“Farmajo sårede sig selv alvorligt torsdag og begik politisk selvmord fredag,” skriver den somaliske analytiker og tidligere diplomat, Abukar Arman.
Farmajo er Somalias seneste præsident, Mohamed Abdullahi Mohamed, hvis embedsperiode udløb den 8. februar, den dag der skulle have været valgt en ny præsident i Somalia. Valget blev aflyst, som det også skete for det planlagte parlamentsvalg i slutningen af sidste år. Så i realiteten har Somalia intet parlament, ingen regering og ingen præsident. Men Farmajo er ikke trådt af, og derfor var oppositionen på gaden.
Det, der skete i torsdags, var ifølge Abukar Arman, at regeringsstyrker angreb et hotel, hvor oppositionen var ved at forberede næste dags demonstration. Fredag var det så den fredelige demonstration gennem Mogadishu gader, der blev beskudt af sikkerhedsstyrker, som dræbte eller sårede omkring 20 civile. Regeringen bruger nu Covid-19 pandemien som undskyldning for at forbyde demonstrationerne.
“Enhver regering, der griber til vold for at lukke munden på oppositionen, aktivister eller dissidenter, mister sin legitimitet. Ikke at jeg tror, nogen af de 14 andre præsidentkandidater kan frelse Somalia fra at synke dybt i mistroens kviksand. Men de har ret til at udtrykke deres mening, både privat og offentligt,” skriver Abukar Arman.
Den somaliske analytiker er ikke ene om at synes, at Farmajo selv er et af Somalias problemer. European Council on Foreign Relations opfordrer i en kommentar EU til at skrive Farmajo ud af ligningen. Han skal ikke være en del af forberedelserne til et kommende valg. EU-landene og alle andre, må holde op med at behandle ham som en præsident. Det er han ikke længere.
Det var uenighed mellem centralregeringen, altså premierministeren og præsidenten, den politiske opposition og Somalias regioner om hvordan det indirekte valg til præsidentposten skulle foregå, der betød, at det slet ikke blev afholdt. Parterne havde i september sidste år indgået en aftale om det meste, men de sidste udestående uenigheder, og fordi Farmajo begyndte at stakke de aftalte valgkommissioner med sine egne folk, fik delstaterne Jubaland og Puntland til helt at trække sig ud.
Læs også: Somalia i dyb politisk krise
Ikke-præsidenten har tilsyneladende besluttet, at han skal blive siddende indtil der er valgt en eventuel efterfølger eller han selv er blevet genvalgt. Hans modstandere siger, at der skal dannes et overgangsråd, som kan styre landet frem til næste valg, eventuelt med parlamentets formand som fungerende præsident.
Farmajo skal ikke behandles som præsident
FN, USA, EU har indtil videre udsendt meget neutrale reaktioner om, at nu må parterne se at finde tilbage til septemberaftalen, få løst knuden og valget gennemført. Men ifølge kommentaren er det altså vigtigt, at de internationale parter indser, at Farmajo ikke er præsident længere, og holder op med at behandle ham, som om han er.
Den internationalt anerkendte danske Somalia-forsker, Joakim Gundel, er enig.
“Der er ikke noget at komme efter. Artikel 60 i den midlertidige forfatning fastslår, at præsidentens mandat udløber på dagen fire år efter et valg,” siger han til Globalnyt.
Joakim Gundel fortæller, at FN’s inaktivitet fortolkes som et tegn på, at FN støtter Farmajo. Både FN og den Afrikanske Union bør som et minimum presse på for at få Farmajo til at træde tilbage.
Lige nu trækker Farmajo ekstra sikkerhedsstyrker til Mogadishu, folk som er blevet trænet af USA og Tyrkiet, og faktisk også soldater, som er blevet trænet af Eritrea, og som rygterne vil vide, har været indsat i Tigray-regionen i Ethiopien. Det er dem, der ifølge Somalias “regering” skal holde ro, når de, som den påstår, bevæbnede demonstranter går på gaden igen på fredag.
Og Puntland-regionen krævede tirsdag aften, at Farmajo skrotter enhver lovgivning, som parlamentet har vedtaget efter den 27. december, da parlamentet nåede sin udløbsdag, og alle dekreter, han selv har udstedt efter den 8. februar. Herudover skal han fjerne de øverste ledere af politi, hær og efterretningstjenesten. Det er Puntlands betingelser for at genoptage septemberaftalen.
Chefen for efterretningsvæsnet er nok Farmajos tætteste allierede og har gode forbindelser til Al Shabaab og Qatar.
Centralmagt dur ikke i Somalia
Det er første gang i de seneste årtier, at præsidenten i det urolige og borgerkrigshærgede land ikke er trådt tilbage, når han skulle. Og de skal typisk afgå efter en enkelt periode, for så er skuffelsen stor hos en del af befolkningen og de andre klaner over deres regeringsførelse – korrupte ledere og favorisering af egne klaner er et gennemgående problem i Somalia.
“Men Farmajo har været mere centralistisk og nationalistisk end sine forgængere. Han har konsekvent prøvet at centralisere magten hos sig selv, hver gang der har været mulighed for det. Han har indsat sine støtter, hvor han kunne i regionerne,” siger Joakim Gundel.
Det Farmajo ikke har gjort, det er at prøve at løse nogle af de store opgaver, han overtog sammen med præsidentembedet. Han har ikke udbygget den føderale arkitektur, som trods alt har skabt nogenlunde ro mange steder i Somalia, tværtimod har han prøvet at trække magten til Mogadishu. Han har ikke sørget for en fornyelse af Somalias midlertidige forfatning. Og han har ikke fået udviklet et brugbart valgsystem.
“Det er ikke nok at fikse et valgsystem. Jeg tror, Somalia skal begynde helt forfra og bygge et nyt politisk system op nedefra. Der mangler for eksempel parlamentarisk kontrol med præsidenten. Men spørgsmålet er om et præsidentielt system overhovedet fungerer i det klanbaserede somaliske samfund. Der kan kun være en præsident ad gangen, vedkommende kommer fra en enkelt klan. Alle andre er utilfredse. Måske kunne man lave en form for råd. Eller lade posten som landets formelle overhovede rotere,” vurderer Joakim Gundel.
Modsat mange andre iagttagere og Somalia-kendere er han ikke bange for, at den nuværende krise vil udløse en ny alt-omfattende borgerkrig. Der vil komme voldelige sammenstød, og de militante i Al Shabaab vil udnytte situationen. Klanerne vil måske trække mange af deres folk ud af regeringshæren og tilbage til deres områder. Men somalierne vil ikke have mere krig, er hans bedste bud på den nærmeste fremtid.
