Udsigt til endnu en heftig orkansæson

Orkanen Ida i 2021.


Foto: Sean Rayford/Getty Images
Thomas Jazrawi

25. maj 2022

Voldsomme vinde over Atlanterhavet er i vente. Igen. Der er nemlig lagt op til en orkansæson, som for 7. år i træk bliver mere hektisk end normalt, advarer det amerikanske videnskabelige institut NOAA.

De værste af orkanerne løber op i milliarder af dollars i omkostninger, store skader og tabte menneskeliv.

“Med tankerne på endnu en potentielt heftig orkansæson, minder tidligere storme – som superstormen Sandy, der hærgede New York for ti år siden – om at konsekvenserne af en storm kan vare i årevis,” forklarer Rick Spinrad, administrator ved NOAA.

Sandy kostede 233 mennesker livet og er en af de mest skadelige orkaner nogensinde. Den er således på femtepladsen for de mest omkostningstunge katastrofer i de seneste 50 år. Regningen for omkostningerne løb op over 54 milliarder dollars, ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO).

Alex, Ian og Julia venter

NOAA kommer årligt med en prognose for orkansæsonen i Atlanterhavet. Sæsonen starter i juni og slutter i november, men de seneste syv år i træk har der været en storm kraftig nok til at blive navngivet før den officielle start på sæsonen. Storme skal have en vindstyrke på mindst 62 km/t for at få et navn.

I 2022 forventer NOAA et sted mellem 14 til 21 navngivne storme. Den første kommer til at hedde Alex, mens der også venter storme eller orkaner med navne som Ian, Julia og Nicole, da NOAA allerede har en liste klar med navne til de kommende vindfænomener.

Grafik: NOAA. Storme i Stillehavet har en anden navneliste, som kan findes her.

Det er med prognosen sandsynligt, at vi når helt frem til det sidste navn på listen, Walter. Stillehavet har sin egen navneliste, og her bliver 2022 præget af storme med navne fra Agatha til Zeke. Sidste sæson blev navnelisten for Atlanterhavet udtømt for andet år i træk med i alt 21 navngivne storme. Det endte altså i den høje ende af NOAA’s foregående prognose, der spåede et sted mellem 15 og 21 storme med tilstrækkelig styrke til at få tildelt et navn.

I 2021 var der syv orkaner med vindstyrke over 119 km/t, hvoraf fire var voldsomme med en kraft på over 178 km/t. Den værste var orkanen Ida. Det var den mest destruktive orkan siden Katrina i 2005, der er den mest omkostningstunge katastrofe i de seneste 50 år, ifølge WMO. Ida kostede 115 menneskeliv og 65 milliarder dollars, ifølge BBC. Til sammenligning løb tabene fra Katrina op i lidt over 163 milliarder dollars.

I 2022 forventer NOAA et sted mellem seks til ti orkaner og tre til seks voldsomme orkaner i Atlanterhavet.

Flere udsatte, men færre dødsfald

Heldigvis er antallet af dødsfald som følge af vejrmæssige katastrofer faldet markant i de seneste årtier, ifølge WMO. Den positive tendens er sket på trods af, at der er flere mennesker i områder, der er udsat for katastroferne, og at de er blevet mere hyppige og voldsomme.

Det skyldes ifølge FN-organisationen, at landene er blevet langt bedre til tidlig varsling og håndtering af katastroferne. På WMO’s liste over de mest dødbringende vejrkatastrofer i de seneste 50 år har de fleste efterhånden mange år på bagen og de fleste har fundet sted i udviklingslande. Det har primært været tørke, der har været mest dræbende.

Storme er til gengæld de katastrofer, der har ført til de højeste økonomiske omkostninger. De seks mest omkostningstunge vejrmæssige katastrofer i de seneste 50 år er således alle storme, og de har alle foregået i USA.