Det kan lade sig gøre at tilvænne sig til et liv under klimaforandringernes vilkår.
Det konkluderer en rapport, der har undersøgt projekter for klimatilpasning i Sri Lanka. Undersøgelsen er foretaget for Diakonia, en svensk kirkelig udviklingsorganisation.
“I medierne hører vi om klimarelaterede katastrofer. Mennesker dør og tvinges til at flygte. Men verden er også fuld af successer, som vi sjældent hører om”, forklarer Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp, der er en søsterorganisation til Diakonia.
Studiet har titlen “Just copy and paste”, hvilket jo hentyder til, at de tre undersøgte projekter direkte kan kopieres andre steder. Men det kræver flere midler.
Derfor opfordrer undersøgelsens forfattere rige lande til at levere de famøse årlige 100 milliarder dollars i klimastøtte i 2020.
“Hvis vi ikke hjælper u-landene med at tilpasse sig, risikerer vi, at de humanitære katastrofer, vi hører om, bliver flere. Og med flere katastrofer kommer der også flere flygtninge”, lyder advarslen fra Mattias Söderberg.
Tre succesfulde projekter
Undersøgelsen fra Diakonia handler om tre specifikke projekter i Sri Lanka.
Projekternes formål er at støtte tilpasning til klimaforandringer, og de retter sig specifikt mod henholdsvis landbrug, beskyttelse mod oversvømmelser og infrastruktur.
Sri Lanka kan allerede mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, men rapporten konkluderer, at projekterne gør en reel forskel.
“Klimatilpasningsprojekter rundt omkring i verden gør en forskel”, siger Mattias Söderberg, og fortsætter:
“Rapporten peger på diger i Sri Lanke, som hindrer saltvand fra havet i at trænge ind og ødelægge landbrugsjorden, og i Danmark er mange kommuner ved at bygge nye kloaker, der skal hjælpe os ved kommende skybrud. Vi har mange gode løsninger. De skal blot bruges!”
Klimastøtte er nødvendigt
Rapporten understreger, at midlerne til de undersøgte projekter ikke kommer fra traditionel klimastøtte.
Projekterne har været mulige, fordi der har været anden tilgængelig finansiering.
Derfor anbefaler rapporten, at rige lande bidrager med de 100 årlige millarder af dollars, som man lovede ved klimatopmødet i København i 2009.
“Vi i de rige lande har et stort ansvar for de klimaforandringer, u-landene oplever i dag, og vi skal selvfølgeligt derfor også bidrage, når fattige og sårbare samfund prøver at tilpasse sig”, lyder opfordringen fra Mattias Söderberg.
Men der er meget ballade om de årlige 100 milliarder af dollars, som skal leveres fra 2020. Ifølge aftalen skal midlerne være “nye og additionelle”, men ikke alle er enige om, hvad der menes med den formulering.
Udviklingslande mener, at det må betyde, at klimafinansieringen ikke hentes fra den nuværende udviklingsbistand. Andre parter mener, at det må være op til donorerne at definere.
Desuden har rige lande ikke ønsket at lade sig binde af løftet.
“Debatten om klimapenge er et af de sværeste spørgsmål i den internationale klimadebat, og de rige lande er ikke parate til at forpligte sig til at betale, selv om de er bevidste om, at det vil give god mening”, siger Mattias Söderberg.
“Det er tragisk, at så mange rige lande tøver med at betale, når vi samtidigt kan se, hvor positive effekter klimaprojekterne kan have”, tilføjer han.
”Kortsigtet og trist”, at danske partier vil spare på udviklingsbistanden
Mattias Söderberg påpeger ligeledes, at det ikke er smart at skære i den danske udviklingsbistand, som Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker.
Det kan nemlig få en effekt på, hvor meget Danmark kommer til at give til klimatilpasning til de mest skrøbelige befolkningsgrupper i verden.
“Det er kortsigtet og trist, når nogle af partierne foreslår, at der skal skæres i udviklingsbistanden. De danske penge gør en forskel, og jo mindre hjælp u-landene får, jo større problem vil vi i fremtiden se med katastrofer, flygtninge og konflikter. Bistand er en investering i fremtiden”, lyder opsangen fra Mattias Söderberg.
Rapporten fra Diakonia kan downloades her: http://www.diakonia.se/en/Info/News–Publications/Reports-from-Diakonia-/just-copy-and-paste/
