”Vi må handle for at undgå en krig. Jeg var tæt på at melde mig som soldat i saharawiernes hær for at kæmpe imod Marokko, fordi jeg ikke så andre udveje. Jeg vil nødigt havne i den situation igen,” fortæller Jalihenna Mohamed, der nu i stedet bruger sit krudt på at kæmpe med fredelige midler imod det marokkanske kolonistyre i hans hjemland Vestsahara.
Jalihenna er saharawi (Vestsaharas oprindelige befolkning), politisk aktivist og medlem af studenterorganisationen UESARIO. Hans forældre er fra Vestsahara, men han er født, opvokset og bor i en flygtningelejr i en ørken i nabolandet Algeriet. Han er på besøg hos Afrika Kontakt på Nørrebro i København, for at fortælle om Vestsahara-konflikten, sammen med Laila Fakhouri, der også er aktivist, men bor i hjemlandet Vestsahara, som Marokko har besat siden 1975.
Tidligere på dagen demonstrerede de to saharawier, sammen med Afrika Kontakt, foran Dansk Rederiforening, for at protestere imod at danske skibe transporterer fosfat fra Vestsahara, til trods for at det er i strid med international lov, og at folketinget i juni vedtog et beslutningsforslag, der fraråder danske offentlige institutioner og firmaer at handle i og med den marokkanske koloni Vestsahara.
Verdenssamfundet ser til
Jalihenna og Laila er frustrerede over, at kolonimagten i deres hjemland Vestsahara, Marokko, har forpurret alle saharawiernes forsøg på at opnå uafhængighed fra Marokko. Men også at verdenssamfundet mest af alt bare ser til, eller er medskyldige, ved at de køber varer fra Vestsahara, fortæller de.
På denne måde, er lande som Danmark med til at støtte, at Jalihenna må bo i en flygtningelejr i ørkenen, samt en brutal kolonisering, der diskriminerer saharawier som Laila Fakhouri, der bor i Vestsahara, men for tiden studerer på et universitet i Marokko.
”Der er ingen universiteter i Vestsahara, så jeg må studere på et af de to universiteter i Marokko, der tillader studerende fra Vestsahara,” fortæller Laila, der har deltaget i adskillige demonstrationer imod diskrimination af studerende fra Vestsahara på de marokkanske universiteter.
”Og når saharawier som Laila kræver deres rettigheder i de besatte områder, bliver de ofte tævet eller det der er værre,” tilføjer Jalihenna.
Aktivist i stedet for soldat
Mange unge saharawier har svært ved at få et job. Dette gælder både i lejrene, hvor mange af dem har fået en videregående uddannelse i udlandet, som de ofte ikke kan bruge fordi der ikke er nogen industri eller formelle jobmuligheder, og i de besatte områder, hvor de diskrimineres jobmæssigt i forhold til de marokkanske bosættere.
Dette er blot med til at øge den frustration, som de fleste saharawier allerede føler over koloniseringen og udplyndringen af deres land, men Jalihenna og Lailas aktivisme, er med til at lægge låg på frustrationen, fortæller de.
”I 2014 var jeg klar til at melde mig som soldat i saharawiernes hær, men jeg besluttede mig for at bruge mine kræfter fredeligt i UESARIO i stedet, blandt andet med at arrangere protester imod internationale firmaer, der udnytter vores naturresurser sammen med Marokko,” fortæller Jalihenna.
”Denne illegale handel med vores naturresurser er med til at forlænge konflikten, men vi kan stoppe den sammen, ved at presse EU og andre regeringer, der handler med varer fra Vestsahara.”
Et igangværende projekt, i et partnerskab mellem Afrika Kontakt, UESARIO, og unge aktivister i de besatte områder af Vestsahara, fokuserer netop på at forsøge at være med til at skabe et sådant pres. Projektet skal være med til at få Vestsahara-konflikten på dagsordenen, blandt andet gennem artikler og videoer fra de besatte områder, lavet af unge saharawier, og et øget fokus på en strategisk brug af sociale medier.
Brug for hjælp til at undgå krig
På trods af frustrationen over at være fanget i henholdsvis en flygtningelejr i ørkenen, hvor temperaturerne om sommeren kryber op over 50 grader, og hvor flygtningene på 41. år er afhængige af fødevarehjælp fra FN, og af en brutal kolonimagt, der betragtes som et af de mest undertrykkende regimer i verden, håber og kæmper de to unge saharawier stadigvæk på en fredelig løsning på konflikten.
”Jeg har stadigvæk tiltro til at FN kan være med til at løse konflikten, og tror på en fredelig løsning, selvom flere og flere i de besatte områder af Vestsahara ikke længere gør, fordi de har ventet forgæves så længe,” siger Laila.
”Men vi behøver hjælp udefra, for at det kan ske. For vi kan ikke garantere, at folk bliver ved med at tro på eller holde sig til fredelige midler. Alle vil komme til at fortryde det, hvis det ender med en krig. Saharawierne, marokkanerne, europæerne, danskerne og alle andre” tilføjer Jalihenna.
”Det eneste vi beder om, er den folkeafstemning, der skal afgøre hvorvidt Vestsahara skal være et uafhængigt land eller en del af Marokko, som både FN og Marokko har lovet os. Ligesom skotterne fik lov at stemme om deres uafhængighed, og briterne fik lov at stemme om deres EU-medlemskab.”
Afrika Kontakt har startet et partnerskab og et projekt sammen med saharawiernes studenterorganisation UESARIO og unge saharawier i de besatte områder af Vestsahara. Partnerskabet startede i 2013 og projektet startede sidste år.
Projektet skal blandt andet kapacitetsopbygge unge saharawier, i både flygtningelejrene nær Tindouf i Algeriet og i de besatte områder af Vestsahara, i at bruge sociale medier, skrive artikler, tage billeder og lave videooptagelser fra de besatte områder, i kampen om at få Vestsahara-konflikten på dagsordenen, og nyheder ud fra Vestsahara, på trods af Marokkos medieblackout i kolonien. Det skal desuden styrke båndet mellem de unge i lejrene og de besatte områder, samt med unge fra især Danmark. Projektet er inspireret af den vigtige rolle, som sociale medier spillede i Det Arabiske Forår.