Af Anders Bernhoft
kommunikationsmedarbejder i RCT, artikel i RCT Nyt
Menneskeretsforkæmperen og Nobelpris-tageren Desmond Tutu er udnævnt til ny protektor for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København.
Ærkebiskop emeritus Desmond Tutu, siger at “menneskeheden har brug for en organisation som RCT” og fortsætter:
– Arbejdet for en verden uden tortur er ofte risikabelt, op ad bakke og lidet værdsat. Jeg er glad for, at RCT bliver ved med at forbedre sine værktøjer i kampen mod tortur. Jeg er stolt over at være protektor for RCT og værdsætter dets bidrag til at hjælpe os alle med at blive mere humane, omsorgsfulde og medfølende.
BEGEJSTRET direktør
Direktør for RCT, professor Bengt H. Sjölund, supplerer:
– Vi er meget begejstrede for, at Desmond Tutu har indvilliget i at være protektor. Det er en stor ære og et privilegium for vores organisation, at en så vigtig personlighed i kampen for menneskerettighederne ønsker at støtte vores arbejde for en verden uden tortur og andre former for organiseret vold.
Bengt H. Sjölund lægger til:
– Tutu er et lysende forbillede for alle, som slås for en verden med universelle menneskerettigheder. Vi prøver ydmygt at følge i hans fodspor. Lige nu har RCT programmer i 15 lande. Dér forsøger vi at forebygge tortur og tilføre viden om rehabilitering af tortur-overlevere.
Et af de lande, RCT arbejder i, er ærkebiskoppens hjemland, Sydafrika. RCT samarbejder med “The Centre for Study of Violence and Reconciliation” om rehabilitering og desuden om fortalervirksomhed (for udsatte).
LIVSLANG kamp
Desmond Mpilo Tutu blev født i Klerksdorp 7. oktober 1931. Han har været gift med Nomalizo Leah Shenxane i over 50 år og tilsammen har parret 4 børn.
Tutu er oprindeligt uddannet lærer og har en Bachelor of Arts. Han nåede kun at undervise i 3 år, hvorefter han sagde sit job op på grund af de ringe undervisningsforhold for det sorte flertal.
I 1961 blev han uddannet præst og var i 1976-78 biskop for den angli-kanske kirke i lilleputstaten Lesotho (der ligger midt i Sydafrika, red.).
Det var i denne periode, at hans kritik af apartheid blev mere og mere udtalt, dog aldrig uden at tale om forsoning mellem mennesker. Ikke mindst, da han kort efter blev generalsekretær for Det sydafrikanske Kirkeråd, og bl.a. kritiserede de vestlige landes omfattende import af kul fra apartheidstaten.
Under flere besøg i Danmark kritiserede han vor kulimport i hårde vendinger og kaldte den ved en lejlighed “skændig”. Det førte til sidst til et politisk indgreb og importforbud.
Han modtog Nobels Fredspris i 1984 for sin kamp mod apartheid og for forsoning. I 1985 blev han biskop i Johannesburg og året efter som den første sorte udnævnt til at stå i spidsen for den anglikanske kirke i Sydafrika, da han blev ærkebiskop i Cape Town.
Efter apartheid-styrets fald var han i 1990erne formand for Sandheds- og Forsoningskommissionen, som skulle bevidne, dokumentere og i visse tilfælde give amnesti til personer, som havde overtrådt menneske-rettighederne i Sydafrika.
Tutu har bl.a. udtalt sig kritisk om Robert Mugabes regime i nabolandet Zimbabwe, den manglende behandling af hiv-smittede i Sydafrika, den israelske regerings behandling af palæstinenserne og generelt om overtrådte menneskerettigheder – herunder også om brådne kar i den sorte flertalsregering under ANCs ledelse.
I dag har han trukket sig tilbage fra det offentlige liv, men er stadig tilknyttet The Desmond Tutu Peace Centre, som han stiftede sammen med sine kone i 1998.
Man kan læse mere om Tutu på www.tutu.org
Artikel i tidsskriftet RCT Nyt, december 2010, nr. 4, årgang 11.
