FN’s organisation for bl.a. arbejdsmarkedet (ILO) mødes i disse dage i Geneve, og bølgerne går højt. Arbejdsgivere vil for første gang i ILO’s historie droppe en liste med eksempler på, at strejkeretten ikke bliver respekteret. Det skriver fagforbundet FTF i en pressemeddelelse mandag.
FN’s organisation for bl.a.arbejdsmarkedet (ILO) mødes i disse dage i Geneve, og bølgerne går højt. Arbejdsgivere vil for første gang i ILO’s historie droppe liste med eksempler på, at strejkeretten ikke bliver respekteret. Det skriver fagforbundet FTF i en pressemeddelelse mandag.
Her mødes 4.000 repræsentanter for lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringer fra hele verden. Fra Danmark deltager bl.a. hovedorgani-sationerne FTF (Forbundet af Tjenestemænd og Funktionærer), LO, DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og den danske regering.
På konferencen plejer der at være enighed om en liste over de 25 værste eksempler fra FN’s lande på overtrædelser af ILO’s grundlæggende konventioner. Det gælder bl.a. konvention nr. 87, der handler om retten til at strejke og organisere sig.
“Arbejdsgivere vil ikke være med”
Men i år har arbejdsgiverne sagt nej til at medtage et eneste eksempel, hvor strejkeretten er trådt under fode. De har for første gang nedlagt veto, siden den årlige liste blev udarbejdet for 85 år siden.
I fredags udvandrede arbejdsgiverne fra et fælles møde i den såkaldt Applikationskomite, der skal behandle og kommentere listen.
Det er nu på tredje døgn usikkert, om trepartsdrøftelsen i komiteen overhovedet kommer i gang.
Lønmodtagersiden anser arbejdsgivernes holdning for et frontalt angreb på ILO’s arbejdsmetoder og troværdighed i almindelighed og de internationale arbejdsrettigheder i særdeleshed.
I ILO drøftes en række andre arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål, bl.a. etablering af grundlæggende sociale rettigheder for alle i verden.
EU også ude efter strejkeretten
Retten til at strejke er også under beskydning fra EU-Kommissionen. I et nyt forslag lægger kommissionen op til at lade EU’s regler om fri bevægelighed være vigtigere end retten til at strejke.
Det betyder f.eks., at danske sygeplejersker, lærere, metalarbejdere og chauffører skal advare EU-systemet forud for en strejke.
Forslaget har fået voldsom kritik af fagbevægelse, politikere og arbejdsgivere.
Senest har en række nationale parlamenter skriftligt sagt nej tak til forslaget, så kommissionen nu er tvunget til at overveje forslaget på ny