Drab, voldtægt og nedbrænding af byer får nu i stort tal indbyggerne i delstaten Rakhine i det vestlige Myanmar til at flygte mod andre dele af landet eller forsøge at krydse grænsen og komme i sikkerhed i Bangladesh.
Hun siger også, at mange af de flygtninge, der kommer fra Myanmar, fortæller, at de ikke har fået mad i dagevis.
De mennesker, der ikke får den nødvendige hjælp, tæller blandt andre internt fordrevne og nogle af de mest sårbare af delstatens indbyggere.
Den seneste bølge af vold har desuden betydet, at WFP måtte indstille hjælpeindsatsen i det centrale Rakhine i sidste uge.
De igangværende uroligheder begyndte, efter en gruppe, der kalder sig Arakan Rohingya Salvation Army (ARSA), i en tilsyneladende koordineret aktion angreb politiets og militærets kontrolposter i Rakhine.
Det har fået militæret til at reagere. Mens regeringen i Myanmar, der de facto ledes af fredsprismodtager Aung San Suu Kyi, beskylder ARSA for at være skyld i urolighederne i Rakhine, fortæller de mange flygtninge, der ankommer til Bangladesh, en anden historie. De siger, at det er hæren, der står bag drab og utallige nedbrændinger af huse i et forsøg på at tvinge dem ud landet.
Forfulgt mindretal
Langt de fleste af de omkring 1,1 millioner rohingya-muslimer, der menes at bo i Myanmar, opholder sig i Rakhine-delstaten.
De lever under kummerlige forhold og kan ikke få statsborgerskab eller adgang til eksempelvis sundhedsydelser og uddannelse, fordi Myanmar ikke vil anerkende dem som borgere til trods for, at mange familier har boet i landet i flere generationer.
Rohingyaerne betegnes af FN og USA som et af verdens mest forfulgte mindretal.
