Af Peter Kenworthy
tillknyttet Afrika Kontakt
Cheikh Banga har sultestrejket siden 15. september for at få en retfærdig rettergang. Han er parat til at risikere sit liv for den sag han kæmper for – uafhængighed for befolkningen i Afrikas sidste koloni, Vestsahara, på Afrikas Atlanterhavskyst, som har været besat af Marokko i nu 36 år.
Hans protest retter sig også imod de menneskerettighedsbrud og den diskrimination, som Marokko udsætter Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, for. Den bør stoppe, mener han.
Banga, og 23 andre sultestrejkende aktivister, sidder i øjeblikket i Sale-fængslet uden for Marokkos hovedstad, Rabat, og venter på at blive stillet for en militær domstol.
De blev alle arresteret i oktober i fjor i forbindelse med rydningen af protestlejren, Gdeim Izik, som marokkanske sikkerhedsstyrker med vold og magt raserede – en handling som bl.a. Europaparlamentet tog stærkt afstand fra.
De kræver at få en retfærdig rettergang, eller at blive løsladt uden betingelser, fordi de nu har været tilbageholdt i over et år, uden at have været stillet for en domstol.
De kræver desuden, at deres rettigheder respekteres, mens de opholder sig i fængslet.
I Danmark har sultestrejkerne, eller Vestsahara-konflikten for den sags skyld, ikke fået megen pressedækning.
Solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt, der i flere år har agiteret for Vestsaharas befrielse, forsøger at ændre herpå, bl.a. igennem flere breve sendt til udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
I et af brevene, sendt sidste torsdag, står der, at Marokkos brud på menneskerettighederne i det besatte Vestsahara er tiltagende efter rydningen af Gdeim Izik, og at tilbageholdte Saharawier risikerer mishandling i marokkanske fængsler.
”Ifølge Human Rights Watch og Amnesty International torturerer de marokkanske myndigheder mange af de Saharawier de tilbageholder”, står der i brevet. ”De oftest anvendte metoder er ’tæv, elektriske stød, og trusler og voldtægt’, ifølge Amnesty Internationals 2011 rapport”.
Brevet pointerer også, at tilbageholdte Saharawier ofte tvinges til at underskrive tilståelser, og siden bringes for militære domstole på grundlag afdisse fabrikerede anklager.
Søvndal: På den ene side og på……
Villy Søvndal svarede forleden Afrika Kontakt, at han ”grundlæggende er enig i, at situationen i Vestsahara ikke er god”, samtidig med at han beklager Marokkos ”unødige magtanvendelse og overgreb” imod Saharawierne.
I forhold til den nye danske regerings mere overordnede løsningsforslag på Vestsahara-konflikten, påpeger Søvndal at Danmark ”som et at de første EU-lande har krævet adgang til området [det besatte Vestsahara] for ved selvsyn at vurdere forholdene”, hvor man desuden har ”etableret kontakt med lokale menneskerettighedsorganisationer”.
Ifølge Villy Søvndal tages menneskeretssituationen i Vestsahara ”jævnligt op med de relevante marokkanske myndigheder”, f.eks. da den marokkanske statssekretær for nyligt besøgte Danmark, ligesom den danske ambassade i Rabat er blevet bedt om at ”tage emnet op i samtalerne med de marokkanske myndigheder”.
Søvndal afviser dog at anerkende Vestsaharas eksilregering, Saharawi Arab Democratic Republic, som ellers er medlem af den Afrikanske Union, og anerkendt af over 80 lande.
Dette ”vil indebære en række folkeretslige komplikationer”, skriver Søvndal, og desuden ”har ingen europæiske lande valgt at tage dette skridt, og det vil vi heller ikke gøre”.
