Somalisk krav om løsladelse af nødhjælpsarbejdere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mænd, kvinder og børn samledes tirsdag i gaderne ved en stor demonstration i Adado i det centrale Somalia til støtte for de to nødhjælpsarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp, der er blevet kidnappet.

Demonstranterne krævede hurtig frigivelse af de to humanitære nødhjælpsarbejdere.

Den somaliske hjælpeorganisation Save Somali Women and Children (SSWC) har stået i spidsen for at samle civilsamfundsgrupper, studenterbevægelser og kvindesammenslutninger til demonstration i Adado i dag.

Demonstranterne viste deres støtte til og sympati med amerikanske Jessica Buhanan og danske Poul Hagen Thisted. De to humanitære nødhjælpsarbejdere blev taget som gidsler i Somalia den 25. oktober 2011. Adado er hovedbyen i Himan and Heeb regionen, hvor det forlyder at de to gidsler bliver holdt fanget.

De to medarbejdere ved Dansk Flygtningehjælps minerydningsafdeling, 32-årige Jessica Buchanan og 60-årige Poul Hagen Thisted, blev kidnappet, da de var på vej hjem fra et projektbesøg i Galkayo i det centrale Somalia.

Gennem flere timer holdt demonstranterne taler, fordømte kidnapperne og krævede betingelsesløs frigivelse af de to humanitære nødhjælpsarbejdere. Demonstranterne samlede hele byen og bar et banner rundt med teksten – ‘Poul og Jessica er i Somalia for at hjælpe og støtte nødlidende mennesker. De er blevet accepteret i Somalia som gæster, men nu er de blevet kidnappet af kriminelle. Vi vil have dem frigivet.’

”Demonstrationen i dag er en stor og vigtigt markering, af at Somalias befolkning står forenet bag fordømmelsen af kidnapningen og kravet om en betingelsesløs frigivelse. Vi er rigtigt glade for den fantastiske opbakning, vi får fra alle grupper på tværs af det somaliske samfund. Vi ved, at civilsamfundet arbejder hårdt for at få frigivet Poul og Jessica sikkert og snart,” siger Ann Mary Olsen, chef for Dansk Flygtningehjælps Internationale afdeling.

Dansk Flygtningehjælp og minerydningsafdelingen Danish Demining Group hjælper op mod 450.000 mennesker på Afrikas Horn, en region der er kendt for at være svær for nødhjælpsorganisationer at arbejde i på grund af årtier med væbnede konflikter og komplekse magtstrukturer. I Galkayo i det centrale Somalia, hvor kidnapningen fandt sted, er arbejdet midlertidigt sat i bero.

Kontakt:
Dansk Flygtningehjælp vil af hensyn til deres medarbejderes sikkerhed ikke være i stand til at uddybe yderligere om detaljerne i den aktuelle situation.

Alle mediehenvendelser bedes rettet til Dansk Flygtningehjælp i København.