hen imod retfærdig og bæredygtig fred og ikke blot fraværet af krig.”

Kommer der ikke en løsning på konflikten i Yemen, anslår FN’s Udviklingsprogram, at 1,3 millioner vil miste livet inden 2030, mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom vil stige fra 15 til 22 millioner –  65 procent af befolkningen.