Syrisk kulturinstitut i Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det danske Institut i Damaskus spillede før krigen en vigtig rolle i dansk-syrisk samarbejde, og en gruppe danskere og syrere i Danmark har nu stiftet organisationen ”Det syriske Kulturinstitut i Danmark” med det danske institut som inspiration. Formålet er at skabe rammer for et kulturelt, uddannelsesmæssigt og forskningsmæssigt samarbejde mellem danskere og syrere i Danmark, og at fremme en indsats for den nye gruppe af syrere i Danmark.

Danmark har modtaget et betydeligt antal syriske flygtninge. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for deres integration i det danske samfund, samt at arbejde for at fastholde og videreudvikle de kompetencer og kvalifikationer, de kommer med. Det er både vigtigt for de syrere, der rejser tilbage til Syrien, når det bliver muligt, og for dem der får en fremtid uden for Syrien.

Mange af de nytilkomne syrere er veluddannede og har gode faglige kvalifikationer. Det syriske kulturinstitut vil have fokus på at inddrage veluddannede ressourcestærke syrere i integrationen af nyankomne syrere. Et andet hovedfokus er dansk-syrisk kultursamarbejde. Instituttet vil i begyndelsen være netværksbaseret, og det vil samarbejde med andre danske organisationer og institutioner, samt med de danske kommuner, om konkrete indsatser.

Kulturinstituttets vedtægter fastslår, at instituttet er ikke-religiøst og upolitisk. Det vil samarbejde med syrere fra alle grupper i den syriske diaspora i Danmark, uafhængigt af deres etniske, religiøse eller politiske orientering.

Kulturinstituttet har haft de første aktiviteter, blandt andet et kursus for syriske flygtninge på Vallekilde Højskole. Men den første offentlige præsentation af Instituttet sker ved et arrangement i Verdenskulturcentret på Nørrebro i København tirsdag den 26. maj.

Kulturinstituttets stiftere er en blandet gruppe af danskere, syrisk-danskere, der har levet flere eller mange år i Danmark, og syrere, der er kommet til Danmark for nylig. Formanden er professor Jakob Skovgaard-Pedersen, der kan kontaktes på tlf 61.31.28.08 eller [email protected]

Kulturinstituttets bestyrelse:

Jakob Skovgaard-Pedersen, (formand) Professor i islam og Mellemøststudier, Københavns Universitet. Er kommet i Syrien siden 1988.

Buthaina Shabeen, Kandidat i ‘cultural encounters’ og ‘cultural studies’, Roskilde Universitet. Tidligere ansat i Dansk Røde Kors. I Danmark i 7 år.

June Dahy, studielektor i arabisk ved Københavns Universitet, født og opvokset i Danmark af syrisk-danske forældre.

Jan Pet Khorto, syrisk kurdisk poet. I Danmark som politisk flygtning siden 2009.

Tania Weber El-Azem, MA i historie og religion, Gymnasielærer. Født og opvokset i Danmark af dansk-syriske forældre.

Fahmy Almajid, journalist i Dannark med syrisk baggrund.

Knud Vilby, journalist, forfatter, udviklingskonsulent.

Simon Kristian Frøsig, cand.jur. advokatfuldmægtig hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen.