Thorning på lynvisit i Sierra Leone til danske ebola-læger

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) besøger mandag det ebola-ramte vestafrikanske land, Sierra Leone, hvor hun på 24 timers lynvisit bl.a. møder dansk sundhedspersonale, som er udsendt for at bekæmpe den frygtede sygdom. 

Det fremgår af hendes rejseprogram, som DR Nyheder har fået tilsendt.

Statsministeren er den første vestlige regeringsleder, som besøger Sierra Leone, efter at landet blev ramt af en ebolaepidemi i marts sidste år.

Hun besøger en dansk gruppe på 20 personer, som består af læger og sygeplejersker. De befinder sig i byen Port Loko, hvor de sammen med et hold fra Irland og lokalt ansatte står for et ebola-behandlingscenter.

Til Berlingske uddyber Helle Thorning-Schmidt sin beslutning:

“Det er vigtigt, at lande som Danmark viser opbakning og solidaritet med Sierra Leone og de andre lande i Vestafrika, der er ramt af ebola. Det er en frygtelig sygdom, som overskrider grænser. Den kan kun komme under kontrol, hvis vi hjælper hinanden. Det er en lang og vedholdende kamp, som vi ikke må glemme i vores del af verden”.

Skal møde dansk sundhedspersonel

Statsministeren lander mandag morgen i Freetown. Herfra går turen til Port Loko, hvor hun vises rundt på World Food Programs logistikbase.

Derpå mødes hun så med sundhedspersonellet og de danske udsendte fra Beredsstyrelsen.

Om eftermiddagen skal Helle Thorning-Schmidt ombord på det danske transportskib Ark Futura, der har transporteret FN-material og køretøjer til Sierra Leone.

Hun flyver ud af Sierra Leone mandag aften.

Hidtil har verdenssundhedsorganisationen WHO på verdensplan registreret 21.296 smittede med ebola i forbindelse med det aktuelle udbrud. Heraf er 8429 døde af virussygdommen.