Ebolaudbrud i DR Congo
Efter to ebola-dødsfald i DR Congo har landet sat ind og er begyndt at vaccinere mod den stærkt smitsomme sygdom. Vaccinationen foregår efter en særlig ring-strategi, hvor alle folk, der har været i kontakt med en ebolapatient, bliver vaccineret, foruden frontlinepersonale. Det skriver Africa News.
Ifølge WHO har man identificeret 233 personer, der har været i kontakt med de afdøde, og de er nu under observation.
Foruden vaccinationen har man sat et center med 20 sengepladser til ebolapatienter op.
Ebola blev først opdaget i netop DR Congo i 1976. Sygdommen bliver overført til mennesker gennem smittede dyr. Ebola er herhjemme nok mest kendt for det store sygdomsudbrud i Vestafrika i 2013, der varede et par år og dræbte over 28.000 mennesker.
Der findes i dag to vacciner mod ebola – den første blev godkendt i slutningen af 2019 og den anden et halvt år efter.
En demonstrant holder et billede af Aung San Suu Kyi under en demonstration Tokyo mod militærkuppet i Myanmar. Hun har siden kuppet den 1. februar været i militærjuntaens varetægt.
Foto: Yuichi Yamazaki/Getty Images
Korruptionsdom til Myanmars tidligere leder
I denne uge faldt der dom i den første af 11 korruptionssager mod Aung San Suu Kyi, tidligere demokratiikon og tidligere de-facto statsoverhoved for Myanmar.
Suu Kyi, der var demokratisk valgt og blev afsat af landets militær ved et kup den 1. februar 2021, blev ikendt fem års fængsel af en militærdomstol onsdag. Det skriver Al-Jazeera.
Dermed fandt retten den 76-årige Suu Kyi skyldig i at have modtaget korruption i form af guld og kontanter til en værdi af 600.000 dollars – 4,26 millioner kroner. Selv har hun hele tiden fastholdt sin uskyld.
Det er ikke den første dom, Aung San Suu Kyi modtager efter militærets magtovertagelse. I alt er hun anklaget i 18 forskellige sager og er allerede blevet idømt seks års fængsel.
Suu Kyi modtog i 1991 Nobels fredspris for sin kamp for demokratiet i Myanmar. Hun har tilbragt 15 år i husarrest, før hun atter kunne gå frit omkring, da landet i 2010 gradvist åbnede op efter år med militærdiktatur.
Med den myanmarske regerings forfølgelse af og drab på det muslimske mindretal rohingyaerne i 2017 mistede Suu Kyi sin anseelse i Vesten.
Lille sejr over den illegale træfældningsindustri
69 mistænkte og 80 lastbiler med ulovligt fældet træ fra Latinamerika og Caribien. Det var fangsten ved en Interpol-indsats den 21. april.
Anholdelserne kommer efter en flere måneder lang efterforskning på tværs af 12 lande, hvor myndigheder fra toldvæsen og politi i samarbejde med miljøorganisationer kortlagde, hvordan organiserede kriminelle netværk er begyndt at beskæftige sig mere og mere med ulovligt tømmer.
Det er en skærpende omstændighed, at træet kommer fra netop Latinamerika og Caribien, der er hjem for halvdelen af klodens biodiversitet og en stor del af dens tropiske regnskov. Men som Ilana de Wild, direktør for Organized and Emerging Crime hos Interpol, siger, så er konsekvenserne globale:
”Ødelæggelse af miljøet betyder, at uanset hvor skovkriminalitet finder sted, mærkes dens ødelæggende virkning globalt. Disse forbrydelser påfører økosystemer skade, som kan vise sig umulige at genoprette.”
Illegal træfælding menes at løbe op i 1.078 milliarder kroner årligt – altså over en billion. Værdien af de 80 ladninger af træ, Interpol fik fat i, opgøres til knap fem millioner kroner.
Det er den undersøgende journalistplatform OCCRP, der står for Organized crime and corruption reporting project, der bringer den nyhed.
Slomonøerne og Kina etablerede diplomatisk kontakt i september 2019 – måneden efter mødtes premierministrene og udenrigsministerne fra de to nationer til en underskrivelsesceremoni den 9. oktober 2019.
Foto: Thomas Peter-Pool/Getty Images
Sikkerhedsaftale mellem Salomonøerne og Kina vækker bekymring
Den lille ø-nation Salomonøerne, der ligger øst for Papua Ny Guinea, har den sidste uge tiltrukket sig opmærksomhed. Landet har nemlig indgået en sikkerhedsaftale med Kina, hvilket bestemt ikke huer USA.
Selvom både Kina og Salomonøerne har benægtet, at sikkerhedsaftalen vil medføre kinesisk militærtilstedeværelse på øerne, er det tydeligvis noget Washington DC frygter.
Kurt Cambell, koordinator for Det indiske hav og Stillehavet i det amerikanske sikkerhedsråd, har gjort det klart for ø-gruppens premierminister, Manasseh Sogavare, at det står landet frit for at indgå aftaler med andre lande, men hvis Kina etablerer en permanent militærtilstedeværelse på øerne, ville det være bekymrende for USA, som ville reagere i overensstemmelse hermed.
Det skriver Radio New Zealand.
Mediet har snakket med Anna Powles, seniorlektor i sikkerhedsstudier på newzealandske Massey Universitet, der siger, at Washington DCs respons har været meget mere direkte, end den man har set fra Australien og New Zealand.
”Det får os til at undre os over, hvad ”i overensstemmelse hermed” egentlig betyder, og vigtigst af alt, hvad USA egentlig kan gøre, hvis Kina med tilladelse fra Salomonøernes regering forsøger at etablere en eller anden form for militær tilstedeværelse i landet.”
Tidligere har premierminister Sogavare bedyret, at aftalen ikke vil få indflydelse på ”fred og harmoni i regionen” og bedt nabonationer om at respektere landets suveræne interesser.
Salomonøerne etablerede diplomatisk kontakt med Kina i september 2019 og skar dermed sine diplomatiske forbindelser til Taiwan, den lille semi-selvstændige østat, som ønsker demokrati og fuld selvstændighed, hvilket Kina ikke tillader. Dengang lød det fra premierminister Sogavare:
“Jeg er glad for at anerkende politiken om ét Kina (altså ønsket om at indlemme blandt andet Taiwan og Hong Kong under Fastlandskina, red.). Vi er glade for at være på den rigtige side af historien og normalisere vores forhold til Folkerepublikken Kina.”
