Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Ugandas viceminister for privatisering og investering, Aston. P. Kajara, siger med store bogstaver: Uganderne ved ikke, hvad Danmark er. Men de kender Danida.
Kajara var i Danmark for at fejre Ugandas 50 års selvstændighed og til jubilæumsreceptionen gav han programmæssigt et rids over den omfattende danske udviklingsbistand, der gennem årene er givet til Uganda.
Mange, mange milliarder er det blevet til. Og det partnerskab vil han gerne fortsætte og udbygge – til gensidig glæde og gavn: ”Kina og Indien investerer. Ivrigt. Danmark skulle tage føringen inden for jernbaner og veje.”
Ved receptionen fortsatte udviklingsminister Christian Friis Bach, hvor Kajara slap og lovede styrket samarbejde. (Han uddyber hvordan i senere interview med U-landsnyt.dk).
Men er det rigtigt, at alle kender Danida i Uganda? Svaret må være ja. De gjorde det i hvert fald i 2006 i en sådan grad, at man under valgkampagnen spøgte med, at præsident Museveni ikke behøvede frygte oppositionslederen Kizza Besigye, men skulle tage sig i agt, hvis Mr. Danida stillede op.
Det danske udviklingssamarbejde med Uganda begyndte i 1987, da borgerkrigen var slut og tog for alvor fart, da ambassadør Geert Aagaard Andersen kom til Kampala i 1989 og opbyggede den danske ambassade.
Det begyndte med en række meget forskellige projekter – f.eks. landingslys til lufthavnen og medicinleverancer – og udviklede sig så til en omfattende støtte til landbrugs- og sundhedssektorenen, til hiv/aids bekæmpelse og vand. Støtten til styrkelse af retssystemet var også blandt de første projekter.
Resultaterne kan ses
”Hver gang jeg besøger mit fødedistrikt Apac i det nordlige Uganda, kan jeg se resultaterne af Danidas arbejde over det hele, lige fra veje til retssale til medicin på sundhedscentre. Det fremkalder en enorm stolthed over det, Danida kæmper for med sine begrænsede ressourcer.”
Sådan skriver Peter Ogwang Ogwal i en kronik i anledning af Danidas 50 års jubilæum. Han er læge og gennem en årrække ansat på den danske ambassade i Kampala.
Og videre: ”I den vestlige del af Uganda førte Danida an i moderniseringen af den måde, hvorpå man forarbejder mælk, hvilket engang fik præsident Yoweri Museveni til på et offentligt møde at erklære, at han godt kunne lide Danidas måde at give udviklingsbistand på, og at det er den form for bistand, der kan udvikle Uganda”.
Men, men – samarbejdet mellem Uganda og Danmark har ikke altid været rosenrødt og er det heller ikke i dag.
Grove krænkelser af menneskerettighederne, ikke mindst forfølgelsen af homoseksuelle og forsøg på at knægte den politiske opposition giver anledning til bekymring. Præsident Museveni, der engang var donorernes darling, viser sig stadig mere og mere despotisk.
I de fleste afrikanske lande gælder det, at the winner takes all. Uganda er ingen undtagelse.
Heller ikke, når det gælder korruption. Den er hastigt stigende, og nepotismen blomstrer.
Men landet har en relativt fri presse, et aktivt civilsamfund og også et retssystem, der tør sige præsidenten midt imod. (se http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/10-10-12/menneskerettighederne-har-det-ikke-godt-men.) Og flere ministre har offentligt krævet, at der nu gribes ind over for korruptionen.
Summa summarum: Uganda er inde i en demokratisk proces, og den mener udviklingsministeren kan underbygges med den dansk bistand.
FAKTABOKS: Samarbejdet 2012
Udviklingssamarbejdet med Uganda fokuserer i dag på tre hoved områder: Vækst og beskæftigelse, social udvikling, samt god regeringsførelse og menneskerettigheder.
På tværs af programaktiviteter prioriteres navnlig det fattige Norduganda, hvis genopbygning er central i udviklingsamarbejdet.
Valget af indsatsområder er sket under ledelse af den ugandiske regering og i fuld overensstemmelse med regeringens egne planer og prioriteter, altså med den nationale udviklingsplan, 2010-2015.
En betydelig del af bistanden sendes direkte ind i Ugandas eget budget i form af sektorbudgetstøtte. Danmark yder sektorbudgetstøtte til vand og sanitet, til genopbygning af distriktsveje i de fattigste distrikter i det nordlige Uganda og til regeringens freds- og genopbygningsplan for det nordlige Uganda.
Danmark er den tredjestørste bilaterale donor i Uganda, og andelen af den danske bilaterale bistand til Uganda, som administreres af ambassaden, ventes fra 2013 at udgøre ca. 325 mio. kr. årligt.
Hertil kommer de midler som administreres af danske NGO’ere til egne aktiviteter.
Det samlede udviklingssamarbejde ventes at løbe op i ca. 500 mio.kr.om året.
Vækstprogrammet:
Det igangværende vækstprogram, med et tilsagn på 440 mio. kr. i 2009, udløber i 2013.
