Ifølge oficielle tal lever 38 procent af Ugandas befolkning under fattigdomsgrænsen på 1 US dollar (6 kroner) om dagen.
En ny undersøgelse baseret på interviews i i alt 23.179 husstande i det nordøstlige Uganda viser imidlertid, at op til 90 pct. betragter sig som fattige. Især de unge ønsker at skippe landbruget til fordel for et håndværk, fremgår det af en artikel fredag på Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside.
Af Vibeke Quaade
Uganda er et af de fattigste lande i verden. Men samtidig også et af de afrikanske lande, som har udvist reel politisk vilje til at gøre noget ved fattigdommen.
Allerede i 1997 iværksatte regeringen i Kampala en strategi for fattigdomsbekæmpelse med målsætningen at reducere fattigdommen til 10 procent i 2017. Siden er antallet af folk, som lever under fattigdomsgrænsen på 1 US dollar om dagen, nedbragt fra 56 til 38 procent af den samlede befolkning.
Umiddelbart er det en solstrålehistorie. Men mens fattigdomsbekæmpelsen i det centrale og sydvestlige Uganda har været forholdsvis effektivt, så er fattigdommen fortsat omsiggribende i især de nordlige og de nordøstlige dele af landet.
Fattigdom er magtesløshed
Måske står det endnu værre til end man hidtil har antaget. Det peger en ny fattigdomsundersøgelse ”Fattigdom er magtesløshed: Hvem er de fattige i det østlige Uganda” på.
Den bygger på interviews i 23.179 husstande i det nordøstlige Uganda, og dokumenterer, at fattigdommen i det område er langt større end de oficielle tal vidner om. Hvor det officielle fattigdomstal lyder på 46 procent for det nordøstlige Uganda, når undersøgelsen frem til, at 90 procent af de adspurgte betragter sig selv som fattige.
Samtidig viser undersøgelsen om, at folk er håbløst uvidende om såvel den overordnede strategi for fattigdomsbekæmpelse såvel som de tiltag, den indebærer; kun 9 pct. er ifølge den ny undersøgelse overhovedet bekendt med strategien.
Heldigvis vidner undersøgelsen også om, at folk ikke har til sinds at opgive ævret. 69 pct. af de adspurgte har deres helt egne forslag til, hvordan de forbedrer deres livsvilkår.
Mangel på jord og arbejdskraft
Mere end 4/5 af Ugandas befolkning lever af landbrug. Således også i det nordøstlige Uganda, hvor en af de største udfordringer er manglen på jord.
Undersøgelsen viser, at de enkelte husholdninger i denne del af landet ikke har ikke jord nok til at brødføde sig selv, endsige sælge deres afgrøder. Resultatet er at de unge i stigende grad søger mod byerne for at finde arbejde, så de kan tjene penge og familierne kan købe mad.
Men det skaber altsammen et nyt problem. For når de unge er væk, hvem skal så passe det landbrug, der trods alt er? Især som følge af uproduktive landbrugsmetoder, hvor alt foregår ved håndkraft, er arbejdskraft et voksende problem.
For ikke nok med at der er mangel på den. Den er også forholdmæssig dyr. En såkaldt daglejer koster ca. 5.000 Uganda Shillings, eller ca 15 kr. Til sammenligning sælges et kilo bønner til 500 Uganda Shilling, ca 1,5 kr.
I betragtning af hvor meget arbejde det kræver at få et kilo bønner til markedet, er arbejdskraften voldsomt dyr. Landbefolkningen føler sig med andre ord fanget i en skrue uden ende, hvor de ikke har råd til at optimere dyrkningen af jorden, men samtidig ikke har andet valg.
Men heldigvis har folk også selv forslag til, hvordan de får bugt med deres fattigdom. Budene er mange og forskellige og lyder bl.a. på statsstøtte, lånemuligheder, forbedret sundhedssystem og moderne landbrugsmetoder.
Håndværk er vejen frem
Uddannelse, går igen over hele linjen som et rigtig godt bud på en vej ud af fattigdommen. Men undersøgelsen viser, at folk ikke kun taler om den boglige uddannelse. Den er nemlig allerede er en del af den officielle strategi for fattigdomsbekæmpelse: Gratis skolegang indtil 7. klasse er en realitet, og næste trin på vejen er gratis skolegang for alle indtil 10 klasse.
Næ. folk efterlyser uddannelse eller træning i basalt håndværk og og faglig kunnen ala det man lærer i mesterlære eller på en teknisk skole. Tekniske uddannelser er imidlertid først for nylig peget ud som et område, der bør prioriteres i den officielle strategi for fattigdomsbekæmpelse.
Men af praktiske og økonomiske årsager er det næsten umuligt for en landmand eller landkone at deltage i de relativt få teknisk kurser som udbydes. Ikke desto mindre mener folk i det nordøstlige Uganda, at færdigheder i alt fra husbyggeri og plov- og cykelsmedning til skrædderi og brødbagning ville give dem flere muligheder for at trække sig selv og deres familier ud af fattigdommen.
De ser håndværk som både et suplement og et alternativ til det landbrug, der alligevel ikke kan brødføde dem.
Det er Mellemfolkelig Samvirkes partnerorganisation Yiga NgOkola, som står bag ”Fattigdom er magtesløshed: Hvem er de fattige i det østlige Uganda”.
Yiga NgOkolas undersøgelse er ikke alene opsigtsvækkende, fordi den peger på en langt mere omsiggribende fattigdom i det nordøstlige Uganda end hidtil antaget. Den er unik fordi den er baseret på inteviews med folk helt ned på husstandsniveau og dermed lader de fattige selv komme til orde..
Næste trin på vejen er at deres stemme(r) bliver hørt.
Læs mere på www.ms.dk
