Våbenhvile og magtoverdragelse i Yemen
Yemens præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, har i den forgangne uge overdraget magten til et præsidentielt råd. Det sker for at ”tillade effektive ledere en rolle i at lede landet” og bidrage til at stoppe krigen og ”opbygge et nyt Yemen”, sagde han i en tale på tv.
Det nyetablerede råd skal lede regeringen i en overgangsperiode og skal stå i spidsen for forhandlinger om en permanent våbenhvile og politisk aftale med houthibevægelsen.
Parterne er blevet enige om en våbenhvile for første gang siden 2016. Den skal efter planen vare i to måneder og kan fornyes, sagde FN’s særlige udsending, Hans Grundberg, på en pressekonference onsdag ifølge Deutsche Welle.
Hadi har i de seneste år levet i eksil i Saudi-Arabien, der i 2015 gik ind i krigen i Yemen på Hadis side mod houthioprørerne. De iransk-støttede oprørere havde smidt ham og hans internationalt anerkendte regering på porten og taget kontrol med hovedstaden Sanaa i 2014.
Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images
Burkina Faso dømmer afsat præsident til livsvarigt fængsel
En domstol i Burkina Faso har dømt landets tidligere præsident Blaise Compaoré til livsvarigt fængsel for drab på forgængeren Thomas Sankara, der var præsident i det vestafrikanske land i 1983-1987.
Det skriver flere medier i landet, blandt andet Burkina24.
Efter Sankaras død i oktober 1987 overtog Compaoré selv præsidentposten, som han sad på i over 27 år indtil han blev afsat som følge af en fredelig, folkelig opstand i 2014, hvorefter Compaoré drog i eksil i Elfenbenskysten.
Compaoré blev dømt in absentia.
I alt blev 11 mænd dømt i sagen og fik mellem tre og 20 års fængsel, mens tre blev frikendt.
Sagen er blevet fulgt tæt både i og uden for Burkina Faso. Thomas Sankara er – 35 år efter sin død – stadig yderst populær i store dele af Vestafrika, hvor han går under tilnavnet ”den afrikanske Che Guevara”.
Det var også ham, der i 1984 omdøbte landet fra det kolonialistiske Øvre Volta til Burkina Faso – navnet er sammensat af ord fra de to sprog djula og mooré og kan på dansk oversættes til: Værdighedens jord eller Det oprejste folks jord.
Foto: Muhhamad Reza/Anadolu Agency/Getty Images
Pakistan skal have ny regeringschef
Pakistans premierminister gennem de seneste fire år, Imran Khan, er trådt tilbage, efter at han natten til søndag tabte en tillidsafstemning i parlamentet i Islamabad.
Det skriver den pakistanske avis Dawn.
Efter flere dages politisk drama stemte et flertal på 174 af de 342 medlemmer af parlamentet i Islamabad imod Khan, som dermed måtte gå af. Utilfredsheden med den tidligere cricketstjerne skyldes, at han ikke har formået at opfylde sit valgløfte om at bekæmpe korruption og skabe forandring, lige som han heller ikke har kunnet forhindre, at pakistansk økonomi blev hårdt ramt af coronakrisen. Og ikke mindst mener iagttagere, at han har mistet det magtfulde militærs opbakning – noget som både han og militæret dog afviser.
Khan er den første premierminister i Pakistan, der er blevet tvunget til at gå af som følge af en tillidsafstemning. Han havde forsøgt at blokere for tiltaget ved at opløse parlamentet i et forsøg på at få nyvalg. Han hævdede ligeledes, at der lå en international sammensværgelse bag planerne om at fjerne ham fra posten.
Landets højesteret måtte gribe ind med en afgørelse, der tvang parlamentet – og Khan – til at gennemføre tillidsafstemningen.
Mandag ventes en ny premierminister at blive godkendt af parlamentet. Det bliver med stor sandsynlighed oppositionens kandidat, Shehbaz Sharif, der er bror til den tidligere premierminister Nawaz Sharif. Hvis han godkendes af parlamentet, ventes han at kunne blive siddende på posten frem til oktober 2023, hvor der igen skal være valg i Pakistan.
Fødevareusikkerhed rammer sårbare lande hårdt
De høje priser på mad globalt og den deraf følgende fødevarekrise rammer hårdt i lande og regioner, der i forvejen er ramt er tørke, oversvømmelser og væbnede konflikter. Det gælder blandt andet i Vestafrika, der står over for den værste fødevarekrise i ti år.
27 millioner mennesker i dette hjørne af verden sulter nu, viser nye tal fra Oxfam, der blev offentliggjort i anledning af en konference mellem EU og Vestafrika tirsdag.
Allerede til juni forventes det tal at stige til 38 millioner mennesker – et historisk højt niveau – hvis ikke der handles nu, advarer Oxfam sammen med 10 andre internationale NGO’er.
De seneste fem år er fødevarepriserne i Vestafrika steget med 20-30 procent. Og Ukrainekrisen gør blot situationen endnu værre. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, kan de globale fødevarepriser stige yderligere 20 procent i år, hvilket vil få fatale konsekvenser.
Også områder i Sahel-bæltet lige syd for Sahara er hårdt ramt med svigtende kornhøst. Her vurderer FN, at der alene i år vil være 6,3 millioner akut underernærede børn under 5 år. Det er 28 procent flere end sidste år.
I Østafrika og Afrikas Horn ved 40 millioner mennesker ikke, hvor de skal få deres næste måltid mad fra. Det er særligt kombinationen af klimaforandringer sammen med kraftigt stigende fødevarepriser som følge af Covid-19-krisen og konflikten i Ukraine, der skubber befolkninger ud i ekstrem fødevareusikkerhed.
Foto: Zamek/VIEWpress/Corbis via Getty Images
Barrow sikrer sig et spinkelt flertal
Lørdag holdt Gambia et parlamentsvalg, der gav præsident Adama Barrow og hans regeringsparti, National People’s Party, et spinkelt flertal i parlamentet. Partiet sikrede sig dog ikke et flertal der ville betyde, at det ville kunne regere alene.
Det skriver internationale medier, heriblandt al-Jazeera.
Barrow selv var ikke på valg, idet han blev genvalgt til en femårig periode i december. Umiddelbart kunne meget tyde på, at valgdeltagelsen var lav. Parlamentsvalg tiltrækker ikke lige så mange vælgere som præsidentvalg. Landets valgkommission har endnu ikke offentliggjort noget tal for valgdeltagelsen.
Barrow overtog for fem år siden præsidentposten efter 20 år med diktatoren Yahya Jammeh ved magten.
ECOWAS og AU har observeret lørdagens valg, der kommer i en tid, hvor flere af Gambias nabolande i Vestafrika har oplevet alvorlig politisk ustabilitet. På mindre end to år har regionen haft fire militærkup – to i Mali, et i Guinea og senest et i Burkina Faso.
På hjemmebane har Barrow flere udfordringer i form af en stigende inflation og en stadig kamp mod korruption.
