Sri Lanka skal have ny præsident efter storm på paladset

GO HOME GOTA har været sloganet for  demonstranterne, der i månedsvis har krævet præsidentens afgang. Nu får de deres vilje.


Foto: Akila Jayawardana/NurPhoto via Getty Images
Søren Steensig

12. juli 2022

Siden marts har vrede srilankanere været på gaden for at lufte deres frustrationer. Regeringens økonomiske beslutninger har hævet priserne på basale varer som benzin, mælk og medicin til et niveau, hvor befolkningen ikke har råd til at købe dem.

Samtidig har præsident Gotabaya Rajapaksa – i folkemunde bare kaldt ’Gota’ – tilranet sig mere magt, som han blandt andet har brugt på at underminere økonomiske kontrolinstanser og udnævne familiemedlemmer og venner til indflydelsesrige poster.

I weekenden smed demonstranterne så præsidenten på porten. En stor folkemængde stormede hans bolig, mens andre satte ild til premierminister Ranil Wickremesinghes hus. Efterfølgende har begge politikere meddelt, at de træder tilbage.

11. juli: Tusindvis af srilankanere strømmer ind i præsidentpaladset, efter en folkemængde lørdag smed Gotabaya Rajapaksa på porten. (Foto: Thilina Kaluthotage/NurPhoto via Getty Images)

Mandag mødtes partilederne for at diskutere en magtoverdragelse.

Kandidater til den næste præsident bliver præsenteret for parlamentet den 19. juli. Den 20. juli vil parlamentet stemme om at vælge en ny præsident,” udtalte parlamentets formand Mahinda Yapa Abeywardena efterfølgende.

Han understregede også, at den næste regering vil bestå af alle parlamentets partier for at sikre, at magtoverdragelsen sker i overensstemmelse med forfatningen, og at samfundets basale funktioner opretholdes gennem krisen. Indtil en ny præsident er udpeget fungerer Abeywardena formentlig selv som regeringsleder.

Regeringspartiet Sri Lanka Podujana Peramuna (også kaldet ’SLPP’ eller ’Folkets Front’) sidder stadig på flertallet i parlamentet, men for at sikre bred opbakning til landets nye kurs, forsøger partierne også at finde kandidater til de to topposter uden for Rajapaksa-loyalisternes rækker.

To af favoritterne er Dullas Alahapperuma, der netop er en trofast støtte for Rajapaksaerne, og oppositionslederen Sajith Premadasa, skriver The Hindu.

Historisk gældskrise kradser stadig

Uanset hvem der efter næste onsdag kan kalde sig Sri Lankas præsident, venter der vedkommende en kolossal opgave.

Det økonomiske kollaps, der har drevet befolkningen på gaderne, skal stadig løses. Første og vigtigste punkt på dagsordenen synes at være at sænke priserne på basale forbrugsvarer, så den almindelige srilankaner kan betale.

Inden demonstranterne afsatte Gota og premierministeren Ranil Wickremesinghe, var den nyindsatte minister i forhandlinger med både Den Internationale Valutafond og Kina om lån, ligesom han havde indkaldt til et møde med landets største sponsorerer, Indien, Kina og Japan.

Mahinda Rajapaksa (venstre) har både været præsident og senest premierminister indtil maj. Her poserer han sammen med lillebroren, den nu afsatte præsident Gotabaya Rajapaksa, under præsidentvalget i 2019.
(Foto: Tharaka Basnayaka/NurPhoto via Getty Images)

Ranil Wickremesinghe har kun været premierminister siden maj, hvor han erstattede præsidentens bror, Mahinda Rajapaksa, der selv var præsident fra 2005 til 2015.

Udskiftningen på landets næsthøjeste post kom efter, at Sri Lanka for første gang nogensinde misligholdt sin gæld på udenlandske lån. Efterfølgende besluttede præsident Gota at bruge landets resterende udenlandske valutareserver på at afdrage på gælden i stedet for at importere de forbrugsvarer, som befolkningen desperat mangler.

At Gotabaya Rajapaksa nu går af som præsident kan være første skridt på vejen mod at få bremset ørigets deroute, ligesom det har en symbolsk værdi at stille magteliten til ansvar.

Men der ligger stadig barske forhandlinger forude med Kina, Indien, USA eller Den Internationale Valutafond, hvis Sri Lankas fremtid skal reddes.

Hvis du vil dykke dybere ned i, Rajapaksa-dynastiet og Sri Lankas økonomiske og politiske historie, der har skabt den nuværende krise, anbefaler vi artiklen her fra Foreign Policy.