Drageflyvning
Bermuda
Udover den traditionelle påskefrokost og æggejagt har man på Bermuda en helt særlig tradition på Langfredag.
Hvert eneste år afholdes der drageflyvning på Horseshoe Bay Beach, hvor der også uddeles præmier inden for en lang række kategorier såsom: den største drage, den grimmeste drage, den bedst designede drage og mange flere.
Ifølge legenden stammer denne tradition fra en lokal søndagsskolelærer, der prøvede at forklare sine elever om Jesu opstandelse. Det forstod eleverne dog ikke, og derfor byggede læreren en drage, der lignede et kors med Jesus på, og lod den stige til himmels for at demonstrere sin historie.
Det virkede efter sigende, og lige siden er drageflyvningen blevet set som et symbol på Jesu korsfæstelse og opstandelse.
Der er tradition for, at dragerne er hjemmebyggede (selvom de også kan købes færdiglavede), og de skal helst være så farvestrålende som muligt. Nogle drager er så store, at det kræver flere mand til at holde den, mens andre går mere op i unikt design.
Bermudas drageflyvning er vældig populær blandt de lokale, men er også et hit hos turister. De har sågar en kategori i konkurrencen som tildeles ’bedste ’udefrakommende’ drage’, så også gæster har mulighed for at være med.
Korsfæstelse
Filippinerne
I 2011 var det 25. gang, at 55-årige Ruben Enaje lod sig korsfæste som Jesus under påskefejringen på Filippinerne.
Foto: Istolethetv - Wikimedia Commons.
I Pampangaprovinsen nord for Filippinernes hovedstad Manila fejrer stærkt religiøse katolikker påsken på en hårdtslående måde. Hvert år samles de i hobetal for at efterligne Jesu lidelser på korset, og det er ikke for sarte sjæle.
Langfredag (den dag, hvor Jesus døde på korset) gennemgår de troende disse ritualer som tilgivelse for synder og taknemmelighed for noget, de har opnået eller fået: De pisker sig selv til blods. De kravler hen ad sten eller asfalt på deres blodige hænder og knæ. Og sidst, men ikke mindst, lader de sig korsfæste med rigtige søm igennem deres hænder og fødder, ligesom Jesus.
Denne ekstreme opførsel er dog ikke velset af de katolske overhoveder i Filippinerne, der mener, at det er udtryk for fanatisme og overtro, og derfor anser de det ikke som en tradition, der hører hjemme i katolicismen.
Den filippinske sundhedssektor er heller ikke begejstrede for traditionen og udviser stor bekymring for de deltagendes helbred.
Pesach
Israel
Bordet er dækket, som det skal være til jødisk påske.
Foto: RadRafe - Wikimedia Commons.
Påsken er ikke kun kristendommens vigtigste højtid, den er også jødedommens mest centrale højtid.
Påske på hebraisk er pesach, som betyder forbigang eller skånsel. Det hentyder til dengang israelitterne var slaver i Egypten, og Gud sendte en dødsengel for at slå alle førstefødte drengebørn ihjel. For at undgå at dødsenglen kom indenfor, slagtede israelitterne lam og smurte blodet på dørstolperne, hvilket fik dødsenglen til at gå forbi – heraf pesach.
Pesach bliver også kaldt det usyrede brøds fest. Nu om dage er pesachfesten en stor jødisk begivenhed, som varer otte dage, og den er tilknyttet adskillige ritualer og traditioner om især mad. Ingen anden jødisk fest kræver så meget af en jødisk familie, som pesach gør. I tiden op til bliver familiens hus gjort minutiøst rent, og det er et krav, at ethvert spor af noget, der er syrnet, fjernes. Det vil sige, at mel og gær ikke må findes inden for hjemmets fire vægge.
Efterfølgende skal der handles, og maden skal købes bestemte steder. Maden skal indtages i en bestemt rækkefølge og på en helt bestemt måde, serveret på et sedarfad. Der fortælles historier, bønner og synges salmer fra en lille bog, Haggadah, i familie og venners samvær.
Ved festbordet er der altid dækket op med en ekstra kuvert, som er tilegnet profeten Elias. Det siges, at han vil komme med budskabet om endelig befrielse, og derfor åbnes hoveddøren midt i oplæsningen af Haggadah, mens familien spændt venter på profetens komme.