Programmet er en direkte udmøntning af Afrikakommissionens anbefalinger.
Programmet har til formål at støtte den ugandiske regering i at videreudvikle en eksportdrevet økonomi, hvor væksten kommer alle ugandere til gode. Programmet forventes at bidrage til skabelse af 475.000 jobs
En særlig indsats for kvinder, som vil resultere i øget indkomst for mere end 2.000 kvindelige iværksættere, er indarbejdet.
Grøn vækst
En ny 5-årig fase af vækstprogrammet forventes igangsat fra 2014 med et tilsagn på 500 mio. kr.
Den nye fase planlægges at fokusere på grøn vækst, gennem støtte til landbrugsproduktion, bearbejdning og markedsføring (værdikædetilgang) gennem videreudvikling af den fond, aBi fonden (Agribusiness Initiative), som er blevet etableret under den nuværende fase.
aBi fonden har skabt stor interesse blandt øvrige udviklingspartnere, som har besluttet at bidrage allerede i den igangværende fase, herunder Sverige, Belgien, USA og Nederlandene.
Næste programfase vil samtidig støtte den ugandiske genopbygningsplan for det nordlige Uganda, samt støtte udviklingen af rammebetingelserne for erhvervsudvikling både nationalt og indenfor det Østafrikanske fællesskab med særligt fokus på landbrug og fødevareproduktion.
Genopbygning i det nordlige Uganda:
Med henblik på at genskabe den økonomiske aktivitet og beskæftigelse i Norduganda ydes en særlig støtte i perioden 2009-2013 på 40 mio. kr.
Den danske genopbygningsindsats bidrager til genetablering af landbrugsproduktion for tilbagevendte internt fordrevne og til en særlig fond på den ugandiske finanslov til genopbygnings- og udviklingsplanens overordnede gennemførelse.
Ved programmets afslutning vil omkring 18.000 husholdninger have været omfattet af aktiviteterne. Den særlige støtte til Norduganda vil fra 2014 ligge under vækstprogrammet.
Støtte til bekæmpelse af hiv/aids:
Den igangværende anden fase af programmet med tilsagn på 200 mio. kr. dækker perioden 2010-2015 og støtter op om regeringens prioriteter med fokus på forebyggelse.
Det overordnede mål er at nedbringe antallet af nye infektioner i befolkningen og at afhjælpe konsekvenserne af epidemien.
Størstedelen af den danske støtte gives til civilsamfundsinitiativer under en fælles fond.
Indsatsområderne fokuserer på ligestilling og sammenhængen mellem hiv/aids, reproduktiv sundhed og familieplanlægning. Programmet adresserer også særligt udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper.
En mindre del af støtten går gennem en fælles fond til styrkelse af den nationale koordination og ledelse under Ugandas Aids Kommission. Programmet indgår i en fælles ramme med Dfid og Irish Aid med en samlet støtte på omkring 600 mio. kr.
Vand:
Den igangværende fase af programmet blev iværksat i 2010 med et tilsagn på 315 mio. kr. for perioden 2010 til 2013. En ny fem-årig fase, tilpasset tidsperioden for det nationale vand- og miljøprogram, er planlagt fra 2013 med et tilsagn på 450 mio. kr.
Gennem sektorbudgetstøtte vil programmet bl.a. sikre, at man kan øge leveringen af rent drikkevand til den ugandiske landbefolkning, herunder i de tidligere konfliktramte distrikter i Norduganda.
Støtte til forbedret vandressourceforvaltning er fundamentet for den danske støtte og går på tværs af hele programmet, idet forvaltningen af vandressourcer er grundlaget for en bæredygtig og retfærdig fordeling af vand, herunder også med fokus på klimaforandringer.
I fællesskab med den ugandiske regering og øvrige udviklingspartnere vil den danske støtte bl.a. bidrage til at 800.000 flere mennesker årligt får adgang til rent drikkevand.
God regeringsførelse:
Det igangværende fem-årige program, for perioden 2011 til 2016 med tilsagn på 320 mio. kr., har tre komponenter. 1) Støtte til fremme af demokratisk regeringsførelse gennem et fælles program med syv andre udviklingspartnere. Der er overvejende tale om samarbejde med civilsamfundet, men også enkelte statsinstitutioner.
Det fælles program arbejder med menneskerettigheder, demokratisering, fred og forsoning samt anti-korruption. 2) Støtte til lov- og ordenssektoren.
Dette sker gennem direkte støtte til retsvæsenet, og senere er ambitionen at give støtte til sektoren i bredere forstand, når en række krav er opfyldt. 3) Støtte til institutioner, der har mandat til at bekæmpe korruption og levere serviceydelser til befolkningen, herunder Ministeriet for Kommunerne, Ombudsmanden og sammenslutningen af kommuner.
Programmet støtter både de institutioner, der har en forpligtelse til at beskytte borgernes rettigheder og friheder i bred forstand og de aktører, der arbejder for at fremme befolkningens forståelse af deres rettigheder, deres evne til at kræve disse rettigheder, samt holder regeringen og staten ansvarlig.
Herudover ydes bistand til Danidas Business Partnerships.
