”Det er bedre at dø for værdighed end at leve uden”, skriver Naama Asfari i den pressemeddelelse, hvor han annoncerer sin sultestrejke. Han har efter eget udsagn blevet mishandlet gentagne gange samt siddet i isolationsfængsel i over en uge. Hans kone har ikke måtte se sin mand i over halvandet år.
Naama Asfari blev sidste år idømt 30 års fængsel for at være en del af Gdeim Izik-gruppen. En marokkansk domstol anklagede dem for at have slået medlemmer af den marokkanske besættelsesmagt ihjel, under marokkanske soldaters voldelige rydning af Gdeim Izik-lejren i 2010. Her havde over 15.000 saharawier fredeligt protesteret imod den marokkanske besættelsesmagt.
Ingen anden udvej
”Sultestrejken finder sted efter at jeg har udtømt alle andre muligheder for at stoppe mine og resten af Gdeim Izik-gruppens lidelser, efter at vi blev adskilt og spredt rundt til forskellige fængsler for seks måneder siden. Dette var som følge af de uretfærdige domme vi fik, på grund af vores kamp for frihed og uafhængighed for Vestsaharas folk, saharawierne”.
Tortur og trusler
Ifølge en ny rapport om saharawi-fangers behandling i marokkanske fængsler, skrevet at menneskerettighedsaktivisten Isabel Lourenco, bliver Asfari og andre saharawi-fanger i marokkanske fængsler udsat for chikane, tortur, diskrimination, isolation, uhumske og usunde forhold samt trusler, samt flyttet til nye fængsler, tilsyneladende vilkårligt og uden deres ejendele. Dette er i strid med international lov.
Amnesty International og FN konkluderer begge, at de marokkanske myndigheder har handlet i strid med FN’s Torturkonvention ved at have ”undladt at undersøge Asfaris anklager om tortur, samt at hans tilståelse blev afgivet under tortur og anden mishandling imod dem, samt nægtet ham medicin”.
FN’s tidligere specialrapportør for tortur, Juan Mendez, beskrev i 2013 hvordan saharawier i marokkanske fængsler udsættes for tortur og anden mishandling, uhumske forhold, samt mangelfuld mad og lægebehandling i marokkanske fængsler.
