I 2030 skal 30 procent af klodens landareal være beskyttet natur. Det bliver med stor sandsynlighed et af de mål, der bliver vedtaget ved et topmøde om biodiversitet, som foreløbigt er udskudt til 2021.
Men hvor skal pengene komme fra?
Lige nu er der ikke tilstrækkelig finansiering til at bevare de vigtige naturområder, lyder det i en ny analyse af IUCN. Rapporten er udarbejdet, før coronavirus blev et globalt problem, men krisen viser, at der er behov for nytænkning, understreger eksperterne.
”Krisen med Covid-19 i 2020 forværrer blot finansieringskløften for beskyttede områder og er en stærk påmindelse om behovet for at diversificere indtægterne,” siger Kathleen Fitzgerald, en af hovedforfatterne på studiet, fra Conservation Capital.
I dag bliver beskyttede naturområder primært finansieret af regeringer, donorer samt indtægter fra turister. Men det er ikke nok, lyder det fra den internationale naturorganisation.
Underfinansiering
Omkring 49 milliarder dollars bliver årligt brugt på beskyttelse af natur og biodiversitet i verden. Seks procent af dette beløb er afsat til den afrikanske natur, men det dækker kun omkring 10-20 procent af, hvad der reelt er brug for, konkluderer det nye studie.
Coronakrisen har understreget, hvor skrøbeligt systemet er, da de store naturparker stort set ikke bliver besøgt og dermed mangler indtægterne fra turister.
Det er et stort tab for naturbeskyttelsen. I syv af de lande, der er med i undersøgelsen, herunder Sydafrika, Tanzania og Kenya, stammer 80 procent af den indtægt, som parkerne selv genererer, fra turistbesøg.
Rapporten har ikke kigget på de store fald i indtægter som følge af kollapset for verdens turistindustri, men der er ingen tvivl om, at det er en stor trussel mod naturen.
Det filosoferer Geoffroy Mauvais over. Han er ansvarlig for IUCN’s program for naturparker i Afrika, Papaco.
“Hvad venter os de kommende måneder og år, mens turismen kæmper for at komme på fode efter et voldsomt slag, og mens donorlande gentænker deres investeringsstrategi – i hvilke beskyttede områder sandsynligvis ikke vil være prioritet i top?” spørger han, og svarer selv:
”Hvis vi følger den simple logik, der har drevet vores verden i de sidste år, der reflekteres i retorikken hos mange (inklusiv hos chefer, donorer og ngo’er) og kynisk er kogt ned til sloganet ‘If it pays, it stays’, er der ikke meget håb for fremtiden.”
Nye og flere indtægtskilder
IUCN’s rapport blev, som nævnt, udarbejdet før krisen, og den peger på, at der er potentiale til at øge indtægterne fra turisme. Det kan eksempelvis ske ved at forsøge med nye markeder. Det afrikanske marked for naturturisme har traditionelt været målrettet europæiske og amerikanske turister, men der kan være meget at hente i det nationale, regionale og asiatiske marked.
I 2017 kunne Europa byde velkommen til 12,4 millioner kinesiske turister, mens tallet for Afrika blot var 800.000. Derudover kan man arbejde på at søge at fremme flere former for turisme, så man ud over feriegæsterne eksempelvis tiltrækker virksomheder og mulighed for at afholde konferencer. Det er blandt andet sket i Rwanda, påpeger undersøgelsen.
Rapporten foreslår også nye former for indtægter. Det kan være fonde, der finansieres af afgifter på forurening eller betaling for den kulstof, som naturområderne kan rumme. Der kunne også være muligheder i at udstede obligationer eller at skabe incitamenter via skatter, lyder det fra eksperterne.
Verdens nationer skal vedtage nye mål for at bremse tabet af biodiversitet i 2021, og der er behov for både mere og stærkere beskyttelse af natur.
EU-kommissionen foreslår, at 30 procent af EU’s landområde skal være beskyttet natur i 2030, og det bliver sandsynligvis også det mål, som alle nationerne – minus USA, der ikke har tilsluttet sig FN’s konvention om biodiversitet – kommer til at binde sig på. Næste skridt bliver dermed at finde pengene til det.
