Stillehavsnation vil afkolonisere sit navn

rarotonga_cook_islands
Rarotonga - den støste af de 15 øer i Cook-øerne.
Foto: Mr. Bullitt (CC BY-SA 3.0)
Laurits Holdt

10. marts 2019

De 15 øer, der udgør nationen Cook-øerne midt i Stillehavet, skal måske have et nyt navn. Et navn, der siger mere om landets polynesiske kultur og nationale værdier. Og som bringer færre minder om kolonitiden.

En komite, der blev nedsat i januar på foranledning af en af landets traditionelle ledere, Pa Marie Ariki, skal forsøge at finde et nyt navn på øernes sprog, maori. Et sprog der er i familie med det oprindelige sprog i New Zealand. Der er allerede kommet godt 60 forslag fra engagerede borgere, skriver Radio New Zealand International (RNZI).

Komiteen skal finde frem til ét navn, som så skal præsenteres for regeringen med henblik på en mulig folkeafstemning om navneændringen.

Det er den britiske kaptajn James Cook, der har lagt navn til Cook-øerne. Han var den første europæer, der kom til Australien og Hawaii og han besøgte øerne i 1773 og 1777. Han navngav en af øerne Hervey Island, hvilket senere blev udbredt til flere af øerne, som kom til at hedder Hervey Islands. Først i 1820 optrådte navnet Cook-øerne på et kort – 21 år efter at han blev dræbt af indbyggere på øen Hawaii.

James Cook var dog ikke den første europæer, der besøgte øerne. Allerede i 1606 besøgte spanske opdagelsesrejsende øen Rakahanga.

Cook skal helt ud

Til at begynde med var tanken, at landet skulle have et dobbeltnavn ligesom New Zealand, der også hedder Aotearoa. Men ifølge den britiske avis Daily Mail er der nu mest stemning for at droppe James Cook helt og satse på et nyt navn på landets eget oprindelige sprog.

Debatten om landets navn er langt fra ny. Midt i 1990’erne var det folkeafstemning om, at ændre navnet men et flertal stemte for at beholde det nuværende, fortæller RNZI.

Formanden for navnekommissionen, Danny Mataroa, har en række krav til et eventuelt nyt navn: Det skal afspejle nogle af de ting som ifølge ham er vigtige for landets indbyggere – kristendommen, maori-kulturarven og den nationale stolhed. Og så skal navnet være nemt at sige, tilføjer han.

Landet har allerede et navn på maori – Kūki ‘Āirani. Men det er blot en oversættelse af ”Cook-øerne”.

Cookøerne var en britisk koloni indtil 1901, hvor det blev en del af kolonien New Zealand. Øerne var en del af New Zealand indtil 1966, hvor det blev selvstændigt i forbund med New Zealand. I praksis betyder det at landets indbyggere også er statsborgere i New Zealand og at regeringen i New Zealand står for hovedparten af udenrigs- og forsvarspolitikken.