Mandag var sidste chance for at afholde præsidentvalg i Somalia, hvis det skulle ske efter bogen, altså forfatningen. Men det lykkedes ikke lederne af landets regioner at blive enige med regeringen om en model for, hvordan de skulle vælge en ny præsident. Så der blev intet valg, og præsidentens embedsperiode udløb natten mellem søndag og mandag. Beskeden fra oppositionens ledere er, at de ikke længere anerkender Mohamed Abdullahi Mohamed som præsident.
Ingen politisk ledelse i Mogadishu
I princippet mangler Somalia nu både en præsident og et parlament. Parlamentets mandat udløb den 27. december, fordi Somalia ikke lykkedes med at få afholdt et parlamentsvalg i december. Det er i princippet parlamentet, der skal vælge præsidenten. Så kunne man selvfølgelig bare forlænge præsidentens embedsperiode, indtil de politiske ledere fandt en løsning. Det vil Formajo, som præsident Mohamed Abdullahi Mohamed bliver kaldt, og regeringen. Men det er det, oppositionen ikke vil være med til. Indtil videre i hvert fald. Men det er muligt at gøre ifølge forfatningen, og det kan være det, der kommer til at ske, skriver Foreign Brief, som er specialiceret i risikovurderinger.
Oppositionen vil have dannet et overgangsråd af parlamentarikere, oppositionsfolk, regionale ledere og civilsamfundsgrupper til at styre landet frem mod de næste valg. Oppositionen er en koalition af nogle af Somalias delvist selvstyrende regioner og af forskellige præsidentkandidater, heriblandt den nuværende præsidents to forgængere.
Det var egentlig meningen, at Somalia skulle have prøvet at holde et direkte valg i modsætning til, hvad landet har gjort i årtier, nemlig at udpege folk, som så vælger politikerne på alles vegne. Derefter vælger politikerne præsidenten. Men et direkte parlamentsvalg kunne ikke gennemføres, og sidste år forhandlede landets toppolitikere sig frem til en aftale om, hvordan valget så skulle forløbe. Hvilke pladser, der skulle afsættes til hvilke regioner og klaner, hvem der skulle sidde i valgkomiteerne. En aftale der blev skrevet under den 17. september, men som stadigt indeholdt nogle knaster, som betød at regionerne Jubaland og Puntland ikke ville være med. De knaster er det ikke lykkedes at få høvlet af.
De tre knaster
Organisationen International Crisis Group understreger i sin podcast om Somalia især tre problemer i forhold til aftalen.
For det første var der netop sammensætningen af valgkomiteerne. Oppositionen anklager Formajo for at have stoppet dem med mennesker, der er loyale over for ham.
For det andet er der diskussion om, hvordan mennesker med rødder i Somaliland, skal repræsenteres. Det er en relativt stor del af både overhus og underhus i parlamentet, der er afsat til dem, så det kan være vigtigt for præsidentkandidaterne. Selve Somaliland har erklæret sig for selvstændig og deltager ikke.
For det tredje er der ballade om området Gedo i Jubaland-regionen på grænsen til Kenya. Føderalregeringen sendte sidste år soldater til Gedo, efter hvad Mogadishu betegner som valgfusk ved valget af den regionale præsident i 2019. Præsidenten har nægtet at trække styrkerne ud af regionen, som er en af dem, der mest ihærdigt modsætter sig hans centraliseringsforsøg. Det har skabt stor krise mellem Jubaland og Mogadishu, og i øvrigt også mellem Somalias regering og Kenya, og er en af grundene til, at Jubaland ikke vil tilslutte sig septemberaftalen.
Mange af Somalias interne stridigheder hænger sammen med en grundlæggende uenighed om magtfordelingen mellem regionerne og centralregeringen i Mogadishu. Formajo beskyldes for at prøve at centralisere alt for meget magt i Mogadishu, og nu også for at skabe kaos for at forlænge sin egen embedstid.
De militante kan fryde sig
Men Somalia er vant til at håndtere politiske kriser, og midt i al kaos og hjemmelavede valgprocedurer er det faktisk lykkedes gang på gang at overdrage magten fra den ene til den næste præsident. Det, der foruroliger Crisis Group denne gang, er at der ikke er nogen plan for, hvordan man kommer ud af den nuværende krise. Og den situation har kun en vinder, nemlig de militante islamister i al-Shabaab.
Al Shabaab slog til igen søndag den 7. februar og dræbte 12 sikkerhedsfolk ud for byen Dhusamareb, netop den by hvor præsidenten og ledere fra de fem regioner indtil lørdag forgæves havde prøvet at finde frem til en politisk løsning.
Ved midnatstid natten til mandag genlød Mogadishu af skud. Det var dog en del af hovedstadens befolkning, der fejrede præsidentens afgang med en stor salut.
Tilbage står Somalia i dyb politisk og økonomisk krise, intern splittelse, en fortsat kamp mod al-Shabaab, midt i en græshoppeplage og corona-pandemi, en stabiliseringsstyrke fra den Afrikanske Union, der er på vej ud, og ifølge nogle iagttagere en forhøjet risiko for voldelige sammenstød.
