Tanzaniansk demokrati under lup

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hvilke udfordringer står demokratiet i Tanzania over for? Det diskuterer repræsentanter fra flerpartiplatformen i Tanzania, Tanzania Centre for Democracy (TCD) med danske politikere på et seminar den 20.-21.april.

Seminaret finder sted hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i København og er arrangeret af Institut for Flerpartisamarbejde. (DIPD).

Det skriver instituttet, der har indgået en flerårig samarbejdsaftale med TCD, i en pressemeddelelse torsdag.

Tanzania Centre for Democracy har ligesom Institut for Flerpartisamarbejde de politiske partier i sin bestyrelse og en målsætning om at styrke demokratisering.

Således arbejder TCD for at styrke dialog og samarbejde på tværs mellem de politiske partier i Tanzania samt for at de politiske partier bedre kan udfylde deres demokratiske rolle.

Tanzania har i en årrække været programsamarbejdsland for dansk udviklingsbistand, men selv om god regeringsførelse og demokratisering har været på dagsordenen, har der aldrig tidligere været fokus på at fremme de politiske partiers rolle i demokratiseringen.
———–
Se mere i U-landsnyts kalender