Rusland og Uganda forhandler om olie, våben, energi og minedrift. Ugandas præsident langer samtidig ud efter Vesten, som han beskylder for imperialistiske aggressioner mod Afrika.
Ruslands største private råolieproducent, LUKoil, har ifølge russiske medier, udtrykt interesse for efterforskning, produktion og raffinering af Ugandas olie, skriver avisen Daily Monitor onsdag.
Præsident Museveni har tidligere mødtes med delegationer fra forskellige lande, herunder Iran og Kina, der vil hjælpe Uganda igang med at udnytte den værdifulde olie.
Olieselskabet udtrykte sin interesse dagen før præsident Museveni i går mødtes med Vladimir Putin i Moskva,i hvor de diskuterede udsigterne til bilateralt samarbejde om energi og minedrift.
Putins kontor udsendte efter mødet en erklæring, som indikerer, at militære forsyninger var på bordet sammen med forhandlinger om investeringer i teknik, konstruktion og finansiering.
Vil måske undgå kontrol
Den administrerende direktør for det afrikanske “Institute of Energy Governance,” Dickens Kamugisha, sagde, i den forbindelse, at præsident Museveni muligvis henvender sig til Rusland for at undgå kontrol fra Extractive Industries Transparency Initiative (EITI).
EITI kræver, at virksomheder inden for udvindingssektoren og de, som tjener på den, skal offentliggøre, hvad de betaler og modtager. Rusland er hverken deltager eller kandidat til EITI, hvilket betyder, at landet ikke har pligt til at offentliggøre transaktioner i sin olie- og gasindustri.
Vestlig arrogance
Præsident Museveni benyttede, under et offentligt foredrag i Moskva, lejligheden til at kritisere hvad han kaldte vestlige landes arrogance og deres imperialistiske aggression i Afrika.
“Is it on the account of increased power; is it out of panic on account of the gradual loss of global leadership or is it on account of determination to access new resources in order to postpone the gradual receding in terms of global leadership?,” citerer avisen Daily Monitor præsident Museveni.
Med udgangspunkt i den voldelige fordrivelse og efterfølgende drab af den tidligere libyske leder Muammar Gaddafi, spurgte Museveniogså retorisk, hvorfor Vesten ignorerede den Afrikanske Unions forslag om en forhandlingsløsning.
Præsident Museveni, der selv havde et had-kærlighedsforhold til Gaddafi, arbejdede hårdt med kontakter i Afrika og Vesten for at sikre et stop for NATO-bombardementerne, så Gaddafi kunne forblive ved magten og deltage i forhandlinger om Libyens fremtid som del af en Afrikansk Union-køreplan.
Han skrev også en lang avisartikel, hvori han kritiserer Vestens ensidige indgriben i Afrika, men blev ignoreret.
